Ændrede rammer for klassedannelse i byudviklingsområder

Udvalget skal tage stilling til, om der skal indføres nye tiltag for optagelse af elever på udvalgte skoler i byudviklingsområderne for at sikre plads til distriktselever.

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at forvaltningen efter anbefaling fra skolebestyrelsen har mulighed for at indføre en maksimal klassekvotient på minimum 21 elever på alle klassetrin på Skolen i Sydhavnen, Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole i en treårig periode.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

I byudviklingsområderne i København har det vist sig vanskeligt at forudse omfanget og hastigheden af tilflytningen. Der er således i de seneste år flyttet flere borgere med børn til områderne end forudsat i prognoserne. Det gælder fx i Sydhavnen og Ørestad.

Det er kommunens opgave at sikre skolekapacitet til de børn, der bor indenfor kommunegrænsen. Alle folkeskoler i kommunen har et distrikt, og de børn, der bor i distriktet har ret til at gå på den skole, som ligger i distriktet. Den øgede tilflytning til de nævnte områder betyder, at det kan blive vanskeligt at sikre plads til de børn, der bor i skolernes distrikt, uden at dette medfører uhensigtsmæssigt mange klassedelinger. I bilag 1 beskrives optagelse og skolevalg i Københavns Kommune.

Der er i dag mange familier med børn, som løbende og i takt med byudviklingen flytter til de skoledistrikter, der hører til Skolen i Sydhavnen, Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole. Skolen i Sydhavnen og Ørestad Skole oplever derfor, at der er pres på at sikre plads til deres distriktselever på flere årgange. Udfordringen øges, når elever uden for skoledistriktet optages i kraft af reglen om det frie skolevalg, der muliggør, at forældrene kan søge en anden skole end distriktsskolen til deres barn, jf. bilag 1. Kalvebod Fælled Skole er en mere nyetableret skole end de andre to skoler, men forvaltningen vurderer, at billedet kan blive det samme her.

I bilag 2 beskrives kapacitetsudfordringen på Skolen i Sydhavnen. På skolen må klasserne på en årgang løbende deles for at skabe plads til skolens elever. Når klasser deles, er det muligt for børn, der ikke bor i skoledistriktet at blive optaget på skolen i kraft af reglen om det frie skolevalg. Det kan ske, indtil klasserne på årgangen når et klasseloft på 28 elever (bortset fra i 0. og 1. klasse, jf. bilag 1). Når der flytter nye børn ind i distriktet overskrides klasseloftet, og klasserne må deles igen. Processen gentager sig dermed, og den uhensigtsmæssige deling af klasser er til gene for børn og forældre, og det er uhåndterbart indenfor skolens fysiske rammer.   

Løsning

Borgerrepræsentationen kan i henhold til folkeskoleloven beslutte, hvor mange elever der maksimalt kan optages i en klasse, før den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Den fastsatte maksimale klassekvotient kan være forskelligt fra skole til skole i kommunen – og fra klassetrin til klassetrin på den enkelte skole. Selv om den fastsatte klassekvotient er nået, skal skolen fortsat optage elever, der flytter til skoledistriktet.

For at skabe plads til børn, som løbende flytter til skoledistrikterne, der hører til Skolen i Sydhavnen, Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole, foreslår forvaltningen, at skolebestyrelserne på de tre skoler får mulighed for på udvalgte årgange at ændre rammerne for klassedannelsen ved at afvise optagelse af elever, som ikke bor i distriktet. De skal kunne lukke af for elever uden for distriktet, når klasserne på skolerne når en nærmere fastsat klassekvotient, som ligger under den nuværende på 28 elever, men minimum 21 elever.  Når den fastsatte klassekvotient er nået, skal skolen alene optage distriktselever og søskende samt børn, der tilbydes en plads efter Københavnermodel 2.0, jf. bilag 1. Der skabes på den måde luft til, at man på skolerne kan modtage børn fra eget distrikt, der løbende flytter til, uden at klasser skal deles, eller at skolens fysiske rammer udfordres.

Forvaltningen foreslår, at når skolebestyrelsen anbefaler, at der lukkes ned for optag af elever uden for distriktet på udvalgte årgange, så er det forvaltningen, som fastsætter den maksimale klassekvotient på de enkelte årgange - dog mindst 21 elever. Skolebestyrelsen kan lade overvejelser om forskellige kvotienter på forskellige årgange indgå i anbefalingen til forvaltningen. Kvotienten revurderes to gange om året i januar og i juni, og den fastlægges, så konsekvensen af de ændrede rammer for klassedannelsen minimeres mest muligt. De to årlige revurderinger af klassekvotienten skal desuden sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt skolerne i stedet bruger det som et håndtag til at optage nogle børn og afvise andre.

Forslaget betyder, at elever fra andre skoledistrikter vil have sværere ved at blive optaget på Skolen i Sydhavnen, Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole, end det er tilfældet i dag. Eleverne vil dog være sikret en plads på deres egen distriktsskole eller have mulighed for at søge om plads på en af kommunens andre folkeskoler. Fx på Skolen i Sydhavnen ses der en tendens til, at de elever, der i dag går på skolen og ikke bor i distriktet, bor i de skoledistrikter, der hører til de omkringliggende skoler især Ellebjerg og Bavnehøj Skole, jf. bilag 2. Det er de to skoler, der ligger tættest på Skolen i Sydhavnen, og begge skoler har plads til flere elever. De er dermed modsat Skolen i Sydhavnen ikke presset på at sikre plads til deres distriktselever.

Det er forvaltningens vurdering, at der i takt med, at områderne bliver færdigudbygget ikke vil være behov for, at skolerne skal kunne afvise optagelse af elever udenfor distriktet. Der er tale om en udfordring for skoler i byudviklingsområderne i den periode, hvor der bliver hastigt udbygget.

Det bemærkes, at der er planlagt udvidelse af skolekapaciteten såvel i Sydhavnen som i Ørestaden, men det kan ikke løse den beskrevne kapacitetsudfordring på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Det er således en forudsætning, at udgifter, der følger af en periode med lavere klassekvotient som følge af skolebestyrelsen anbefaling om at lukke for optag af børn fra andre distrikter, afholdes af skolen selv.

Videre proces

Ifølge folkeskoleloven er det Borgerrepræsentationen, der skal godkende et forslag til en klassekvotient, der ligger under lovens maksimum på 28 elever. Efter udvalgets behandling skal indstillingen derfor behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, og forslaget træder i kraft umiddelbart efter godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Forvaltningen vil følge op på den effekt, det har at indføre en maksimal klassekvotient og årligt fremlægge en status for udvalget.

Beslutningen vil gælde i de næste tre skoleår, hvorefter der skal træffes fornyet beslutning såfremt modellen ønskes videreført.

Hvis forvaltningen i samråd med de pågældende skolebestyrelser og -ledelser indenfor den treårige periode vurderer, at der ikke længere er behov for en regel om en maksimal klassekvotient, vil udvalget få fremlagt forslag til annullering af reglen.

 

Tobias Børner Stax                             Sti Andreas Garde

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forvaltningen efter anbefaling fra skolebestyrelsen har mulighed for at indføre en maksimal klassekvotient på minimum 21 elever på alle klassetrin på Skolen i Sydhavnen, Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole i en treårig periode.

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. januar 2018

Indstillingen blev anbefalet.

Dagsordenspunkt 21. Ændrede rammer for klassedannelse i byudviklingsområder (2017-0364316)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.