Københavns Kommunes grønne regnskab 2002
Københavns Kommunes grønne regnskab 2002
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. maj 2003
J.nr. ØU 166/2003
8. Københavns Kommunes grønne regnskab 2002
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller at,
· Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes grønne regnskab 2002 tages til efterretning.
RESUME
Kommunens grønne regnskab for 2002 omfatter Københavns Kommune som virksomhed, og regnskabet fokuserer i år på forbruget af el, vand og varme indenfor serviceområderne undervisning, administration og døgninstitutioner. Som noget nyt tages kommunens grønne regnskab for 2002, udgangspunkt i små historier om miljøinitiativer i kommunens institutioner.
Københavns Kommunes grønne regnskab for 2002 indeholder derudover en beskrivelse af status på miljøområdet samt en beskrivelse af kommunens forbrug af el, vand og varme
Som tidligere år er kommunens grønne regnskab udarbejdet i samarbejde med forvaltningerne.
Foruden kommunens grønne regnskab fremlægges københavnernes
grønne regnskab, der omfatter kommunen som geografisk enhed dvs. også borgere,
boligforeninger, virksomheder mv.
SAGSBESKRIVELSE
Kommunens grønne regnskab 2002 omfatter Københavns Kommune som virksomhed.
Formålet med regnskabet er at beskrive:
· status og resultater for vedtagende beslutninger og mål på miljøområdet
· at dokumentere forvaltningernes og institutionernes ressourceforbrug, herunder at pege på indsatsområder for miljøarbejdet i kommunens forvaltninger og institutioner
· at understøtte kommunens miljøarbejde med fokus på handlemuligheder på det decentrale niveau
Som noget nyt indeholder regnskabet i år en beskrivelse af, hvilke miljømål Københavns Kommune som virksomhed har for miljøarbejdet og en status for opfyldelse af målene.
For at støtte de decentrale institutionernes miljøarbejde er der igen i år sat fokus på tre udvalgte serviceområders forbrug af el, vand og varme. Serviceområder i år er undervisning, administration og døgninstitutioner. Formålet hermed er, at de enkelte institutioner derved kan sammenligne sig med lignede institutioner og vurdere potentialet for miljøforbedringer og ressourcebesparelser.
I
de kommende år vil der blive arbejdet på, at antallet af viste serviceområder
udvides. f.eks. ved løbende at inddrage flere områder i regnskabet, og ved at
fortage sammenligninger af institutioner og evt. med andre byer.
Status på miljøområdet
Københavns Kommune har vedtaget en række planer og mål på miljøområdet, herunder for Københavns Kommune som virksomhed.
Disse mål er bl.a besluttet som et led i det såkaldte Dogme 2000 samarbejde for kommuner og miljø, der er et samarbejde mellem fem[1]< /span> kommuner. Københavns Kommune gennemgik i slutningen af 2002 den anden Dogmerevision. Revisionen viser, at kendskabet til er langt større, end ved den første revision.
Revisionen viser derudover generel fremdrift på flere områder. Eksempelvis er udarbejdelsen af en Agenda 21-plan for København sat i gang og den lokale forankring af miljøarbejdet er styrket.
I forhold til kommunen som virksomhed er der sket fremskridt i forhold til den økologisk omstilling, hvor kommunen har forpligtet sig til, at 75 pct. af maden i kommunale køkkener og kantiner på sigt skal være økologisk.
Derudover arbejdes der med, at kommunen foretager miljøbevidste indkøb og at der skal ske en miljøcertificering af kommunes institutioner. I 2002 er Miljøkontrollen blevet ISO 14001-certificeret og det forventes, at indkøbsfunktionen i Økonomiforvaltningen og Vej & Park bliver certificeret i 2003. Endelig arbejder skoler i Vanløse og Københavns Energi på at blive certificeret i 2004.
Ressourceforbruget
på serviceområderne
Serviceområdet
administrationsområdet omfatter 20% af det samlede etageareal i Københavns
Kommune. Administration omfatter for eksempel Københavns Rådhus og lokalcentrene
i de enkelte bydele.
Dette
års regnskab grønne regnskab viser, at der indenfor administrationsområdet har
været et fald i både vand- og varmeforbruget, men at der samtidig har været en
stigning i elforbruget siden 2001.
Undervisningsområdet
omfatter 100 kommunale uddannelsesinstitutioner, dvs. folkeskoler, gymnasier,
voksenuddannelsescentre, social og sundhedsskolen og blindeinstituttet. Alle
institutioner hører under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Regnskabet
viser, at varmeforbruget er faldende i forhold til 2001 og at el- og vandforbruget
stort set er uændret i forhold til 2001.
Det
sidste serviceområde er døgninstitutioner, der omfatter de kommunale og selvejende
institutioner med døgnpladser for børn og unge. På dette område er der sket et
fald i vandforbruget og en stigning i el- og varmeforbruget.
Indenfor
alle tre serviceområder har der vist sig store forskelle i forbruget af el,
vand og varme mellem de enheder, som har det laveste forbrug, og de enheder der
har det højeste forbrug. Forskelen skyldes delvist bygningernes stand, som for
eksempel utidsvarende vinduer, isolering mv. samt at nogle bygninger på
skoleområdet har svømmehal, hvilket kræver store vandressourcer. Herudover
vurderes en del af forskellen skyldes forskelle i, hvor bevidst
institutionernes bestyrelse, ledelse og medarbejder arbejder med
miljøforbedringer og ressourcebesparelser.
Distribution mv.
Regnskabet ventes trykt i 3.500 eksemplar og på svanemærket papir. Frem til trykning af den endelige udgave, kan der forekomme rettelser i tekst mv. af redaktionel karakter.
Regnskabet distribueres foruden til Borgerrepræsentation og forvaltningerne til medarbejder på kommunens decentrale institutioner og til eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere distribueres regnskabet til biblioteker og medborgerhuse for at informere københavnerne, om hvad Københavns Kommune som virksomhed gør på miljøområdet.
Foruden kommunens grønne regnskab fremlægges københavnernes
grønne regnskab, der omfatter kommunen som geografisk enhed, dvs. også borgere,
boligforeninger, virksomheder mv.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Københavns Kommunes grønne regnskab 2002
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge