Redegørelse på baggrund af medlemsforslag om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Redegørelse på baggrund af medlemsforslag om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden tirsdag den 20. april 2004
J.nr. ØU 127/2004
1. Redegørelse på baggrund af medlemsforslag om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager redegørelsen om de københavnske gymnasiers kapacitetsforhold m.v. til efterretning
at det indstilles til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der afsættes 7,3 mio. kr. til kapacitetsudvidende foranstaltninger på gymnasierne i 2004. Udgiften mellemfinansieres af kommunekassen, idet der anvises dækning for udgiften i 2004 på i alt 7,3 mio. kr. på Økonomiudvalgets Finansposter, konto 8.05.5. I forbindelse med behandlingen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overførsler mellem budgetterne for 2003 og 2004 tages endelig stilling til, hvorvidt beløbet på 7,3 mio. kr. skal finansieres af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets uforbrugte midler vedr. 2003
at der på baggrund af redegørelsen og med udgangspunkt i de gældende principper for indretningen af fremtidens gymnasier igangsættes et planlægningsberedskab, der danner baggrund for yderligere udbygningsforslag til budget 2005
at udarbejdelsen af en egentlig perspektivplan på gymnasieområdet afventer beslutning om gymnasiernes fremtidige tilhørsforhold
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004
Forvaltningen fremlagde revideret indstilling, som blev lagt til grund ved udvalgets behandling af sagen.
Ændringen berører andet "at", som ændres til, at "det indstilles til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der afsættes 7,3 mio. kr. til kapacitetsudvidende foranstaltninger på gymnasierne i 2004. Udgiften mellemfinansieres af kommunekassen, idet der anvises dækning for udgiften i 2004 på i alt 7,3 mio. kr. på Økonomiudvalgets Finansposter, konto 8.05.5. I forbindelse med behandlingen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overførsler mellem budgetterne for 2003 og 2004 tages endelig stilling til, hvorvidt beløbet på 7,3 mio. kr. skal finansieres af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets uforbrugte midler vedr. 2003."
Udvalget godkendte den reviderede indstilling.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget
oversender ovennævnte sag til Borgerrepræsentationen med følgende bemærkning:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at ovennævnte sag gennemføres i den foreliggende form,
idet det pointeres, at endelig stillingtagen til finansiering af beløbet på 7,3
mio. kr. sker i forbindelse med behandlingen af Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets overførselssag vedr. Budget 2003. Det bemærkes samtidigt, at
Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse af anlægsbevillingen er en forudsætning
for projektets gennemførelse."
RESUME
På baggrund af medlemsforslaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 29. oktober 2003 (U202/03) har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdet en redegørelse om de københavnske gymnasier.
Af redegørelsen fremgår, at Fordelingsudvalgets prognoser på gymnasieområdet hidtil har været pålidelige og hele tiden justeres i forhold til udviklingen, således at f.eks. ændringer i gymnasiefrekvensen årligt indarbejdes i prognosen.
Det fremgår ligeledes, at serviceniveauet i de københavnske gymnasier er nogenlunde ens målt dels ved antal klasser pr. basislokale, og dels ved belægningsprocenten på faglokaler. Sammenfattende konkluderes, at der inden for de bygningsmæssige rammer ikke er mulighed for at optage flere klasser.
Det er videre undersøgt, om ændringer i gymnasiernes organisationsprincipper og tilrettelæggelsesformer, herunder udvidelse af lektionslængde og skoledag m.v., ville kunne bidrage til at øge gymnasiernes kapacitet. Der har dog ikke kunnet anvises forslag hertil.
Endelig er forholdene omkring dels gymnasiereformen og dels indførelse af det virtuelle gymnasium kort berørte, idet der ikke har været tilstrækkeligt grundlag for at foretage en nærmere vurdering af afledte konsekvenser for kapacitetsforholdene på gymnasierne.
Københavns Amts opskrivning af klassekvotienten har medført, at amtets prognose for 1.g. klasser er nedskrevet med 3 klasser ved skolestart 2004. Set under ét har Københavns Amt og Frederiksberg Kommune herefter en kapacitet, der ligger 4 spor over deres eget forventede behov. Københavns Kommunes kapacitet er på 44 spor, mens behovet til det kommende skoleår 2004/05 er et optag på 52 klasser, jf. Fordelingsudvalgets prognose.
På baggrund af analysen og vurderingerne indeholder redegørelsen derfor konkrete muligheder for at gennemføre kapacitetsafhjælpende foranstaltninger, således at der ekstraordinært kan skabes plads til op mod 6 ekstra klasser (1.g.) på de københavnske gymnasier i 2004. Det bemærkes i den forbindelse, at der i løbet af en årrække vil mangle 12 spor i Københavns Kommune - selv efter etablering af det ny gymnasium i Ørestad.
Efter Fordelingsudvalgets møde medio april kendes
det endelige antal 1. g. klasser, som skal undervises i Københavns Kommune. Der
er udarbejdet prioriterede forsalg på afhjælpende foranstaltninger i 2004 på
maksimum 9,9 mio. kr. (6 lokaler). Det indstilles, at der samlet afsættes 7,3
mio. kr. i 2004 – svarende til et optag på 4 nye 1. g-klasser. Udgiften
mellemfinansieres af kommunekassen, idet der anvises dækning for udgiften i
2004 på i alt 7,3 mio. kr. på Økonomiudvalgets Finansposter, konto 8.05.5. I
forbindelse med behandlingen af Uddannelses- og Ungdoms-udvalgets overførsler
mellem budgetterne for 2003 og 2004 tages endelig stilling til, hvorvidt beløbet
på 7,3 mio. kr. skal finansieres af Uddannelses- og Ungdomsudvalget uforbrugte
midler vedr. 2003.
Endvidere indstilles det, at der iværksættes et planlægningsberedskab, som kan danne baggrund for forslag til budget 2005, herunder udvidelse af den midlertidige klassekapacitet i 2004 til permanent spor. I den forbindelse vil der blive lagt op til at starte det ny gymnasium i Ørestad i 2005 i midlertidige bygninger. Den skønsmæssige lejeudgift hertil er 5-7 mio. kr. Hertil kommer inventar mv., der forventes finansieret inden for rammen af det ny gymnasium.
SAGSBESKRIVELSE
I Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 29.
oktober 2003 (U202/03) blev der stillet følgende medlemsforslag:
Forslagsstillerne ønsker at
bevare klassekvotienten på 28 elever i de københavnske gymnasier i 2004/2005.
Derfor ønsker forslagsstillerne følgende initiativer igangsat:
· at
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder et notat til Uddannelses- og
Ungdomsudvalget, hvor forvaltningen sammenligner den hidtidige gymnasieprognoses
forudsigelser med den faktiske udvikling, således at sammenhængen mellem
gymnasieprognoserne og den faktiske udvikling dokumenteres – herunder
prognosens præcision.
· at
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen
hurtigst muligt udarbejder en analyse af, hvordan lokalefaciliteterne på
gymnasierne kan udnyttes mere hensigtsmæssigt, herunder en mere fleksibel
udnyttelse af de enkelte lokaler. Analysen skal sikre, at der udarbejdes en ny
kapacitetsopgørelse, hvor lokalekapaciteten opgøres efter forskellige
principper, således at Borgerrepræsentationen får mulighed for – med
udgangspunkt i et valg mellem forskellige serviceniveauer – at fastlægge et
fremtidigt serviceniveau for lokaleforholdene på gymnasierne i Københavns
Kommune.
· at
Fordelingsudvalget for gymnasier og hf i Storkøbenhavn hurtigst muligt
indarbejder den ændrede klassekvotient i Københavns Amt i prognoserne for
elevudviklingen på gymnasie- og hf-området, således at planlægningsgrundlaget
for den fremtidige kapacitet tilvejebringes før perspektivplanen for gymnasie-
og hf-området færdiggøres.
· Borgerrepræsentationen
besluttede den 20. marts 2003, "at der i 2003 igangsættes et arbejde med
planlægning af udbygning og modernisering af de eksisterende gymnasier med
henblik på fremlæggelse af en samlet perspektivplan". Forslagsstillerne
ønsker, at ovenstående planlægningsarbejde tager udgangspunkt i det
serviceniveau, som Borgerrepræsentationen beslutter for lokaleforholdene på
gymnasierne på baggrund af ovennævnte kapacitetsanalyse. Endvidere ønskes, at
udarbejdelsen af den samlede perspektivplan for gymnasie- og hf-området
foretages i dialog med Økonomiforvaltningen.
På mødet blev følgende beslutningsforslag endvidere
fremsat:
"At beslutningsprocessen tilrettelægges således,
at der i udvalg og Økonomiudvalg fremlægges prioriterede forslag om eventuelle
anlægsbevillinger, således, at Borgerrepræsentationen kan tage en beslutning på
sit førstkommende møde efter Fordelingsudvalgets beslutning om fordeling af
klasser mellem de kommunale enheder. I Borgerrepræsentationens eventuelle
prioritering kan der tages hensyn til søgningsmønsteret."
Medlemsforslag og beslutningsforslag blev vedtaget uden afstemning.
På baggrund af medlemsforslaget nedsatte Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen en arbejdsgruppe, der har udarbejdet "Redegørelse på baggrund af medlemsforslag i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. de københavnske gymnasier", som er vedlagt som bilag til denne sagsfremstilling.
Præcision i Fordelingsudvalgets prognose
Gymnasiefordelingsudvalgets
sekretariat udarbejder hvert år en prognose på gymnasieområdet. Prognosen
udarbejdes på grundlag af HURs befolkningsprognose for Københavns Kommune,
Københavns Amt og Frederiksberg Kommune. Årets gymnasiefrekvens (2003 = 46%)
indgår i prognosen. En sammenstilling af prognoserne for 1996- 2003 viser, at
den generelle stigning i gymnasiefrekvensen løbende er indarbejdet i prognosen. Det sidste årstal, der er fælles
for alle prognoserne, er 2007. Prognoserne viser, at det vurderede antal 1.g.
klasser for året 2007 er steget jævnt fra 1996-prognosen til 2003-prognosen,
hovedsagelig på baggrund af stigende gymnasiefrekvens. Undtagelsen er
2001-prognosen, som udviser et mindre fald i forhold til de forudgående års
prognoser. Årsagen hertil er, at gymnasiefrekvensen faldt i 2001.
Fordelingsudvalgets
prognoser er et brugbart planlægningsinstrument i vurderingen af udviklingen
fremover. Det skal dog bemærkes, at
prognoserne ikke kan opfange ændringer i gymnasiefrekvensen.
Lokalefaciliteter, kapacitetsopgørelse og serviceniveau
Til
brug for redegørelsen har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indhentet lokaleoplysninger
fra gymnasierne. Lokaleopgørelserne er et bilag til redegørelsen. Heraf
fremgår, at der på de københavnske gymnasier i indeværende skoleår er 133
basislokaler og 150 klasser. I skoleåret 2004/05 forventes antallet af klasser
at stige til 159.
De
københavnske gymnasier organiserer undervisningen efter enten hjemklasseprincippet
eller fagklasseprincippet. Hjemklaseprincippet betyder, at hver klasse har sit
eget basislokale, hvorfor der kun er indrettet få særlige faglokaler.
Fagklasseprincippet medfører, at hvert enkelt fag har hver deres særlige
faglokaler med de til faget hørende hjælpemidler. Flere gymnasier kombinerer de
to principper. De to forskellige organisationsprincipper vanskeliggør en
sammenligning af serviceniveau, men umuliggør den ikke.
Fraset
Hf-Center Efterslægten, som er en helt særlig institution, forventes de københavnske
gymnasier til næste skoleår at have mellem 1,1 (Metropolitanskolen og Rysensteen
Gymnasium) og 1,4 (Christianshavns Gymnasium) klasser pr. basislokale.
Gennemsnittet for hele Københavns Kommune er 1,2 klasse pr. basislokale.
Metropolitanskolen
har hjemklasseprincip, mens Rysensteen Gymnasium har hjemklasseprincip i 1. og
3.g. og fagklasseprincip i 2 g. Christianshavns Gymnasium supplerer
fagklasseprincippet i 1.g. med hjemklasseprincip i sprogfag og fællesfag. 2.g.
klasserne er vandreklasser , og i 3.g. tilstræbes hjemklasseprincippet.
Arbejdsgruppen
har undersøgt belægningsprocenten på faglokaler. Ved en belægningsprocent på
66% på et faglokale er der begyndende vanskeligheder ved skemalægningen.
Belægningsprocenterne ligger generelt på eller over 66%. Fraset de særlige
forhold på Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor musik så vidt muligt er henlagt til
Salen, har Vestre Borgerdyd Gymnasium og Hf den laveste dækningsgrad på et
faglokale (musik). Vestre Borgerdyd Gymnasium og Hf har dog samtidig en meget
høj belægningsgrad på 85% for både fysik og kemilaboratorium. Desuden anvendes
det ene musiklokale allerede til almindelig undervisning, hvilket ikke er talt
med i dækningsgraden.
Få
faglokaler kan benyttes til almindelig undervisning. Disse faglokaler har
imidlertid alle en belægningsgrad, der er tæt på eller over 66%. Hertil kommer,
at dækningsgraden automatisk vil stige, idet antallet af klasser forventes
udvidet fra 150 til 159 ved skolestart 2004. Det kapacitetsmæssige potentiale
ved at udnytte faglokalerne til almindelig undervisning vurderes således til at
være begrænset.
Arbejdsgruppen
har også undersøgt dækningsgraden på faglokalernes hjælpelokaler
(faglaboratorierne) med henblik på, om hjælpelokalerne kan aflaste
faglokalerne. Arbejdsgruppen har spurgt udvalgte gymnasier om deres belægningsprocent
på hjælpelokalerne, hvor disse ligger væsentlig unde
r faglokalernes.
Gymnasiernes har svaret, at mange af hjælpelokalernes funktioner ikke er
skemalagte, således aftaler naturfaglærerne selv, hvilke hold, der skal anvende
de enkelte hjælpelokaler, uden at dette
er skemalagt på forhånd.
Fysik-
og kemilaboratoriet kan være i brug hele tiden i en dobbelttime i fysik og
kemi, idet lærerne opdeler klassen i et fysik- og kemihold. Desuden er naturfagslaboratorierne
generelt uegnede eller dårligt egnede som almindelige faglokaler, idet mange af
laboratorierne er indrettet til en halv klasse: Hertil kommer, at faglaboratorierne
ikke er indrettede til klasseundervisning.
Lektionslængde, det virtuelle gymnasium, undervisningsdagens
længde m.v.
Arbejdsgruppen
har endvidere undersøgt andre muligheder for at skaffe yderligere kapacitet på
gymnasieområdet. Arbejdsgruppen har bl.a. undersøgt muligheden for længere
lektioner og en udvidelse af undervisningsdagen. Arbejdsgruppens vurdering er,
at en udvidelse af undervisningsdagen ikke i nævneværdig grad vil løse flaskehalsproblemet
i skemalægningen i gymnasierne (placering af mellemniveaufag). Desuden vil
antallet af mellemtimer for eleverne alt andet lige øges.
Det
er arbejdsgruppens vurdering, at inddragelse af den virtuelle dimension i de nuværende
gymnasier på kort sigt ikke vil medføre øget kapacitet uden væsentlige
merudgifter. Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt muligheden for at omdanne
administrationsareal til basislokaler ved fællesudnyttelse af kontorer, konkret
ved at analysere administrationsområdet på Nørre Gymnasium. På Nørre Gymnasium
deler administrationen på 10 personer inkl. rektor 8 kontorer med et samlet
areal på ca. 73 kvadratmetre. Kontorernes belægningsprocent er på ca. 71. På
denne baggrund skønnes det ikke praktisk muligt at frigøre et basislokale (ca.
60 kvm.) til undervisning.
Kommunalreformen og gymnasiereformen
Efter
kontakt til Amtsrådsforeningen, må arbejdsgruppen konstatere, at det ikke er
muligt at vurdere den kommende kommunalreform samt gymnasiereformens betydning
for gymnasiernes kapacitet.
Prognosejusteringer som følge af ændret klassekvotient i
Københavns Amt
Københavns
Amts beslutning om at øge klassekvotienten med 1 elev pr. klasse i 2004 har
medført, at Fordelingsudvalget har justeret Københavns Amts behov for 1.g.
klasser ned med 3 klasser, fra 107 klasser til 104 klasser, én klasse mere end
Amtet har kapacitet til. Frederiksberg Kommunes kapacitet er er på 15 spor,
mens behovet er på 10 klasser. Samlet set råder de to øvrige amter i
optageområdet i 2004 således over 4 spor mere, end de har behov for.
Københavns
Kommunes kapacitet er på 44 spor, med en "nødkapacitet" på 4-5 klasser, hvis
der etableres kapacitetsafhjælpende foranstaltninger. Fordelingsudvalgets
prognose er på 52 klasser, hvoraf 3-4 klasser tænkes placeret på Frederiksberg,
jf. tabellen nedenfor:
Tabel: Fordelingsudvalgets
prognose for Københavns Kommune 2004-2014
|
År |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
1. g. klasser |
52 |
55 |
56 |
58 |
61 |
62 |
64 |
65 |
66 |
66 |
65 |
|
Sporkapacitet |
441) |
44 |
542) |
54 |
54 |
54 |
54 |
54 |
54 |
54 |
54 |
|
Sum |
-81) |
-11 |
-22) |
-4 |
-7 |
-8 |
-10 |
-11 |
-12 |
-12 |
-11 |
Note
1: Der forsøges tilvejebragt
ekstraordinær kapacitet på 5 1. g. klasser
Note
2: I 2006 etableres et nyt 10-sporet gymnasium i Ørestaden. Herved er kapaciteten 54 spor.
Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i 2004
Der
er udarbejdet forslag til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i 2004 på op
til 6 lokaler i prioriteret rækkefølge, jf. bilag 2 til indstillingen. Skal
alle 6 lokaler etableres, vurderes dette at beløbe sig til 9,9 mio. kr. Det skønnes, at det reelle behov beløber sig
til 4-5 lokaler. Etablering af 4 lokaler beløber sig til 7,3 mio. kr. og etablering
af 5 lokaler beløber sig til 8,5 mio. kr. Gymnasier, hvor der er mulighed for,
at den kapacitetsafhjælpende foranstaltning kan udfolde sig til et helt spor,
er prioriteret øverst. Prioriteringen er som følger. Hvert forslag resulterer i
1 basislokale i 2004:
1. Nørre Gymnasium (flytning af kantine og
studiecenter).
2. Metropolitanskolen (ombygning af
fysiklaboratorium til også at rumme fysikundervisning).
3. Vestre Borgerdyd Gymnasium (etablering af
basisområde/studiecenterområde ved hovedtrappen).
4. Christianshavns Gymnasium (ombygning af
billedkunst og depot til klassetrinsauditorium).
5. Rysensteen Gymnasium (basisområde og
studiecenter i gl. biologifagsområde)
6. Østre Borgerdyd Gymnasium
(studiearbejdspladser i tidligere musiklokale).
Den
endelige vedtagelse af prioriteringen kan være påvirket af søgetallene/den endelige
klassedannelse. Det anbefales, at summen til afhjælpende foranstaltninger, på
samme måde som på folkeskoleområdet, afsættes som et samlet beløb.
Permanentgørelsen
af det 6. spor på Sankt Annæ Gymnasium (3,1 mio. kr.) er ikke en
kapacitetsafhjælpende foranstaltning og indgår derfor ikke i forslagene om at
etablere op mod 6 lokaler i 2004, men fremgår
af vedlagte oversigt under "Øvrige muligheder".
Forslagene indebærer potentiel mulighed for udvidelse af kapaciteten med 1 spor på følgende gymnasier: Nørre Gymnasium og Metropolitanskolen samt Vestre Borgerdyd Gymnasium, hvor sporet vurderes i sammenhæng med Sankt Annæ Gymnasiums lokalelån og HF-Center Efterslægten. Mulighederne på Christianshavns Gymnasium og Rysensteen Gymnasium hviler på forudsætninger om inddragelse af andre bygningselementer eller lignende. Mulighederne vedrørende Sankt Annæ Gymnasium omhandler en permanentgørelse af det 6. spor samt yderligere kapacitet.
Muligheder i 2005 og frem samt start af nyt gymnasium i 2005
Som
det fremgår af tabellen, er der mulighed for at udvide den kapacitetsafhjælpende
foranstaltning på 3-4 gymnasier ved at tilføre gymnasierne yderligere et beløb
på 8,8 mio. kr. i 2005 samt 2,0 mio. kr. i 2006. De kapacitetsafhjælpende
foranstaltninger i 2004 kan iværksættes, uden at der dermed er taget stilling
til udbygningen i 2005 og 2006.
Eftersom
Ørestads-gymnasiet først er færdigbygget i 2006 overvejes det at leje lokaler
formentlig i Ørestaden til omkring 8 klasser i skoleåret 2005/06. Den skønnede
lejeudgift er 5-7 mio. kr. Hertil kommer et beløb til inventar, midlertidig
etablering af faglokaler m.v., som kan afholdes inden for bevillingen til det
ny gymnasium.
Planlægningsberedskab
Endvidere
indstilles det, at der iværksættes et planlægningsberedskab, som kan danne
baggrund for udbygningsforslag på de enkelte gymnasier til budget 2005, idet
forslagene til den tid vil skulle ses i sammenhæng med evt. ændringer som følge
af en evt. ny struktur for gymnasiernes tilhørsforhold.
Perspektivplan
Det
foreslås, at arbejdet med at iværksætte en egentlig perspektivplan på gymnasieområdet
afventer udfaldet af overvejelserne vedr. gymnasiernes fremtidige tilhørsforhold.
Økonomi
Søgetallene for de enkelte gymnasier i det fælles optageområde foreligger den 25. marts. Efter Fordelingsudvalgets møde medio april kendes det endelige antal 1. g. klasser, som skal undervises i Køb enhavns Kommune. Der er udarbejdet prioriterede forslag på afhjælpende foranstaltninger i 2004 på maksimum 9,9 mio. kr. (6 lokaler).
Det indstilles, at der samlet afsættes 7,3 mio. kr.
i 2004 – svarende til et optag på 4 nye 1. g-klasser. Udgiften
mellemfinansieres af kommunekassen, idet der anvises dækning for udgiften i
2004 på i alt 7,3 mio. kr. på Økonomiudvalgets Finansposter, konto 8.05.5. I forbindelse
med behandlingen af Uddannelses- og Ungdoms-udvalgets overførsler mellem
budgetterne for 2003 og 2004 tages endelig stilling til, hvorvidt beløbet på
7,3 mio. kr. skal finansieres af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets uforbrugte
midler vedr. 2003.
På samme måde som på folkeskoleområdet anbefales det, at beløbet til afhjælpende foranstaltninger afsættes som en samlet sum. Hvilke forslag, der endeligt prioriteres, kan afhænge af søgningen/klassedannelsen.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser
Høring
Gymnasiernes ledelse (rektor) har været inddraget i processen vedr. udarbejdelsen af de kapacitetsafhjælpende foranstaltninger. Forslagene har ikke været sendt til høring. Gymnasierne vil blive inddraget på samme måde som folkeskolerne i forbindelse med udarbejdelsen af de kapacitetsafhjælpende foranstaltninger.
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen: Redegørelse på baggrund af medlemsforslag i Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedr. de københavnske gymnasier med bilag, marts 2004.
· Bilag 2: Kapacitetsafhjælpende foranstaltninger
Peter Rasmussen
Jørn Larsen