Mødedato: 20.03.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsoversigt og fast track - marts 2012

Se alle bilag

Økonomiudvalget skal præsenteres for opdaterede anlægsoversigter, opfølgning på eksekvering, samt status på arbejdet med Fast Track.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2012 -2016 (bilag 5) godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at anlægsoversigterne tages til efterretning, og publiceres på kommunens hjemmeside,
  2. at "Styr på eksekvering 1.0"  på anlægsområdet tages til efterretning,
  3. at der vedtages måltal for "Nybyggeri af boligtilbud efter almenboligloven" på 36 mdr., "Ombygning af botilbud efter serviceloven på 19 mdr., "Cykelbaner" på 43 mdr., "Cykelstier" på 49 mdr., "Grønne cykelprojekter" på  47 mdr., og "Etablering af skolespor og fritidstilbud" på 46 mdr.,
  4. at status på eksekveringskapacitet i Kejd tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiudvalget tiltrådte d. 20. januar 2009 indstilling om anlægsstyring i 2009. Af indstillingen fremgik, at der skulle udarbejdes samlede oversigter over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter. Af Økonomiudvalgets beslutning fremgik endvidere, at oversigterne skulle offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomiudvalget tiltrådte den 15. juni 2010 indstilling om fast track, som indebærer nedsættelse af et fast track forum til øget koordination af kommunale anlægs- og byudviklingsprojekter, herunder særligt på daginstitutionsområdet.

Økonomiudvalget tiltrådte den 8. november 2011 indstilling om styr på eksekvering, som indebærer fokus på eksekvering af politiske beslutninger i hele Københavns Kommune og afrapportering om eksekvering.


I budget 2012 blev det besluttet at der skal foretages analyser af forskellige typer af anlægsprojekter med henblik på at fastsætte måltal for typerne. Måltallene skal løbende revideres, således at måltalene nedskrives i takt med at Københavns Kommune via arbejdet i Fast Track opnår hurtigere anlægstider. Derudover blev det besluttes, at der i 1. anlægsoversigt i 2012 skal gives en status på alle de nye anlægsprojekter, der blev besluttes i budget 2012, samt gives en status på KEjds eksekveringskapacitet i 2012.

Løsning

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i de indsamlede anlægsprojekter, opfølgning på fast track, opfølgning på eksekvering, samt beslutninger i budget 2012.

Hovedresultater i anlægsoversigten

Københavns Kommune har i perioden 2012-2016 11,8 mia. kr. i bruttoanlægsramme, heraf 5,5 mia. kr. i 2012.

Tabel 1. Bruttoanlæg fordelt på udvalg, mio. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

12

5

1

0

0

18

Børne- og Ungdomsudvalget

1.071

1.097

405

56

0

2.629

Kultur- og Fritidsudvalget

1.455

335

81

12

12

1.894

Socialudvalget

185

120

83

4

0

392

Sundheds- og Omsorgsudvalget

137

58

54

24

23

297

Teknik- og Miljøudvalget

1.968

1.655

605

351

446

5.025

Økonomiudvalget

690

376

173

130

128

1.498

I alt

5.519

3.646

1.401

577

610

11.753

Forvaltningerne har indmeldt et forventet forbrug i anlægsoversigterne på 5,8 mia. kr i 2012. Forvaltningerne indmelder et højere forventet forbrug end deres nuværende budget. Dette skyldes, at overførsler fra 2011 ikke er indregnet i det nuværende budget. Økonomiforvaltningen vurderer, at det forventede forbrug på 5,8 mia. kr. ikke er realistisk. Forbruget i regnskab 2011 på bruttoanlæg var på 2,8 mia. kr., hvilket er historisk højt. I denne sag periodiserer forvaltningerne brutto ca. 214 mio. kr. fra 2012 til 2013. Derudover periodiseres budget fra 2014 og 2015 til 2013. Periodiseringen ses i tabel 2.

