Metros 3. etape - aftale om tillægsarbejder
Metros 3. etape - aftale om tillægsarbejder
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden tirsdag den 20. april 2004
J.nr. ØU 128/2004
1. Metros 3. etape - aftale om tillægsarbejder
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tager til efterretning, at kommunen indgår den som bilag 1 vedlagte aftale med Østamagerbaneselskabet I/S' øvrige interessenter, Staten v/Trafikministeriet og Københavns Amt.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004[1] at afsætte indtil 70 mio. kr. til særlige infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer i forbindelse med anlægget af Metros 3. etape. De særlige infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer skal ifølge beslutningen udmøntes på følgende måde:
1. Etablering af en ekstra stibro syd for
stationen ved Øresundsvej
2. Etablering af en ekstra stitunnel umiddelbart
nord for Andelshaveforeningen Strandbo
3. Etablering af en ekstra stitunnel mellem
Pallesvej og Kastrup Fort.
4. Forberedelse af en tunnel under Metrotracéet
på Italiensvej
5. Yderligere initiativer til reduktion af støj-
og indblik fra banen i Københavns Kommune.
Af de indtil 70 mio. kr. afsættes indtil 25
mio. kr. i pulje til yderligere reduktion af støj- og indbliksgener, jf. pkt.
5.
Østamagerbaneselskabet I/S har oplyst, at
såfremt der ikke umiddelbart tages initiativ ti
l en ændring af de allerede
igangsatte anlægsarbejder og som følge heraf en ændring af de kontrakter, som
Østamagerbaneselskabet I/S har indgået med entreprenørerne, vil udgifterne til
de ovenfor i pkt. 2-4 nævnte tillægsarbejder blive forøget med ca. 8 mio. kr.
(H/F Strandbo), 8 mio. kr. (Svend Dyrings Vej) og 5 mio. kr. (Italiensvej).
Østamagerbaneselskabet I/S' to øvrige
interessenter, staten v/Trafikministeriet og Københavns Amt har – med forbehold
for politisk godkendelse - accepteret, at Københavns Kommune anmoder
Østamagerbaneselskabet I/S om at indlede forhandlingerne med og indgå aftaler
med de entreprenører, hvis anlægsarbejder berøres af Borgerrepræsentationens
beslutning, under forudsætning af, at den som bilag 1 vedlagte aftale
indgås. I nævnte aftale præciseres det, at Københavns Kommune påtager sig
enhver omkostning og risiko forbundet med udmøntningen af Borgerrepræsentations
beslutning, således at de af Borgerrepræsentationen besluttede tillægsarbejder
ikke påfører Østamagerbaneselskabet I/S og dermed Staten v/Trafikministeriet og
Københavns Amt udgifter af nogen art.
For at minimere merudgifterne forbundet med
udmøntningen af Borgerrepræsentationens beslutning foreslår
Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget tager til efterretning, at den som
bilag 1 vedlagte aftale indgås.
Samtidig med nærværende indstilling forelægger Bygge- og
Teknikforvaltningen en indstilling for Bygge- og Teknikudvalget om, at de af
Borgerrepræsentationen besluttede to nye gang- og cykeltunneler mellem Italiensvej
og Kastrup Fort placeres som nærmere beskrevet i indstillingen, at denne
placering lægges til grund ved naboorienteringen i forbindelse med dispensation
fra lokalplan nr. 360 "Østamagerbanen", og at naboorienteringen
tillige indeholder orientering i henhold til vejlovgivningen for så vidt angår
etablering af ramper, trapper, stianlæg m.m.
SAGSBESKRIVELSE
Som et led i aftalen var det forudsat, at Københavns Kommune i en særskilt aftale med Østamagerbaneselskabet I/S skulle fastlægge karakteren af de særlige infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer i Københavns Kommune. I sidstnævnte aftale er der afsat 200 mio. kr. (i 1999-priser) til infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer med tillæg af 20 mio.kr. i pulje til støjafskærmning og andre støjafhjælpende foranstaltninger[2].
Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004 at afsætte yderligere 70 mio. kr. til nærmere fastlagte infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer, heraf 10 mio. kr. til forberedende arbejder til brug for et eventuelt senere anlæg af en tosporet vejforbindelse i tunnel under Metrotracéet på Italiensvej. De særlige infrastrukturelle og miljømæssige forbedringer skal ifølge beslutningen udmøntes på følgende måde:
1.
Etablering
af en ekstra stibro syd for stationen ved Øresundsvej
2.
Etablering
af en ekstra stitunnel umiddelbart nord for Andelshaveforeningen Strandbo
3.
Etablering
af en ekstra stitunnel mellem Pallesvej og Kastrup Fort.
4.
Forberedelse
af en tunnel under Metrotracéet på Italiensvej
Af de
indtil 70 mio. kr. afsættes indtil 25 mio. kr. i pulje til yderligere reduktion
af støj- og indbliksgener, jf. pkt. 5.
Østamagerbaneselskabet
I/S har oplyst, at såfremt der ikke umiddelbart tages initiativ til en ændring
af de allerede igangsatte anlægsarbejder og som følge heraf en ændring af de
kontrakter, som Østamagerbaneselskabet I/S har indgået med entreprenørerne, vil
udgifterne til de ovenfor i pkt. 2-4 nævnte tillægsarbejder blive forøget med
ca. 8 mio. kr. (H/F Strandbo), 8 mio. kr. (Svend Dyrings Vej) og 5 mio. kr. (Italiensvej).
Østamagerbaneselskabet I/S' to øvrige interessenter, Staten v/Trafikministeriet og Københavns Amt, har meddelt, at de ikke har indvendinger mod, at Københavns Kommune anmoder Østamagerbaneselskabet I/S om at indlede forhandlinger med og indgå aftaler med de entreprenører, hvis anlægsopgaver berøres af Borgerrepræsentationens beslutning, såfremt Københavns Kommune påtager sig enhver risiko forbundet forberedelsen og udmøntningen af tillægsarbejderne.
Af den som bilag 1 vedlagte aftale fremgår bl.a., at Københavns Kommune påtager sig enhver omkostning og risiko forbundet med forberedelsen og udmøntningen af tillægsarbejderne, og at kommunen er forpligtet til at stille Østamagerbaneselskabet I/S og dermed Staten v/Trafikministeriet og Københavns Amt, som om tillægsarbejderne ikke havde været rekvireret.
De nærmere vilkår for kommunens rekvisition af tillægsarbejderne, herunder kommunens betaling herfor, der vil ske efter regning, fastsættes i en særskilt endnu ikke udarbejdet aftale mellem Østamagerbaneselskabet I/S og Københavns Kommune. I denne aftale vil det bl.a. være et vilkår, at Østamagerbaneselskabet I/S kun er bemyndiget til at indgå aftaler med entreprenørerne med kommunens forudgående godkendelse af aftalerne. Hermed sikres det, at kommunen stedse har mulighed for at sikre, at Borgerrepræsentationens beslutning kan udmøntes inden for den beløbsramme, som er afsat.
I medfør af et af indenrigs- og sundhedsministeren fremsat forslag om ændring af lov om kommuners styrelse[3] skal kommunale anlægsudgifter på over 1 mio. kr., som ikke er optaget på budgettet med rådighedsbeløb for 2004 og som gennemføres inden udgangen af 2005, forelægges for indenrigs- og sundhedsministeren til godkendelse. Økonomiforvaltningen har fremsendt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men har pt. ikke modtaget svar. Økonomiudvalget vil blive orienteret, når svaret foreligger.
FORHOLDET TIL LOKALPLAN NR. 360
"ØSTAMAGERBANEN"
Etablering
af de besluttede 2 stiforbindelser mellem Italiensvej og Kastrup Fort vil kræve
en dispensation fra lokalplan nr. 360 "Østamagerbanen". Bygge- og Teknikforvaltningen
har derfor samtidigt med nærværende indstilling udarbejdet en indstilling til
Bygge- og Teknikudvalget herom.
I
den indstilling foreslås stiforbindelserne nærmere fastlagt, således at der,
inden dispensationen meddeles, kan foretages den i henhold til planloven
fornødne naboorientering, samt ske en orientering i henhold til vejlovgivningen
for så vidt angår etablering af ramper, trapper, stianlæg m.m.
FORBEHOLD
Københavns Amt har forbeholdt sig Københavns Amtsråds godkendelse af
den som bilag 1 vedlagte aftale. Sagen forventes behandlet af Københavns
Amtsråd den 22. april 2004.
Trafikministeriet har vurderet, at
tiltrædelse af aftalen alene forudsætter Trafikministerens godkendelse, hvilken
godkendelse forbeholdes.
ØKONOMI
Borgerrepræsentations
beslutning om at afholde indtil 70 mio. kr. til særlige infrastrukturelle og
miljømæssige forbedringer optages på budgettet for årene 2005-2007.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
1) Aftale mellem interessenterne i Østamagerbaneselskabet I/S
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller