Indstilling om demografimodel 2005 - Udsat
Indstilling om demografimodel 2005 - Udsat
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 20. januar 2004
J.nr. ØU 416/2003
2. Indstilling om demografimodel 2005 - Udsat
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller:
·
at Økonomiudvalget tager redegørelsen om principper, metode
og forudsætninger vedrørende demografimodellen for 2005 til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mø
det den 9.
december 2003
Udsat
RESUME
Økonomiforvaltningen
har udarbejdet nærværende indstilling, der giver en redegørelse for
demografimodellen for år 2005 i form af en gennemgang af modellens formål, metode,
forudsætninger, indhold og budgetteringsprincipper.
Samtidigt
indeholder indstillingen en beskrivelse af og argumentation for ændringer
vedrørende indhold og budgetteringsprincipper i demografimodellen for 2005. De
foreslåede ændringer indebærer, at
- der ikke foretages
automatisk demografiregulering for serviceområderne døgnanbringelse,
ungdomsskolens almenundervisning, sygesikring og kommunallægen i
demografimodellen for 2005 og fremover. På døgnanbringelsesområdet skal i
stedet udarbejdes et oplæg der sikrer at der i forbindelse med budgetforhandlingerne
kan ske en reel prioritering af området. Økonomiforvaltningen og Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde forslag til Økonomiudvalget til
hvorledes dette bedst muligt kan ske. Forslaget vil indgå i indstilling om
fastlæggelse af økonomiske rammer for 2005 (Indkaldelsescirkulæret) som
forelægges Økonomiudvalget i januar 2004.
- de demografiberørte
forvaltninger i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler forpligtes
til at foretage en rapportering til Økonomiudvalget, såfremt det faktiske demografiske
udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt
ved mertildelinger af demografimidler).
Ændringerne
vedrører således dels hvilke serviceområder, der skal indgå i demografimodellen,
og dels principperne for håndteringen af demografimidler.
Forskellige
metoder for fastlæggelsen af befolkningsudviklingen i kommunen har desuden
været overvejet. Resultatet heraf er, at Økonomiforvaltningen fortsat
anbefaler, at en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen benyttes som
modellens demografiske beregningsgrundlag. Der arbejdes fortsat for at forbedre
den benyttede befolkningsprognose.
Tidsplan
De ændringer i forvaltningernes budgetrammer, som befolkningsudviklingen giver
anledning til, vil i december 2003 blive udmeldt i indkaldelsescirkulæret til
budgettet for år 2005.
I
begyndelsen af april 2004 udmeldes korrigerede rammer, når der er udarbejdet en
ny befolkningsprognose, der indeholder det faktiske befolkningstal pr. 1.
januar år 2004.
SAGSBESKRIVELSE
1. Generelt om
demografimodellen
Demografimodeller er en anerkendt metode til at regulere de
demografisk betingede ændringer i kommunernes udgifter. Kommunernes Landsforening
opfordrer generelt sine medlemskommuner til at udarbejde demografimodeller,
hvilket mange har valgt at gøre. Københavns Kommune har anvendt en
demografimodel siden 1999. Alle 6-by kommunerne anvender i dag
demografimodeller.
Når
forvaltningernes rammer korrigeres for den demografiske udvikling, skyldes det,
at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres.
Den
forventede befolkningsudvikling i år 2005 viser for Københavns Kommune en
stigning i antallet af børn og unge i alderen 0-20 år, dvs. både børn i
daginstitutioner og børn og unge under uddannelse. Samtidig er der for kommunen
som helhed et svagt fald i antallet af borgere over 67 år, herunder også et
svagt fald i antallet af borgere over 85 år.
Udviklingen
betyder, alt andet lige, en mindre efterspørgsel efter f.eks. ældreinstitutioner,
mens der er en voksende efterspørgsel på eksempelvis folkeskoler, fritidshjem
og gymnasier/HF.
For
at beregne de mindre- og merudgifter på de enkelte serviceområder, der er konsekvensen
af denne udvikling, har Økonomiforvaltningen udarbejdet en demografimodel.
Børneplanen,
som er en 4-årig udbygningsplan for institutioner og skoler, betyder, at der i
2005 ikke skal demografikorrigeres for anlægsudgifter til daginstitutioner,
KKFO/fritidshjem og fritidsklubber/ungdomsklubber samt driftsudgifter til
daginstitutioner via demografimodellen. Disse områder demografikompenseres via
Børneplanen.
Ved
at anvende en demografimodel sker der en løbende tilpasning af de enkelte serviceområders
forbrug i forhold til ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning.
Det vil sige, at kvaliteten af en serviceydelse over for de enkelte brugere fastholdes
over årene. Det er uanset, om der er kommet flere eller færre i gruppen af brugere.
Derfor kan den politiske diskussion i forbindelse med
budgetprocessen
koncentrere sig om den endelige fastsættelse af serviceniveauet over for
borgerne, da der ikke skal tages højde for den demografiske udvikling.
Områder indeholdt i demografimodellen
Demografimodellen omfatter i 2005 følgende rammebelagte
driftsområder:
·
Folkeskoler, herunder undervisning af børn i døgnfo
·
Fritidshjem/KKFO
·
Gymnasier/HF
·
Fritids- og Ungdomsklubber
·
Ungdomsskolens heltidsundervisning
·
Hjemmepleje
·
Ældreinstitutioner
·
Handikappede børn
·
Handikappede voksne
·
Sundhedsplejen
·
Børne- og Ungdomstandplejen
Det skal
bemærkes, at demografimodellens beregninger kan indeholde fremskrivninger på et
serviceområde, der vedrører flere udvalg. I bilag 1 vedlægges en uddybende beskrivelse
af beregningen af demografikorrektionen på de indeholdte områder.
2. Modellens
metode og forudsætninger
Demografimodellen
beregner ændringer i udgifterne, der skyldes ændringer i antallet af personer i
målgruppen.
Det
betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for udgiftsændringer som følge
af en adfærdsændring eller f.eks. en stigende/faldende andel af to-sprogede. Udgifterne
ved udmøntningen af den konkrete aktivitet kan derfor godt variere fra det
beløb udgiftsrammen for udvalget er ændret med.
Modellen
beregner udgiftsændringer på de enkelte serviceområder under den forudsætning,
at det nuværende serviceniveau over for
den enkelte befolkningsgruppe fastholdes. Demografimodellen tager m.a.o.
ikke højde for eventuelle ønsker om løft i serviceniveauet eller andre
udgifter, der ikke er indregnet i budget 2004. Et eksempel på et fastholdt
serviceniveau er samme mængde ressourcer til hjemmehjælp pr. ældre. Udbygningen
af antallet af daginstitutionspladser i kraft af Børneplanen er modsat et
eksempel på et forhøjet serviceniveau og er derfor politisk besluttet udenom
demografimodellen.
Til
beregning af de befolkningsafledte ændringer i udgifterne benytter
demografimodellen 3 informationskilder:
·
Befolkningsprognoser, der indeholder information om den
forventede befolkningsudvikling i Københavns Kommune.
·
Dækningsgrader, dvs. oplysninger om det faktiske
ydelsesforbrug oftest opgjort som den andel af målgruppen, der modtager
ydelsen.
·
Enhedspriser, dvs. oplysninger om de demografisk betingede
udgifter, der er forbundet med afholdelse af ydelsen til én person mere eller
mindre.
Befolkningsprognose
De demografisk betingede ændringer i behovet for
serviceydelser for år 2005 beregnes på baggrund af ændringen i antallet af
borgere, der er i målgruppen for serviceydelsen i perioden fra 1.1.2005 til
1.1.2006. Økonomiforvaltningen har overvejet forskellige metoder for
fastlæggelsen af denne befolkningsudvikling. De 4 metoder er:
- befolkningsprognose
- faktiske befolkningstal
- en kombination af befolkningsprognosen og faktiske befolkningstal
- efterregulering af demografimidler på baggrund af afvigelse mellem
prognose og faktiske befolkningstal
På baggrund af overvejelserne om de 4 metoder anbefaler
Økonomiforvaltningen, at Københavns Kommune også i demografimodellen for 2005
benytter en befolkningsprognose. Baggrunden for anbefalingen er, at de områder, der tidligere har resulteret i den største
andel af demografimodellens udgiftskorrektion, tages ud af demografimodellen
for år 2005 som følge af Børneplanen (jf. ovenfor). Dermed vil en evt. afvigelse
mellem prognose og faktisk befolkningsudvikling i 2005 ikke indebære demografitilskrivninger,
som ikke kan henvises til en faktisk befolkningsudvikling, i samme
størrelsesorden som tidligere. Desuden er der nedenfor i afsnit 4 om principper
for håndteringen af demografimidler anbefalinger for, hvordan problematikken
med afvigelser mellem budgetteret og faktisk demografisk udvikling skal
håndteres.
Økonomiforvaltningen følger løbende, hvor godt
befolkningsprognosen forudsiger den faktiske befolkningsudvikling. Københavns
Kommunes Statistiske Kontor, som udarbejder prognosen, arbejder desuden på at
forbedre prognosen. Dette sker gennem en kritisk analyse af prognosens input
med henblik på at lokalisere de enkeltelementer, der har været årsag til
prognosernes afvigelse fra den faktiske befolkningsudvikling. Metoden for
udarbejdelsen af befolkningsprognosen er nærmere beskrevet i bilag 2.
Befolkningsprognosen, der benyttes i indkaldelsescirkulæret
for budget 2005, udarbejdes i november 2003 og er en foreløbig prognose. Den
nye prognose foreligger ultimo marts 2004, når det faktiske befolkningstal pr.
1.1.2004 er kendt og indarbejdet i prognosen.
Dækningsgrader og enhedspriser
I samarbejde med de berørte forvaltninger har
Økonomiforvaltningen udarbejdet et regelsæt
for beregning af dækningsgrader og enhedspriser i demografimodellen. Regelsættet
har primært teknisk interesse og er derfor gengivet i bilag 3. I det følgende
redegøres der mere overordnet for de principper, der ligger til grund for
regelsættet. For beregningen af dækningsgrader og enhedspriser gælder således:
·
At dækningsgrader skal
baseres på de nyest tilgængelige, faktiske oplysninger.
·
At de beregnede
enhedspriser skal baseres på det demografisk afhængige omkostningsniveau, så
enhedsprisen i videst muligt omfang afspejler omkostningerne ved at producere
én ekstra enhed af den pågældende ydelse. Således medtages eksempelvis udgifter
til administration og husleje kun delvist i enhedspriserne.
Kompensationsgrad
Inden for de enkelte serviceområder vil der være en række
omkostninger, som ikke er afhængige af, hvor mange brugere der er. Det kan
eksempelvis dreje sig om administration og husleje, jf. ovenfor. Det er således
ikke alle kommuner, der anvender en demografimodel, der kompenserer de
forskellige serviceområder fuldt ud. I disse kommuner ganges den beregnede
demografitilskrivning med en kompensationsprocent, der typisk ligger mellem 50
pct. og 100 pct.
Ved ikke at give fuld demografikompensation sikrer disse
kommuner, at udvalgene aldrig overkompenseres, hvis der på et givet
serviceområde kan realiseres stordriftsfordele, når serviceområdets målgruppe
(f.eks. antal børn i folkeskolen) øges. Omvendt kan delvis kompensation
tilsvarende sikre, at et serviceområde ikke underkompenseres, hvis enhedsprisen
stiger som følge af, at serviceområdets målgruppe (f.eks. antal ældre)
mindskes.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at der i demografimodellen
for 2005 ikke benyttes delvis kompensation. Som det er uddybet og konkretiseret
i bilag 3, punkt 5, er metoden i Københavns Kommunes demografimodel, at det for
hver kategori af budgetposter vurderes, hvor stor kompensationsgraden skal
være. At udgifter til husleje og administration ikke kompenseres fuldt ud er et
eksempel herpå. Baggrunden er som antydet den, at der ikke vurderes at være proportionalitet
mellem befolkningsudviklingen og udviklingen på disse udgiftsposter. På denne
måde arbejdes der fortsat for at sikre, at modellens enhedspriser i videst
muligt omfang afspejler de faktiske udgifter ved en stigning eller et fald i
det demografisk betingede behov for den pågældende serviceydelse. Brugen af
enhedspriser er netop tænkt som en mere præcis estimering af de
demografiafhængige udgifter,end hvad delvis kompensation på baggrund af
gennemsnitspriser vil muliggøre.
3. Modellens indhold
Økonomiforvaltningen vurderer løbende, hvordan
demografimodellen kan forbedres. I den forbindelse er en diskussion af
modellens indhold relevant. Hvilke af de kommunale serviceområder kan man med
fordel regulere vha. demografimodellen?
Anlægsudgifterne på de store serviceområder indgik
tidligere i demografimodellen. Fra 2004 og fremover reguleres anlægsudgifterne
– og driftsudgifter til nye daginstitutioner – i stedet via Børneplanen, og
derfor foretages der ikke længere automatisk demografitilskrivning for anlægsudgifter
via demografimodellen.
Der kan anlægges 3 kriterier til overvejelserne om hvilke
serviceområder, der skal indgå i demografimodellen for 2005. For det første et sammenligningskriterium, hvor Københavns
Kommunes demografimodel sammenlignes med tilsvarende modeller i andre større,
danske kommuner og amter. For det andet et hensigtsmæssighedskriterium,
hvor det vurderes, om de respektive serviceområder egner sig til at indgå i en
demografimodel med automatisk demografitilskrivning. For det tredje et væsentlighedskriterium, hvor der
fastsættes en bagatelgrænse – i form af en nedre grænse for de demografisk betingede
udgifter – for hvilke serviceområder, der kan indgå i demografimodellen.
Sammenligningskriteriet
Økonomiforvaltningen har medio november 2003 sammenlignet
Københavns Kommunes demografimodel for 2004 med tilsvarende budgetmodeller i de
5 øvrige 6-by kommuner og hovedstadsregionens amter. Formålet hermed er at
tilvejebringe et overblik over, hvilke serviceområder de enkelte kommuner har
inddraget i deres automatiske budgetmodeller. Herved kan omfanget af Københavns
Kommunes demografimodel sammenlignes med tilsvarende modeller i de 5 største
kommuner i Danmark. Tabel 1 viser, hvilke af serviceområderne i Københavns
Kommunes demografimodel, der også er omfattet af tilsvarende budgetmodeller i
de øvrige 6-byer:
Tabel
1: Omfanget af automatiske budgetmodeller i 6-byerne
Serviceområde |
Kbh. |
Århus |
Odense |
Aalborg |
Randers |
Esbjerg |
Folkeskolen |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Daginstitutioner 0- 5 år |
Nej* |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Fritidshjem/SFO 6 – 9 år |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Fritids/ungdomsklubber |
Ja |
Nej |
Nej |
Nej |
Nej |
Nej |
Ældrepleje |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ældreinstitutioner |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Handikappede børn |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Nej |
Handikappede voksne |
Ja |
Nej |
Ja |
Ja |
Ja |
Nej |
Børne- og Ungdomstandpleje |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Sundhedsplejen |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Nej |
Kommunallægen |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Nej |
Nej |
Døgnanbringelse |
Ja |
Nej |
Ja |
Ja |
Nej |
Nej |
Ungdomsskolen |
Ja |
Nej |
Nej |
Ja |
Ja |
Nej |
* Driftsudgifter til daginstitutioner reguleres fra 2004 via
Børneplanen
Tabel 2: Omfanget af automatiske
budgetmodeller i Hovedstadsregionens amter
Serviceområde |
Kbh.s Kommune |
Kbh.s Amt |
Fr.berg Kommune |
Roskilde
Amt |
Frederiksborg
Amt |
Gymnasier/HF |
Ja |
Nej |
Ja |
Ja |
Nej |
Sygesikring |
Ja |
Ja |
Nej |
Nej |
Nej |
Som det
fremgår af tabel 1 og indeholder Københavns Kommunes demografimodel for 2004
flest serviceområder. Københavns Kommune har sammen med Aalborg Kommune de bredest
dækkende demografimodeller blandt de sammenlignede kommuner og amter.
Dette
resultat giver anledning til at overveje en reduktion i antallet af serviceområder
i Københavns Kommunes demografimodel. På baggrund af sammenligningen med de
andre kommuner, kan det konstateres, at et mindretal af de øvrige kommuner
foretager automatisk demografiregulering på serviceområderne ungdomsskolen, døgnanbringelse fritidsklubber/ungdomsklubber
og sygesikring. Med udgangspunkt
i et sammenligningskriterium kan det overvejes, om disse serviceområder skal
indgå i demografimodellen for 2005.
Hensigtsmæssighedskriteriet
Med hensigtsmæssighedskriteriet inddrages styringsmæssige
overvejelser. Ikke alle serviceområder er lige velegnede til at indgå i en
demografimodel, hvor der foretages automatisk demografiregulering af
serviceudgifterne. En budgetmodel som demografimodellen forudsætter, at serviceområdet
er karakteriseret ved regelmæssighed og kontinuitet, samt at der er en entydig
sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og udgiftsbehovet.
For alle de serviceområder, der hidtil har været reguleret vha.
demografimodellen, er der en klar sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og
udgiftsbehovet. Dette er en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – betingelse
for, at det er hensigtsmæssigt, at et serviceområde er omfattet af
demografimodellen.
Økonomiforvaltningen har identificeret to serviceområder i demografimodellen, der ikke i tilstrækkelig grad kan siges at være karakteriseret ved regelmæssighed og kontinuitet til, at det er hensigtsmæssigt, at de fortsat er omfattet af demografimodellens automatiske udgiftsregulering. For serviceområderne døgnanbringelse (ekskl. undervisning til døgnanbragte) og ungdomsskolens almenundervisning er sammenhængen mellem udgiftsbehov og demografisk udvikling ikke entydig, idet der har været store svingninger i udgiftsbehovet, der ikke alene kan tilskrives den demografiske udvikling (døgnanbringelse), og at efterspørgslen og dermed ydelserne ikke er tilstrækkeligt regelmæssige til at begrunde automatisk demografiregulering (ungdomsskolens almenundervisning). Det har derfor i praksis vist sig vanskeligt at fastholde et uændret serviceniveau ved automatisk demografiregulering for disse to serviceområder. På denne baggrund vurderer Økonomiforvaltningen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at serviceområderne fremover indgår i demografimodellen.
Væsentlighedskriteriet
Økonomiforvaltningen har valgt også at inddra
ge et
væsentlighedskriterium i overvejelserne af hvilke områder, der fremover skal
indgå i demografimodellen. Baggrunden er den, at såfremt demografiberegningen
på et serviceområde kun giver anledning til en meget begrænset korrektion, vil
den demografiske påvirkning af udgiftsniveauet for området ikke påvirke det
pågældende udvalgs budget i nævneværdig grad. Hvis en nedre væsentlighedsgrænse
i denne forbindelse sættes til 1 mio. kr. i demografikorrektion for 2004, vil
følgende serviceområder kunne udelades i demografimodellen:
·
Kommunallægerne
(skolelægerne). I 2004 udgør demografikorrektionen 161.046 kr. Ordningen hører
under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
·
Sygesikring,
som består af profylaktiske undersøgelser og vaccinationer til børn. I 2004
udgør demografikorrektionen 421.940 kr. Ordningen hører under Sundheds- og
Omsorgsudvalget.
Med
udgangspunkt i et væsentlighedskriterium kan det overvejes, om disse serviceområder
skal indgå i demografimodellen for 2005.
Konklusion
Økonomiforvaltningen
har med udgangspunkt i tre kriterier undersøgt alle serviceområderne i
demografimodellen. Resultatet af overvejelserne fremgår af tabel 3:
Tabel 3:
Opfylder det enkelte serviceområde kriterierne for at indgå i demografimodellen?
