Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. april 2004
J.nr. ØU 117/2004
16. Tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004 (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 8,8 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Europa-Parlamentet den 13. juni 2004
at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 8,8 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2004 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)
at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget
at Borgerrepræsentationen beslutter, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem fortsat er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004
Forvaltningen havde på mødet uddelt følgende materiale:
· Endelig udgave af indstillingen vedrørende tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved vag til Europa-Parlamentet (inkl. kassemæssig dækning).
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
Et flertal (Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte for indstillingen.
Et mindretal (Hellen Hedemann) stemte imod.
Indstillingen blev tiltrådt.
Forvaltningen udarbejder et notat med henblik på belysning af spørgsmål stillet under mødet.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender
sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen
bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2004
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Valg til Europa-Parlamentet afholdes den 13. juni 2004, og tillægsbevilling på 8,8 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.