Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg
Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. januar 2004
J.nr. ØU 16/2004
4. Proceduren ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden, herunder nedsættelse af ansættelsesudvalg
INDSTILLING
· Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tiltræder forslaget til procedure ved besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden og herunder nedsætter et ansættelsesudvalg.
RESUME
Borgerrepræsentationen har i sit møde den 11. december 2003 besluttet, at forsamlingen senest maj 2004 på baggrund af indstilling fra et nedsat ansættelsesudvalg udpeget af Økonomiudvalget skal træffe beslutning om besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden.
Borgerrepræsentationen har endvidere besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen er midlertidigt ansættelsessted indtil ejendomsenhedens organisatoriske tilknytning er afklaret.
Det foreslås derfor,
· at Økonomiudvalget nedsætter et ansættelsesudvalg bestående af 3 medlemmer af Økonomiudvalget, 2 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget (sidstnævnte efter indstilling af Kultur- og Fritidsudvalget) samt de administrerende direktører for henholdsvis Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen,
· at der til støtte for ansættelsesudvalget nedsættes en administrativt sammensat høringsgruppe,
· at en konsulent – efter ansættelsesudvalgets valg – kan tilknyttes som bistand i processen, og
· at Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har i sit møde den 11. december 2003 besluttet, at forsamlingen senest maj 2004 på baggrund af indstilling fra et nedsat ansættelsesudvalg udpeget af Økonomiudvalget skal træffe beslutning om besættelse af stillingen som leder af ejendomsenheden.
Borgerrepræsentationen har endvidere besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen er midlertidigt ansættelsessted indtil ejendomsenhedens organisatoriske tilknytning er afklaret.
Det foreslås derfor,
·
Ansættelsesudvalget
varetager følgende opgaver:
Ansættelsesudvalget vælger evt. konsulentfirma og fastlægger den nærmere proces – herunder antallet af interviewrunder –, evt. efter forslag fra konsulenten. Ansættelsesudvalget afgiver indstilling om besættelse af stillingen til Økonomiudvalget.
·
Der nedsættes en administrativt sammensat
høringsgruppe. Det foreslås, at denne sammensættes på følgende måde:
- 2 direktionsmedlemmer udpeget af kredsen af administrerende direktører
- 1 direktionsmedlem udpeget af Økonomiforvaltningen
- 1 direktionsmedlem udpeget af Kultur- og Fritidsforvaltningen
- 1 medarbejderrepræsentant blandt Kommunens medarbejdere udpeget af Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation
- 1 medarbejderrepræsentant udpeget af og blandt medarbejderne i Kultur- og Fritidsforvaltningens hovedsamarbejdsudvalg.
Høringsgruppen
varetager følgende opgaver:
Høringsgruppen skal fungere som støtte for ansættelsesudvalget i processen, herunder gennemføre samtaler med kandidaterne mv. Høringsgruppen udarbejder anbefaling til besættelse af stillingen.
· Et konsulentfirma kan evt. bistå i processen. Det foreslås, at konsulentfirmaet i givet fald vælges af ansættelsesudvalget efter forslag fra Økonomiforvaltningen.
Konsulentfirmaet varetager følgende opgaver:
Alle relevante opgaver i processen, herunder udarbejdelse af udkast til jobprofil og stillingsannonce, kontakt til ansøgerne, bistand til såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe ved udvælgelse af kandidater, gennemførelse af interviews, tests og referencetagning mv.
· Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for såvel ansættelsesudvalg som høringsgruppe.
Det foreslås, at den nærmere proces fastlægges af ansættelsesudvalget, evt. efter forslag fra konsulenten.
Der sigtes mod forelæggelse af indstilling om besættelse af stillingen i
møderne i Økonomiudvalget den 4. maj og Borgerrepræsentationen den 13. maj
2004.
ØKONOMI
Udgifterne ved
besættelse af stillingen afholdes af det rammebeløb på 10 mio.kr. i 2004 som i
forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af indstilling om
Ejendomsenhed blev anvist fra konto 6.51.3, puljen til uforudsete udgifter til
dækning af eks. udgifter til ansættelse af ledelse og nøglemedarbejdere, IT,
konsulentbistand mv.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Erik Jacobsen
/Hans Simmelkjær