Ingen titel

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004

J.nr. ØU 330/2004

1. Tillægsbevillinger vedr. Budget 2004

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

at Borgerrepræsentationen tager stilling til de i bilag 1 optrykte forslag til tillægsbevillinger til Budget 2004.

at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indarbejde tillægsbevillingernes eventuelle effekter i budgetoverslagsårene 2006-2008 i budgettet for 2005.

RESUME

I forbindelse med behandlingen af Budget 2005 er fremsat en række ændringsforslag, som vil indebære ændringer i forhold til det allerede vedtagne budget for indeværende år., herunder at øgede indtægter fra ejendomssalg i 2004 anvendes til en række konkrete vedligeholdelsesprojekter mv.

Forslagene til tillægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1.

For at Borgerrepræsentationen den 7. oktober 2004 kan vedtage et balanceret budget, må der derfor først tages stilling til forslagene til tillægsbevillingerne i indeværende år.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2004, at merindtægter fra ejendomssalg og tilbagekøb i 2004 skal anvendes til vedligeholdelse af de kommunale bygninger og selvejende institutioner, bemandede legepladser, idræts- og trafikanlæg, cykelstier, veje og pladser mv., samt byfornyelse, jf. hensigtserklæring H8.

Der forventes i 2004 udisponerede merindtægter fra ejendomssalg, tilbagekøb mv. på 70 mio. kr.

Der er nu fremsat budgetændringsforslag om, at beløbet udmøntes til en række vedligeholdelsesprojekter gennem tillægsbevillinger.

Der foretages samtidig en række yderligere omplaceringer gennem tillægsbevillinger til budget 2004. Disse omfatter bl.a. en reduktion i udgifterne til kontanthjælp på 14 mio. kr. i 2004, en merudgift på 5 mio. kr. som følge af en DUT-sag vedr. betaling for brug af daghøjskoler ved aktivering samt en mindreudgift på 3 mio. kr. i 2004 vedr. Økonomiudvalget.

Endelig er der i forslagene til tillægsbevillinger indarbejdet et medlemsforslag om at afsætte 5,5 mio. kr. til merudgifter vedr. Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro, jf. bilag 2.

Tillægsbevillingerne er beskrevet i bilag 1. Samlet medfører tillægsbevillingerne til budget 2004 et kassetræk på 1,4 mio. kr.

ØKONOMI

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Tillægsbevillinger vedr. budget 2004.

Bilag 2: Medlemsforslag vedr. Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

J.nr. ØU 327/2004

2. Indstilling om den nye budgetmodel

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder:

- at den nye budgetmodel implementeres fra budget 2006.

- at nedenstående forslag til, hvilke områder, der skal styres efter hvilke principper, lægges til grund for det videre arbejde med den nye budgetmodel.

- at Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne snarest udarbejder en indfasningsplan som beskriver hvordan de enkelte områder implementeres i den nye budgetmodel, og at indfasningsplanen sendes til Økonomiudvalget til beslutning.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004

Sagen blev udsat ved mødets start.

RESUME

Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2004 (ØU 244/2004), at principper for ny budgetmodel for Københavns Kommune sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet.

I denne indstilling fremlægger Økonomiforvaltningen forslag til, hvilke områder, der skal styres efter hvilke principper i budgetmodellen. I den nye budgetmodel er der 4 bevillingsområder: Efterspørgselsstyrede serviceområder, Efterspørgselsstyrede overførsler, Rammestyrede områder og Anlæg.

I indstillingen redegøres der endvidere for indholdet af høringssvarene til den tidligere indstilling, samt Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte kommissorium for arbejdet med den nye budgetmodel (jf. Bilag 1).

Det fremgår af kommissoriet, at udarbejdelsen af den nye budgetmodel sker i et samarbejde mellem alle forvaltninger. Generelt gælder det derfor, at forvaltningerne – ud over de foreliggende høringssvar – har mulighed for at komme med yderligere bemærkninger etc. undervejs i processen. De foreliggende høringssvar vil ligeledes indgå i det videre arbejde med den nye budgetmodel.

Høringssvarene rejser bl.a. følgende væsentlige problemstillinger:

- hvad de såkaldte efterspørgselsstyrede serviceområder omfatter ?

- spørgsmål omkring efterregulering

- håndteringen af anlæg

- opgørelse af enhedsomkostninger

- spørgsmål omkring takst/skattefinansieret ramme.

- spørgsmål omkring tidsmæssige ressourcer, herunder ydelseskatalog

Problemstillingerne er nærmere beskrevet under Sagsfremstillingen nedenfor.

Det er fælles for høringssvarene, at de i varierende grad udtrykker betænkelighed overfor det ressourceforbrug som kræves for at udarbejde en ny budgetmodel.

Udvalgenes betænkelighed samler sig dels om hvorvidt det er muligt inden for den givne tidsramme at arbejde hele budgettet igennem efter den nye model, eller om der med fordel kan arbejdes med flere etaper over nogle år. Dels at det er ressourcekrævende – i årsværk, men også i forhold til eksisterende IT-systemer etc., at udarbejde de oplysninger, som fx skal indarbejdes i ydelseskataloget.

Af høringssvarene fremgår endvidere, at der ikke bør bruges tid på de områder som skal udskilles fra kommunen i forbindelse med strukturreformen.

Økonomiforv altningen vil– ud fra forvaltningernes bemærkninger vedrørende ressourceforbrug til udarbejdelse af den nye budgetmodel – primo november fremlægge en indstilling om tilførsel af ressourcer i 2005 til forvaltningernes videre arbejde med den nye budgetmodel. Udgiften vil blive søgt afholdt af puljen til uforudsete udgifter i budget 2005.

Økonomiforvaltningen foreslår endvidere, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne snarest udarbejder en indfasningsplan, og at indfasningsplanen sendes til Økonomiudvalget til beslutning.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2004 (ØU 244/2004), at principper for ny budgetmodel for Københavns Kommune sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet.

I denne indstilling fremlægger Økonomiforvaltningen forslag til, hvilke områder, der skal styres efter hvilke principper i budgetmodellen.

I det videre arbejde med den nye budgetmodel skal endvidere indgå fastsættelse af målsætninger for produktivitet samt effektmålinger bl.a. ved brug af brugerundersøgelser, fx de målinger af brugertilfredshed som i øjeblikket gennemføres i 6-by regi. Arbejdet vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af ydelseskataloget.

I indstillingen redegøres endvidere for indholdet af høringssvarene til den tidligere indstilling, samt Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil.

Hvilke områder der skal styres efter hvilke principper i budgetmodellen

Den nye budgetmodel er opdelt i 4 bevillingsområder: Efterspørgselsstyrede serviceområder, Efterspørgselsstyrede overførsler, Rammestyrede områder og Anlæg (jf. ØU 244/2004).

I det følgende opstilles Økonomiforvaltningens forslag til hvilke områder der skal styres efter hvilke principper i den nye budgetmodel.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for grupperne i Borgerrepræsentationen mht. oplæg om arbejdet med den nye budgetmodel, såfremt der er ønske herom.

Efterspørgselsstyrede serviceområder

De efterspørgselsstyrede serviceområder er områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af befolkningsudviklingen i kommunen. Flere indbyggere (i den relevante alder) indebærer derfor højere udgifter, og færre indbyggere indebærer lavere udgifter på disse områder, alt andet lige.

Den politiske mulighed for styring af de efterspørgselsstyrede serviceområder består af:

- Politisk besluttede enhedspriser for de serviceydelser der leveres

- Politisk besluttede dækningsgrader for de serviceydelser der leveres

Økonomiforvaltningen foreslår, at følgende principper skal være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som et efterspørgselsstyret serviceområde:

- Udgiftsbehovet afhænger af udviklingen i befolkningstallet for ydelsens målgruppe.

- Området er karakteriseret ved, at udviklingen i målgruppen udløser flere eller færre udgifter, og at udgifter herudover kun udløses ved en politisk beslutning.

- Det er muligt at følge op på den faktiske ydelsespris og den leverede service.

Det er Økonomiforvaltningens umiddelbare opfattelse, at følgende områder kan budgetlægges som efterspørgselsstyrede serviceområder:

- Dagpasning

- Folkeskolen og specialundervisningstilbud

- Hjemmepleje

- Ældreinstitutioner.

De efterspørgselsstyrede serviceområder udgør ca. 26 pct. af kommunens samlede budget.

&n bsp;

Efterspørgselsstyrede overførsler

De efterspørgselsstyrede overførsler er områder, hvor ydelsernes enhedspris er fastsat i lovgivningen i form af en takst.

Den politiske mulighed for styring af de efterspørgselsstyrede overførsler består af:

- direkte eller indirekte påvirkning af antallet af modtagere (dækningsgraden), idet antallet af modtagere vil afhænge af bl.a. konjunkturudviklingen

Økonomiforvaltningen foreslår, at følgende principper skal være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som efterspørgselsstyrede overførsler:

- Antallet af modtagere af en given ydelse følger objektive kriterier.

- Udgiftsbehovet er trangsbestemt i forhold til den enkelte borger og/eller konjunkturbestemt i forhold til de økonomiske konjunkturer i kommunen. Der vil derfor ofte være en sammenhæng mellem de efterspørgselsstyrede overførsler og statens budgetgaranti.

- Der kan følges op på dækningsgraden/antallet af modtagere.

- Der kan indbygges en incitamentsstruktur for styringen

Det er Økonomiforvaltningens umiddelbare opfattelse, at følgende områder kan budgetlægges som efterspørgselsstyrede overførsler:

- Kontanthjælp

- (dele af) Aktiveringsområdet

- Offentlig sygesikring

- Førtidspension

- Sygedagpenge.

De efterspørgselsstyrede overførsler udgør ca. 18 pct. af kommunens samlede budget.

Rammestyrede områder

De rammestyrede områder er områder, hvor der er mulighed for politisk at fastlægge både serviceniveauet og aktiviteten.

Den politiske mulighed for styring af de rammestyrede områder består således af:

- Politisk besluttet serviceniveau for de serviceydelser der leveres (pris)

- Politisk besluttet aktivitet for de serviceydelser der leveres (mængde)

Økonomiforvaltningen foreslår, at følgende principper bør være vejledende for, at et område kan budgetlægges som rammestyret område:

- Udgiftsbehovet afhænger direkte af den politiske prioritering af området.

- Det er mulighed for områdepolitisk prioritering indenfor en given budgetramme.

- Der skal kunne følges op på udgift/serviceniveau og aktivitet.

Det er Økonomiforvaltningens umiddelbare opfattelse, at følgende områder kan budgetlægges som rammestyrede udgifter:

- Idræts- og kulturtilbud

- Socialt udsatte grupper

- Vedligeholdelse af veje

- Administration

- Puljer

- Byfornyelse

- Drift af ejendomme

Ovenstående liste er ikke udtømmende. Da alle områder, som ikke hører under efterspørgselsstyrede serviceområder, efterspørgselsstyrede overførsler og anlæg, hører under det rammebelagte område.

Anlæg

Anlægsudgifter er kendetegnet ved, at styringsopgaven er en tværgående prioritering af kommunens anlægsbehov.

Den politiske mulighed for styring af anlægsudgifterne består således af:

- fastsættelse af størrelse af en fælles anlægspulje

- tværgående prioritering af anlæg

- sikre fornøden bevillingsmæssig dækning for planlagte og påbegyndte anlægsprojekter. Prioriteringen af de fælles anlægsmidler skal derfor ofte ske med en flerårig profil for udgifterne.

Redegørelse for høringssvarene og Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil

Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte kommissorium for arbejdet med den nye budgetmodel (jf. Bilag 1).

Høringssvarene rejser bl.a. følgende væsentlige problemstillinger:

- hvad de såkaldte efterspørgselsstyrede serviceområder omfatter ?

- spørgsmål omkring efterregulering

- håndteringen af anlæg

- opgørelse af enhedsomkostninger

- spørgsmål omkring takst/skattefinansieret ramme

- spørgsmål omkring tidsmæssige ressourcer, herunder ydelseskatalog

Problemstillingerne uddybes nedenfor.

Herudover rejser høringssvarene en række mindre, ligeledes væsentlige, problemstillinger/ønsker, som vil blive medtaget i det videre arbejde med den nye budgetmodel.

Hvad omfatter de efterspørgselsstyrede serviceområder ?

Flere af høringssvarene peger på forslag til områder, som kunne tænkes placeres under efterspørgselsstyrede serviceområder.

Kultur- og Fritidsudvalget vurderer, at bibliotekerne, idræt, folkeoplysning og kultur- og medborgerhusomådet kan betragtes som efterspørgselsstyrede områder.

Økonomiforvaltningen finder umiddelbart, at disse områder ikke har en entydig eller snæver sammenhæng med befolkningsudviklingen. En ekstra bruger indebærer således ikke entydigt en ekstra udgift.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forudsætter, at det efterspørgselsstyrede serviceområde kommer til at omfatte flere områder end de områder, der i dag er omfattet af demografimodellen. Det drejer sig f.eks. om specialundervisning af unge og voksne m.m., udvikling og efteruddannelse og IT til undervisning.

Ifølge principperne for bevillingsområderne er specialundervisning omfattet af de efterspørgselsstyrede serviceområder. Hvorvidt de øvrige områder er omfattet af det efterspørgselsstyrede serviceområde vil blive afklaret i den videre proces.

Bygge- og Teknikudvalget ønsker geografiske nøgletal til fremskrivning af udgifter til vedligeholdelse, på lige fod med demografi-fremskrivninger.

Økonomiforvaltningen finder umiddelbart, at udgiften hertil altid bør være afhængig af de politiske beslutninger på området. Driftsmidler til vedligeholdelse bør således, efter Økonomiforvaltningens opfattelse, altid tænkes med i indstillinger på disse områder.

Miljø- og Forsyningsudvalget finder, at det kunne overvejes at udarbejde en budgetmekanisme, som sikrer tillægsbevillinger på fjernvarmeområdet, hvis vejret i fyringssæsonen har været koldere eller varmere end normalt.

Det er Økonomiforvaltningens umiddelbare holdning, at fjernvarmeområdet hører under det rammestyrede område. Økonomiforvaltningen er enig i, at fjernvarmeområdet er et meget særegent område. Økonomiforvaltningen lægger imidlertid vægt på, at fjernevarmeområdet ikke kan siges at afhænge af befolkningsudviklingen.

Det skal endvidere tilføjes, at hovedparten af udvalgene i deres høringssvar tager forbehold for yderligere bemærkninger undervejs i processen.

Spørgsmål omkring efterregulering

I den tidligere indstilling til Økonomiudvalget (ØU 244/2004) er der lagt op til, at der, efter politisk prioritering, kan ske en regulering af budgettet for de efterspørgselstyrede serviceområder.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget peger på, at det er væsentligt ved udformningen af efterreguleringen, at det decentrale system opretholdes, sådan at der ikke sker begrænsninger i skolers og institutioners selvforvaltning.