Serviceområde |
Sammenlignings-kriteriet |
Hensigtsmæssigheds-kriteriet |
Væsentligheds-kriteriet |
Folkeskolen |
Ja |
Ja |
Ja |
Fritidshjem/SFO |
Ja |
Ja |
Ja |
Fritids/ungdomsklubber |
Nej |
Ja |
Ja |
Ældrepleje |
Ja |
Ja |
Ja |
Ældreinstitutioner |
Ja |
Ja |
Ja |
Gymnasier/hf |
Ja |
Ja |
Ja |
Handikappede børn |
Ja |
Ja |
Ja |
Handikappede voksne |
Ja |
Ja |
Ja |
Børnetandpleje |
Ja |
Ja |
Ja |
Sundhedsplejen |
Ja |
Ja |
Ja |
Kommunallægen |
Ja |
Ja |
Nej |
Sygesikring |
Nej |
Ja |
Nej |
Døgnanbringelse |
Nej |
Nej |
Ja |
Ungdomsskolen |
Nej |
Nej |
Ja |
Som det fremgår af tabel 3 er der fem serviceområder, der ikke
opfylder alle 3 kriterier for at indgå i demografimodellen: fritidsklubber/ungdomsklubber, kommunallægen, sygesikring,
døgnanbringelse og ungdomsskolen
(heltids- og almenundervisning).
Økonomiforvaltningen finder ikke de tre kriterier lige væsentlige,
idet de styringsmæssige overvejelser, der inddrages i
hensigtsmæssighedskriteriet, tillægges størst betydning. Idet der arbejdes for
en forenkling af demografimodellen, tillægges også væsentlighedskriteriet
betydning. Med dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen følgende
bemærkninger vedr. de fem serviceområder:
Fritidsklubber og fritidshjem
Opfylder 2 af 3 kriterier: hensigtsmæssighedskriteriet og
væsentlighedskriteriet.
Serviceområdet hører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Demografikompensation i 2004: 12,4 mio. kr.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet fortsat reguleres
via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er væsentligt, og der
ikke har været væsentlige styringsproblemer i forhold til at fastholde et
uændret serviceniveau ved hjælp af demografimodellen.
Kommunallægen
Opfylder 2 af 3 kriterier: sammenligningskriteriet og hensigtsmæssighedskriteriet
Serviceområdet hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Demografikompensation i 2004: 0,2 mio. kr.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er marginalt. Af denne grund vurderes det, at området ikke er tilstrækkeligt væsentligt til at indgå i demografimodellen.
Sygesikring
Opfylder 1 af 3 kriterier: hensigtsmæssighedskriteriet
Serviceområdet hører under Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Demografikompensation i 2004: 0,4 mio. kr.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da området i økonomisk forstand er marginalt og desuden ikke generelt indgår i andre amters demografimodeller. Af denne grund vurderes det, at området ikke er tilstrækkeligt væsentligt til at indgå i demografimodellen.
Døgnanbringelse
Opfylder 1 af 3 kriterier: væsentlighedskriteriet.
Serviceområdet hører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og
Uddannelses- og Ungdomsudvalget
Demografikompensation i 2004: 37,4 mio. kr.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at serviceområdet ikke fremover reguleres via demografimodellen, da sammenhængen mellem udgiftsbehov og demografisk udvikling ikke er entydig, idet der har været store svingninger i udgiftsbehovet, der ikke alene kan tilskrives den demografiske udvikling. Desuden er ydelserne ikke tilstrækkeligt regelmæssige til at begrunde automatisk demografiregulering.
På døgnanbringelsesområdet skal i stedet udarbejdes et oplæg der sikrer at der i forbindelse med budgetforhandlingerne kan ske en reel prioritering af området. Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde forslag til Økonomiudvalget til hvorledes dette bedst muligt kan ske. Forslaget vil indgå i indstilling om fastlæggelse af økonomiske rammer for 2005 (Indkaldelsescirkulæret) som forelægges Økonomiudvalget i januar 2004.
Økonomiforvaltningen anbefaler desuden, at undervisningen af de
døgnanbragte fortsat demografikompenseres, men at dette sker som en del af
demografikompensationen på folkeskoleområdet. Baggrunden herfor er, at
folkeskoleundervisning og undervisning af døgnanbragte er alternative ydelser,
hvor barnet enten undervises i det
almindelige skoleforløb eller som
døgnanbragt. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis demografiberegningen
giver mulighed for, at en forskydning af hvor eleverne modtager undervisning
direkte kan udmøntes i en overførsel af midler fra et område til et andet.
