Mødedato: 20.06.2006, kl. 15:15

Anlægsbevilling til ombygning af Gasværksvejens Skole - 1. etape (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Anlægsbevilling til ombygning af Gasværksvejens Skole - 1. etape (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. juni 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 258/2006

 

 

25.                Anlægsbevilling til ombygning af Gasværksvejens Skole - 1. etape (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at      der gives en anlægsbevilling på 23,1 mio. kr. til gennemførelse af første etape i forbindelse med genåbningen af Gasværksvejens Skole. Af den samlede bevilling på 23,1 mio. kr. overføres 17,1 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme. Udgifterne afholdes i 2006 og 2007. Der anvises dækning for udgiften i 2006 4,769  mio. kr. på konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler og for udgiften på 2,031 mio. kr. på konto 3.05.3 rådighedsbeløb til KKFO på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006.  For de samlede udgifter i 2007 på 16,3  mio. kr. anvises dækning inden for udvalgets samlede anlægsramme i 2007

at      den samlede anlægsramme, som blev godkendt på møde i Borgerrepræsentationen den 9. marts 2006 på 40,5 mio. kr. til genåbning af Gasværksvejens Skole, hæves med 3,4 mio. kr. til 43,9 mio. kr.

at      forslaget efter procedure for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger pr. 1. januar 2006 sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2006

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 12. april 2006 (sagens bilag 1). "

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

" Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme."

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 491/05) at genåbne Gasværksvejens Skole som tosporet folkeskole med fritidsinstitution. Skolen tages i brug som folkeskole fra skoleåret 2006/07, hvor Københavns Voksenundervisningscenter (KVUC) vil være fraflyttet bygningen. 

Der er udarbejdet en helhedsplan for skolens udbygning, hvor skolen ombygges til en tidssvarende 2-sporet skole med 20 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse og en KKFO med 6 grupper.

Ved skolens start august 2006 vil der være 2 børnehaveklasser og 2 KKFO-grupper, som det første skoleår midlertidig får til huse i lokaler på skolen.

Helhedsplanen er opdelt i 4 etaper. Byggeriet vil dog i praksis foregå i to etaper. Byggeperioden forventes at strække sig fra 2006 til 2009 i takt med, at elevtallet på skolen stiger. Skolen vil lokalemæssigt først være fuldt udnyttet i 2015 af skolen selv til folkeskoleformål.

Den samlede anlægsudgift for gennemførelse af helhedsplanen var skønnet til i alt 40,5 mio. kr. Efterfølgende har det vist sig, at kravet til ventilation samt udgiften til flytning af bærende skillevægge har været dyrere end først antaget. Byggeriet vil d erfor blive fordyret med 3,4 mio. kr., således, at den samlede anlægsramme stiger til 43,9 mio. kr.

Der er nu på baggrund af helhedsplanen udarbejdet projektforslag, som er godkendt i skolens byggeudvalg.  Projektet gennemføres i to byggeetaper. Der søges derfor nu en anlægsbevilling på 23,1 mio. kr. til udførelse af første etape

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Gasværksvejens Skole blev på baggrund af et vigende elevgrundlag afviklet med virkning fra 1. august 1996. Skolebygningen har siden huset hovedafdelingen af Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC).

I forbindelse med beslutningen om at afvikle Gasværksvejens Skole blev det tilkendegivet, at skolen kunne genåbnes som folkeskole, såfremt der efter byfornyelsen viste sig et behov herfor.

På den baggrund traf Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2003 principbeslutning om at flytte KVUC og genåbne Gasværksvejens Skole.

Den 8. september 2005 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte ombygning af Vognmagergade 8 med henblik på at flytte KVUC hertil for samtidig at kunne frigøre afdelingen på Gasværksvej til folkeskoleformål. Med den foreliggende tidsplan for indretningen af Vognmagergade fraflytter KVUC bygningen på Gasværksvej sommeren 2006.

Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 491/05) formelt at genåbne Gasværksvejens Skole.

Sideløbende hermed er der udarbejdet en helhedsplan for skolens renovering og ombygning således, at skolen bliver en tidssvarende 2 sporet skole med 20 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse inklusive en fritidsinstitution med 6 grupper.

Gasværksvejens Skole ibrugtages allerede som folkeskole fra skoleåret 2006/07. Ved skolestart august 2006 skal der skabes plads til 2 børnehaveklasser, 2 KKFO-grupper og nødvendige tilhørende faciliteter.