Tabel 2. Ændret periodisering - brutto, mio. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Ændret periodisering - Brutto

-214,3

626,2

-107,4

-351,4

46,8

Det forventes, at forvaltningerne vil periodisere væsentligt mere i næste sag om anlægsoversigter, således at budgettet bliver på et mere realistisk niveau i 2012. Dette vil øge budgetterne i de kommende år, primært 2013. Den ændrede periodisering vil indgå i budgetforslaget til 2013. Forvaltningerne kan periodisere i alle 4 sager om anlægsoversigter i 2012.

I Københavns Kommune er der 997 projekter, hvor der er budget eller kommende overførsler på. 188 er allerede ibrugtaget i 2012 eller tidligere, men har dog stadigvæk budget. Af de resterende 809 anlægsprojekter er 539 fysisk igangsat.

Opfølgning på eksekvering

Økonomiudvalget godkendte den 8. november 2011 sagen "Styr på eksekvering", der beskriver den opfølgning, der vil være på kommunens drifts- og anlægsprojekter.

Styr på eksekvering er præsenteret for de administrerende direktører, fast track forum og i denne indstilling, se bilag 1.

Der følges op på tre områder på anlægsprojekter på eksekvering: Forsinkelse på anlægsbevilling, forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt og overskridelse af budget.

Kriterierne for farvemarkering af de tre områder kan ses i bilag 6.

Ud af kommunens 809 projekter har 722 projekter en anlægsbevilling eller er stjernemarkeret, mens 86 projekter ikke har en anlægsbevilling. I denne første indikator på kommunens eksekveringsevne indgår kun disse 87 projekter uden en anlægsbevilling.

Tabel 3. Forsinkelse på anlægsbevilling fordelt på udvalg

Antal Grøn Gul Rød I alt 
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 0 0 0 0
Børne- og Ungdomsudvalget 33 2 0 35
Kultur- og Fritidsudvalget 9   0 9
Socialudvalget 11 1 0 12
Sundheds- og Omsorgsudvalget 3   0 3
Teknik- og Miljøudvalget 20   0 20
Økonomiudvalget 7 1 0 8
I alt  83 4 0 87


Som det ses i tabel 3 er 83 ud af 87 projekter grønne og 4 er gule. De gule projekter er indenfor typerne andet, busser og skoler.

Det er primært anlægsprojekter fra budget 2011 og 2012, der ikke har en anlægsbevilling endnu. Der er dog også anlægsprojekter, der er vedtaget i 2007, 2009 og 2010, der endnu ikke har en anlægsbevilling. Det bemærkes, at forvaltningerne fremadrettet aktivt bør tage stilling til sådanne projekter, enten ved at søge om en anlægsbevilling til anlægsprojektet eller ved at omprioritere midlerne, såfremt forudsætningerne for projektet har ændret sig.

Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt

I anlægsoversigten er der for hvert anlægsprojekt angivet det oprindelige forventede ibrugtagningstidspunkt. Der måles på forsinkelser i forhold til hvad der var forventningen, da projektet startede.

Tabel 4. Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt fordelt på udvalg

Antal Grøn Gul Rød I alt 
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2 0 0 2
Børne- og Ungdomsudvalget 101 18 9 128
Kultur- og Fritidsudvalget 92 34 19 145
Socialudvalget 21 5 6 32
Sundheds- og Omsorgsudvalget 20 4 2 26
Teknik- og Miljøudvalget 320 28 42 390
Økonomiudvalget 62 16 8 86
I alt  618 105 86 809

Tabel 5. Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt fordelt på typer.
Antal Grøn Gul Rød I alt  Andel røde Bruttobudget 2012-16 mio. kr.
Administration 53 5 7 65 11% 882
Andet 44 7 5 56 9% 336
Boliger 175 10 2 187 1% 1.252
Botilbud 18 5 6 29 21% 365
Busser 10 0 4 14 29% 213
Byrum 16 3 2 21 10% 334
Cykler 35 5 10 50 20% 214
Daginstitution 53 18 13 84 15% 1.482
Fritidsklub/Fritidshjem 10 5 0 15 0% 65
Gader og veje 49 11 13 73 18% 2.579
Indendørs idræt 9 4 8 21 38% 226
Kultur 8 0 2 10 20% 67
Parkering 12 0 1 13 8% 127
Skole 64 18 5 87 6% 2.569
Udeliv 41 9 6 56 11% 261
Ældre og sundhed 21 5 2 28 7% 305
I alt 618 105 86 809 11% 11.278

Som det ses af tabel 4 og 5 er der 618 projekter, der er grønne og derved eksekveres til tiden, 105 projekter, der er gule og dermed er forsinket op til 6 måneder, og endelig er der 86 projekter, der er røde og dermed forsinket mere end 6 måneder. Teknik- og Miljøudvalget har flest røde projekter, men har også størstedelen af kommunens anlægsprojekter. Projekterne med de største budgetter er gader og veje, skoler, og daginstitutioner.

Der er flest røde projekter indenfor daginstitution, gader og veje og cykler. Der er et overlap på 5 projekter mellem de røde projekter under typen daginstitution og listen med daginstitutioner med byggetid over 27 måneder.

I bilag 2 er en komplet liste over alle røde projekter, hvor der er angivet en forklaring på forsinkelsen. Det er markeret på listen, såfremt projektet er nyt på listen. Ved seneste opfølgning var der 73 røde projekter, som nu er vokset til 86 projekter. I listen kan det samme anlægsprojekt stå 2 gange, da et projekt kan stå under flere forvaltninger. Dette sker, når der er et budget til projektet i flere forvaltninger,  f.eks. når midler overdrages fra en fagforvaltning til KEjd og fagforvaltningerne beholder en del af budgettet. Der er 83 unikke røde projekter.

Der er 178 anlægsprojekter, der har fået bevilling i budget 2012. Heraf er 177 grønne og 1 gult på ibrugtagning. Projektet, der er forsinket er:

  • Ny skole på Østerbro under BUF (grundet forhandlinger om et køb af en ejendom) 

Overskridelse af budget

Der måles på om der forventes et merforbrug på det samlede budget for hvert anlægsbudget.

Alle 809 projekter er grønne og dermed forventes budgetterne overholdt på anlægsområdet.

Status på fast track

Etablering af daginstitutionspladser

Der er som led i Fast Track vedtaget en målsætning om at kommunalt institutionsbyggeri færdiggøres 27 måneder efter at anlægsprojektet er politisk besluttet. Status på anlægstider for daginstitutionspladser fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Anlægstid for anlægsprojekter, der genererer pladser

Antal institutionspladser

Vugge-stue

Børne-have

Udflytter-børnehave

Total

Antal projekter

Projekter som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer 27 mdr. eller mindre

1.314

1.310

91

2.715

32

Projekter som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer mere end 27 mdr.

600

800

72

1.472

12

I alt

1.914

2.110

163

4.187

44

Der er på nuværende tidspunkt 4.187 pladser under etablering. I den seneste anlægsoversigt var der 5.034 pladser under etablering. Faldet i antallet af pladser skyldes, dels at en del pladser er færdige og ibrugtaget, og dels at pladstallene ændres løbende, da BUF planlægger antal grupper og ikke pladser. En gruppe kan være til 22 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn, hvilket derfor kan give store udsving i pladserne.

2.715 pladser af de i alt 4.187 pladser under etablering forventes at blive taget i brug senest 27 måneder efter den politiske beslutning om etablering er blevet truffet.

Som det fremgår af tabellen er der 1.472 pladser ud af de i alt 4.187 pladser under etablering, hvor den samlede anlægstid forventes at overstige 27 måneder. De 1.472 pladser er fordelt på 12 forskellige anlægsprojekter, og byggetiden er 28 til 48 måneder. 11 ud af de 12 projekter forventes færdige i 2012 og 2013. Alle projekterne er håndteret og følger nye tidsplaner. De respektive forvaltninger oplyser, at forsinkelserne bl.a. skyldes fredningssag, manglende byggetilladelser, samt at etablering af daginstitutionspladserne indgår i et større byggeri, som er forsinket jf. bilag 3.

