Mødedato: 20.01.2009, kl. 15:15

Finansiering af en fornyelse af Nørrebrohallen

Se alle bilag

Finansiering af en fornyelse af Nørrebrohallen

7. Finansiering af en fornyelse af Nørrebrohallen (2008-148099) Kultur- og Fritidsudvalget har ikke været i stand til at tilvejebringe sin andel af finansieringen til fornyelse af Nørrebrohallen. Økonomiudvalget skal derfor træffe beslutning om tilvejebringelse af midlerne indenfor Økonomiudvalgets ramme. INDSTILLING OG Beslutning Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. indstiller, at Økonomiudvalget reserverer en andel på 6,75 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2009 (2009 p/l) og 5,75 mio. kr. i 2010 (2010 p/l) af rådighedsbevillingen på Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, Anlæg funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til finansiering af Kultur- og Fritidsudvalgets og Økonomiudvalgets andel af den fremtidige anlægsbevilling til fornyelse af Nørrebrohallen (delprojekt i ?Partnerskabet om Byudvikling af Mimersgadekvarteret. Problemstilling Partnerskabet med Realdania om byudvikling af Mimersgadekvarteret har i samarbejde med bl.a. Nørrebrohallen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Områdefornyelsen for Mimersgade udarbejdet en udviklingsstrategi for en fornyelse af Nørrebrohallen. Den økonomiske fordeling af udgifter i Partnerskabet for byudvikling af Mimersgadekvarteret er aftalt, så Realdania og Københavns Kommune betaler hver en halvdel. Borgerrepræsentationen (BR 7/05) har endvidere pålagt, at de relevante fagudvalg skal bidrage med 1/3 af de samlede udgifter på de enkelte delprojekter. Nørrebrohallens fornyelse er budgetteret med 15 mio. kr. Da Nørrebrohallen ligger indenfor Kultur- og Fritidsforvaltningens ressortområde, er Kultur- og Fritidsudvalgets andel af finansieringen derfor 5 mio. kr. Kultur- og Fritidsudvalget har imidlertid ikke fundet midler til deres andel af finansieringen, og de manglende 5 mio. kr. bremser projektets udvikling. Der er derfor behov for at tilvejebringe de manglende midler. Løsning For at sikre realisering af en fornyelse af Nørrebrohallen foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalgets manglende andel af finansiering til fornyelse af Nørrebrohallen findes via en omprioritering af de midler, der er afsat til partnerskabet indenfor Økonomiudvalgets ramme. Denne løsning er drøftet med Kultur-og Fritidsforvaltningen. Udviklingsstrategien for fornyelse af Nørrebrohallen lægger vægt på, at organisation, facilitet, kommunikation og aktivitet fremmes, og at Nørrebrohallen bliver centrum for kultur- og idrætsaktiviteter på Nørrebro. Initiativerne indeholder blandt andet et nyt indgangsparti, der fortæller om stedets aktiviteter og som åbner Nørrebrohallen op mod Nørrebrogade og Superkilen, der ligeledes er et projekt under Partnerskabet, et madhus, der kan fungere som mødested samt en fleksibel multihal. Initiativerne vil tilsammen skabe en fornyelse af Nørrebrohallen. En fornyelse af Nørrebrohallen vil endvidere medvirke til at styrke følelsen af tryghed og sikkerhed på Nørrebro, idet den vil generere aktivitet og liv i området. I sammenhæng med de øvrige projekter i partnerskabet om byudvikling af Mimersgadekvarteret vil en fornyelse af Nørrebrohallen således fremme Københavns Kommunes arbejde for en sikker by. Økonomi Københavns Kommune og Realdania skal hver finansiere en halvdel af fornyelsen af Nørrebrohallen. Ifølge BR-beslutning (BR 7/05) skal de relevante fagudvalg bidrage med 1/3 af de samlede udgifter på de enkelte delprojekter. Nørrebrohallens fornyelse er budgetteret med 15 mio. kr. Da Nørrebrohallen ligger indenfor Kultur- og Fritidsforvaltningens ressortområde, er Kultur- og Fritidsudvalgets andel af finansieringen derfor 5 mio. kr. Økonomiudvalget skal finansiere den resterende del af kommunens halvdel af finansieringen, dvs. 2,5 mio. kr. Heraf er i 2007 og 2008 anvendt 0,75 mio. kr. til proces og konsulentydelser. Den resterende del af Økonomiudvalgets finansiering er således 1,75 mio. kr. Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af finansieringen af fornyelse af Nørrebrohallen foreslås derfor dækket og reserveret af Økonomiudvalgets bevilling, ved at Økonomiudvalget reserverer en andel på 5 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2009 (2009 p/l) og 4 mio. kr. i 2010 (2010 p/l) af rådighedsbevillingen på Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, Anlæg funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til finansiering af Kultur- og Fritidsudvalgets andel af den fremtidige anlægsbevilling til fornyelse af Nørrebrohallen. Derudover foreslås Økonomiudvalgets andel af finansieringen reserveret på samme måde ved at Økonomiudvalget reserverer en andel på 1,75 mio. kr. i 2010 (2010 p/l) af rådighedsbevillingen på Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, Anlæg funktion 6.45.51.3 (Sekretariat og forvaltning) til finansiering af Økonomiudvalgets andel af fornyelse af Nørrebrohallen. Videre proces Efter behandling i Økonomiudvalget oversendes sagen til Kultur- og Fritidsudvalget til orientering. Indstillingen er drøftet med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Såfremt indstillingen godkendes af Økonomiudvalget, vil arbejdet med en fornyelse af Nørrebrohallen kunne fortsætte under ledelse af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal, når midlerne skal udmøntes, søge ØU om en anlægsbevilling af de midler, der er reserveret til projektet. Det forventes, at realisering af projekterne til fornyelse af Nørrebrohallen kan igangsættes i 2009/10. Claus Juhl Henrik Plougmann Olsen bilag Økonomiudvalgets beslutning den 20.01.2009 Indstillingen blev godkendt.
Til top