Mødedato: 20.01.2009, kl. 15:15
Revideret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter i 2009
Se alle bilag
Til top
Revideret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter i 2009
26. Revideret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter i 2009 (2008-141160)
Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til en ændret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at fire legepladsprojekter, som i Budget 2009 er udskudt til 2010, gennemføres i 2009 for i alt kr. 2.805.000, mens seks andre legepladsprojekter, der er planlagt gennemført i 2009, udskydes til 2010 for i alt kr. 2.800.000. Udgifterne i 2009 og 2010 afholdes under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturpladser) og finansieres af den pulje, som er afsat til legepladser (plads til leg) i budget 2008 (BR 371/07).
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
?Økonomiudvalget bemærker, at det forudsættes at Teknik- og Miljøudvalget overholder udvalgets anlægsmåltal, som ikke berøres af denne sag. Desuden forudsættes det at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme?.
Problemstilling
Budget 2009 udskyder renoveringen af en række navngivne legepladser. Det er imidlertid forbundet med en række problemer at udskyde disse projekter. Tre af projekterne er allerede så langt i projektudviklingen, bl.a. med borgerdialog, at en udskydelse vil betyde en betydelig fordyrelse af projekterne. Én af de udskudte legepladser er en af de mest besøgte i byen, og da den er i meget dårlig stand, vil en udskydelse af projektet være til stor ulempe for mange brugere. Forvaltningen foreslår i stedet, at man udskyder seks andre legepladsprojekter, hvor renoveringsudgifterne svarer til de fire, som er nævnt i Budget 09. Disse legepladser er mindre nedslidte, og en udskydelse af projekterne vil derfor ikke have så stor negativ virkning.
Forvaltningen ønsker at foretage ombytningen også for at kunne nedbringe de omkostninger, der er forbundet med projektudskydelser, jf. bilag 19 i sagen "Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsramme for 2008-2012 efter Budget 2009", som udvalget godkendte den 26. november 2008. Ombytningen påvirker ikke den negative målopfyldelse, der er udsigt til i 2009. Ombytningen forhindrer ikke, at udvalget, i forbindelse med en sag om fremrykning af projekter, som forvaltningen planlægger at forelægge udvalget til februar, vil kunne fremrykke de projekter, der nu udskydes.
Løsning
De fire legepladsprojekter, som efter Budget 2009 er udskudt, er følgende:
Østre Anlæg v. Stockholmsgade
Legepladsen er en tidligere bemandet legeplads og er samtidig en af byens mest centralt placerede. Siden bemandingen forsvandt, er legepladsens fysiske tilstand langsomt blevet forværret. På trods af sin dårlige forfatning benyttes legepladsen dagligt af mange borgere.
Projektudviklingen af den tidligere bemandede legeplads i Stockholmsgade skulle påbegyndes i 2009. Da legepladsen er planlagt til at skulle fungere som udflugtslegeplads i det centrale København, er det dog nødvendigt at projektudvikle i 2009 for derefter at kunne anlægge legepladsen primo 2010.
Legepladsen er i en så dårlig stand, at der bør gøres noget hurtigst muligt. Ved at udskyde projektopstart til 2010, kan legepladsen i værste fald først være færdiganlagt i 2011. Det er forvaltningens vurdering, at det er uhensigtsmæssigt for en så centralt placeret og velbesøgt legeplads.
Kirsebærhaven v. Kirsebærhaven 14, Valby
Legepladsen er en tidligere bemandet legeplads, der tidligere har fungeret som lokalområdets sociale samlingspunkt. Legepladsen er på nuværende tidspunkt meget hårdt ramt af hærværk og der er derfor intens fokus på at samarbejde med lokale børn og unge ved istandsættelsen af legepladsen.
Udviklingen af et projekt til istandsættelsen af Kirsebærhavens legeplads er rigtig godt i gang, og der er indgået en rådgiveraftale. Der er netop afsluttet vellykkede workshops med børn fra den lokale skole og der er god og konstruktiv dialog med lokalområdet som helhed. Planen var at færdiggøre anlægsprojektet hen over sommeren 2009. Annulleres rådgiveraftalen, skal der laves nyt udbud for opgaven. Det vil fordyre projektet, at det udskydes. Vigtigst af alt vil borgerinvolveringen sættes på hold, og det hidtidige arbejde vil være spildt og legepladsens fysiske udgangspunkt vil formentlig være forværret i 2010.
Lergravsparken (v. Lergravsvej, Amager Øst) og Skydebanehaven ( v. Skydebanegade, Vesterbro)
Begge legepladser er udvalgt til at skulle fungere som udflugtslegepladser. Begge er bemandet. Skydebanehavens legeplads ligger i den del af København, hvor der er flest børn og få grønne områder. Dette har medført, at legepladsen er utrolig nedslidt af de mange dagligt besøgende.
Forvaltningen har af ressourcemæssige og praktiske årsager valgt at foretage en samlet projektudvikling af de to legepladser. Projektudviklingen har netop været i samlet udbud, og der er modtaget tilbud. Der er ikke indgået rådgiveraftale endnu, men planen har været at nå frem til et projektforslag i begyndelsen af 2009, så anlægsarbejderne kunne gennemføres hen over sommeren samme år. Lergravsparkens legeplads er mindre nedslidt end Skydebanehaven og derfor er en istandsættelse af Lergravsparkens legeplads mindre presserende. Ved en opsplitning af de to projekter vil en ny udbudsrunde være nødvendig, hvilket medfører markant ændrede tidsfrister samt dårlig anvendelse af midler.
Såfremt projekterne først genoptages i 2010, skal der laves nyt udbud. Det vil fordyre projekterne, at de udskydes. Udskydelsen af projekterne betyder desuden, at der vil blive brugt færre penge i 2008, end der er indmeldt. Ved at udskyde projekterne til 2010 vil legepladserne først blive anlagt i 2011. Det vurderer forvaltningen som uhensigtsmæssigt for et så centralt placeret byrum som Skydebanehaven.
De seks legepladsprojekter, som foreslås udskudt i stedet, er følgende
Rektorparken
Valbyparken (lille legeplads)
Liselundvej
Vestvolden v. Bystævnet
Grøndal Torv
Enghaveparken
Disse seks legepladser er mindre nedslidte og tåler således bedre at blive udskudt. Derudover er størstedelen af ovenstående legepladser placeret i områder, hvor trykket på den enkelte legeplads ikke er så stort. Desuden er der ikke foretaget nogen former for borgerdialog med f.eks. lokaludvalgene vedr. den forestående istandsættelsesproces af legepladserne.
Økonomi
Den økonomiske værdi af de seks legepladsprojekter svarer til værdien af de fire legepladsprojekter, som udskydes i budgetaftalen. Udskydes tre af de fire projekter, skal der laves nye udbud, når de igen skal igangsættes. Dette vil fordyre projekterne.
De fire legepladsprojekter, som efter Budget 2009 er udskudt, er følgende
Legeplads
Udskudte midler
Østre Anlæg
300.000 kr.
Kirsebærhaven
1.177.000 kr.
Skydebanehaven
1.199.000 kr.
Lergravsparken
129.000 kr.
I alt udskudte midler
2.805.000 kr.
De seks legepladsprojekter, som foreslås udskudt i stedet, er følgende
Legeplads
Afsat
Rektorparken
500.000 kr.
Valbyparken (lille legeplads)
500.000 kr.
Liselundvej
300.000 kr.
Vestvolden v. Bystævnet
500.000 kr.
Grøndal Torv
500.000 kr.
Enghaveparken
500.000 kr.
I alt afsatte midler
2.800.000 kr.
Udgifterne i 2009 og 2010 afholdes under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturpladser) og finansieres af den pulje, som er afsat til legepladser (plads til leg) i budget 2008 (BR 371/07).
Videre proces
Efter behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget, behandles sagen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Hjalte Aaberg Jon Pape
Oversigt over politisk behandling
Revideret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter i 2009
Borgerrepræsentationen skal godkende forslag til en ændret rækkefølge for etablering af legepladsprojekter.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at fire legepladsprojekter, som i Budget 2009 er udskudt til 2010, gennemføres i 2009 for i alt kr. 2.805.000, mens seks andre legepladsprojekter, der er planlagt gennemført i 2009, udskydes til 2010 for i alt kr. 2.800.000. Udgifterne i 2009 og 2010 afholdes under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturpladser) og finansieres af den pulje, som er afsat til legepladser (plads til leg) i budget 2008 (BR 371/07).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. december 2008
Indstillingen blev anbefalet.
bilag
Økonomiudvalgets beslutning den 20.01.2009
Indstillingen blev anbefalet.