Økonomiforvaltningen kan bemærke, at den nye budgetmodel kun skal ændre i styringsrelationen mellem Økonomiudvalget og fagudvalget. Indførslen af den nye budgetmodel vil således ikke medfører ændringer i de decentrale styringsmekanismer. En ny budgetmodel ændrer således ikke på, at det er fagudvalgenes opgave at tilrettelægge styringen internt i forvaltningen.

Håndteringen af anlæg

Nogle af høringssvarene udtrykker skepsis over for en samlet anlægspulje til prioritering på tværs i kommunen. Besvarelserne omhandler, hvorvidt en fælles pulje vil skabe usikkerhed for finansieringen af anlægsprojekter, der strækker sig over flere år.

Økonomiforvaltningen kan bemærke, at en fælles anlægspulje ikke vil medføre øget usikkerhed i forbindelse med anlægsprojekter der strækker sig over flere år. Når anlægsinvesteringer er blevet besluttet udmeldes en anlægsramme til udvalgene. Den rest som er tilbage fordeles efterfølgende ved en politisk beslutning. Udvalgene vil således også i fremtiden have en anlægsramme til de politisk besluttede anlægsinvesteringer i budget og overslagsårene.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget påpeger, at anlægsarbejder forudsætter en langvarig proces forud for fremlæggelsen til politisk behandling. I processen indgår inddragelse af brugere mv. Udvalgene finder det dermed uhensigtsmæssigt, at igangsætte en sådan proces uden sikkerhed for gennemførelse.

Miljø og Forsyningsudvalget finder endvidere, at drifts- og anlægsbudgettet ikke bør ses isoleret pga. at det ofte vil bero på skøn om mindre projekter søges finansieret af en anlægs- eller driftsbevilling, og at en anlægspulje kan give anledning til en mindre hensigtsmæssig anvendelse af kommunens budgetmidler, såfremt udvalgene ikke selv kan råde over et budget til anlægsarbejder, hvis gennemførsel f.eks. kunne give anledning til lavere, fremtidige driftsomkostninger til vedligeholdelse.

& nbsp;

Miljø- og Forsyningsudvalget finder dog samtidig, at såfremt kommunen overgår til omkostningsbevillinger vil dette også indebærer ændringer i kommunens måde at håndtere anlægsbevillinger.

Udvalgenes bemærkninger vil indgå i de videre drøftelser med henblik på at sikre dette, herunder ligeledes evt. spørgsmål vedr. anlæg i forbindelse med oprettelse af Ejendomsenheden.

Opgørelse af enhedsomkostninger

En række af høringssvarene peger på vanskeligheder ved at opgøre enhedsomkostninger.

Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikforvaltningen har bemærkninger om, at det ikke er alle områder, hvor det er relevant eller muligt at udregne enhedspriser.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget bemærker, at der vil være væsentlig forskel på enhedsomkostningen for fx gennemsnitsudgifter pr. elev for hele kommunen, marginaludgiften pr. elev ved ændring med en skoleenhed, ved en ændring med en klasse og ved ændring med en elev i en eksisterende klasse.

Miljø- og Forsyningsudvalget peger på, at enhedsomkostninger ikke altid vil kunne stå alene, men også kræver udvikling, afrapportering og forklaringer.

Økonomiforvaltningen er enig i, at de påpegede problemstillinger vil blive taget med i den videre proces, med henblik på at løse dem bedst muligt.

Økonomiforvaltningens administrationssekretariat påpeger i deres høringssvar, at arbejdet med den nye budgetmodel bør sammentænkes med projektet vedrørende udarbejdelse af kontoplan i kommunen. Arbejdet med kontoplanen bør dels understøtte opdelingen af budgettet i de 4 nye bevillingsområder dels i forhold til understøttelse af beregningen af priser. Herudover bør projektet om omkostningsbaserede bevillinger og regnskaber indtænkes.

Økonomiforvaltningen er enig i ovenstående bemærkninger, og vil medtage disse i det videre arbejde med den ny budgetmodel.

Herudover vil Økonomiforvaltningen inddrage overvejelser om, hvilke udgifter som er faste og hvilke udgifter som er variable i forhold til reguleringen af budgettet. Overvejelserne omfatter bl.a. hvilke marginale mer- eller mindreudgifter som en ændring i målgruppen udløser, herunder i hvilken grad det er muligt at op- eller nedjustere budgettet i løbet af året.

Spørgsmål omkring takst/skattefinansieret ramme

Miljø- og Forsyningsudvalget peger på en række relevante forhold vedrørende takst- og skattefinansierede områder, for såvel anlæg, budgetrammer, efterregulering mv.

Miljø- og Forsyningsudvalget påpeger bl.a. at det er mere hensigtsmæssigt såfremt deres budgetramme opdeles i hhv. en skattefinansieret- og takstfinansieret ramme i forhold til gennemsigtigheden i budgetprocessen. Miljø- og Forsyningsudvalgets tildeles i dag en samlet budgetramme, til trods for, at dette ikke er i overensstemmelse med hvordan området er opdelt styringsmæssigt.

Økonomiforvaltningen er enig i, at problemstillingerne er relevante, og at problemstillingerne bør tages med i det videre arbejde.

Spørgsmål omkring tidsmæssige ressourcer

Det er fælles for høringssvarene, at de i varierende grad udtrykker en betænkelighed overfor det ressourceforbrug som kræves for at udarbejde en ny budgetmodel.

Udvalgene er betænkelige ved dels om det er muligt inden for den givne tidsramme at arbejde hele budgettet igennem efter den nye model, eller om der med fordel kan arbejdes med flere etaper over nogle år. Dels at det er ressourcekrævende – i årsværk, men også i forhold til eksisterende IT-systemer etc., at udarbejde de oplysninger, som fx skal indarbejdes i ydelseskataloget.

Flere udvalg påpeger endvidere, at det kan være svært på kort sigt at generere de nødvendige oplysninger til den nye budgetmodel med de eksisterende systemer.

Økonomiforvaltningen er opmærksom på, at der skal sikres den fornødne IT-understøttelse og datakvalitet i forbindelse med implementering af en ny budgetmodel. Dette spørgsmål vil blive et gennemgående tema i det videre arbejde med den nye budgetmodel.

Af høringssvarene fremgår endvidere, at der ikke bør bruges tid på de områder som skal udskilles fra kommunen i forbindelse med strukturreformen.

Økonomiforvaltningen er enig i, at der ikke bør bruges uforholdsmæssig megen tid på de områder som skal udskilles fra kommunen i forbindelse med strukturreformen.

Udvalgene har følgende bemærkninger vedrørende ressourceforbrug:

Udvalgenes bemærkninger vedr. ressourcer

Udvalg:	Bemærkninger omkring ressourcer:
Økonomiudvalget	Det er vurderingen, at det ikke er muligt at gennemføre et gennemarbejdet produkt med nuværende persona leressourcer. Omfanget afhænger af i hvilket omfang den nye budgetmodel ønskes implementeret.
Kultur- og Fritidsudvalget	En foreløbig vurdering viser, at tidsforbruget forbundet med at udarbejde et ydelseskatalog beløber sig til 1-2 årsværk.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget	Det er vurderingen, at arbejdet med den nye budgetmodel i forvaltningen samt på skoler, institutioner og fritidshjem vil medføre et behov for yderligere minimum 7 årsværk, svarende til en samlet årlig ekstra lønudgift på ca. 3 mill. kr. kr. Det forudsættes, at lønudgiften finansieres via en udvidelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalget budgetramme.
Sundheds- og Omsorgsudvalget	Henstiller, at den fulde implementering af en ny budgetmodel udskydes til budgetår 2007, samt at der fra budgetår 2006 iværksættes et pilotprojekt i hver forvaltning (hjemmeplejen i Sundhedsforvaltningen). Endvidere at der træffes endelig beslutning om en ny budgetmodel, når der foreligger konkrete erfaringer fra pilotprojekterne.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget	Der er ekstra ressourcer forbundet med den nye budgetmodel. Der er ekstra ressourcer forbundet med at lave hele økonomistyringen om og mange af de nye principper skal gennemføres i mange økonomistyringsled i både central- og lokalforvaltningen. Det er ikke alene de traditionelle økonomistyringsenheder, men også de brugerrettede teams, der i videre omfang vil skulle registrere og validere aktivitetsoplysninger.
Bygge- og Teknikudvalget	Det er vurderingen, at udviklingen vil være en omfattende opgave, hvor forvaltningerne udover de rette værktøjer har behov for støtte og uddannelse.
Miljø- og Forsyningsudvalget	Arbejdet med at indarbejde kvalitets- og resultatkrav, enhedsomkostninger og aktivitetsforudsætninger i budgettet er omfattende og formentligt fortsat vil skulle ske gradvist

Økonomiforvaltningen vil– ud fra forvaltningernes bemærkninger vedrørende ressourceforbrug til udarbejdelse af den nye budgetmodel – primo november fremlægge en indstilling om tilførsel af ressourcer i 2005 til forvaltningernes videre arbejde med den nye budgetmodel. Udgiften vil blive søgt afholdt af puljen til uforudsete udgifter i budget 2005.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

1. Kommissorium for arbejdet med den nye budgetmodel

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

J.nr. ØU 329/2004

3. Oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller at:

· Økonomiudvalget tager nærværende orientering om den foreløbige proces med udarbejdelsen af oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 til efterretning.

RESUME

Økonomiforvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til den kommende Erhvervspolitiske Strategi for 2005-2008 og en tilhørende Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005.

Københavns Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, som drøfter et samlet oplæg til strategi og handlingsplan. Forslag til temaer for det kommende erhvervspolitiske arbejde er bl.a. offentlig/privat partnerskab, globalisering og iværksætteri.

Oplægget skal derefter drøftes på møde i Københavns Erhvervsråd inden det udsendes i offentlig høring. Der forventes at Københavns Borgerrepræsentation kan tiltræde en Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 i februar/marts måned 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I løbet af 2004 skal Københavns Kommune udarbejde oplæg til en Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og en tilhørende Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005.

Københavns Kommune har siden 1992 haft en formuleret erhvervspolitik, der har bestået af et erhvervspolitisk program og en tilhørende handlingsplan.

Oplæg til erhvervspolitisk strategi og handlingsplan har i perioden 2001 til 2004 været forankret i Københavns Erhvervsråd, hvor en nedsat arbejdsgruppe under Erhvervsrådet har udarbejdet oplæg, der siden er blevet drøftet og tiltrådt på møder i hhv. Københavns Erhvervsråd, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Arbejdsgruppe nedsat af Københavns Erhvervsråd

Københavns Erhvervsråd nedsatte på møde den 8. marts 2004 en arbejdsgruppe, som skal udarbejde oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005.

Arbejdsgruppen består af følgende personer:

· Formand for arbejdsgruppen adm. dir. Mai Buch, Competence House (personligt udpeget af formandskabet i Københavns Erhvervsråd),

· Konsulent Kim Fauerby, HTS Arbejdsgiverforening (udpeget af DA Region Hovedstadsområdet),

· Faglig sekretær Jan Sten, Dansk Metal afd. 3 (udpeget af LO København),

· Borgerrepræsentant Mogens Lønborg (udpeget af Københavns Erhvervsråd),

· Borgerrepræsentant Karen Hækkerup (udpeget af Københavns Erhvervsråd),

· Direktør Anya Eskildsen, Niels Brocks Handelsskole (udpeget af uddannelsesinstitutioner),

· Direktør Michael Lange, EVU (personligt udpeget af formandskabet i Københavns Erhvervsråd),

· Chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, Dansk Industri (personligt udpeget af formandskabet i Københavns Erhvervsråd),

· Henrik Holbæk, Tools Design (personligt udpeget af formandskabet i Københavns Erhvervsråd),

· Kontorchef Kaj Ove Christiansen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

· Planlægningschef Peter Sloth, Miljø- og Forsyningsforvaltningen,

· Vicedirektør Jørn Larsen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen,

· Kulturchef Merete Evers, Kultur- og Fritidsforvaltningen,

· Vicedirektør Steffen Boel Jørgensen, Bygge- og Teknikforvaltningen,

· Vicedirektør Lau Svendsen-Tune, Sundhedsforvaltningen,

· Repræsentant fra Malmø Stad (de har endnu ikke udpeget),

· Chefkonsulent Jesper Buch Jakobsen, Økonomiforvaltningen,

· Fuldmægtig Elisabeth Kongsmark, Økonomiforvaltningen,

· Fuldmægtig Jette V. Kristensen, Økonomiforvaltningen.

Tidsplan

Arbejdsgruppen har indtil videre afviklet tre møder:

– På det første møde drøftedes oplæg til proces, møderække, virksomhedsanalyse og temaer.

– På det andet møde drøftedes forslag til temaer og elementer til en vision,

– Det tredje møde var et tema-møde om den offentlige sektor, hvor gruppeformænd for samtlige partier i Københavns Borgerrepræsentation var inviteret.

– Det forventes at der holdes endnu et tema-møde den 1. oktober 2004 om globalisering – hvor gruppeformændene ligeledes inviteres – samt et møde den 20. oktober, hvor arbejdsgruppen tager endelig stilling til et samlet udkast.

Den videre tidsplan forventes således:

· Københavns Erhvervsråd drøfter udkast til et oplæg til strategi og handlingsplan på møde den 9. november 2004.

· Oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 udsendes i offentlig høring i november 2004,

· Februar/marts 2005: Oplæg tiltrædes på møder i hhv. Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation.

Vision

Arbejdsgruppen har udarbejdet følgende bruttoliste til elementer, der kan indgå i en vision for det kommende erhvervspolitiske arbejde:

· Vidensbaserede virksomheder,

· Globalisering,

· Kreativ by,

· Adgang til og fra København,

· Vores betydning for resten af Danmark – København som lokomotiv,

· Privat / offentlig samarbejde,

· Store virksomheder som lokomotiv for regionens udvikling,

· Udligningsreformen – borgernes købekraft,

· Øresundsregionen,

· Miljø et styrkeområde

· Højteknologi,

· Tiltrækning af udviklingsafdelinger fra store virksomheder,

· En god og sjov by (events),

· Fremkommelig infrastruktur,

· Kobling til skolerne,

· København som metropol,

· Mangfoldighed.

Arbejdsgruppen vil på de kommende møder arbejde videre med et konkret forslag til en vision, og hvilke elementer der evt. kan indgå som konkrete forslag initiativer til handlingsplanen for 2005 samt en uddybende beskrivelse af temaerne i den nye erhvervspolitiske strategi.

Temaer

Arbejdsgruppen har peget på følgende temaer, som evt. kan indgå i det videre arbejde hen imod formulering af en erhvervspolitisk strategi for København:

· Offentlig / privat partnerskab,

· Innovation i den offentlige sektor,

· Den offentlige sektor som driver,

· Globalisering,

· Iværksætteri,

· Øresundsregionen,

· Kreative brancher,

· Etniske iværksættere / mangfoldighed,

· Københavns Kommune som metropol i en ny struktur.

Analyse

Som led i udarbejdelse af oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 er der igangsat en mindre analyse af virksomhedernes behov for kommunal erhvervspolitik. Analysen er kvalitativ, hvor der gennemføres i alt 25 interviews med virksomheder i kommunen og 8 interviews med interessenter (f.eks. fra organisationer). Resultater og in-put fra analysen vil blive inddraget i det videre erhvervspolitiske arbejde.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Økonomi

Høring

Andre konsekv enser

BILAG VEDLAGT

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

J.nr. ØU 334/2004

4. Revisionsberetning om Københavns Kommunes indkøbsordning

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget kan tilslutte sig de bemærkninger som Økonomiforvaltningen har afgivet til revisionsprotokollatet nr. 16/2003 "Større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger – Kommunens indkøbsordning"

at Økonomiudvalget kan tilslutte sig de tiltag, som Økonomiforvaltningen foreslår som følge af anbefalingerne i revisionsprotokollatet nr. 16/2003 2003 "Større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger – Kommunens indkøbsordning"

RESUME

Revisionsudvalget har anmodet Revisionsdirektoratet om at gennemføre en tværgående undersøgelse af styringen af København Kommunes indkøbsordning i samspillet mellem Den Fælles Indkøbsenhed (DFI) i Økonomiforvaltningen og de enkelte forvaltninger samt de lokale indkøbere.

Økonomiforvaltningen er enig i, at der bør udarbejdes et paradigma for forretningsgange for indkøbsområdet. Endvidere at de løbende driftsomkostninger ved det elektroniske indkøbssystem bør opgøres og sammenholdes med besparelserne ved ordningen.

Økonomiforvaltningen er enig, at der skal implementeres et rapporteringsværktøj der kan sikre den fornødne styringsinformation.

Økonomiforvaltningen er enig i, at efterregistrering af indkøb er en væsentlig forudsætning for optimering af indkøbsordningen. Endvidere er Økonomiforvaltningen enig i, at der er et stort behov for at formidle information om indkøbsordningen til kommunens forvaltninger og indkøbere.

Økonomiforvaltningen er enig i Revisionsdirektoratets bemærkninger om implementering af indkøbssystemet i Sundhedsforvaltningen.

Økonomiforvaltningen tager til efterretning af indkøbssystemet kun i ringe omfang bliver anvendt og at der skal arbejdes videre forankring af indkøbssystemet i kommunen.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiforvaltningens bemærkninger til beretningens konklusioner og anbefalinger fremgår af det følgende.

Kommunens indkøbsordning generelt

· Punkt 12 og 48: De interne retningslinier for indkøb fremgår af kommunens indkøbspolitik, indkøbsstrategi, handlingsplanen for miljøbevidste indkøb (2001-2003) samt Kasse- og Regnskabsregulativet. Herudover kan bl.a. nævnes kommunens standardvilkår og skabeloner for EU-udbud samt Københavns Kommunes Indkøbsweb. Forvaltningernes arbejde med forretningsgangsbeskrivelser for indkøbsområdet afventer, dels at DFI overvejer et paradigma herfor dels ibrugtagning af elektronisk fakturering.

Økonomiforvaltningen vil udarbejde et paradigma for forretningsgange for indkøbsområdet. Økonomiforvaltningen mener, at dette bør gennemføres, så snart den elektroniske fakturering er taget i anvendelse således at forretningsgangsbeskrivelserne adresserer samspillet mellem indkøb og indkøbssystem.

· Punkt 14: DFI redegør årligt over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for opfølgningen på kommunens indkøbsordning. Revisionsdirektoratet skal pege på, at det synes hensigtsmæssigt, såfremt DFI også redegør for en vurdering af de løbende driftsomkostninger ved det elektroniske indkøbssystem i forhold til de løbende besparelser.

Økonomiforvaltningen vil sørge for at dette indgår i de årlige rapporteringer til ØU om indkøbsordningen.

Kommunens fælles indkøbsaftaler

· Punkt 48: Ifølge den nye indkøbsstrategi skal der indgås indkøbsaftaler for én mia. kr. i 2006. Dette regnes indtil videre for grænsen for, hvor stor en del af kommunens indkøbsvolumen der kan dækkes af fælles indkøbsaftaler.

Det anføres i protokollatet, at det bl.a. skyldes manglen på en fælles kontoplan for kommunens indkøb, idet det kan være vanskeligt entydigt at identificere egnede vare- og tjenesteydelsesområder, der med fordel kan dækkes af fælles indkøbsaftaler.

Økonomiforvaltningen skal hertil bemærke, at der med en anden indretning af kontoplanen vil kunne trækkes mere præcise data ud af KØR.

· Punkt 21: Revisionsdirektoratet kan konstatere, at forvaltningerne således ikke har været i stand til klart at svare på, hvor stort et beløb af det samlede indkøb der potentielt kan indgås fælles indkøbsaftaler for, og hvor stort et beløb heraf der p.t. (ultimo maj 2004) er dækket af fælles indkøbsaftaler.

Økonomiforvaltningen skal bemærke, at der endnu ikke er implementeret et fælles rapporteringsværktøj i indkøbssystemet. Der arbejdes i øjeblikket på implementering af rapporteringsværktøjet Discovery til brug for forvaltningernes opfølgning på forbrug og analyse af indkøbsområdet.

· Punkt 27: Indkøbsaftalerne baseres normalt på enhedspriser. Der er kun ganske få tilfælde med bonusmuligheder. I disse tilfælde skal en bonus tilfalde den enkelte institution. Det er direktoratets opfattelse, at en sådan gennemskuelighed, hvor de enkelte brugere af indkøbsaftalerne kan gøre sig bekendt med de gældende prisvilkår, er essentielt for accept af, hvorfor anvendelse af fælles indkøbsaftaler er fordelagtig for Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen er enig i Revisionsdirektoratets opfattelse af nødvendigheden af en gennemskuelighed i indkøbsaftalernes priser. Aftalerne bør være baseret på enhedspriser uden nogen form for årsbonusaftale eller lignende. Dette er Økonomiforvaltningen opmærksom på i forbindelse med indgåelse af nye aftaler og vil så vidt det være muligt følge dette princip.

· Punkt 28: Revisionsdirektoratet anfører, at DFI oplyser, at man kun sjældent modtager kopi af lokale indkøbsaftaler fra forvaltningerne, på trods af at der er pligt til dette.

Økonomiforvaltningen er enig heri og beklager dette.

· Punkt 31:Revisionsdirektoratet kan konstatere, at indkøbspolitikkens krav om efterregistrering er blevet fraveget i forbindelse med den seneste redegørelse om indkøbsordningen til Borgerrepræsentationens møde den 22. april 2004.

Økonomiforvaltningen er enig i dette, og i at indsamling af styringsrelevante oplysninger om kommunens indkøb er en væsentlig forudsætning for en optimering af anvendelsen af kommunens indkøbsordning. Efterregistrering af indkøb er i visse forvaltninger blevet oplevet som meget bureaukratisk uden stor værdi.

· Punkt 33: Revisionsdirektoratet har som mulige forklaringer på, hvorfor indkøbsaftalerne ikke altid anvendes fået oplyst den opfattelse, at dette bl.a. kan bero på et manglende kendskab til aftalernes faktiske indhold og baggrund, samt rygter og myter. Direktoratet har endvidere fået oplyst, at det er oplevet, at brugere af indkøbsaftaler har fremført indsigelser over de aftalte priser på varer, men at det ved en nærmere undersøgelse har vist sig, at pågældende indkøb rent faktisk slet ikke er dækket af en aftale. Revisionsdirektoratet kan således konstatere, at der fortsat forestår en stor opgave med formidling af information om kommunens indkøbsordning.

Økonomiforvaltningen er enig med Revisionsdirektoratets konstatering af, at der fortsat er en stor opgave med formidling af information om kommunens indkøbsordning. Derfor er formidling en af hovedhjørnestenene i den fælles indkøbsstrategi.

Kommunens elektroniske indkøbssystem

· Punkt 37: Alle forvaltninger på nær Sundhedsforvaltningen er i færd med at implementere det elektroniske indkøbssystem. Sundhedsforvaltningen har over for Revisionsdirektoratet oplyst, at en nærmere analyse af det elektroniske indkøbssystems funktionalitet har vist, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ibrugtage systemet, når der henses til den grad af decentralisering og selvforvaltning, der er inden for indkøbsområdet i Sundhedsforvaltningen. Revisionsdirektoratet påpeger i den anledning, at det elektroniske indkøbssystem i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning er taget i brug af andre forvaltninger med en tilsvarende grad af decentralisering og selvforvaltning på indkøbsområdet.

Økonomiforvaltningen er enig heri og vil tage kontakt til Sundhedsforvaltningen herom.

· Punkt 50: Det er Revisionsdirektoratets samlede opfattelse af kommunens indkøbsordning, at såvel fælles indkøbsaftaler som anvendelse af et elektronisk indkøbssystem indebærer åbenbare fordele for kommunen. Forankringen i kommunens forvaltninger og blandt indkøberne skal der dog arbejdes videre med. Dette fordrer fortsat information, undervisning samt en række tekniske ændringer, herunder bl.a. elektronisk fakturering.

Økonomiforvaltningen er enig i Revisionsdirektoratets samlede opfattelse af, at såvel fælles indkøbsaftaler som anvendelse af et elektronisk indkøbssystem indebærer åbenbare fordele for kommunen, men at der skal arbejdes videre med forankringen i kommunens forvaltninger.

Økonomi

Miljøvurdering

Andre konsekvenser

Høring

Bilag

Revisionsprotokollat nr. 16/2003 "Større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger – kommunens indkøbsordning", Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, 2004.

Erik Jacobsen

Helge Vagn Jacobsen

J.nr. ØU 335/2004

5. Indstilling om besvarelse af den del af Revisionsdirektoratets beretning for kommunens regnskabsår 2003, der angår Økonomiudvalgets forvaltning

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

· Tager Revisionsberetningen for regnskabsåret 2003 til efterretning for d e dele der angår Økonomiudvalgets forvaltning.

RESUME

Revisionsdirektoratet har den 9. september 2004 afgivet sin virksomhedsberetning og revisionsberetning.

Direktoratet har ved fremsendelsen af revisionsberetningen til Økonomiudvalget udbedt sig udvalgets stillingtagen til den del af revisionsberetningen, der angår Økonomiudvalgets forvaltning.

Økonomiudvalget har tidligere den 17. august 2004 særskilt behandlet tre Revisionsprotokollater vedrørende Økonomiudvalgets forvaltning.

Økonomiforvaltningen har kun få yderligere bemærkninger til beretningen i forhold til den tidligere udvalgsbehandling.

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har den 9. september 2004 afgivet sin virksomhedsberetning og revisionsberetning.

Direktoratet har ved fremsendelsen af revisionsberetningen til Økonomiudvalget udbedt sig udvalgets stillingtagen til den del af revisionsberetningen, der angår Økonomiudvalgets forvaltning.

Økonomiudvalget har tidligere den 17. august 2004 særskilt behandlet nedenstående revisionsprotokollater vedrørende Økonomiudvalgets forvaltning:

· 17. august 2004 (ØU 262/2004): Besvarelse af Revisionsprotokollatet nr. 6/2003 om revision af årsregnskabet for 2003 vedr. Økonomiforvaltningen.

· 17. august 2004 (ØU 260/2004): Besvarelse af Revisionsprotokollatet nr. 11/2003 om revision af årsregnskabet for 2003 vedr. Skatte- og Registerforvaltningen.

· 17. august 2004 (ØU 261/2004): Besvarelse af Revisionsprotokollatet nr. 2/2003 om revision af årsregnskabet for 2003 vedr. Skatteankenævnssekretariatet.

På baggrund af de tidligere udvalgsbehandlede besvarelser til revisionsprotokollaterne har Økonomiforvaltningen kun en bemærkning til punkt 5, "delegation af bevillingsmyndigheden", side 77 i revisionsberetningen, hvor der står:

o "Bevillingsmyndigheden delegeres til Økonomiudvalget på drifts- og anlægsområderne på tillægsbevillinger på indtil 20. mio. kr. pr. bevilling og på det lovbundne område på tillægsbevillinger på indtil 50 mio. kr. pr. bevilling i forhold til alle bevillingsmæssige ændringer inden for udvalgenes drifts- og anlægsbevillinger, forudsat at det ikke påvirker kommunens kasse."

Revisionsdirektoratet har anbefalet Økonomiforvaltningen at forelægge for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorvidt nævnte bevillingsregler og fortolkningen heraf er i overensstemmelse med delegationsbestemmelsen i styrelsesloven.

Økonomiudvalget har ikke i besvarelsen af 17. august 2004 taget stilling til Revisionsdirektoratets anbefaling.

I den faktuelle høring skrev Økonomiforvaltningens 3. kontor til Revisionsdirektoratets "at forbehold nr. 2. er nyt for 3. kontor, og at Økonomiforvaltningen derfor ønsker forbeholdet uddybet. Fx ønskes oplyst, om det er selve delegationsprincippet eller beløbsstørrelserne på delegationsgrænserne der giver anledning til forbeholdet".

Økonomiforvaltningens 3 kontor har på opfordring af Revisionsdirektoratet den 2. juni 2004 skrevet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og bedt om deres vurdering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har pr. 27. september 2004 endnu ikke svaret.

o Revisionsdirektoratet har bemærket i beretningen, at vedr. "kommunens indkøbsordning" og "udgifter til rejser til udlandet", foreligger endnu ikke økonomiudvalgets kommentarer.

Af processuelle årsager, som følge af de komplekse problemstillinger der vedrører flere fagområder og forvaltninger, har Økonomiforvaltningen meddelt Revisionsdirektoratet, at bemærkninger til det fremsendte protokollat vedr. "Udgifter til rejser til udlandet" og "Kommunens indkøbsordning" bliver udvalgsbehandlet den 5. oktober 2004 i forbindelse med behandlingen af beretningen om revisionen af Københavns kommunes regnskab for 2003 og fremsendes herefter til Revisionsdirektoratet.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

· Revisionsberetningen for regnskabsåret 2003.

Erik Jacobsen

Helge Vagn Jacobsen

J.nr. ØU 336/2004

6. Indstilling om "Større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger - udgifter til rejser til udlandet"

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tilslutter sig de bemærkninger som Økonomiforvaltningen har afgivet i forhold til revisionsprotokollatet nr. 22/2003 om større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger, "udgifter til rejser til udlandet".

at Økonomiudvalget tilslutter sig de tiltag, som Økonomiforvaltningen foreslår som følge af anbefalingerne i revisionsprotokollat nr. 22/2003 om større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger, "udgifter til rejser til udlandet".

RESUME

Revisionsdirektoratet har efter anmodning fra Revisionsudvalget gennemført en tværgående revisionsmæssig undersøgelse af Københavns Kommunes udgifter til rejser til udlandet.