På grund af den stramme tidsplan for ombygningen af Vognmagergade 8 og dermed også den sene udflytning af KVUC fra Gasværksvej må den nye skole i første omgang starte med en midlertidig placering i bygningerne, indtil de nye blivende lokaler på stedet er ombygget.

På baggrund af helhedsplanen og med udgangspunkt i det kommende byggeri, udarbejder BUF og KEjd i tæt samarbejde med skolens byggeudvalg  projekt for organisering af den midlertidige skole. I praksis indrettes den midlertidige skole i stueetagen af bygning 2, mens bygning 1 ombygges til indskolingsdelen og KKFO.

Helhedsplanen for skolen var delt i 4 etaper. Byggeriet som i praksis kommer til at foregå i 2 etaper sættes i gang i 2006 og forventes afsluttet i 2009, hvor skolen vil være fuldt udbygget.

  

Helhedsplanen

Helhedsplanen er baseret på etablering af en tidssvarende 2-sporet folkeskoleskole med 20 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse, inklusiv en KKFO med 6 grupper. Bygningsmæssigt består skolen af en ældre hovedbygning (bygning 1) og en nyere bygning (bygning 2) med en mellembygning (bygning 3) der rummer 2 gymnastiksale. Organisatorisk placeres indskoling, KKFO, administration samt musik og billedkunst i bygning 1, mens mellemskoletrinnet, udskoling, pædagogisk center samt diverse faglokaler placeres i bygning 2. Idræt forbliver i mellembygningen. På baggrund af helhedsplanen, har BUF nu i samarbejde med KEjd, et eksternt rådgiverfirma BBP Arkitekter A/S samt skolens Byggeudvalg, udarbejdet projektforslag.

Projektforslag

I arbejdet frem mod projektforslaget har projektgruppen, bestående af BUF, KEjd, BBP Arkitekter A/S og skolens Byggeudvalg, i meget høj grad fulgt de retningslinier og ideer, der er udstukket i helhedsplanen. Helhedsplanens hoveddisponering er således fastholdt. Alligevel har det vist sig, at udgiften til flytning af bærende skillevægge samt udgiften til mekanisk ventilation har været langt højere end antaget, bl.a. som følge af skærpede myndighedskrav.

Ligeledes har det været vigtigt at fastslå, at der i helhedsplanen ikke har været indarbejdet økonomi til renovering af facader, tag og trapperum. 

I det hele taget har det ikke været økonomisk muligt at fastholde den store åbenhed og fleksibilitet mellem de enkelte rum og gangzoner som Helhedsplanen lægger op til. Projektgruppen har derfor været igennem en sparerunde med henblik på at fastholde Helhedsplanens intentioner om etablering af en moderne fleksibel folkeskole, samtidig med at den økonomiske ramme ikke hæves ud over de føromtalte 3,4 mio. kr. til flytning af bærende vægge samt etablering af ventilation.

 

Bygning 1

Bygning 1 gennemgår en indvendig renovering samt en delvis ombygning således, at bygningen fremover kan huse indskolingsafdelingen, administration og KKFO. KKFO  placeres i stueetagen af hensyn til den større trafik ind og ud af huset. Her åbnes bygningen op på tværs for at forbedre dagslysforholdene og skabe gennemsigtighed i bygningen. Der etableres direkte udgang fra KKFO til den lille legeplads mod Gasværksvej.

 På 1. sal indrettes lokaler til administration og lærere samt basislokaler til to 3. klasser. På etagen over indrettes basislokaler for børnehaveklasserne samt 1. og 2. klasserne. Bygningens midterkorridor inddrages i undervisningsområdet, hvilket forbedrer dagslysforholdene og giver plads til fleksibilitet i undervisningen. I tagetagen samles musik og billedkunst i et stort atelierområde.

 I alt etableres 8 basislokaler i denne bygning. Derudover etableres garderober og elevtoiletter på samtlige etager. Gården mod Gasværksvej sættes i stand til brug for indskoling og KKFO.

 Bygning 2

Bygning 2 gennemgår ligeledes en indvendig renovering og delvis ombygning og kommer fremover til at huse mellemtrin og udskoling med i alt 12 basislokaler. Der vil senere blive søgt anlægsbevilling til gennemførelse af denne etape.

Bygning 3 (Mellembygningen)

Bygningen ombygges og renoveres indvendig således, at de 2 tidligere gymnastiksale, der af KVUC er indrettet og anvendt til andre formål, igen kan anvendes til idræt. Samtidig ombygges og moderniseres de tilhørende omklædningsfaciliteter. Bygning 3 ombygges i første etape af byggeriet. 

