Mødedato: 20.05.2008, kl. 11:00

Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud (Teknik- og Miljøudvalget)

Se alle bilag

Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 20. maj 2008

 

 


J.nr. ØU 220/2008

 

21. Ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud (Teknik- og Miljøudvalget)

Der skal godkendes en omflytning af midler i forbindelse med indførelse af en ny aflønningsmodel i Teknik- og Miljøforvaltningens Center for Anlæg og Udbud (CAU).

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen,

1.                  at der overføres 2,8 mio. kr. fra TMU's driftsramme, (funktion 6.45.51.1) til ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3), til anvendelse til løn i andet halvår af 2008 (2008 P/L priser),

2.                  at der overføres 5,6 mio. kr. fra TMU's driftsramme (funktion 6.45.51.1) til ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3), til anvendelse til løn i 2009 (2008 P/L priser),

3.                  at der oprettes to anlægspuljer til uforudsigelige, anlægsrelaterede udgifter på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3). Henholdsvis en anlægspulje til uforudsigelige lønudgifter på 1,2 mio. kr. og en anlægspulje til projektrelaterede forundersøgelser på 0,75 mio. kr. i andet halvår af 2008, som finansieres via TMU's rådighedsramme på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3) (2008 P/L priser),

4.                  at der oprettes to anlægspuljer til uforudsigelige, anlægsrelaterede udgifter på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3). Henholdsvis en anlægspulje til uforudsigelige lønudgifter på 2,4 mio. kr. og en anlægspulje til projektrelaterede forundersøgelser på 1,5 mio. kr. i 2009, som finansieres via TMU's rådighedsramme på ordinære anlæg (funktion 6.45.51.3) (2008 P/L priser).

Omplaceringen i 2009 er under forudsætning af, at BR vedtager budget 2009.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalget bemærker, at nærværende sag er prioriteret i indstilling om Prioritering af anlægsudgifter i budget 2008 (ØU 205/2008).

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. maj 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

Problemstilling

TMF afholder i dag bygherreudgifter på både drifts- og anlægsbevillinger. Det medfører, at der ikke er et samlet overblik over anlægsprojekternes udgifter.

 

Løsning

Forvaltningen vil skabe gennemskuelighed og økonomisk klarhed i bygherre­organisationen, som omfatter projektledelse og byggestyring. Dette vil ske ved at CAU's udgifter til bygherreorganisationen / lønkronerne (dvs. anvendte timer i CAU) entydigt bindes op på det enkelte anlægsprojekt. Dermed bliver det gennemskueligt, hvad et projekt koster at udføre.

Samtidig smidiggøres CAU's bygherreorganisation således, at personalemængden gøres afhængig af mængden af anlægsprojekter. Dette er vigtigt for at sikre, at de politiske forventninger kan indfries, når der allokeres anlægsmidler til TMU's ressortområde. Modellen inkluderer ikke projektdeltagere fra øvrige centre i TMF.

 

Indstillinger om bevilling til de politiske udvalg og BR vedrørende anlægsprojekter vil efter implementeringen indeholde overslag over timeforbrug i CAU og dermed internt lønforbrug pr. anlægsprojekt pr. budgetår. Dermed tydeliggøres det, hvor meget der forventes brugt på henholdsvis administrationsomkostninger (rådgivere, projektløn mv.) og fysiske anlæg.

 

Den nye aflønningsmodel i CAU skal således sikre

o  øget gennemskuelighed i brug af anlægsbevillinger

o  gennemskuelighed i CAU's udgifter til intern projektstyring af anlægsprojekter

o  bedre nøgletal, større fleksibilitet, effektivisering, mv.

 

Bygherrefunktionen vil fortsat være forankret i TMF, idet der fx løbende leveres status på politiske fokuspunkter, afholdes borgermøder, udarbejdes tværgående strategier i TMF-regi (fx i arbejdet med virksomhedsplanen) og besvares politiske medlemsforslag.

 

Økonomi

Den andel af TMU's driftslønbudget, der anvendes til aflønning af bygherreorganisationen, skal overføres til CAU's anlægsramme, således at anlægsrammen ikke udhules. I 2007 blev der anvendt i alt 5,6 mio. kr. fra driftsrammen til løn på anlægsprojekter.

 

I budget 2008 foreslås, at der overføres 2,793 mio. kr. (2008 P/L priser) fra CAU's driftsramme (funktion 6.45.51.1) til anlægsrammen (funktion 6.45.51.3) til anvendelse til løn i andet halvår af 2008.

 

Det foreslås endvidere, at der oprettes to anlægspuljer til uforudsigelige, anlægsrelaterede udgifter (funktion 6.45.51.3) til anvendelse i 2. halvår af 2008 (2008 P/L priser). Se bilag 1 og 2 for yderligere information om puljernes sammensætning samt yderligere informationer om aflønningsmodellens opbygning.

 

o  Anlægspulje til uforudsigelige lønudgifter, 2. halvår 2008:                        1,215 mio. kr.

o  Anlægspulje til projektrelaterede forundersøgelser, 2. halvår 2008:  0,750 mio. kr.

 

o  I budget 2009 og efterfølgende foreslås tilsvarende med helårsvirkning.

 

Aflønningsmodellen er udgiftsneutral, idet der er tale om en teknisk flytning af lønmidler fra drifts rammen til anlægsrammen. Der kan dog i forbindelse med overgangen ske en ekstraordinær belastning af enkelte projekters regnskab.

 

Anlægspuljen til projektrelaterede forundersøgelser anvendes til at dække udgifter til projektudvikling og forundersøgelser af projekter, som efterfølgende ikke gennemføres og bevilges. Det er således ikke en pulje, som skal anvendes til at dække evt. merforbrug på anlægsprojekterne og dermed heller ikke en pulje, som kan anvendes til at finansiere tillægsbevillinger fra.

 

I forbindelse med aftalestoppet skal det oplyses, at ændringen påvirker anlægsrammen med de overførte midler på 2,8 mio. kr. til løn. Til gengæld har den ny aflønningsmodel en positiv indvirkning på serviceloftet, idet der flyttes en udgift på 2,8 mio. kr. fra driftsrammen til anlægsrammen.

 

 

Videre proces

Efter TMU's behandling af sagen, forelægges den for ØU og BR. Den nye aflønningsmodel planlægges implementeret fra 1. juli 2008.

 

Bilag

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Ny aflønningsmodel i Center for Anlæg og Udbud.

2.                  Visuel præsentation af model før og efter.

 

 

Hjalte Aaberg Torben Gleesborg

 

 

 

 

 


 

Til top