Formålet med undersøgelsen har været at afdække regelgrundlag og forretningsgange for udgifter til transport, overnatning, måltider, småfornødenheder mv. Desuden er indgået en vurdering af forvaltningernes administrative tilrettelæggelse og styring af rejser til udlandet, ligesom undersøgelsen har omfattet en række særlige spørgsmål f.eks. om bonuspoint, betalingskort og forsikring.

Revisionsdirektoratet fremkommer med en række anbefalinger til Københavns Kommunes fremtidige styring af rejser til udlandet.

Københavns Kommunes ledelsesgrundlag tager udgangspunkt i et fælles værdigrundlag, hvoraf det bl.a. fremgår, at "kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes". Hensigten med indførslen af værdibaseret ledelse var at arbejde hen i mod en forvaltningskultur baseret på fælles værdier i stedet for den traditionelle regelbaserede forvaltningspraksis. Derfor er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at der ikke skal udarbejdes et detaljeret regelsæt for tjenesterejser for politikere og ansatte. Aftalen om tjenesterejser mellem "Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte" (KTO-aftalen) er en aftale om medarbejdernes rettigheder og forpligtigelser. Det er, i det omfang aftalen giver mulighed herfor, op til den enkelte arbejdsplads at fortolke og udmønte den i den praktiske virkelighed.

Økonomiforvaltningen er enig med revisionen i, at der bør udarbejdes en elektronisk håndbog med de nødvendige retningslinier og oplysninger om rejseadministration og tjenesterejser.

Offentlighedens legitime interesse i at følge med i udgiftsforbruget – også til rejseformål - forslås sikret gennem en fælles standardkontoplan fra 2005/06.

Økonomiforvaltningens øvrige kommentarer og bemærkninger til høringssvar til Revisionens fremsendte revisionsprotokollat fremgår af sagsbeskrivelsen.

SAGSBESKRIVELSE

Der afgives overordnede bemærkninger til protokollatet, da det vedrører alle forvaltninger, og formålet med protokollatet har været en generel fokus på regelgrundlag, forretningsgange og forvaltningernes overordnede styring af dette udgiftsområde.

Økonomiforvaltningens bemærkninger til Revisionsprotokollatet kan i det fremsendte Revisionsprotokollat nr. 22/2003 om revisionen af udgifter til rejser til udlandet for 2003 opdeles i 3 hovedkategorier:

· Økonomiforvaltningens bemærkninger til enkeltpunkter til protokollatets afsnit I - VIII,

· Økonomiforvaltningens bemærkninger til Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger – punkt 54 - 57,

· Økonomiforvaltningens bemærkninger til Revisionsdirektoratets anbefalinger – punkt 58,

Økonomiforvaltningens bemærkninger til enkeltpunkter til protokollatets afsnit I - VIII

· Resume, side 2, afsnit 5: De specifikke regler for embedsmændene er i overvejende grad blevet efterlevet. Revisionsdirektoratet er af den opfattelse, at reglerne for embedsmændene fortsat er meget detaljerede og komplekse, hvorfor der er forbundet et betydeligt ressourceforbrug ved anvendelsen af reglerne.

Det omtalte regelgrundlag for tjenesterejser for ansatte er en aftale mellem Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Selv om Revisionsdirektoratet finder, at reglerne er meget detaljerede og komplekse, er Kommunen naturligvis forpligtet til at leve op til denne aftale, indtil der måtte blive aftalt ændringer. Aftalen er udtryk for de rettigheder og forpligtigelser, de ansatte har i forbindelse med rejser. Inden for de muligheder, aftalen giver, kan ledelsen i den enkelte forvaltning – eller den der måtte blive bemyndiget – foretage et ansvarligt skøn med henblik på dækning af rimelige merudgifter vedr. taxakørsel, hotelovernatning, forplejning osv., jf. i øvrigt Kommunens værdigrundlag.

· Punkt 24: Revisionen anfører, at taxa, offentlig transport m.v. alene kan dækkes til og fra lufthavnen. Taxa og anden transport på stedet må dækkes over time- og dagpengene, med mindre der er tale om transportudgifter, som står i misforhold til time- og dagpengene.

Generelt kan ledelsen på den enkelte arbejdsplads inden for KTO-aftalens rammer foretage en vurdering af den transport, der kan benyttes, jf. ovenfor. En række hensyn må ligge til grund for vurderingen af den mest hensigtsmæssige transportform: udgifternes størrelse, praktiske forhold, om de pågældende modtager time- dagpenge samt de pågældende medarbejderes eller borgerrepræsentanters tidsforbrug.

Det kan oftest ikke svare sig at booke kollektiv transport med små delegationer på forhånd, ligesom det er forbundet med administration og ventetid. Da arrangementer oftest er tilrettelagt hjemmefra og har karakter af pligtmæssig deltagelse/repræsentative formål vil det som oftest være urimeligt, såfremt transportudgiften til og fra opholdsstedet ikke ville kunne dækkes. I mange tilfælde opstår der akutte transportbehov, der ikke kan aftales hjemmefra og som må kunne forventes dækket efter regning.

· Punkt 24: Det er også Revisionsdirektoratets opfattelse, at særlige omstændigheder vedrørende transport og refusionen af udgifter hertil i videst muligt omfang skal søges aftalt og dokumenteret mellem tjenestested og den rejsende, før rejsens påbegyndelse.

Denne form for administration virker generelt bureaukratisk og ressourcekrævende og ikke tilpasset til en moderne virksomhed. Det er vanskeligt på forhånd at tage højde for de situationer der opstår på opholdsstedet. Økonomiforvaltningen finder, at tilrettelæggelsen af rejser skal ske således, at omkostningerne holdes nede med skyldig hensyntagen til en hensigtsmæssig og praktisk tilrettelæggelse af rejsen.

· Punkt 36: Det anføres i protokollatet, at Kommunens regnskabsforskrifter vedrørende anvisning og attestation ikke altid bliver fulgt.

Økonomiforvaltningen er af den opfattelse, at regnskabsforskrifterne skal overholdes. Hvis medarbejdere rejser alene, må kontorchefen eller en anden anvisningsberettiget medarbejder efterfølgende anvise bilag.

Angående krav om notering af formål og deltagerkreds bør det i almindelighed være tilstrækkeligt, at henvise til deltagerlisten for en rejse eller arrangement samt det udarbejdede program for rejsen. Det kan eksempelvis virke unødigt bureaukratisk at skrive for eksempel 17 deltagernavne på samtlige bilag samt at holde øje med om en enkelt delegationsdeltager undlader at modtage f.eks. en kop kaffe, hvis en sådan tilbydes.

Økonomiforvaltningen foreslår, at der som udgangspunkt alene skrives på bilagene, såfremt væsentlige dele af delegationen ikke har andel i udgifterne.

· Punkt 45: Der har ikke hidtil i Københavns Kommune i forbindelse med politikernes rejser til udlandet været fastsat særlige regler omkring bonuspoint. Dette er Revisionsdirektoratets konstatering på baggrund af forvaltningernes svar.

Det er derfor Revisionens opfattelse, at der bør ske en præcisering af de regler, der skal gælde for politikerne i relation til optjente bonuspoint.

Styrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen gør udtømmende op med, hvilke ydelser (former for vederlag) kommunen kan give medlemmerne af Borgerrepræsentationen. Økonomiforvaltningen vurderer, at det vil være i strid med vederlagsreglerne i styrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen, såfremt bonuspoints m.v. kan anvendes privat. Dette vil Økonomiforvaltningen præcisere i det fremtidige regelsæt.

Det foreslås endvidere, at det undersøges hvorvidt kommunen eventuelt kan indgå aftaler med kommunens leverandører om opsamling af bonuspoints el. lignende fra leverandørernes loyalitetsprogrammer. WECO (Kommunens faste rejsebureau) har oplyst, at SAS betragter Bonus-points som et anliggende mellem SAS og den enkelte kunde (se også punkt 43), hvorfor de ikke har kunnet oplyse, om det enkelte BR-medlem har fået noteret pointene. Det kan ikke bekræftes, at andre virksomheder har fået en aftale med SAS om at optjene bonus-point som pulje-point, således at de politikere og ansatte der optjener bonus point kan lade dem komme andre i kommunen til gode. Det foreslås, at kommunen tager kontakt til SAS med henblik på en drøftelse af vilkårene for en sådan ordning

Bemærkninger til Revisionsdirektoratets sammenfattende bemærkninger punkt 54 - 57:

· Punkt 55: Undersøgelsen viser, at forvaltningernes administration af rejser til udlandet, herunder godkendelsen, planlægningen, bestillingen og den efterfølgende afregning, foregår decentralt. På den baggrund ……. har direktoratet kunne dokumentere en uensartet administration på tværs af forvaltningerne og internt inden for de enkelte forvaltninger, hvad angår køb og bestilling af rejser, godtgørelse af udgifter, afregningsformer, rejsedokumentation m.m.

Økonomiforvaltningen vurderer ikke, at det er en selvstændig målsætning at have en ensartet administration i forvaltningernes rejseadministration. Københavns Kommune har mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det at styreformen bygger på delt administrativ ledelse medfører, at der administreres forskelligt i de syv forvaltninger, hvilket ikke i sig selv er problematisk. Med de ny måder at bestille rejser på, er der meget, der taler for, at en decentral rejseplanlægning og –bestilling er det ressourcemæssigt optimale.

· Punkt 56: På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Revisionsdirektoratets vurdering, at udgifterne i forbindelse med de enkelte rejser til udlandet har været rimelige og generelt afholdt inden for rammerne i henhold til KTO-aftalen, og som politikerne på visse områder o gså følger i praksis.

Administrationen af tjenesterejsecirkulæret, herunder beslutningen om iværksættelse af tjenesterejser, foregår decentralt. Undersøgelsen konkluderer, at udgifterne i forbindelse med de enkelte rejser til udlandet har været rimelige. Sammenholdt med områdets beskedne økonomiske størrelse samt kommunens værdibaserede ledelsesgrundlag, giver det derfor ikke anledning til en præcisering af reglerne.

· Punkt 57: (omformuleret). I forbindelse med gennemgangen af rejsebilagene finder revisionen det beklageligt, at en række regnskabsforskrifter i flere tilfælde ikke er overholdt, herunder at der ikke kan udarbejdes en samlet oversigt over kommunens udgifter forbundet med rejser til udlandet, da forvaltningerne har anvendt uensartet konteringspraksis….

Det er beklageligt, hvis regnskabsforskrifter ikke er overholdt. Den uensartede konteringspraksis er et resultat af, at Københavns Kommune har mellemformstyre med delt administrativ ledelse, jf. ovenfor. Det blev besluttet ikke at have en obligatorisk standardkontoplan på tværs af kommunen ved overgangen til kommunens økonomistyringssystem. Derfor kan der ikke udarbejdes en samlet oversigt over kommunens udgifter forbundet med rejser til udlandet, ligesom der ikke er regnskabsforskrifter, der kræver dette.

At der er offentlig interesse for en bestemt udgiftstype er ikke nødvendigvis sammenfaldende med at de pågældende udgifter er interessante i forbindelse med kommunens økonomistyring.

Men Økonomiforvaltningen vil tage initiativ til at definere de udgiftstyper, der ud over hvad Kommunen internt finder styringsmæssigt interessant, kan forventes at være i offentlighedens interesse. Dette kan danne grundlag for en fælles standardkontoplan for hele kommunen for udgifter til rejseformål. Kommunen vil herefter ved aktindsigtssager hurtigere kunne svare på, om oplysningerne umiddelbart foreligger i systemet eller ej.

Bemærkninger til Revisionsdirektoratets anbefalinger – punkt 58:

o Efter Revisionsdirektoratet opfattelse bør der ske en præcisering af de regler, der fremtidigt bør gælde for politikernes udgifter til rejser til udlandet.

Der vil snarest blive forelagt en indstilling i BR om vilkårene i forbindelse med politikernes tjenesterejser.

Politikken skal indeholde stillingtagen til udgifter til

· transport, herunder valg af transportmiddel

· overnatning

· måltider.

Udgangspunktet herfor bør være, at rimelige udgifter til transport, overnatning og måltider kan godtgøres. Herudover bør der kunne ydes en godtgørelse til småfornødenheder under tjenesterejsen. Det vil også være naturligt at tage stilling til vilkårene ved evt. forlængelse af rejsen samt mulighederne for betaling for ledsagere efter invitation fr a værtslandet.

Der skal endvidere træffes beslutning om, hvordan der forholdes med bonuspoint i forbindelse med flyrejser. Som udgangspunkt er sådanne bonuspoints optjent hos SAS personlige, dog findes i staten en særlig ordning for medlemmer af Folketinget, der indebærer brug af pointene i forbindelse med efterfølgende tjenesterejser.

De bonuspoints, som det enkelte medlem optjener hos SAS m.fl. på såvel indenrigs- som udenrigsruter på rejser betalt af Folketinget, tilfalder Folketinget. Folketingets rejsekontor søger i videst muligt omfang og efter aftale med den rejseansvarlige at udnytte disse bonuspoint med henblik på nedbringelse af Folketingets totale rejseomkostninger.

Det er den rejseansvarlige, der skal oplyse Folketingets rejsekontor, hvilke rabatmuligheder der ønskes udnyttet. Såfremt den rejsende i forbindelse med en tjenesterejse ønsker at foretage et eller flere stop undervejs, og dette kan lade sig gøre ved udnyttelse af rabatbilletter inden for et beløb svarende til prisen for en ordinær flybillet, kan dette tillades, såfremt det er fagligt eller rejseteknisk begrundet.

BR sekretariatet fungerer i dag som et centralt rejsecenter for kommunens politikere.

Muligheden for etablering af en tilsvarende ordning som i Folketinget undersøges.

o Det bør også overvejes, om der for kommunen som helhed bør udarbejdes visse overordnede rammer for afholdelsen af udgifter i forbindelse med prisniveau og udgiftsart, og om der er anledning på visse områder at fastsætte mere specifikke bestemmelser end tilfældet er i dag. Fx kan der nævnes spørgsmål om afregningsfrister og om afrapportering om opfyldelsen af rejsens formål.

Økonomiforvaltningen er enig i, at der skal fastlægges afregningsfrister. Herudover bemærkes det, at det harmonerer dårligt med værdibaseret ledelse at opbygge detaljeorienterede regelsamlinger på de nævnte områder.

Administrationen af tjenesterejsecirkulæret, herunder beslutningen om at iværksætte en tjenesterejse, foregår decentralt og Revisionsdirektoratet støtter en decentral ordning (i Resumé). Undersøgelsen konkluderer (punkt 56), at udgifterne i forbindelse med de enkelte rejser til udlandet har været rimelige og generelt afholdt inden for rammerne i KTO- aftalen. Økonomiforvaltningen finder derfor ikke anledning til en præcisering af reglerne for måltider o.l. Det er endvidere Økonomiforvaltningens opfattelse, at afrapporteringen bør håndteres lokalt på de enkelte arbejdspladser.

Prisniveauet afhænger af de forskellige destinationer og situationer på den enkelte rejse. Rammerne for udgiftsniveauet begrænses af, at det er rimelige udgifter, der dækkes (mod dokumentation).

Økonomiforvaltningen finder således ikke, at der bør udarbejdes overordnede rammer for afholdelse af udgifter i forbindelse med prisniveau og udgiftsart.

o Revisionsdirektoratet peger på, at det bør søges vurderet, hvorvidt det er økonomisk hensigtsmæssigt at opretholde den frivillige aftale med Weco DSB Travel.

Rejseaftalen med Weco DSB Travel er en såkaldt full-service på alle rejseydelser inden for fly, tog, bus, færge, specialarrangementer, hotel, bil og rejseforsikring. Prismæssigt er aftalen udformet som en nettoaftale, hvortil der debiteres salgs- og servicehonorar. Aftalen indbefatter en årsrabat beregnet ud fra det samlede rejseindkøb.

Aftalen er indgået pr. 1. januar 2004 og gælder for 2 år med mulighed for forlængelse af aftalen i yderligere 24 måneder. Aftalen er efter EU-udbud indgået af Københavns Amts Centralindkøb.

Det er erfaringen, at WECO DSB ikke altid finder billigste rejseform eller flybillet og at søgning og bestilling af alternativer på internettet (eksempelvis Seat 24) giver en billigere rejse.

D et er ikke muligt at opsige aftalen, idet aftalen er indgået efter EU-udbud, og derfor er uopsigelig i aftaleperioden, med mindre der fra leverandørens side er tale om misligholdelse fra leverandørens side.

Aftalen er ikke obligatorisk og de enkelte enheder i kommunen står frit for at anvende alternative leverandører

Økonomiforvaltningen kan ikke anbefale at oprette et centralt rejsekontor for hele Kommunen. Med et centralt rejsekontor vil det være vanskeligt at fastholde den nærhed, der er i dag mellem den, der bestiller rejsen og den rejsende. Ved at bestillingen holdes decentralt sikres det, at individuelle behov kan tilgodeses. Derudover giver fleksibilitet i rejsetilrettelæggelsen i mange tilfælde billigere rejser og mindre bureaukrati i processen omkring bestillingen.

o Revisionsdirektoratet skal anbefale, at der udarbejdes en håndbog med relevant lovgivning og kommunens vejledning på området, så al information om tjenesterejser er samlet et bestemt sted. Formålet med håndbogen er at etablere ensartede vejledninger i Københavns Kommune. Om nødvendigt kan der laves en vejledning for kategorien politikere og kategorien ansatte. En håndbog bør efter Revisionsdirektoratets opfattelse være elektronisk og dermed tilgængelig på intranettet.

Økonomiforvaltningen kan tilslutte sig Revisionsdirektoratets anbefaling om udarbejdelse af en håndbog med relevant lovgivning og kommunens vejledning på området (politikere og ansatte), så al information om tjenesterejser samles elektronisk et bestemt sted. Herunder en konteringsvejledning.

o Håndbogen bør også indeholde et afregningsskema for den enkelte rejse, som er tilgængelig og brugbar for hele kommunen. Håndbogen kan med fordel også indeholde et afregningsskema over hele rejsen, som rejsens ansvarlige udfylder med henblik på etablere et rapporteringssystem enten centralt og/eller i de enkelte forvaltningsenheder, der gør det muligt at samle rejseoplysningerne. Et rapporteringssystem skal gøre det muligt at skabe overblik over, hvad den enkelte rejses samlede omkostninger har været, hvad det enkelte kontor har brugt på rejser, og hvad forvaltningens samlede rejseomkostninger er. Et afregningsskema for hele rejsen vil øge omkostningernes gennemsigtighed og skabe grobund for bedre at have en kritisk holdning til ressourceforbruget, jf. kommunens internationale strategi

Økonomiforvaltningen vil i samarbejde med de øvrige forvaltninger vurdere hensigtsmæssigheden af denne anbefaling. Såfremt der implementeres en fælles standardkontoplan, jævnfør nedenstående anbefaling, vil man kunne opgøre de samlede rejseudgifter opgjort for Kommunen, forvaltningen og de decentrale enheder. Såfremt der herudover indføres et afregningsskema kombineret med et rapporteringssystem, bør formålet være, at det kan lette nogle arbejdsgange, for eksempel ved at alle oplysninger vedrørende en rejse er samlet et sted. Dette vil kunne hurtiggøre sagsgangen i sager om aktindsigt.

o Den fremtidige styring bør hvile på en standardkontoplan (der kan udbygges efter forvaltningens behov) for kommunens udgifter til tjenesterejser og andre udgifter, herunder en klar vejledning for konteringen.

I forbindelse med administrationsanalyserne er der igangsat et arbejde med at udvikle en standardkontoplan på tværs af kommunen. Registreringen af rejseudgifter, herunder en klar konteringsvejledning vil være en del af dette arbejde. Dette vil ske i samarbejde med kommunens kontoplansgruppe fra øvrige forvaltninger. Det vurderes, at kontoplanen med vejledning kan implementeres i løbet af 2005/6

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

o Revisionsprotokollat nr. 22/2003: "Større undersøgelse til Økonomiudvalget vedrørende kommunens syv forvaltninger", Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune, 2004.

Erik Jacobsen

Helge Vagn Jacobsen

J.nr. ØU 281/2004

7. Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme - Udsat - (Bilag tidligere udsendt)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

At Ørestadsselskabets låneramme udvides fra 13,5 mia. kr. i 2004-priser (12,6 i 2002-priser) til 15,0 mia. kr. i 2004-priser.

At Borgerrepræsentationen godkender at Københavns Kommune sammen med staten hæfter solidarisk for et lån på 2 mio. kr. som Frederiksberg Kommune ønsker, at optage via Frederiksbergbaneselskabet til overdækning af nedgangen til Solbjerg Station.

At Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet inden for den del af likviditetsreserven, der ikke er udlånt til Comet, kan indgå forlig med Ansaldo om betaling af 28 mio. kr. som følge af ekstrakrav til ATC assessment (sikkerhedssystem).

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2004

Udsat.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004

Sagen blev udsat ved mødets start.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004

Sagen blev drøftet.

F stillede forslag om at udsætte sagen til næste uges møde.

F begærede afstemning om forslaget:

For stemte 12 medlemmer: A, B, C, D, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmer stemte imod forslaget.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

RESUME

Ørestadsselskabets låneramme er senest ændret ved beslutning i BR 187/02 den 11. april 2002. Opregnet til 2004-priser udgør lånerammen 13,5 mia. kr., som forventes nået i 2004, jf. det seneste likviditetsbudget for Ørestadsselskabet fra december 2003.

Lånerammen er fastsat ud fra selskabets likviditetsbudget, der er opstillet på baggrund af en række forudsætninger om udviklingen i selskabets likviditetsbehov. Lånerammen er udtryk for det maksimale nettolånebehov i Ørestadsselskabet.

Økonomiudvalget blev den 27. april 2004 orienteret om udviklingen i Ørestadsselskabets gæld.

Ørestadsselskabet har modtaget svar fra Told & Skat vedr. afløftning af moms, ligesom anlægsentreprenøren har indbragt sine krav for voldgiftsretten.

Ørestadsselskabet har på den baggrund revideret selskabets likviditetsbudget, hvori forudsætningerne vedrørende selskabets momsafløftning på infrastruktur- og byggemodningsomkostninger samt likvidit etsreserven er ændret i overensstemmelse hermed. Selskabet har samtidig opdateret de øvrige aktuelle budget- og regnskabsdata i overensstemmelse med den netop aflagte årsrapport for 2003 samt de seneste foretagne budgetopfølgninger.

Endvidere har Ørestadsselskabet vurderet en række usikre forhold vedr. passa-gerindsving, salgsindtægter samt selskabets indtægter fra grundskyld.

Det fremgår af vedlagte reviderede likviditetsbudget, at det er selskabets vurdering, at der med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående, vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme, hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004.

Selskabets gæld forventes med denne rammeforhøjelse at være afviklet i 2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra december 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Nedenfor redegøres der for de forhold, der er årsag til behovet for ændring af lånerammen samt for de usikkerheder, der af forsigtighedsgrunde yderligere er indarbejdet i det reviderede likviditetsbudget. Der er endvidere for hvert enkelt forhold foretaget beregninger af konsekvenserne for selskabets økonomi. Det skal bemærkes, at der er tale om isolerede konsekvenser og at disse ikke kan summeres.

Dette skyldes bl.a., at de isolerede konsekvenser for lånerammen af hvert enkelt forhold indtræffer i forskellige år og at der for så vidt angår effekten på tilbagebetalingstiden af hvert enkelt forhold er regnet i hele år. På den baggrund er der derfor tale om en forlængelse af tilbagebetalingstiden på 10 år og ikke 12 år, som det vil fremgå, hvis de enkelte årsager til ændringen af lånerammen tælles sammen.

Årsager til behovet for ændring af lånerammen:

Afløftning af moms i forbindelse med infrastruktur i Ørestad

Efter aftale med Told- og Skatteregion København har selskabet hidtil straksafløftet 2/3 af købsmomsen vedr. infrastrukturen i Ørestad, hvilket svarer til den andel, som forventes anvendt til momspligtige formål. Told- og Skatteregionen har trukket selskabets tilladelse til at straksafløfte moms vedrørende infrastrukturen tilbage.

Told & Skat har meddelt, at selskabet fremover skal afløfte momsen af infrastruktur- og byggemodningsomkostninger i takt med, at de enkelte arealer frasælges. Der er alene tale om en forskydning af tidspunktet for selskabets afløftning af moms på infrastruktur- og byggemodningsomkostningerne, hvorfor selskabets samlede økonomi alene påvirkes af det heraf følgende ekstra finansieringsbehov, den forsinkede momsafløftning medfører.

Selskabet forventer med udgangen af 2004 at have tilgodehavende moms i denne forbindelse på ca. 175 mio. kr., som således ikke kan afløftes på nuværende tidspunkt, men må påregnes afløftet løbende over de kommende 30 år.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr., og at tilbagebetalingstiden af selskabets gæld er forlænget med ca. 1 år. Når tilbagebetalingstiden forlænges skyldes det som nævnt udelukkende ekstra renteudgifter som følge af den forsinkede momsafløftning.

Tilbagebetaling af Ørestadsselskabets udlån til anlægsentreprenøren

Likviditetsreserven udgjorde i henhold til BR 341/02 den 12. juni 2002 1,3 mia. kr. i 2004 prisniveau. Hovedparten af likviditetsreserven er stillet til rådighed for entreprenøren i form af et lån, det såkaldte likviditetstilskud, samt i form af selskabets tilgodehavende i forbindelse med færdiggørelsesarbejder på etape 1 og 2A.

Se lskabets samlede tilgodehavender hos anlægsentreprenøren skal i henhold til aftale mellem parterne tilbagebetales, når anlægsarbejdet er afsluttet og eventuelle mellemværender afklaret. Da entreprenøren 30. april 2004 har indbragt sine krav mod selskabet for en voldgift, er entreprenøren berettiget til at afvente voldgiftskendelsen, før tilbagebetaling af selskabets tilgodehavender finder sted. Voldgiftens behandling af Comets krav forventes at kunne vare 4-5 år fra sagen blev indbragt. Dette betyder, at selskabet først kan påregne en endelig afregning med entreprenøren i 2008-2009.

En udskydelse af den tidligere forudsatte tilbagebetaling af selskabets tilgodehavender på ca. 1,3 mia. kr. fra 2005 til 2009 vil for selskabet medføre et ekstra finansieringsbehov i denne periode. Da der alene er tale om en udskydelse af tilbagebetalingen og tilgodehavendet forrentes i perioden, vil selskabets samlede økonomi i øvrigt ikke blive påvirket. Størrelsen af det forøgede likviditetsbehov afhænger af tidspunktet for voldgiftssagens afslutning. Såfremt sagen afsluttes tidligere eller senere end forventet, vil selskabets likviditetsbehov kunne ændres.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 900 mio. kr. Tilbagebetalingstiden af selskabets gæld er ikke påvirket, da selskabets samlede økonomi som nævnt ikke påvirkes af den udskudte tilbagebetaling.

Usikkerheder i forbindelse med fastsættelsen af lånerammen:

Tilbageførsel af grundskyld

Det er i lov om Ørestad forudsat, at Ørestadsselskabet bl.a. finansieres af tilbageførsel af grundskyld fra Københavns Kommune vedr. Ørestaden. Selskabets provenu herfra har i tidligere likviditetsbudgetter været beregnet med udgangspunkt i arealernes markedsværdi.

Som følge af stigningsbegrænsningsreglen (skatteloft for kommunal grundskyld) er det imidlertid usikkert, hvorvidt den fremtidige praksis for vurdering af ejendomsværdierne for solgte arealer vil følge markedsprisen. Hertil kommer, at det aktuelle beregningsgrundlag for grundskyld efter Ørestadsselskabets opfattelse ligger under markedsværdien, hvorfor selskabet har klaget over 2001-vurderingen. Det er usikkert, hvornår klagen over 2001-vurdering vil blive afgjort. Der er i det reviderede likviditetsbudget ud fra forsigtighedsgrunde indregnet konsekvenserne ved, at Ørestadsselskabet ikke får medhold i sin klage over 2001-vurderingen og udviklingen i ejendomsvurderingerne ikke følger markedsværdien.

Det er i stedet forudsat, at ejendomsvurderingen med udgangspunkt i 2001-vurderingen stiger med 4 pct. årligt (realt). Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes, som følge af at der budgetteres med en reduceret indtægt fra tilbageført grundskyld, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld isoleret set med 5 år.

Passagertal

Indsvingsforløbet for passagerernes brug af Metroen er behæftet med usikkerhed. I lyset af de første erfaringer med passagerudviklingen har Ørestadsselskabet over sommeren analyseret det forventede forløb af indsvingsperioden. På den baggrund har selskabet af forsigtighedsgrunde indarbejdet en forlængelse af indsvingsforløbet for passagerernes brug af Metroen med ca. 1 år.

Af nedenstående tabel 1 fremgår de budgetterede passagertal for Metroen i perioden 2004-2011 for henholdsvis OTM prognosen (Ørestadstrafikmodellen fra 2001, der beskriver de forventede passagertal for Metroen uden hensyntagen til tilpasning- og tilvænningsperiode (indsving)), det nugældende likviditetsbudget samt det reviderede likviditetsbudget.

Tabel 1. Budgetterede passagertal for Metroen 2004-2011

Mio. påstigere	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011
OTM prognose[1]	59	59	59	59	71	75	78	78
Likv. budget, dec. 2003	44	50	56	59	67	73	78	78
Revideret likv. budget, august 2004	36	44	50	56	63	69	74	78

Isoleret set har indarbejdelsen af ovennævnte forudsætning som konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes af den budgetterede forlængelse af indsvingsperioden, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 2 år.