Gården mod Gasværksvej istandsættes og tænkes indrettet til legeaktiviteter for mindre børn.

Etapedeling

Projektforslaget forventes gennemført fra 2006 –2009 over 2 etaper.

Første etape omfatter:

Bygning 1:      Stueetage med KKFO renoveres, 1. sal med administration, kontorer, lærerafdeling og 2 basislokaler renoveres. 2. sal med basis- og grupperum mv. til indskoling, og 3. sal med fagområde billedkunst/musik renoveres.

Udearealer:    Gård mod Gasværksvej sættes i stand til brug for indskoling

Bygning 3:    (Mellembygningen): Idrætslokaler og omklædningsrum renoveres.

Næste etape omfatter: 

Renovering af Bygning 2 samt istandsættelse af den centrale skolegård.

Tidsplan

Første etape udføres fra august 2006 til skolestart 2007. Næste etape forventes udført fra august 2008 til skolestart 2009.

 

Økonomi

De samlede udgifter til gennemførelsen af helhedsplanen er anslået til 43,9 mio. kr. Der søges nu om en anlægsbevilling til gennemførelse af første etape. Udgiften til denne etape beløber sig til  23,1 mio. kr.  Der er dækning for udgifterne i perioden 2006-2007 på 23,1 mio. kr. indenfor den afsatte investeringsramme i Børneplanen (Udbygningsoversigten 2004-07, skoledelen).

Det ansøgte beløb til gennemførelse af første del af byggeriet med tilhørende projektering, løst og fast inventar samt undervisnings- og beskæftigelsesmidler, dækker både skole, fritidsinstitution og KKFO.

Der anvises dækning for udgiften i 2006 på 4,769 mio. kr. til skoledelen på konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler på Børne- og Ungdomsforvaltningens budget for 2006.

Der anvises dækning for udgiften i 2006 på 2,031 mio. kr. til KKFO på konto 3.05.3  rådighedsbeløb til KKFO på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2006.

Der anvises dækning for udgiften på 16,3 mio. kr. i 2007 inden for den samlede anlægsramme i 2007.

Af den samlede bevilling på 23,1 mio. kr.  overføres 17,1 mio. kr. til Københavns Ejendomme. De 23,1 mio. kr. er inklusiv administrationsbidrag på 2,2% som er fordelt med 1,5% til Københavns Ejendomme og 0,7% til Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Fordeling af anlægsbevilling

Udvalg

Funktion

2006

2007

Total

KFU

3.01.3 Folkeskoler

3.366

8.626

11.992

3.05.3 KKFO

1.434

3.674

5.108

I alt

4.800

12.300

17.100

BUU

3.01.3 Folkeskoler

1.403

2.805

4.208

3.05.3 KKFO

597

1.195

1.792

I alt

2.000

4.000

6.000

Total

3.01.3 Folkeskoler

4.769

11.431

16.200

3.05.3 KKFO

2.031

4.869

6.900

I alt

6.800

16.300

23.100

Samtlige beløb er opgjort i indeks 107,3 år 2006.

Der forventes udarbejdet indstilling om anlægsbevilling til gennemførelse af byggeriets etape 2 i 2008.

Miljøvurdering

Projektet er miljøvurderet i indstilling om godkendelse af helhedsplan på møde i det tidligere Uddannelses- og Ungdomsudvalg den 30. november 2006 (jr. 277665). Der er ingen tilføjelser i forhold til denne miljøvurdering.

Høring

På baggrund af helhedsplanen er der udarbejdet projektforslag i en arbejdsgruppe – et byggeudvalg bestående af BUF, KEjd, rådgiverfirmaet BBP Arkitekter A/S, skolens kommende ledelse, repræsentanter for de kommende ansatte og de kommende forældre samt repræsentanter for lokalområdet. Byggeudvalget har godkendt projektforslaget på møde d. 22. marts 2006.

Indstillingen har været i høring i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme, som ikke har bemærkninger til det foreliggende materiale. Høringssvar er vedlagt som bilag 1.

 

BILAG VEDLAGT

·    Bilag 1:  Høringssvar fra Københavns Ejendomme

·        Bilag 2: Tegningsmateriale

·        Bilag 3:  Referenceark Gasværksvejens Skole

 

 

Peter Rasmussen

                                            Knud Langberg

 

 

 

Til top