Etablering af parkeringskælder under Kvæsthusbroen, parkeringshus på Elværksgrunden samt en forbindelse overhavnen, samt udskrivelse af en arkitektetkonkurrence om en broforbindelse over havneløbet (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Etablering af parkeringskælder under Kvæsthusbroen, parkeringshus på Elværksgrunden samt en forbindelse overhavnen, samt udskrivelse af en arkitektetkonkurrence om en broforbindelse over havneløbet (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. maj 2003
J.nr. ØU 131/2003
14. Etablering af parkeringskælder under Kvæsthusbroen, parkeringshus på Elværksgrunden samt en forbindelse overhavnen, samt udskrivelse af en arkitektetkonkurrence om en broforbindelse over havneløbet (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at de politiske aftaler i forbindelse med opførelse af operaen videreføres ved,
at Bygge- og Teknikforvaltningen forbereder udbud af en parkeringskælder med plads til 200-500 biler på Kvæsthusbroen og et parkeringshus med plads til 200-500 biler på "Elværksgrunden", Borgergade 11, samt
at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen forbereder en arkitektkonkurrence om en broforbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøens sydlige del.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2003
Sagen blev udsat
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 6. maj 2003
Udsat
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 14. maj 2003
Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag om, at Bygge- og Teknikforvaltningen forbereder udbud af en parkeringskælder med plads til 500 biler på Kvæsthusbroen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
|
|
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
|
X |
Sven Milthers (F) |
|
|
X |
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag om, at Bygge- og Teknikforvaltningen forbereder udbud af et parkeringshus med plads til 200 biler på "Elværksgrunden".
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Idet stemmerne stod lige, bortfaldt ændringsforslaget.
Ole Hentzen (C) stillede ændringsforslag om, at der etableres en højklasset trafikal forbindelse mellem parkeringskælderen på Kvæsthusbroen og Dokøen (Operaen).
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag om, at der ikke etableres parkering på "Elværksgrunden".
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
X |
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Der blev stemt om indstillingen med det tiltrådte ændringsforslag, idet 2. at i indstillingen ændres til:
"at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen forbereder en arkitektkonkurrence om en broforbindelse fra Larsens Plads via Kvæsthusbroen til Dokøens sydlige del".
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Idet stemmerne stod lige, blev indstillingen med det ændrede 2. at og det tiltrådte ændringsforslag ikke anbefalet.
Der blev stillet forslag om at sende indstillingen med beslutninger og bemærkninger til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen med beslutninger og bemærkninger sendes til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Ole Hentzen (C) afgav følgende bemærkning, som Karin Storgaard (O) tilsluttede sig: "En forbedring af de trafikale forhold mellem Holmen og Indre By er naturligvis meget ønskelig, men er ikke en del af det politiske aftalegrundlag fra maj måned 2001.
I de politiske aftaler, der sikrede opbakning til etablering af Operaen samt Skuespilhuset, var det en klar forudsætning, at parkeringsforholdene for begge kulturinstitutioner skulle løses ved et P-anlæg til 500 biler ved Kvæsthusbroen samt et P-anlæg til 200 biler i Borgergade, sidstnævnte af finansielle årsager.
En tunnelforbindelse vurderes ikke i nævneværdig grad at give forbedringer for fodgænger- og cykeltrafikken mellem bydelene og har kun minimal byarkitektonisk betydning for havnerummet. Såfremt en Metrostation besluttes placeret på Larsens Plads (Metroens 4. etape), vil det være naturligt også at søge tunnelen knyttet direkte hertil.
Den Konservative gruppe kan ikke acceptere at der nu ændres i aftalegrundlaget, men ønsker at fastholde, at der skal etableres et P-anlæg med plads til 500 biler, for at kunne betjene begge kulturinstitutioner, samt at der skal etableres en højklasset trafikal forbindelse mellem P-anlægget og Dokøen (Operaen), hvilket efter vor opfattelse ikke er mulig med en 5-600 meter lang bro over havnen."
Søren Pind (V), Monica Thon (B), Winnie Larsen-Jensen (A), Johannes Nymark (A) og Joan Jensen (A) afgav følgende bemærkning: Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har stemt imod de konservatives ændringsforslag udelukkende for at sikre, at sagen kan behandles i Borgerrepræsentationen inden sommerferien. Borgmesteren for Bygge- og Teknikforvaltningen indkalder til et møde forligspartierne imellem, hvor sagen afklares inden behandlingen i Borgerrepræsentationen, gerne inden behandlingen i Økonomiudvalget."
RESUME
Forvaltningerne har undersøgt mulighederne for at udmønte aftalerne om etablering af et parkeringshus på Elværksgrunden, Borgergade 11, samt et parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen for operaen og en forbindelse over havnen. Kommunen vil som det maksimale kunne opnå et provenu på ca. 60 mio. kr. ved udbud af parkeringsanlæggene, idet dette dog indebærer op til 500 pladser på Elværksgrunden jf. bilag 3. Det er i de politiske aftaler forudsat, at etableringen af de tre anlæg samlet skal være udgiftsneutral for kommunen, ligesom kommunen udskriver en arkitektkonkurrence om havneforbindelsen.
Borgerrepræsentationen har den 1. november 2001 i forbindelse med vedtagelsen af tillæg til lokalplan nr. 331 "Holmen II" med kommuneplantillæg besluttet, at havneforbindelsen skal udføres som en tunnel. Efterfølgende har Økonomiudvalget den 26. november 2002 og Bygge- og Teknikudvalget den 4. december 2002 tilsluttet sig, at mulighederne for at udforme forbindelsen som en bro tillige skal vurderes.
Forvaltningerne har herefter vurderet de trafikale, økonomiske og byarkitektoniske forhold for henholdsvis en tunnel- og en broforbindelse over havnen.
En tunnelforbindelse vurderes ikke i nævneværdig grad at give forbedringer for fodgænger- og cykeltrafikken mellem bydelene og har kun minimal byarkitektonisk betydning for havnerummet. Såfremt en Metrostation besluttes placeret på Larsens Plads (Metroens 4. etape), vil det være naturligt også at søge tunnelen k nyttet direkte hertil.
Som det fremgår af bilag 3 vil en tunnelløsning - med en anlægsudgift på ca. 200 mio. kr. - imidlertid ikke kunne opfylde forudsætningen om, at de tre anlæg samlet skal være uden udgifter for kommunen. En broløsning vil økonomisk kunne opfylde forudsætningerne, og broen vil - afhængig af placeringen - medføre forbedringer for fodgænger- og cykeltrafikken mellem Holmen og Indre By. Byarkitektonisk vurderes en bro imidlertid at være vanskelig at indpasse mellem operaen og det kommende skuespilhus, og forvaltningerne foreslår i overensstemmelse med de politiske aftaler en sådan løsning afprøvet gennem en arkitektkonkurrence.
Med gennemførelse af en international arkitektkonkurrence forventes tilvejebragt et veldokumenteret beslutningsgrundlag for en endelig udmøntning af de politiske aftaler om havneforbindelsen og parkeringsfaciliteterne.
Forvaltningerne vil forelægge grundlaget for arkitektkonkurrencen om broens udformning samt principper for gennemførelse af udbud af p-anlæggene for udvalgene til godkendelse. Udbuddene udformes således, at de bedst muligt belyser muligheden for at finansiere en forbindelse over havnen, herunder det optimale antal p-pladser på de to lokaliseringer. Forvaltningerne vil herunder anmode om en kapitalbevilling til finansiering af udbuddene.
Sagen var på
dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. april 2003, hvor den
blev udsat.
I vedlagte supplerende
notat af 8. maj 2003 fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen
om parkeringsanlæg i Indre By uddybes
beslutningsgrundlaget for indstillingen. I notatet foreslås 2. at i nærværende
sag ændret til
"at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen forbereder en arkitektkonkurrence om en broforbindelse fra Larsens Plads via Kvæsthusbroen til Dokøens sydlige del."
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Det forudsættes, at parkeringsanlæggene og eventuelt forbindelsen på tværs af havneløbet udbydes og finansieres i en fælles konstruktion, og at kommunen udskriver en arkitektkonkurrence om havneforbindelsen.
Borgerrepræsentationen har i møde den 1. november 2001 (BR 436/01) - i forbindelse med den endelige vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 331 "Holmen II" med kommuneplantillæg - besluttet, at forbindelsen på tværs af havneløbet skal anlægges som en tunnel for fodgængere og cyklister mellem Kvæsthusbroen og Dokøen.
Efterfølgende har Økonomiudvalget i mødet den 26. november 2002 (ØU 301/2002) og Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 4. december 2002 (BTU 588/2002) - i forbindelse med behandling af redegørelse om lokalplanforslag "Kvæsthusbroen" - tilsluttet sig, at det videre arbejde med en forbindelse på tværs af havneløbet foruden tunnelløsningen bør suppleres med en vurdering af såvel de funktionelle og økonomiske som de byarkitektoniske og rumlige konsekvenser af en broforbindelse.
Parkeringsanlæg,
tunnel og bro (bilag 2 og 3)
De trafikale, byggetekniske og økonomiske forudsætninger er undersøgt og beskrevet i bilag 3 og omfatter forskellige muligheder inden for de nævnte anlæg.
Byarkitektonisk
vurdering
Opførelsen af opera og skuespilhus tilfører havnerummet 2 betydningsfulde bygningsværker. Operaen opføres fritliggende med dimensioner, der adskiller sig markant fra den øvrige bebyggelse, mens skuespilhuset ligger i forlængelse af den karréstruktur som findes mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. Bygningerne får en særdeles fremtrædende placering i havnerummet og danner hver især markante fixpunkter i de vigtigste akser i området - Amalienborgaksen og Sankt Annæ Plads. Denne nye balance i det store havnerum vil blive meget markant og vil samtidig være følsom.
Anlæg i forbindelse med en tunnel vurderes kun at have meget begrænset betydning for havnerummet, mens en broforbindelse placeret næsten midt mellem de to meget betydningsfulde og dominante bygningsværker vil påvirke den nye balance og derved få en væsentlig visuel virkning i havnerummet.
Konklusion
Forvaltningerne vurderer på denne baggrund, at der for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag bør gennemføres en arkitektkonkurrence om broens udformning, inden der foretages en endelig vurdering af muligheden for at anlægge en bro. Samtidig anbefaler forvaltningerne, at udbudsmaterialet for de to parkeringsanlæg udarbejdes med henblik på nærmere at kunne vurdere mulighederne for et provenu til kommunen i forbindelse med et udbud, herunder at udbuddet tilrettelægges med variation i antallet af p-pladser (200-500) på de to lokaliseringer.
Økonomi
Finansieringen af en international arkitektkonkurrence vurderes til at beløbe sig til ca. 3 mio. kr., der søges finansieret af overførelsen fra 2002 til 2003.
For så vidt angår finansieringen af udbud vedrørende parkeringsanlæggene, vil forvaltningen vende tilbage i forbindelse med forelæggelse af de konkrete sager.
Miljøvurdering
Der er ikke foretaget
miljøvurdering i forbindelse med denne indstilling. Parkeringsanlæggene indgår
i VVM-redegørelsen til Skuespilhuset og belyses miljømæssigt herunder.
BILAG VEDL
AGT
1. Politiske aftaler
2. Tegning der viser placering af projekterne på Kvæsthusbroen.
3. Uddybning af trafikale og økonomiske forhold
Udsendt med
dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. april 2003.
4. Supplerende notat af 8. maj 2003 fra Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende parkeringsanlæg i Indre By bilagt notat af 8. maj 2003 fra Vej & Park vedrørende besvarelse af spørgsmål fra Bygge- og Teknikudvalget i forlængelse af udvalgsbehandlingen vedr. parkeringsanlæg under Vesterbros Passage samt redegørelse for nedlæggelse af parkeringspladser i Indre By efter 1. januar 1997
Erik Jacobsen Mette Lis Andersen