Salgspriser for arealer i Ørestad

Udviklingen i Ørestadsselskabets salgspriser for arealer i Ørestad afhænger af den generelle samfundsøkonomiske udvikling og den aktuelle og fremtidige markedsudvikling. Hidtil har der i likviditetsbudgettet været anvendt en forudsætning om, at prisen pr. etagemeter byggeret over en periode på 10 år vil stige fra 2.000 kr. i 1999 til 4.592 i 2009 (2004-priser).

I lyset af den i de seneste års vigende udvikling på markedet for byggeret til erhvervsformål, er det usikkert, hvorvidt de forudsatte gennemsnitlige salgspriser for arealerne i Ørestad kan realiseres inden for den forudsatte periode.

Ud fra en forsigtighedsbetragtning har Ørestadsselskabet i det reviderede likviditetsbudget indarbejdet konsekvensen af en forlænget stigningsperiode for salgspriserne på fem år. Det er således i likviditetsbudgettet forudsat, at stigningen vil ske over perioden 1999-2014. Såfremt markedsudviklingen ændres enten positivt eller negativt i forhold til det forudsatte, vil selskabets likviditetsbehov ændres.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes af den budgetterede forlængede stigningsperiode i salgspriserne, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 4 år.

Øvrige forudsætninger

Det reviderede likviditetsbudget baserer sig i lighed med likviditetsbudgettet for december 2003 på en række forudsætninger, hvorom der gælder usikkerhed. Heraf skal særligt forudsætningerne om realrente, claims, indtægtsdeling og reinvesteringer bemærkes.

Realrente

Selskabets likviditetsbudget er beregnet ud fra en forudsætning om et langsigtet gennemsnitligt realrenteniveau på 4 pct. i forbindelse med selskabets låntagning.

Krav fra Comet (claims)

Der er ikke indregnet ekstraordinære betalinger som følge af krav fra Comet. Comet har som tidligere nævnt indbragt sagen for en voldgift, der forventes at afsige kendelse i 2008/9.

Indtægtsfordeling

Ørestadsselskabet og baneselskaberne har med henvisning til forarbejderne til loven om Ørestaden forudsat i likviditetsbudgettet, at Metroen ved indplacering af fordeling af indtægterne i hovedstadsområdet ville blive indplaceret som en bane og ikke som et selvstændigt trafiksystem. Dvs. at Metroen skulle have samme indtægt pr. påstiger som DSB. Den opfattelse deles af Økonomiforvaltningen, i det det indgik som en forudsætning for det samlede økonomiske grundlag for stiftelsen af selskabet.

Spørgsmålet om fordelingsnøgle, dvs. om Metroen indplaceres som en bane eller som et selvstændigt trafiksystem, har stor betydning for, hvor mange indtægter Metroen modtager pr. passager.

Det samme har i øvrigt Metropassagerernes rejsemønstre og brug af rejsehjemmel. De seneste beregninger viser, at Metroens indplacering som bane svarer til en forventet aflønning fra takstfællesskabet på 8,76 kr. pr. påstiger.

Det er ved udarbejdelsen af selskabets likviditetsbudget fra december 2003 forudsat, at Metroselskabernes, herunder Ørestadsselskabets, aflønning fra takstfællesskabet bliver 8,16 kr. pr. påstiger.

Et oplæg fra HUR, hvori Metroen er indplaceret som et selvstændigt trafiksystem, og som Ørestadsselskabet har afvist, vil imidlertid medføre en forventet aflønning af Metroen på 6,18 kr. pr. påstiger. En sådan aflønning vil således svare til en reduktion på ca. 2 kr. pr. påstiger i forhold til selskabets gældende likviditetsbudget.

Det har ikke været muligt at opnå enighed mellem HUR, DSB og Ørestadsselskabet om Metroens aflønning fra det fælles takstsystem i hovedstadsområdet. Sagen er derfor, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, i foråret 2004 indbragt for trafikministeren af Ørestadsselskabet.

Det er en sag, der har såvel et lovgivningsmæssigt aspekt som et meget stort økonomisk aspekt i sig, idet den er afgørende for, om Ørestadsselskabet vil kunne budgettere med en tilbagebetaling af den samlede gæld.

Ørestadsselskabets langtidsøkonomi påvirkes af en række forhold, der ligger uden for selskabets kontrol. Eksempelvis udgør tilbageførsel af den kommunale grundskyld for arealerne i Ørestad særligt i den sidste del af tilbagebetalingsperioden en meget væsentlig del af selskabet indtægter, og er dermed en afgørende faktor for selskabets mulighed for at afvikle de optagne lån. Provenuet fra tilbageførsel af grundskyld vil være behæftet med en væsentlig usikkerhed, da det vil afhænge af såvel udviklingen af ejendomspriser, en evt. begrænsning i grundskyldspromiller m.m. samt ændringer i udligningsordningerne. Endvidere kan en fremtidig indretning af skattesystemet om 50 år vanskeligt forhåndsdiskonteres. Tilsvarende er det langsigtede renteniveau, udviklingen i regionens ejendomsmarked og takstniveauet for Hovedstaden kollektive trafik afgørende for selskabets økonomi.

Der forelægger skøn over udviklingen i udgiftssiden for så vidt angår reinvesteringsbehov der har en 50-årig tidshorisont, jf. afsnit om reinvesteringer. Derimod er der stor usikkerhed forbundet med skønnet over selskabets driftsudgifter og den mulige takstfinansiering.

På den baggrund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør budgetteres med tilbage betalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens ibrugtagning. Såfremt selskabets indtægter fra eksempelvis indtægtsfordelingen ikke er tilstrækkelige til at betale selskabets gældsforpligtelser, vil det være nødvendigt med indskud fra ejerne, svarende til den betaling, Trafikministeriet i dag stiller til rådighed for DSB via de indgåede trafikkøberkontrakter.

Trafikministeriet vurderer på den baggrund, at sagen ikke vil kunne løses uafhængigt af de fremtidige rammer for Metroen og den kollektive trafik i hovedstadsområdet, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i det oprindelige likviditetsbudgets forudsætninger om en indtægt pr. påstiger på 8,16 kr. Økonomiforvaltningen vil indgå i forhandlinger med Trafik- og Finansministeriet med henblik på at få afklaret dette spørgsmål på et for Københavns Kommune tilfredsstillende grundlag. En afklaring af såvel indtægtsfordeling som reinvesteringer (jf. nedenfor) er også en nødvendig forudsætning for etablering af et beslutningsgrundlag for Metroens 4. etape, Metroringen.

Der vil i forbindelse med lovopfølgningen på strukturaftalen skulle foretages ændringer af de kollektive trafiklove, herunder ændringer af loven om kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Trafikministeriet har oplyst, at man i den forbindelse forventer at fremlægge et forslag for Folketinget, som fastlægger det fremtidige lovgrundlag for indtægtsdelingen.

Reinvesteringer

Det var en forudsætning for Københavns Kommunes oprindelige grundlag for stiftelse af Ørestadsselskabet, at de til enhver tid værende ejere af Metroen betaler reinvesteringerne (indkøb af nye tog, fornyelse af stationer og tekniske installationer m.v.), hvorfor det ikke er en del af langtidsbudgettet. Det er således ikke forudsat ved Ørestadsprojektets tilblivelse, at takstindtægter, grundsalg og grundskyldstilbageførsel skulle sikre ejerne af selskabet imod udgifter i al fremtid.

Økonomiforvaltningens vurdering er derfor, at udgifter til reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. evt. ved lånefinansiering. Dette svarer til praksis for øvrige kommunale opgaver, hvor udgifter til fremtidige reinvesteringer ikke er en del af budgettet på anlægstidspunktet.

I Ørestadsselskabets likviditetsbudget har der ikke været indarbejdet reinvesteringer. Ved Ørestadslovens tilblivelse blev der ikke indregnet udgifter til dette formål..

Der er ikke i ejerkredsen bag Ørestadsselskabet og de øvrige baneselskaber taget eksplicit politisk stilling til finansieringen af reinvesteringerne.

På den baggrund er der heller ikke i likviditetsbudgettet, der ligger til grund for anmodningen om en lånerammeforhøjelse på 1,5 mia. kr., inkluderet reinvesteringer. Det skal understreges, at det er en forudsætning for de i det reviderede likviditetsbudgets forudsatte indtægter fra Metroen, at der foretages reinvesteringer i Metroen. Selskabets likviditetsbudget vil således kun være retvisende, hvis de nødvendige reinvesteringer ikke skal afholdes af selskabet selv. Der udestår så en afklaring mellem ejerne af, om reinvesteringerne skal have form af 1. lånefinansiering, 2. kapitalindskud fra ejerkredsen eller 3. løbende afsættelse af midler til vedligeholdelse.

Selskabet har gennemført en alternativ beregning af likviditetsbehovet, hvor det forudsættes, at reinvesteringer i Metroens infrastruktur samt togmateriel på lang sigt finansieres af selskabet. Omfanget af de i beregningen forudsatte reinvesteringer er opgjort på grundlag af selskabets faglige skøn. Det er vurderet, at der vil være behov for reinvesteringer i Metroen på 200 mio. kr. for hvert 10. år, yderligere 1 mia. kr. for hvert 25. år, samt yderligere 2 mia. kr. efter 50 år.

Beregningen viser, at indarbejdelse af reinvesteringer i likviditetsbudgettet ikke umiddelbart vil påvirke det maksimale likviditetsbehov, men vil medføre en forlængelse af tilbagebetalingstiden for selskabets gæld med 24 år i forhold til nærværende reviderede likviditetsbudget, således at den samlede forlængelse af tilbagebetalingstiden udgør 34 år og at gælden dermed først vurderes tilbagebetalt i 2073.

Som nævnt ovenfor er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens ibrugtagning. Også af den grund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at udgifter til reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes.

Lån til Solbjerg Station

Ved akt 129. af 6. januar 1998 tilsluttede Folketingets Finansudvalg sig, at Frederiksberg Kommune kunne optage lån via Frederiksbergbaneselskabet (Ørestadsselskabet) til finansiering af ekstraomkostninger på i alt ca. 215 mio. kr. (2004-priser) til flytning af Frederiksberg Station, overdækning af strækningen fra Frederiksberg Station til Solbjerg Station og flytning af Solbjerg Station.

Frederiksberg Kommune har anmodet Ørestadsselskabet om at kunne optage et lån på yderligere 2 mio. kr. til overdækning af trappenedgangen til Solbjerg Station. Idet meromkostningen afholdes som en særskilt udgift, der betales af Frederiksberg Kommune, belastes Frederiksbergbaneselskabets økonomi således ikke af ekstraomkostningen på 2 mio. kr. Frederiksberg Kommunes betaling for ekstraomkostningen sker sammen med betalingen af kommunens øvrige bidrag til afvikling af selskabets låneportefølje.

Meromkostningen dækkes således 100 pct. af Frederiksberg Kommune, men som følge af at Frederiksbergbaneselskabet er et interessentskab, ejet af Frederiksberg Kommune og Ørestadsselskabet, kommer Københavns Kommune herved via delvist ejerskab af Ørestadsselskabet til at hæfte solidarisk for det lånte beløb sammen med Frederiksberg Kommune og staten.

Hjemmel til inden for likviditetsreserven at indgå forlig med Ansaldo

Med BR 319/99 blev det 26. august 1999 besluttet bl.a. at afsætte en likviditetsreserve på 1,7 mia. kr. i 1999-priser, bl.a. med henblik på at kunne yde entreprenøren Comet et likviditetstilskud for at fastholde denne til arbejdet.

Likviditetsreserven blev med BR 543/00 d. 16. december 2000 nedskrevet med 375 mio. kr. (2000-priser) og beløbet overført til anvendelse som anlægsudgift som følge af indgåelsen af aftale med Comet til endelig afgørelse af Comets krav for perioden frem til 31. december 1998.

Ved BR 341/02 d. 12. juni 2002 blev likviditetsreserven nedskrevet med yderligere 200 mio. kr. (2002-priser), der blev overført til anlægsreserven med henblik på afholdelse som anlægsudgift i forbindelse med indgåelse af aftaler i verserende sager eller afhandling af fremsatte claims, som ellers kunne blive rejst ved voldgift eller Dispute Review Board (DRB).

Hermed udgør den resterende likviditetsreserve 1,3 mia. kr. (2004-priser), hvoraf hovedparten er stillet til rådighed for Comet i form af et lån og den resterende del af reserven er som nævnt ovenfor afsat til sager vedrørende krav fremsat over for Ørestadsselskabet, som bliver afgjort ved domstolene, voldgift eller DRB.

Ørestadsselskabet har sideløbende med ovennævnte voldgiftssag med Comet forhandlet med Ansaldo om indgåelse af forlig om sagen. Med forbehold for godkendelse af de bevilgende myndigheder er der opnået enighed om betaling af 28 mio. kr. fra Ørestadsselskabet til Ansaldo til fuld og endelig afgørelse af sagen. Forliget vil kunne afholdes inden for den ikke disponerede del af likviditetsreserven, hvorfor sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på godkendelse til at afholde udgifter i forbindelse med forlig.

Herefter udestår følgende krav:

· Krav fra entreprenør-konsortiet EMG. Østre Landsret har i september 2002 frifundet Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet i sagen. Dommen er anket til højesteret og verserer stadig.

· Ovennævnte krav fra Ansaldo om ekstrabetaling som følge af ekstrakrav til ATC assessment . Kravet er som nævnt indbragt for en voldgift.

· Ovennævnte Krav fra Comet (claims). Kravene er som nævnt den 30. april 2004 indbragt for en voldgift.

Ændrede styringsrammer for Ørestadsselskabet

Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG udarbejder på initiativ fra Trafikministeriet og Københavns Kommune en rapport om overvejelser vedr. ændring af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet. Rapporten vil blive offentliggjort snarest muligt. Rapporten udarbejdes

med reference til en styregruppe bestående af repræsentanter fra Københavns Kommune, Finansministeriet og Trafikministeriet.

Det forventes, at rapporten vil skulle indgå som en del af beslutningsgrundlaget i de videre forhandlinger om en ændring af rammerne for Ørestadsselskabet, herunder en eventuel ændring af den organisatoriske struktur.

Et foreløbigt udkast til rapport viser, at forudsætningerne for Ørestadsselskabets organisering er ændret med overgang fra anlægs- til driftsfasen. Der var ved etableringen af Ørestadsselskabet en betydelig indbyrdes sammenhæng mellem anlægsfasen og Metroens 1. etape og anlæg af infrastruktur og udvikling og salg af arealer. I dag er der ikke længere behov for væsentlig løbende forretningsmæssig koordinering mellem Ørestadsselskabets aktiviteter.

En af konklusionerne i det foreløbige udkast til rapport er derfor en anbefaling af, at den nuværende lånerammestyring suppleres med mere målrettede rammestyringsmodeller for Ørestadsselskabets tre forretningsområder (metrodrift, anlæg samt arealudvikling og salg).

Formålet hermed er at sikre en mere målrettet og gennemsigtig styring på Ørestadsselskabets enkelte forretningsområder.

Uanset udfaldet af de videre forhandlinger om ændring af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med Trafikministeriet tage initiativ til, at der bliver fulgt op på disse anbefalinger, således at der foretages en mere målrettet rammestyring af Ørestadsselskabets aktiviteter.

Indstillingen forelægges nu, idet en forhøjelse af lånerammen senest i oktober måned er en forudsætning for, at Ørestadsselskabet kan gennemføre sine aktiviteter..

Indstillingen i form af lånerammeaktstykke behandles i Folketingets Finansudvalg den 2-3. september d.å.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Det er Ørestadsselskabets vurdering, at der med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående, vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme, hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004. Ørestadsselskabets gæld forventes dermed at være afviklet i 2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra december 2003.

Københavns Kommunes andel af lånerammeforhøjelsen på 1,5 mia. kr. udgør 825 mio. kr. (2004 priser).

BILAG VEDLAGT

1. Ørestadsselskabets Likviditetsbudget 2004 – august 2004

2. Forudsætninger for Ørestadsselskabets likviditetsbudget 2004

Erik Jaco bsen

/Paul Sax Møller

J.nr. ØU 305/2004

8. Bundtekster om mangfoldighed i stillingsannoncer - Udsat

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og anbefaler Borgerrepræsentationen at vedtage:

· At der indføres en fælles standardformulering af den bundtekst om mangfoldighed, der skal anvendes ved stillingsannoncering, og at ordlyden bliver

"Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner."

· at de enkelte forvaltninger fortsat selv beslutter, om de selvejende institutioner skal benytte en bundtekst om mangfoldighed i deres stillingsannoncer.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2004

F stillede følgende ændringsforslag:

"SF foreslår følgende bundtekst som fælles tekst for alle forvaltninger og alle selvejende institutioner:

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger"

C stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at:

"at de selvejende institutioner selv beslutter, om de vil benytte bundtekst om mangfoldighed i deres stillingsannoncer."

Sagen blev herefter udsat.

RESUME

På sit møde den 13. maj 2004 (BR 207/04) drøftede Borgerrepræsentationen de bundtekster om mangfoldighed, som skal indgå i stillingsannoncer for Københavns Kommune. Baggrunden for drøftelsen var, at en beslutning herom i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget var begæret behandlet i Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen henviste sagen til Økonomiudvalget.

Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at bundtekster om mangfoldighed skal indgå i alle stillingsannoncer for ledige stillinger i Københavns Kommune. Det har hidtil været overladt til den enkelte forvaltning at træffe beslutning om det nærmere indhold af bundteksten. Borgerrepræsentationen drøftede under sin behandling af sagen, om der fremover skal være en fælles standardformulering af bundteksten for hele kommunen.

Det har samtidig hidtil været op til den enkelte forvaltning at beslutte, om de selvejende institutioner skulle benytte en bundtekst om mangfoldighed i deres stillingsannoncer. På Borgerrepræsentationens møde blev det drøftet, om de selvejende institutioner skal benytte de bundtekster, kommunen beslutter skal anvendes.

I indstillingen beskrives lovgivningen om ligestilling og mangfoldighed, hvorefter de to indstillingspunkter vurderes.

Økonomiforvaltningen vurderer, at fordelene ved en standardformulering af bundteksten opvejer ulemperne.

Spørgsmålet om, hvorvidt de selvejende institutioner fremover skal benytte en bundtekst om mangfoldighed i stillingsannoncer afhænger af, hvordan man anskuer mangfoldighed. Ønsket kan være, at hver enkelt arbejdsplads i kommunen skal være mangfoldigt sammensat, eller at nogle af arbejdspladserne kan have et særpræg (fx religiøst), hvorved kommunen kan levere mere mangfoldige ydelser til borgerne.

Økonomiforvaltningen indstiller, at forvaltningerne også fremover selv beslutter, om de selvejende institutioner skal benytte en bundtekst om mangfoldighed i deres stillingsannoncer.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På sit møde den 13. maj 2004 (BR 207/04) drøftede Borgerrepræsentationen de bundtekster om mangfoldighed, som skal indgå i stillingsannoncer for ledige stillinger i Københavns Kommune. Det blev drøftet, om der skal være en standardformulering af teksten, som alle skal benytte, og om de selvejende institutioner skal benytte bundtekster. Borgerrepræsentationen henviste sagen til drøftelse i Økonomiudvalget.

Borgerrepræsentationen vedtog i 1999 i forbindelse med handlingsplanen for etnisk ligestilling for 1999-2001, at der i alle kommunens stillingsannoncer skal indgå en tekst om, at kommunen ønsker at ansætte mangfoldigt. Teksten er indført for at give ansøgere til kommunens stillinger et positivt signal om, at Københavns Kommune ønsker at ansætte personer med forskellig baggrund.

Det har hidtil været overladt til den enkelte forvaltning at træffe beslutning om det nærmere indhold af den bundtekst, forvaltningen ønsker at anvende i det konkrete tilfælde. Til støtte herfor har Økonomiforvaltningen udarbejdet forskellige forslag til, hvordan bundteksten kan formuleres. Med vedtagelsen af den gældende handlingsplan for etnisk ligestilling for 2003-2005 blev forslaget til formulering af bundteksten udvidet, så også seksuel orientering indgik. Det har dog fortsat været op til forvaltningerne at beslutte formuleringen af bundteksten og dermed også, om fx seksuel orientering skal nævnes.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 14. april 2004 en indstilling om stillingsopslag og bundtekster. Udvalget tog en redegørelse om stillingsopslag til efterretning. Derudover drøftede udvalget dels, om stillingsopslag i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremover skulle anvende en bundtekst, hvor seksuel orientering nævnes, og dels, om der fremover skulle stilles krav til de selvejende institutioner om ligeledes at benytte bundteksten.

Mogens Lønborg (C) begærede spørgsmålet om, hvorvidt de selvejende institutioner skal benytte bundteksten, forelagt Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen drøftede under sin behandling af sagen også, om der fremover skal være en fælles standardformulering af bundteksten for hele kommunen.

Efter forslag fra Det Konservative Folkeparti blev sagen henvist til Økonomiudvalget.

Lovgivning om ligestilling og mangfoldighed

Lovgivningen på området findes i forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

Forskelsbehandlingsloven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger uanset race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse (§§ 1 og 2). Der må således ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse (§ 5).

Loven indeholder en undtagelse for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt. Det kan efter omstændighederne fx være lovligt at stille krav om, at en ansøger til en stilling som lærer på en kristen friskole er kristen.

Ligebehandlingsloven fastslår de tilsvarende principper i forhold til køn. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser og "det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse mv. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn" (§ 6).

En ny bekendtgørelse fra ligestillingsministeren gør det dog muligt at søge efter det underrepræsenterede køn (bekendtgørelse nr. 233 af 20. marts 2004). I bekendtgørelsen står der i § 3: "Uanset bestemmelsen i ligebehandlingslovens § 6 er det tilladt i annoncer at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse og kompetencegivende uddannelse m.v.". I § 3 stk. 2 står der, at "forudsætningen for en opfordring efter stk. 1 er, at annoncen, udbudsmaterialet m.v. udformes på en sådan måde, at alle ansøgere har en almindelig adgang til at søge eller deltage. Det skal fremgå af annoncen m.v., at det underrepræsenterede køn ikke ved ansættelse eller optagelse på kompetencegivende uddannelse har en fortrinsstilling".

"Det underrepræsenterede køn" er ifølge Ligestillingsministeriet det køn, der udgør mindre end 50 % af de ansatte i en faggruppe på en arbejdsplads. Det er altså blevet langt lettere at søge særligt efter det ene køn. Det gælder dog fortsat, at alle udnævnelser og ansættelser forudsætter, at de rette og nødvendige kvalifikationer er til stede. Den bedst kvalificerede skal således ansættes uanset køn.

Bekendtgørelsen gælder frem til 15. april 2007.

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at de nye regler fortrinsvis bør benyttes på de ansættelsesområder, hvor det ene køn i høj grad er underrepræsenteret. Det er dog op til forvaltningerne at beslutte, hvornår dette er tilfældet, og hvordan de nye regler skal benyttes i forvaltningen.

Problemstillinger til drøftelse

Der er to problemstillinger, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til:

1. Skal der indføres en standardformulering af den bundtekst om mangfoldighed, der skal anvendes i stillingsannoncer i Københavns Kommune, og hvordan skal en sådan standardformulering lyde?

2. Skal bundteksten også anvendes af de selvejende institutioner, Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst med?

1. Indførelse af en standardformulering af bundteksten og dens eventuelle formulering

Under Borgerrepræsentationens behandling af sagen på mødet den 13. maj 2004 blev det drøftet, om der skal indføres en standardformulering af bundteksten, så den samme bundtekst benyttes i alle stillingsannoncer for kommunens virksomheder.

Ulempen ved at indføre en standardformulering kan være, at de enkelte virksomheder får mindre ejerskab til indholdet i bundteksten, når de ikke selv kan bestemme, hvad den skal indeholde.

Fordelene er, at det giver ansøgere et fælles signal om kommunens holdninger, og at der ikke er tvivl om, hvad indholdet i bundteksten skal være. I dag er der mange, der glemmer at indsætte en bundtekst i stillingsannoncer.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der indføres en standardformulering af bundteksten, som skal benyttes ved stillingsannoncering på de kommunale arbejdspladser.

Efter drøftelse med forvaltningerne foreslår Økonomiforvaltningen følgende ordlyd af standardformuleringen:

"Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner."

2. Bundtekster i de selvejende institutioners stillingsopslag

De selvejende institutioner er ikke omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning om at indføre bundtekster i stillingsannoncer. Lederen af en selvejende institution har arbejdsgiverkompetencen og ansætter og afskediger dermed selv personalet.

Hvis de selvejende institutioner skal følge Københavns Kommunes retningslinjer for stillingsannoncering, skal det indføjes i driftsoverenskomsten og vil således først gælde fra førstkommende fornyelse.

Vurderingen af, om de selvejende institutioner skal benytte en bundtekst i stillingsannoncer ligesom kommunens egne institutioner, hænger sammen med, hvordan man forstår værdigrundlagets udsagn om, at Københavns Kommunes skal være en virksomhed, hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv.

Mangfoldighed i relation til ansættelse kan overordnet anskues på to måder: Den ene er, at hver af kommunens virksomheder i sig selv skal være mangfoldig, herunder have ansat medarbejdere med forskellig personlighed, af begge køn, forskellige aldersgrupper, forskellige seksuelle orienteringer, forskellige etniske baggrunde og med forskellige religiøse tilhørsforhold.

Den anden måde at anskue mangfoldighed på er, at kommunens virksomheder skal være mangfoldige i forhold til hinanden, og dermed kunne tilbyde borgerne forskellige ydelser.

Balancen mellem de to måder at se mangfoldighed på er afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt de selvejende institutioner selv bør bestemme indholdet af stillingsannoncerne, herunder om de vil benytte en bundtekst om mangfoldighed. Værdigrundlaget giver således ikke et entydigt svar på, hvilken løsning man bør vælge.

Den første måde at anskue mangfoldighed på fører til, at de selvejende institutioner skal benytte en bundtekst om mangfoldighed ligesom kommunens egne virksomheder for at fremme mangfoldigheden på den enkelte arbejdsplads. Det ligger i tråd med betragtningen om, at Københavns Kommune skal levere en ensartet service.

Den anden måde at anskue mangfoldighed på fører til, at de selvejende institutioner selv bør bestemme, om de vil benytte en bundtekst om mangfoldighed. De selvejende institutioner er ofte selvejende for at kunne bevare et vist individuelt særpræg. For eksempel har kommunen driftsoverenskomster med kristne børnehaver. Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må diskriminere på baggrund af køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social og etnisk oprindelse. Det gælder også de selvejende institutioner. Men loven giver samtidig mulighed for fx at ansætte personer med et bestemt religiøst tilhørsforhold, hvis det er en del af virksomhedens udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt. Hvis den mangfoldighed skal bevares, giver det ikke mening at kræve, at alle selvejende institutioner skal benytte en bundtekst om mangfoldighed i stillingsannoncer.

Økonomiforvaltningen anbefaler på baggrund af ovenstående, at de enkelte forvaltninger fortsat selv beslutter, om det skal indgå i driftsoverenskomsten med selvejende institutioner, at de skal benytte en bundtekst om mangfoldighed i deres stillingsannoncer.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Indstillingen har været drøftet med forvaltningerne, hvis bemærkninger er indarbejdet.

BILAG

Erik Jacobsen

/ Hans Simmelkjær

9. Glas til Rådhuset

J.nr. ØU 328/2004

10. Forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Kærskiftevej" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for lokalplanen, en lokal udstilling, et borgermøde i form af et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af hjemmeside for planen, en lokal udstilling, et borgermøde i form af et orienteringsmøde samt offentliggørelse i områdets lokalaviser.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004

Sagen blev udsat.

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede på møderne henholdsvis den 31. marts og den 20. april 2004 redegørelse fra forvaltningen om igangsætning af forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende kommuneplantillæg.

Planforslagene er foranlediget af en anmodning fra andelsboligforeningen A/B Kærskifte, der ønsker at foretage en renovering og forbedring af de 158 étetages bevaringsværdige rækkehuse i Valby, kaldet "Hønsehusene", herunder udvide de små boliger med en 1. sal, så den gennemsnitlige boligstørrelse stiger fra 66 til 137 m². Udvidelsen medfører, at bebyggelsesprocenten øges fra 24 til 49, og at friarealprocenten bliver 108 mod 184 i dag, beregnet for boligbebyggelsen under et. Arkitekt Flemming Deuleran har udarbejdet et skitseprojektet for ombygningen på baggrund af drøftelser med forvaltningen.

Lokalplanområdet afgrænses af Vigerslev Allé, Vigerslevvej og Lykkebovej. Udover rækkehusene, inklusive et grønt kommunalt ejet areal (område I) omfatter lokalplanforslaget enfamiliehusene A/B Lykkebo (område II), to børneinstitutioner (område III A) og Vigerslev Kirke (område III B).

Boliger skal være familieegnede helårsboliger. Rækkehusene i område I og enfamiliehusene i område II udpeges som bevaringsværdige og fastlægges som bebyggelsesplan. Områdets grønne karakter skal opretholdes.

For område I fastsættes bebyggelsesprocenten til 50, der beregnes for boligbebyggelsen under et, og påbygning af en 1. sal på rækkehusene muliggøres. For område II muliggøres en udstykning af A/B Lykkebo. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 40 for den enkelte parcel og 25 for hele området. Ny bebyggelse må opføres i højst én etage. For børneinstitutionerne og Vigerslev Kirke i område III A og III B fastsættes bebyggelsesprocenten til 50. Etageantallet må ikke overstige 1½.

For hele lokalplanområdet skal friarealet være af størrelsesordenen 100 procent af etagearealet.