I sidste anlægsoversigt var der 15 projekter med i alt 1.778 pladser, hvor anlægstid var over 27 måneder. Dette er nu faldet til 1.472 pladser fordelt på 12 projekter. Faldet skyldes en præcisering af tidspunktet for rådighedsbevillingen i Kickstart København fra februar til maj 2010 på tre projekter, således at byggetiden er faldet til under 27 måneder.

Der er stort fokus på byggetider for nye daginstitutioner både i Børne- og Ungdomsforvaltningen, i Københavns Ejendomme og i Fast track Forum. Såfremt byggetiden er over 27 måneder for et projekt, så sættes der fokus på projektet, og der sørges for, at der kommer fremdrift i projektet, såfremt projektet er gået i stå.

Det bemærkes at Børne- og Ungdomsforvaltningen overfor Børne- og Ungdomsudvalget skal rapportere om nøgletal i forhold til pasningsgarantien, ligesom Fast track borgmesterforum orienteres herom.

1.896 pladser forventes færdige i 2012, 1.026 pladser er færdige i 2013 og 1.265 pladser er færdige i 2014.

Budget 2012

Måltal for anlægsprojekter

I budget 2012 blev det vedtaget, at der skal indføres måltal på andre typer af anlæg. Hidtil har der kun været et måltal for byggeri af daginstitutioner.  Der har derfor været igangsat et arbejde med at udarbejde måltal for udvalgte typer af anlægsprojekter. Arbejdet har været koncentreret om anlægsprojekter under TMF, BUF, KFF og SOF. Arbejdet med at finde måltal vil fortsætte, og der vil i kommende sager om anlægsoversigter fremsættes forslag til nye måltal.

Det foreslås, at der fastsættes måltal for

  • "Nybyggeri af boligtilbud efter almenboligloven" på 36 mdr.
  • "Ombygning af botilbud efter serviceloven på 19 mdr.
  • "Cykelbaner" på 43 mdr.
  • "Cykelstier på 49 mdr.
  • "Grønne cykelprojekter" på 47 mdr.
  • "Etablering af skolespor og fritidstilbud" på 46 mdr.

Opfølgning på de nye måltal vil ske første gang i næste sag om anlægsoversigter og fast track, som forelægges Økonomiudvalget den 12. juni.

Status på eksekveringskapacitet i KEjd

Det overførte budget til Københavns ejendomme inkl. BR bevillinger d. 9. februar tillagt overførsler fra 2011 på ca. 103 mio. kr. udgør 1,481 mia. kr.

I forbindelse med udarbejdelsen af prioriteringsplanen 2012 blev det vurderet, at Københavns Ejendomme havde den nødvendige eksekveringskapacitet til at bygge for op til 2,348 mia. kr.  Det er fortsat dette tal, Københavns Ejendomme styrer efter.

Der er pt. afgivet bestillinger på størstedelen af byggesagerne fra fagforvaltningerne.

Da der i årets første 2 måneder er overført bevillinger i beskedent omfang er det dog usandsynligt, at der vil blive afholdt udgifter på op til 2,348 mia. kr. Københavns Ejendomme er i øjeblikket i gang med at verificere periodiseringerne, og Københavns Ejendomme prioriterer fortsat daginstitutioner og skoler i første kategori som besluttet i budget 2012. Det bemærkes, at forvaltningerne fremadrettet bør prioritere en hurtig udmøntning og overførsel af de afgivne bevillinger for at sikre en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse og fremdrift af anlægsprojekterne i KEjd.

Der vil på den baggrund blive givet en status på Kejd's eksekveringskapacitet igen i den næste sag om anlægsoversigter og fast track, som forelægges Økonomiudvalget den 12. juni.

Forbrug af ekstern rådgivning 2. halvår 2011.

Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2011 i sagen " Anlægsoversigter, Fast Track og periodisering - Juni 2011", at forvaltningerne hvert år skal afrapportere forbruget af ekstern rådgivning på anlægsområdet. Afrapporteringen skal indgå i den første sag om anlægsoversigter hvert år. Den første afrapportering skal være for 2. halvår 2011.

Tabel 7 viser forvaltningernes forbrug på ekstern rådgivning set i forhold til forvaltningernes samlede forbrug på anlæg i 2. halvår 2011.

TMF og KFF har de største udgifter til ekstern rådgivning på omkring 100 mio. kr. i hver forvaltning. Økonomiforvaltningen har dog den største andel af udgifterne, der er anvendt på ekstern rådgivning på 26 procent, hvilket primært skyldes eksterne projektansættelser til IT-programmering og juridisk bistand i Koncernservice.

Tabel 7. Udgifter til ekstern rådgvining 2. halvår 2011

1.000 kr.

Udgifter til ekstern rådgivning

Forbrug 2. halvår 2011

Andel af forbrug

Økonomiforvaltningen

18.972

73.783

26%

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

4237

33.521

13%

Børne- og Ungdomsforvaltningen

1646

59.569

3%

Teknik- og Miljøforvaltningen

108.952

720.041

15%

     heraf Center for Anlæg

78.600

503.884

16%

Kultur- og Fritidsforvaltningen

100.534

804.070

13%

     heraf KEjd

99.242

797.005

12%

Socialforvaltningen

0

25.462

0%

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

0

0

0%

I alt

234.341

1.716.446

14%

Servicemål

I forbindelse med fast track blev der vedtaget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling for Teknik- og Miljøforvaltningen og for kommuneplantillæg under Økonomiforvaltningen. Det fremgår, at der er vedtaget 4 lokalplaner med en sagsbehandlingstid på henholdsvis 12,12 18 og 26 mdr., hvor målet er 12 mdr. Lokalplanerne, der overskrider måltallet på 12 måneder er påbegyndt, inden målet på 12 måneder blev vedtaget i juni 2010.

Status viser endvidere, at målopfyldelsen for byggesagsbehandling for 2011 er 99,1 pct. for lette sager, 87,6 pct. for svære sager og 95 pct. for sager med aftalt tid, samt at der er vedtaget et kommuneplanstillæg på 1 mdr., hvor målet er 10 mdr.

Teknik- og Miljøudvalget har den 6. februar i forlængelse af budget 2012 vedtaget nye mål for byggesagsbehandlingen, som er 1 uge for lette sager og 4 uger for komplicerede sager.

Detaljeret status ses i bilag 4.

Sociale klausuler

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 16. juni 2010 indstilling om krav til private virksomheder om beskæftigelse af praktikanter. Af indstillingen fremgik det, at det fremover skal undersøges, om der kan stilles krav om beskæftigelse af praktikanter, når en opgave, der overskrider en vis størrelse, udbydes. Forvaltningerne har indmeldt at der i alt i 2011 er underskrevet kontrakter med krav om beskæftigelse af 65,6 årsværk praktikanter, og at der herudover har været udbud med krav om yderligere 10,8 årsværk. I 2012 er der foreløbigt indgået kontrakter med krav om beskæftigelse af 3,0 årsværk praktikanter og udbud med krav om yderligere 23,0 årsværk praktikanter.

Offentliggørelse

Såfremt Økonomiudvalget godkender hovedresultaterne, vil oversigterne blive tilgængelige på kommunens hjemmeside umiddelbart herefter på www.kk.dk/anlaeg. Projekterne vil blive præsenteret på et kort, så det er muligt at se, hvor i byen de enkelte anlægsprojekter er placeret. I lighed med tidligere vil en række anlægsprojekter ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. Der kan være tale om projekter, hvor kommunen kan blive skadet i en forhandlingsmæssig sammenhæng – eksempelvis som køber af fast ejendom. Herudover er der i offentliggørelsen udeladt ukonkretiserede puljer og allerede ibrugtagne projekter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.

Effekten af periodiseringen for budgetperioden 2013-2016 indarbejdes i kommunens budgetforslag 2013.
Claus Juhl

                                Anne Skovbro

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 20. marts 2012

1. at-punkt blev anbefalet, 2. - 3. at-punkt blev taget til efterretning, 4. at-punkt blev godkendt og 5. at-punkt blev taget til efterretning.

Til top