Endelig vedtagelse af lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 20. april 2004
J.nr. ØU 114/2004
13. Endelig vedtagelse af lokalplan "Finlandsgade" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at lokalplan "Finlandsgade" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af bebyggelsesplan.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.
Sagen blev udsat
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004
Bygge- og Teknikudvalget anbefaler alternativ 1 jf. notat af 19. marts 2004.
Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2004
Anbefalet.
Ø videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2004.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Planforslagene, der er udarbejdet med henblik på at muliggøre en bebyggelse med ca. 50 boliger på en tidligere industrigrund, har været udsendt i offentlig høring fra den 23. september 2003 til den 5. januar 2004.
I høringsperioden har det været muligt at sætte sig ind i planforslagene via en hjemmeside, en udstilling på biblioteket i Jemtelandsgade og på et borgermøde, der blev afholdt oktober 2003 med ca. 45 deltagere fra lokalområdet.
Planforslagene har givet anledning til betydelig modstand fra de lokale beboere. Der er herfra modtaget 16 henvendelser, heraf 1, som er vedlagt 223 underskrifter. Fra øvrige forvaltninger og myndigheder er modtaget 4 henvendelser.
Alle henvendelser fra lokalområdet, inklusive underskriftindsamlingen, er på nær én imod forøgelsen af bebyggelsesprocenten fra 110 til 130, og mod bebyggelsesplanen og etageantallet. Synspunkterne er bl.a., at nybyggeriet er ude af skala med byggeforeningshusene i Sverrigsgade og vil forringe udsigtsforhold og give skyggegener både for denne bebyggelse og for karreens eksisterende boliger. Der foreslås forskellige alternative bebyggelsesplaner, hvor ny bebyggelse højdemæssigt begrænses til 2-3 etager, eller hvor ny bebyggelse fortrinsvis opføres som 5½ etages randbebyggelse mod Sundholmsvej.
Det er fortsat forvaltningens vurdering, at bebyggelsesplanen bør tage udgangspunkt i karreens eksisterende bebyggelse, der er i 5 etager og fremstår uafsluttet med 4 brandgavle.
Et spring fra 5½ etage til 2-3 etager i en sammenhængende randbebyggelse eller tilføjelse af andre bebyggelsesprincipper anses for byarkitektonisk problematiske.
Skyggegener i større omfang for haverne langs Finlandsgade er begrænset til eftermiddagstimerne i vinterhalvåret, hvor det meste af byen ligger i skygge. Vedrørende udsigts- og indbliksforhold må man efter forvaltningens opfattelse forvente, at disse forhold i en bymæssig sammenhæng kan ændre sig, især i områder præget af blandet bebyggelse og anvendelse.
Med henblik på delvis imødekommelse af indsigelser vedrørende skyggevirkninger for ejendommen Sundholmsvej 25-27 foreslås, at bebyggelsesplanen ændres således, at vinkelbygningen mod Sundholmsvej afkortes. Desuden foreslås bebyggelsen mod Finlandsgade ændret fra 5 til 4 etager med penthouse, hvilket medfører, at bebyggelsen fremtræder mindre massiv.
I nogle henvendelser anfægtes nybyggeriets arkitektur, som anses at være ude af trit med den dominerende byggeskik i området.
Forvaltningen finder, at det nye byggeris arkitektoniske udtryk, tilsvarende den eksisterende bebyggelses tidstypiske udtryk, bør afspejle nutidens idealer og byggeskik således, at byens historiske identitet bevares og synliggøres.
I flere henvendelser peges på de øgede trafikale- og miljømæssige problemer, som nybyggeriet vil medføre.
Efter forvaltningens og Miljøkontrollens opfattelse vil der ikke være tale om øgede eller væsentlige gener. Det vurderes, at gener ved til- og frakørsel til den ny bebyggelse formodentlig vil svare til generne ved kørsel til den tidligere papirvarefabrik i området.
Øvrige synspunkter i henvendelserne er bl.a., at der burde etableres et offentligt grønt anlæg i stedet for ny bebyggelse samt en afvisning fra Rasmus Nielsen Kollegiet i at deltage i fælles gårdanlæg og ønsker om hegning mod nybyggeriet.
Indpasning af et offentligt anlæg i en del af en boligkarré anses for problematisk og forudsætter kommunal erhvervelse af arealet. Der er endvidere ingen planer om at inddrage Rasmus Nielsen Kollegiet i en fælles gård mod kollegiets ønske via en byfornyelsesbeslutning. Da parkering etableres i kælder, vil nybyggeriets ubebyggede arealer i sin helhed blive anlagt som grønne arealer, herunder med forhaver langs Finlandsgade, og naboejendommene vil blive tilbudt at indgå i fælles gårdanlæg. Der vil således blive mulighed for en væsentlig forbedring af friarealforholdene i forhold til tidligere, hvor ejendommen blev anvendt til erhverv.
Sagen var på dagsordenen for