Økonomiforvaltningens anbefaling er derfor, at undervisningen af de
døgnanbragte fremover demografikompenseres ud fra enhedsprisen for en elev i
folkeskolen.
Ungdomsskolen
Almenundervisningen; opfylder 1 af 3 kriterier: væsentlighedskriteriet.
Heltidsundervisningen; opfylder 2 af 3 kriterier:
hensigtsmæssighedskriteriet og væsentlighedskriteriet.
Serviceområdet hører under Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
Demografikompensation i 2004: 2,1 mio. kr.
Økonomiforvaltningen anbefaler, at almenundervisningen ikke fremover
reguleres via demografimodellen, da ydelserne ikke har en tilstrækkelig
regelmæssig karakter til at begrunde automatisk demografiregulering, og da kun
to af de øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet inddrager området i en automatisk
demografiregulering. Økonomiforvaltningen anbefaler, at spørgsmålet om evt.
demografisk kompensation til området fremover inddrages i prioriteringen i
forbindelse med den årlige behandling af budgettet.
4. Principper for håndteringen af
demografimidler
Tilbagemeldingspligt
Brugen
af befolkningsprognoser som grundlag for tildelingen af demografimidler har
hidtil resulteret i væsentlige afvigelser mellem den tildelte og den på
baggrund af den faktiske befolkningsudvikling beregnede demografitilskrivning,
fordi prognoserne har afveget væsentligt fra den faktiske befolkningsudvikling
på udgiftstunge serviceområder.
På baggrund heraf,
anbefaler Økonomiforvaltningen, at de demografiberørte forvaltninger fremover
forpligtes til at rapportere sådanne afvigelser. Rapporteringen kan ske i
forbind
else med de kvartalsvise regnskabskalkuler og ved fremlæggelse af
konkrete sager for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Herved opnås, at
de berørte forvaltninger tidligt bliver opmærksom på afvigelser og kan tage
højde for denne i planlægningen af udvalgets aktiviteter. Rapportering om afvigelserne
vil desuden skabe grundlag for, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
kan tage stilling til, om og i givet fald hvordan der skal igangsættes
korrigerende foranstaltninger.
Andre muligheder for at styrke Økonomiudvalgets
og Borgerrepræsentationens handlemuligheder
Økonomiforvaltningen
anbefaler, at fordelingen af demografimidler fortsat udmeldes i
indkaldescirkulæret i december 2003 til budgettet for 2005. Der kan dog også
anvises følgende alternative modeller:
1.
Budgetteringsmetoden
for demogramidlerne ændres således, at negative demografikorrektioner, hvor det
enkelte udvalgs budget reduceres som følge af et demografisk betinget faldende
udgiftsbehov, fratrækkes i de berørte udvalgs budgetrammer for 2005; samt at positive
demografikorrektioner, hvor det enkelte udvalgs budget udvides som følge af et
demografisk betinget stigende udgiftsbehov, samles i en demografipulje under Økonomiudvalget. Puljen udmøntes i forbindelse
med vedtagelsen af budgettet for 2005 med udgangspunkt i de berørte
forvaltningers forventninger til – og planer for – aktivitetsniveauet i 2005.
De berørte udvalg skal i så fald i maj 2004 i deres bidrag til budgetforslaget
for 2005 tage udgangspunkt i en uændret befolkningsudvikling. Herudover skal
udvalgene udarbejde et bidrag, hvor de redegør for konsekvenser, såfremt der
tilføres fuld demografikompensation samt halv demografikompensation.
Denne reviderede budgetteringsmetode for demografimidlerne vil sikre, at
der kan foretages en samlet prioritering af de økonomiske midler til de store
serviceområder i forbindelse med budgetvedtagelsen.
2.
I
indkaldelsescirkulærets udmelding til demografimidler benyttes en procentsats,
således at alle berørte områder kun tilskrives delvis demografi-kompensation.
ØKONOMI
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Bilag 1: Beskrivelse af beregning af
demografikorrektion fordelt på indeholdte områder.
Bilag 2: Statistisk
Kontors model for befolkningsprognoser.
Bilag 3: Regelsæt for beregning af dækningsgrader
og enhedspriser i demografimodellen.
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge