Mødedato: 20.02.2018, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Økonomiforvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018

Se alle bilag
Model for styring af Økonomiforvaltningens måltal i 2018

Økonomiudvalget skal beslutte model for overholdelse af det besluttede anlægsmåltal i 2018.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at tiltagene for overholdelse af Økonomiforvaltningens anlægsmåltal i 2018 godkendes,
  2. at den revideret igangsætning for tre projekter vedrørende Karen Mindes indgangsparti, kunstgræsbane i Bavnehøj og Tove Ditlevsens skole – parkeringskælder og at igangsætningen sker i 2019 godkendes

Problemstilling

Vedtaget budget for bruttoanlæg i Københavns Kommune i 2018 er 2.900 mio. kr. Det er henholdsvis 244 mio. kr. og 534 mio. kr. under niveauet for 2016 og 2017. Vedtaget budget ligger under Københavns Kommunes eksekveringsniveau.

I 4. anlægsoversigt 2017, som var på Økonomiudvalgets (ØU) møde den 5. december 2017 (pkt. 5), havde forvaltningerne meldt deres forventede forbrug ind i 2018. Korrigeret budget i 2018 lå på 3,9 mia. kr., hvilket er 1 mia. kr. over vedtaget budget for 2018.

ØU besluttede på mødet den 5. december 2017 (pkt. 5) en model for styring af bruttoanlæg i 2018, der skal sikre, at regnskabet for bruttoanlæg i 2018 vil ligge på niveau med eller omkring vedtaget budget for 2018. Modellen giver et måltal til hver forvaltning, som skal overholdes ved reperiodisering af forvaltningernes vedtagne anlægsprojekter.

Modellen indebærer, at kommunen samlet set skal have et korrigeret budget i 2. anlægsoversigt svarende til vedtaget budget plus 20 pct. på i alt 3.480 mio. kr. I 3. anlægsoversigt falder måltallet til vedtaget budget plus 10 pct. og i 4. anlægsoversigt falder det med vedtaget budget plus 5 pct., jf. tabel 1.

Økonomiforvaltningen (ØKF) meldte ved 4. anlægsoversigt projekter ind for 2.003 mio. kr. og fik et måltal på 1.462 mio. kr., som skal overholdes ved 4. anlægsoversigt 2018.

Denne model vil sikre en tættere opfølgning og styring af bruttoanlæg i 2018, samt reducere risikoen for, at kommunen samlet set vil ende på et regnskabsresultat, som er lavere end vedtaget budget.

Økonomiforvaltningens måltal fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1 - Måltal i 2018

4. anlægsoversigt 2017

2. anlægsoversigt 2018

3. anlægsoversigt 2018

4. anlægsoversigt 2018

Økonomiforvaltning

2.003

1.688

1.537

1.462

Korrektion

-315

-151

-75

Som følge heraf skal Økonomiforvaltningen frem mod 2. anlægsoversigt, nedbringe porteføljen med 315 mio. kr. igennem reperiodisering, gennemgang af forventet forbrug på projekter og eventuel udskydelse af projekter.

Løsning

Økonomiforvaltningens nedbringelse af anlægsniveauet i forbindelse med 2. anlægsoversigt i 2018 håndteres som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2 - Projekter der reperiodiseres i 2. anlægsoversigt

Enhed

Projekt

Reperiodiseres i 2. anlægsoversigt 2018 (mio. kr.)

Økonomiforvaltningens indmeldinger ved 4. anlægsoversigt 2017

2.003

KEID

Udskydelse af vedligeholdsprojekter

100

Udskydelse af strategiske og langsigtede grundkøb

100

Køb af grunde i 2017, som var budgetlagt købt i 2018

31

KEID i alt

231

ByK

Reperiodisering af anlægsprojekter

43

Senere ibrugtagning af Karens Minde Kulturhus indgangsparti

8

Senere ibrugtagning af Kunstgræsbane Bavnehøj

8

Senere ibrugtagning af Tove Ditlevsen skole – parkeringskælder

6

ByK i alt

65

Øvrige

Reperiodisering af centrale bygherrepuljer under ØU

19

Samlet

315

Økonomiforvaltningens forventede forbrug efter reperiodisering

1.688

Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) skal i 2. anlægsoversigt tilpasse deres anlægsportefølje med 231 mio. kr., Byggeri København (ByK) med 65 mio. kr. ligesom der bliver reperiodiseret en bygherrepulje for 19 mio. kr. til 2019. Samlet set bliver ØKF’s forventede anlægsforbrug tilpasset med i alt 315 mio. kr. Nedenfor gennemgås de enkelte tiltag.

KEID:

Udskydelse af vedligeholdelsesprojekter:
KEID har et vedligeholdelsesbudget i 2018 på 303 mio. kr. Heraf udskydes 100 mio. kr. Udskydelsen sker ved, at KEID først igangsætter udbud af vedligeholdelsesopgaverne medio 2018 og dermed vil en række projekter først være færdige i 2019. Det indebærer en udskydelse på nogle måneder.

De mest trængende projekter prioriteres først indenfor det resterende vedligeholdelsesbudget ud fra en vurdering af konsekvenser for brugere og økonomi. Derudover vil projekter med synergi til andre projekter blive prioriteret.

Udskydelse af strategiske og langsigtede grundkøb
Der er i budget 2018 reserveret 226 mio. kr. til grundkøb og køb af nøglefærdige ejendomme. Der udskydes for 100 mio. kr. heraf til 2019. Udskydelserne vedrører ikke allerede planlagte grundkøb, som fortsat vil blive eksekveret i 2018.

Køb af grund i 2017, som var planlagt købt i 2018
I ØKFs vurdering af grundkøb i 2018 pr. oktober 2017 indgik udgifter til køb af TDC grunden i Sydhavnen til brug for opførelse af skole og daginstitution. Grunden blev i stedet købt i 2017, hvorfor udgiften er afholdt i regnskab 2017.

ByK:

Reperiodisering af anlægsprojekter

I ByKs indmeldinger i oktober 2017 indgik et forventet aktivitetsniveau på 1.250 mio. kr. ByK har nu revurderet det samlede forventede forbrug i 2018 og forventer nu en samlet eksekvering i 2018 på 1.207 mio. kr. Heri er indeholdt forbrug på anlægsprojekter, som forventes overført til ByK fra fagforvaltningerne i 2018. Det er dermed en nedjustering på 43 mio. kr. i forhold til ByKs forventede forbrug i 4. sag om anlægsoversigten i 2017.

Nedjusteringen reducerer behovet for udskydelser af konkrete projekter i 2018 med 43 mio. kr. De 43 mio. kr. vil ikke påvirke ibrugtagningsdato for ByKs projekter.

Udskydelse af tre konkrete projekter.

For at sikre overholdelse af måltallet er der behov for at udskyde konkrete anlægsprojekter. I valg af projekter er der foretaget en samlet vurdering af porteføljen, og projekterne er udvalgt ud fra kriterier om hvorvidt udskydelse har økonomiske eller byggefaglige konsekvenser. Det er konklusionen, at dette ikke vil være tilfældet for de tre nedenstående projekter, hvorfor disse er indstillet til udskydelse. De tre nedenstående projekter foreslås udskudt til 2019 således, at de alle tre vil blive igangsat i 2019.

  • Karens Minde Kulturhus indgangsparti (KFF) – 7,7 mio. kr.

Karen Minde Kulturhus skal have et nyt indgangsparti. Det forventede forbrug i 2018 er 8,35 mio. kr. Projektering er i gang og der er brugt 0,7 mio. kr. Ibrugtagningsdatoen udskydes herefter fra december 2018 til december 2019.

  • Kunstgræsbane Bavnehøj (KFF) – 7,5 mio. kr.

Bavnehøj Idrætsanlæg omgrænses af Vestre Fængsel, Vestre Kirkegård samt flere beboelsesejendomme. På Bavnehøj Idrætsanlæg er der i dag en naturgræsbane og en kunstgræsbane, samt fire mindre baner. Den planlagte kunstgræsbane bliver anlagt med hegn og 6 lysmaster. Anlæggelse af kunstgræsbanen udskydes til 2019, hvor projektet igangsættes.

  • Tove Ditlevsen skole – P-kælder (BUF) – 5,8 mio. kr.

Der er afsat 5,8 mio. kr. til renovering af parkeringskælder under Tove Ditlevsen skole. Renovering udskydes til 2019, hvor projektet igangsættes, da P-kælderen kan benyttes uden renovering. Ny forventet ibrugtagningsdato er oktober 2019.

Øvrige

Reperiodisering af centrale bygherrepuljer under ØKF
Under ØKF er der afsat 19 mio. kr. til bygherrereserver, som udskydes til 2019. Dette medfører ikke udfordringer for igangværende projekter, da ekstra udgifter ofte først er kendt til sidst i byggeprojekter.

Høring af forvaltningerne

Ændringer i ØKF's anlægsportefølje påvirker de øvrige forvaltninger, da ØKF varetager opgaver for alle forvaltninger, hvorfor ØKF har haft nærværende indstilling til skriftlig høring i fagforvaltningerne. Forvaltningernes kommentarer til høringen fremgår af bilag 1.

Anlægsmåltal i 3. og 4. anlægsoversigt.

For at overholde anlægsmåltallet i 3. og 4. anlægsoversigt skal ØKF i 3. anlægsoversigt reperiodisere yderligere anlægsprojekter for 151 mio. kr. og i 4. anlægsoversigt reperiodisere projekter for 75 mio. kr. For at sikre dette vil hver enhed i ØKF blive tildelt et måltal.

Tabel 3 - anlægsmåltal i 2018 fordelt på enheder

I mio. kr.

Budget i 4. anlægsoversigt 2017

2. anlægsoversigt

3. anlægsoversigt

4. anlægsoversigt

Samlet måltal

2.003

1.688

1.537

1.462

Korrektionsbehov

-315

-151

-75

KEID

533

-231

-12

-6

ByK

1250

-65

-134

-67

KS/KIT*

158

0

-3

-2

Rådhus

62

-19

-2

0

Korrektion

-315

-151

-75

*Koncernservice/Koncern IT

For anlægsprojekter bevilliget før budget 2017 er bevillingerne placeret i fagforvaltningerne, der overfører bevillingerne til ByK, når projekterne skal i udførelse. Fagforvaltningerne kan også være tildelt puljer eller andre bevillinger, som overføres til ByK i løbet af året.

Med i overførelsen af bevillingen overføres også måltal svarende til bevillingsoverførelserne vedrørende projektet. ByK estimerer at modtage bevillinger på projekter for ca. 160 mio. kr., som kan bruges til at håndtere ØKFs resterende måltal på 226 mio. kr. Det forventede forbrug på disse projekter er indregnet i ByKs forbrugsforventning. Estimatet på 160 mio. kr. er behæftet med en vis usikkerhed, men er det mest kvalificerede estimat på nuværende tidspunkt.

Det resterende måltal på 66 mio. kr. vil blive fordelt ligeligt på alle enheder i ØKF ud fra størrelsen på deres indmeldinger i 4. anlægsoversigt 2017. ByK skal dermed samlet reperiodisere projekter for yderligere 41 mio. kr., KEID skal samlet reperiodisere projekter for yderligere 18 mio. kr., Koncernservice og Koncern IT skal reperiodisere projekter for 5 mio. kr. og Rådhuset skal reperiodisere projekter for 2 mio. kr.

Opstår der et behov for at udskyde yderligere anlægsprojekter for at overholde ØKFs måltal, vil der frem mod 3. anlægsoversigt blive udarbejdet en sag til ØU.

Økonomi

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, som ikke kan afholdes indenfor de afsatte bevillinger til de berørte anlægsprojekter.

Videre proces

Økonomiforvaltningen følger indmeldingerne i 1. anlægsoversigt tæt, og sikre at et eventuelt mindreforbrug i ØKF eller på tværs af kommunen, vil blive fordelt til hver forvaltning på baggrund af den fordelingsnøgle, der estimerede forvaltningens anlægsmåltal.

ØKF's indmelding til 2. anlægsoversigt vil ske den 24. april 2018. Sagen vil blive forelagt ØU den 12. juni 2018 og BR den 21. juni 2018.

 

Peter Stensgaard Mørch                               /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 2: Økonomiforvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018 (2018-0007618)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2018

Et samlet Økonomiudvalg fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse af nyt 3. og 4. at-punkt:

”3. at Byggeri Københavns måltal øges med 15,2 mio. kr. således at projekterne Karens Minde Kulturhus indgangsparti og Kunstgræsbane Bavnehøj kan eksekveres som planlagt,

4. at Københavns Ejendomme og Indkøbs måltal reduceres med 15,2 mio. kr. som håndteres ved udskydelse af yderligere vedligeholdelsesprojekter for 15,2 mio. kr.”

 

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

 

Som en konsekvens heraf tilpasses indstillingens 1. og 2. at-punkt således at formuleringen ændres fra:

”1. at tiltagene for overholdelse af Økonomiforvaltningens anlægsmåltal i 2018 godkendes,

2. at den revideret igangsætning for tre projekter vedrørende Karen Mindes indgangsparti, kunstgræsbane i Bavnehøj og Tove Ditlevsens skole – parkeringskælder og at igangsætningen sker i 2019 godkendes.”

Til:

”1. at tiltagene for overholdelse af Økonomiforvaltningens anlægsmåltal i 2018 godkendes, jf. dog 3. og 4. at-punkt,

2. at den revideret igangsætning for projektet vedrørende Tove Ditlevsens skole – parkeringskælder og at igangsætningen sker i 2019 godkendes.”

 

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

Til top