Mødedato: 20.05.2008, kl. 11:00

Anlægsbevilling til etablering af fritidshjemspladser på Oehlenschlægersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Anlægsbevilling til etablering af fritidshjemspladser på Oehlenschlægersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. maj 2008

 

 


J.nr. ØU 240/2008

 

28. Anlægsbevilling til etablering af fritidshjemspladser på Oehlenschlægersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

Der skal tages stilling til anlægsbevilling til etablering af 66 midlertidige fritidshjemspladser, der foreslås flyttet fra Oehlenschlægersgade Skole.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der gives en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til etablering af 66 midlertidige fritidshjemspladser i pavilloner, svarende til 3 grupper, til Saxolitten, en afd. under fritidshjemmet Saxoly. Der kan anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalget 2008 anlægsbudget på funktion 5.25.15.3 Fritidshjem.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om anlægsbevilling til etablering af fritidshjemspladser på Oehlenschlægergades Skole gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 5. maj 2008. Vedrørende fordelingen af midlerne overføres de 2 mio. kr. til Københavns Ejendomme drift og anlæg, funktion 5.25.15.3 og de resterende 0,5 mio. kr. forbliver hos Børne- og Ungdomsforvaltningen."

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Efter Børne- og Ungdomsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyst, at anlægsbevillingen fordeles med 2 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling; Københavns Ejendomme, drift og anlæg, funktion 5.25.15.3 og 0,5 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling, anlæg, funktion 5.25.15.3. Der overføres 2 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling; Københavns Ejendomme, drift og anlæg, funktion 5.25.15.3 fra Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling, anlæg, funktion 5.25.15.3.

Økonomiforvaltningen bemærker samtidig, at nærværende sag er prioriteret i indstillingen om, prioritering af anlægsudgifter i budget 2008 (ØU 205/2008).

Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til, at nærværnede sag søges gennemført i foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. maj 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

PROBLEMSTILLING

Oehlenschlægersgade Skole er i øjeblikket under ombygning til en fuldt udbygget 2 sporet skole. På skolen er midlertidig placeret Saxolitten, der er en afd. under fritidshjemmet Saxoly, med 66 pladser. 1. etape af skolebyggeriet er igangsat, og næste etape starter efter planen d. 25. maj 2008. Det forudsættes, at Saxolitten flytter for at gennemføre ombygning af skolen således at den af Borgerrepræsentationen godkendte helhedsplan kan gennemføres.

Der er bestræbelser på at sikre lejemål i området, men indtil disse er ledige er det nødvendigt med en løsning med midlertidige faciliteter i pavilloner, der opstilles på Litauens Plads. Forvaltningen har derudover ønsket at se KKFO/fritidshjems- situationen på Vesterbro skolerne i et samlet perspektiv, således at der eventuelt kan peges på en samlet løsning for f.eks. Gasværksvejens Skole og Oehlenschlægersgades Skole.

 

LØSNING

Forvaltningen arbejder i øjeblikket sammen på at finde en mere permanent løsning på KKFO/Fritidshjemssituationen på Vesterbro i almindelighed. En midlertidig placering af Saxolitten er godkendt af fritidshjemmets bestyrelse, ledelse og personale. Pavillonløsningen er fundet acceptabel fra skoleårets start 2008 og vil være anvendelig i en kortere årrække, indtil der er fundet en permanent løsning.

Sagen er miljøvurderet, og skønnes ikke at have væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

ØKONOMI

Den samlede udgift for etablering af det midlertidige fritidshjem er anslået til 2,5 mio. kr. heraf ca. 0,5 mio. kr. til inventar, som uanset løsningsmodel vil blive anvendt til en mere permanent løsning.

Der anvises dækning for bevillingen på 2,5 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets 2008 anlægsbudget på funktion 5.25.15.3, Fritidshjem.

 

VIDERE PROCES

Efter godkendel se i BUU sendes indstillingen til udtalelse i KFU efter proceduren for behandling af anlægssager. Herefter fremlægges sagen for ØU og BR.

Opgaven er ikke overdraget til KEjd, da der p.t. ikke foreligger en endelig afklaring af udformningen af pavillonløsningen. Når dette spørgsmål er afklaret, vil opgaven med tilhørende anlægsmidler blive overført til Københavns Ejendomme.

 

BILAG

-          Oversigt over politisk behandling

 

 

            Else Sommer                                            Knud Langberg

 

 

 

 

 


 

Til top