Mødedato: 20.06.2000, kl. 15:00

Redegørelse om Hovedstadens Udviklingsråd.

Redegørelse om Hovedstadens Udviklingsråd.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 20. juni 2000

 

 

J.nr. ØU 205/2000

 

14. Redegørelse om Hovedstadens Udviklingsråd.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at nærværende redegørelse tages til efterretning.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen fik den 9. december 1999 (BR 498/99) en redegørelse om etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Efterfølgende valgtes den 13. januar 2000 til medlemmer af HUR.

Rådet har frem til 1. juni 2000 afholdt et konstituerende møde den 26. januar 2000 og yderligere 4 møder. Rådets dagsorden afspejler, at rådet er i en opbygningsfase, og ansættelse af rådets direktion, lokalisering af rådets administration, forretningsorden og styrelsesvedtægt, budget for 1. halvår 2000 og efterfølgende hele år 2000 har præget dagsorden.

Rådet forventes den 22. juni 2000 at førstebehandle budgetforslaget for 2001, herunder drøfte eventuelle nye initiativer.

 

SAGSBESKRIVELSE

Overborgmesteren afgav den 28. oktober 1999 en redegørelse til Borgerrepræsentationen om forberedelsen af Hovedstadens Udviklingsråd (BR 440/99) der senere blev fulgt op af en redegørelse den 9. december 1999 (BR 498/99).

Rådets konstiutuering

Borgerrepræsentationen udpegede den 13. januar 2000 (BR 13/2000), udover overborgmesteren, Kaja Jacobsen (F) og Søren Pind (V) af Borgerrepræsentationen den 13. januar 2000 (BR 13/00) til medlemmer af HUR med Lars Engberg (A), Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Ole Hentzen (C) som stedfortrædere.

Den 26. januar 2000 konstituerede Hovedstades Udviklingsråd sig med amtsborgmester Kristen Ebbensgaard som formand, overborgmesteren som 1. næstformand og amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen som 2. næstformand.

Borgmester Søren Pind og Kaja Jacobsen (F) valgtes til rådets trafikudvalg. Overborgmesteren valgtes til formand for rådets Øresundsarbejdsgruppe og dermed posten som formand/næstformand i Øresundskomiteen.

Styrelsesvedtægt og forretningsorden blev vedtaget på rådets møde den 22. februar 2000. Styrelsesvedtægten indebærer, at der under rådet nedsættes et trafikudvalg og et landzoneudvalg. Herudover etableres en Øresundsarbejdsgruppe.

Dagsorden og referater fra mødet offentliggøres løbende på Københavns Kommunes hjemmeside.

Administration

Rådet besluttede den 31. januar 2000 at ansætte Claes Nilas som administrerende direktør og den 30. marts 2000 Jes Møller som plandirektør.

Endvidere besluttede rådet den 22. februar 2000 at rådets administration placeres på Toftegårds Plads, hvor Hovedstadsområdets Trafikselskab i dag er placeret.

Den 1. juli 2000 overtager rådet ansvaret for planområdet. Hovedstadens Udviklingsråd og de fem (amts)kommuner forbereder pt. overflytning af medarbejdere til rådet.

Økonomi

Rådet tiltrådte den 31. januar 2000 et budgetforslag for 1. halvår 2000. Budgetforslaget var forberedt af de fem amtskommunale enheder.

Økonomiudvalget behandlede den 2. maj 2000 (Ø125/2000) Hovedstadens Udviklingsråds budget for 2000 som rådet efterfølgende den 3. maj 2000 tiltrådte. Budgettet har karakter af et teknisk budget.

Budgetforslaget indebærer, at udgifterne til rådets oprettelse og drift i 2000 afholdes inden for den ramme på 10 mill. kr. der beregningsteknisk var forudsat i loven og efterfølgende lagt til grund for udarbejdelsen af Københavns Kommunes budget for 2000.

HT's bestyrelse forventer, på baggrund af første budgetopfølgning i 2000, der viser et fortsat fald i passagertallet, et samlet underskud i 2000 på 123,2 mill. kr. Rådet opfordrede derfor, ved behandlingen af rådets budgetforslag for 2000, bestyrelsen for Hovedstadsområdets Trafikselskab til, at fremkomme med et oplæg til, hvorledes HT's budget indenfor en 12 måneders periode bringes i balance.

Rådet forventes den 22. juni 2000, at første behandle budgetforslaget for 2001, herunder i hvilket opfang nye aktiviteter skal indarbejdes i budgettet. Københavns Kommune har i henhold til den politiske aftale om Københavns Kommunes budget for 2000 afsat midler til Københavns Kommunes andel af den regionale medfinansiering af forskerparkinitiativerne i 2001. I de hidtidige drøftelser om HUR's budget for 2001 har forskerparkinitiativerne ligeledes været drøftet.

Planlægning m.v.

Rådet overtager den 1. juli 2000 ansvaret for regionplanlægningen. Økonomiudvalget tiltrådte som følge heraf den 7. december 1999 (ØU 323/99) at tidsplanen for kommuneplanprocessen justeres med henblik på at udskille de regionplanmæssige retningslinier fra den øvrige kommuneplan, så de kan indgå som Københavns Kommunes grundlag for HUR's arbejde med en samlet regionplan for hovedstadsområdet.

Udskillelsen indebærer, at der udarbejdes et særskilt forslag til regionplanmæssige retningslinier med henblik på behandling i Borgerrepræsentationen i mødet den 14. og 15. juni 2000, samt at forslaget til kommuneplanmæssige retningslinier i Kommuneplan 2001 udarbejdes med henblik på behandling september/oktober 2000.

Andre forhold

Loven og Hovedstadens Udviklingsråd giver mulighed for, at rådet kan varetage den samlede turist- og erhvervsmæssige udvikling og markedsføring af hovedstadsregionen.

Rådet har med virkning fra 1. juli 2000 overtaget ansvaret for det regionale erhvervsudviklingsprogram for hovedstadsregionen samt tilskuddet til den erhvervsmæssige markedsføring af hovedstadsregionen gennem Copenhagen Capacity.

Den Turistmæssige udvikling og markedsføring af hovedstadsregionen varetages i dag af Wonderful Copenhagen, Nordtour og Roskilde Amts Turistkreds. Administrationen har iværksat en udredning, med henblik på at vurdere, om der for indeværende er grundlag for at samle turistfremmearbejdet under rådet.

-

-

-

 

BILAG VEDLAGT

-

 

Kurt Bligaard Pedersen

/ Paul Sax Møller

 

Til top