I Kommuneplan 2001 ligger rækkehusbebyggelsen i et B1-område med en bebyggelsesprocent på 40. Der fremlægges derfor samtidig et forslag til kommuneplantillæg, med en *-bemærkning om, at bebyggelsesprocenten fastsættes til 50, og at bebyggelsesprocent og friarealprocent beregnes for boligbebyggelsen under et. Enfamiliehusene og Vigerslev Kirke er beliggende i et B1-område, mens den nyere institution mod Lykkebovej er beliggende i et O2-område med en bebyggelsesprocent på 60.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 31. marts 2004 (BTU 177/2004) og i Økonomiudvalgets møde den 20. april 2004 (ØU 109/2004) drøftede udvalgene en redegørelse fra forvaltningen om igangsætning af forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Planforslagene er foranlediget af en henvendelse fra andelsboligforeningen A/B Kærskifte, der ønsker at foretage en renovering og forbedring af den étetages bevaringsværdige rækkehusbebyggelse i Valby kaldet "Hønsehusene", herunder udvide de 158 relativt små boliger med en 1. sal for at sikre en tidssvarende boligstandard.

På baggrund af drøftelser med forvaltningen har andelsboligforeningen ved arkitekt Flemming Deuleran udarbejdet et skitseprojekt for renovering og udformning af påbygningen med vægt på at bevare den eksisterende bebyggelses oprindelige udformning og give påbygningen et nutidigt arkitektonisk udtryk.

Den gennemsnitlige boligstørrelse stiger fra 66 til 137 m². Bebyggelsesprocenten stiger fra 24 til 49 og friarealprocenten bliver 108 mod 184 i dag, beregnet for boligbebyggelsen under et.

Nord for rækkehusbebyggelsen ligger enfamiliehusene A/B Lykkebo, og fra forvaltningens side er det et ønske at muliggøre en udstykning af ejendommen og fastlægge rammer for tilbygninger til de små boliger. I samarbejde med andelsboligforeningen er udarbejdet en lodplan, der kan danne grundlag for en eventuel senere udstykning.

For områdets to institutioner og Vigerslev Kirke er der ikke aktuelle ønsker om ændringer eller udvidelser.

Forslag til lokalplan

Lokalplanforslaget omfatter området mellem Vigerslev Allé, Vigerslevvej og Lykkebovej og skal skabe det planmæssige grundlag for udvidelse af boligerne i rækkehusbebyggelsen A/B Kærskifte og enfamiliehusbebyggelsen A/B Lykkebo samt for opretholdelse af eksisterende børneinstitutioner, Vigerslev Kirke og områdets grønne karakter.

For hele området skal boliger være attraktive familieegnede helårsboliger med boligstørrelser i rækkehusbebyggelsen på op til 156 m² og mulighed for udvidelse af enfamiliehusene A/B Lykkebo til boliger på 125 m². Rækkehusbebyggelsen og de oprindelige træhuse i A/B Lykkebo fastlægges som bevaringsværdige og som bebyggelsesplan og en udstykning af A/B Lykkebos ejendom muliggøres. Parkeringsdækningen skal være 1 plads pr. 100 m². Langs de interne veje er dele af haverne udlagt til vej, og disse vejudlæg forudsættes sammen med dele af vejudlæg langs det kommunale grønne areal ophævet, og der fastlægges byggelinier mod Lykkebovej og Kærskiftevej. Friarealet skal være af størrelsesordenen 100 procent af etagearealet.

For område I, der omfatter rækkehusbebyggelsen og det interne kommunalt ejede grønne areal, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. Bebyggelses- og friarealprocenten beregnes for boligbebyggelsen under et.

For område II, der omfatter énfamiliehusene A/B Lykkebo, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25 for hele ejendommen, og for den enkelte parcel må den ikke overstige 40. Bebyggelse må opføres i én etage.

For område III A, der omfatter 2 børneinstitutioner, og for område III B, der omfatter Vigerslev Kirke må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. Bebyggelse må opføres i højst 1½ etage.

Herudover fastlægges retningslinier for renovering og ændringer af den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og for udformning af påbygninger på rækkehusene.

Der henvises i øvrigt til redegørelsen og selve lokalplanforslaget, der er vedlagt som bilag 1.

Forslag til kommuneplantillæg

Påbygning af en ekstra etage på rækkehusbebyggelsen øger bebyggelsesprocenten til 49, beregnet for bebyggelsen under et. Samtidig med forslaget til lokalplan er der derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der ændrer en del af det eksisterende B1-område til et B1*- område med en bebyggelsesprocent på 50, en friarealprocent på 100, og en særlig bestemmelse om, at bebyggelsesprocent og friarealprocent kan beregnes for boligbebyggelsen under ét.

Forslaget til kommuneplantillæg indgår i bilag 1.

Miljøvurdering

De påtænkte ændringer af bebyggelsesforholdene anses ikke at have miljømæssige konsekvenser. I øvrigt henvises til afsnittene i vedlagte bilag 1 "Baggrund for lokalplanen", vedrørende områdets påvirkning af miljøet, trafikstøj, forurening af undergrunden, nedsivning af regnvand og miljørigtigt byggeri, hvor Miljøkontrollens kommentarer vedrørende lokalplanforslaget er indarbejdet.

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har forvaltningen foretaget høring af samtlige forvaltninger samt Københavns Energi, Københavns Bymuseum og Kulturmiljørådet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, har ingen bemærkninger til forslaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at område III også omfatter matr. nr. 2864 Vigerslev, København med deraf følgende ændring af kommuneplantillæggets områdegrænse for 02-området.

Bemærkninger

Forvaltningen har medtaget institutionen på matr.nr. 2864 ibid. i lokalplanforslagets område III A, der også omfatter den nyere institution mod Lykkebovej, og fastlagt bebyggelsesprocenten for både område III A og III B med Vigerslev Kirke til 50. Dette indebærer, at institutionen mod Lykkebovej har en udvidelsesmulighed på knap 1.200 m², mens udvidelsesmuligheder for den ældre institution mod Kærskiftevej, der i dag har en bebyggelsesprocent på 48 og en friarealprocent på 106, er meget begrænsede.

Københavns Energi, Forsyning, bemærker, at lokalplanområdet ligger inden for bygassens forsyningsområde, og at der i henhold til pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" stilles krav om, at gasinstallationer skal renoveres/bevares ved byfornyelse, og at nybyggeri skal tilsluttes bygas, hvis der er tale om støttet byggeri.

Bemærkninger

Der er ikke i planloven hjemmel til at optage bestemmelser i lokalplanen om tilslutning til bygasnettet. Tilslutning af nybyggeri til Københavns Energis forsyning med bygas må ske på frivilligt grundlag eller som betingels e for kommunal støtte, hvis der opføres støttet byggeri eller gennemføres byfornyelse i området.

Københavns Bymuseum henstiller, at man bevarer en enkelt, eventuelt mindre husrække i det oprindelige udtryk, for fortsat at kunne aflæse den væsentlige kulturelle og samfundsmæssige udviklingshistorie, som "Hønsehusene" er en del af.

Bemærkninger

Forvaltningen er enig i betragtningerne om, at man fortsat bør kunne aflæse den kulturhistoriske og samfundsmæssige udviklingshistorie, som "Hønsehusene" er en del af. Ved bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden er der netop lagt vægt på, at påbygningen klart fremtræder som en moderne tilføjelse, og at renovering og ændringer af den eksisterende bebyggelse sker i overensstemmelse med bebyggelsens oprindelige arkitektur således, at påbygningen i sig selv er et moderne bidrag til denne udviklingshistorie. Man finder derfor ikke, det er nødvendigt at bevare en husrække af bebyggelsen for at kunne aflæse udviklingshistorien.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollens oplysninger om miljøforholdene er indarbejdet i bilag 1, afsnittet om "Baggrund for lokalplanen", jf. ovenstående.

De indkomne bemærkninger er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, værelse 36, som bilag A –E.

Forslag til dialogstrategi

Med henvisning til Borgerrepræsentationens beslutning den 29. marts 2001 (BR 111/01) foreslås, at der i offentlighedsperioden gennemføres følgende tiltag:

· Der etableres en særlig hjemmeside, som opbygges med en informationsdel og en dialogdel.

· Der gennemføres en udstilling i lokalområdet.

· Der annonceres i lokalaviser

· Der afholdes et borgermøde i lokalområdet i form af et orienteringsmøde.

BILAG VEDLAGT

1: Forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende kommuneplantillæg.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Brev af 14. april 2004 fra Københavns Bymuseum

B. E-mail af 29. april 2004 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen

C. Brev af 29. april 2004 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

D. Brev af 3. maj 2004 fra Københavns Energi, Forsyning

E. Brev af 19. april 2004 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen

Mette Lis Andersen Erik Jacobsen

J.nr. ØU 331/2004

11. Endelig vedtagelse af lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Jernbanegade" vedtages endeligt.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til lokalplan "Jernbanegade" hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø), Karin Storgaard (O), Jens Johansen (F) og Sven Milthers (F) tog forbehold.

RESUME

Den 9. juni 2004 blev lokalplanforslage t for "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 offentliggjort. Fristen for fremsættelse af indsigelser og bemærkninger blev fastsat til 9. september 2004.

Inden for denne frist er modtaget 9 henvendelser, heraf 3 henvendelser fra offentlige myndigheder.

HUR, Københavns Stiftsøvrighed og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger.

Bemærkningerne i de øvrige indsigelser er især kritiske over for dels nedrivningen af den eksisterende facade, dels udformningen af de nye facader og omfanget af bebyggelsen, herunder forøgelsen af etageantallet, idet bebyggelsens nye fremtræden findes ude af harmoni med det omgivende kvarter. I enkelte indsigelser sættes der spørgsmålstegn ved anvendelsen af Scalabygningen til hotel, grunden foreslås i stedet anvendt til et nyt hovedbibliotek. Derudover kritiseres, at der ikke sikres etableret nye parkeringspladser, og i en enkelt indsigelse fremføres en række ønsker til sikring af den nuværende anvendelse af bygningens stueetage fortrinsvis til restaurations- og caféfunktioner.

De fremførte synspunkter om bebyggelsens omfang og arkitektoniske fremtræden, samt parkering har været indgående vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget og dettes behandling i Bygge- og Teknikudvalget. For så vidt angår placeringen af et nyt hovedbibliotek har Borgerrepræsentationen besluttet at udskrive en konkurrence for en sådan bebyggelse på Vandværksgrunden. De modtagne bemærkninger giver derfor ikke forvaltningerne anledning til at foreslå ændringer i planerne.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen har i mødet den 13. maj 2004 (BR 199/04) tiltrådt Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 31. marts og 20. april 2004 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Offentliggørelse

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 9. juni til 9. september 2004. Offentliggørelsesmaterialet er fremlagt på Borgmester Søren Pinds forkontor jf. bilag A. Der er udsendt 209 foldere om planforslagene til ejere, lejere og brugere i og uden for området, samt 40 foldere til interesseorganisationer m.v. En udstilling om planforslagene har i hele perioden været opstillet i Københavner Information, Informationscentret, Rådhuspladsen 7, hvor der den 10. august 2004 blev afholdt borgermøde. De fremmødte 2 borgere blev orienteret om planforslagene af en medarbejder fra Plan & Arkitektur, og der var efterfølgende debat herom. Referat af borgermødet er vedlagt som bilag 1. Da der kun blev udfyldt ét af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet, vurderes anonymiteten ikke at kunne holdes, hvorfor der ikke er foretaget en evaluering af mødet.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger om planforslagene. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der borgerne imellem var mulighed for at føre en debat om planerne. Der er ikke i perioden skrevet indlæg på siden. Derudover indeholdt hjemmesiden mulighed for at fremsende indsigelser via e-mail, hvilken mulighed blev anvendt af 2 indsigere.

I høringsperioden er modtaget 9 henvendelser. Tre af henvendelserne er fra offentlige myndigheder – HUR, Københavns Stiftsøvrighed og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – der ingen bemærkninger har til lokalplanforslaget.

En oversigt over indsigelserne er vedlagt som bilag 2. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Søren Pinds forkontor, jf. bilag B.

1) Brev af 16. april 2004 fra Alice Bentin, Bergthorasgade 40, 2300 København S

Indsigeren kritiserer, at der bygges yderligere 2 etager på den eksisterende bygning, og finder det tankevækkende, at man vil ødelægge den bevaringsværdige bygning, der i stedet burde fredes. Der henvises i den forbindelse til ombygningen af det tidligere Daells Varehus i Nørregade, som efter indsigerens mening er blevet noget "misk-mask".

Derudover påpeges, at der i området i høj grad mangler træer og buske til at forbedre ørkenklimaet med. Noget grønt midt i storbyen ville være skønt.

2) Mail af 18. august 2004 fra Bjarne Dehs, Vesterbrogade 39, 1620 København S

Indsigeren finder en forøgelse af bruttoarealet med 50 % betænkelig og betegner en så kraftig forøgelse som spekulativ og ubegrundet.

Ud fra byarkitektoniske synspunkter findes det endvidere betænkeligt, at facaden mod Vesterbrogade gøres højere, således at udsynet fra gadeplan til tårne, eksempelvis tårnet på Axelborg, fra visse vinkler bliver begrænset.

Endelig findes det uacceptabelt, at der ikke kræves etableret yderligere parkeringspladser, som følge af udvidelsen af etagearealet. Vurderingen af, at hoteller i Indre By har et begrænset behov for parkering, sættes der spørgsmålstegn ved. Der henvises til egne erfaringer fra Vesterbro med mange hoteller, hvor det er svært at finde parkeringspladser, da der holder mange biler med udenlandske nummerplader.

Der bør ikke alene i denne sag, men generelt etableres mange parkeringspladser.

3) Brev af 30. august 2004 fra Stine Christensen og Kim Boesen, Jernbanegade 4A, 1608 København V

Forslaget om at etablere et hotel i bebyggelsen findes helt fint, men det støder indsigerne, at det åbenbart er et ønske, at den beskrevne arkitektur skal præge Axeltorv-området. Mange af Københavns unikke og særprægede bygninger har måttet lade livet i moderniseringens hellige navn. Bygninger erstattes næsten uden undtagelse af "akvariebygninger", med golde glasfacader, der efterlader en by uden hygge og charme, og i stadig mindre grad en by, der adskiller sig fra andre europæiske hovedstæder.

Den nuværende Scalabygning passer, uden selv at være en af de smukkeste, mest unikke eller særprægede bygninger, med hensyn til arkitektur og farver ind i omgivelserne og spiller fint sammen med Tivolis hovedindgang, Cirkusbygningen, Palads og Vesterport station.

Der opfordres til ikke i bymidten at gentage fejlen fra havnen, med endeløse rækker af bygninger i glas og stål.

4) Mail af 30. august 2004 fra Foreningen til Hovedstadens forskønnelse, v/Michael Varming

Der nedlægges indsigelse mod en forhøjelse af Scalabygningen med to etager plus en tårnagtig opbygning. Bebyggelsesprocenten overskrides uacceptabelt med lokalplanforslaget. Arkitekturen i projektet ser meget lidt lovende ud.

Foreningen finder, at der er rigelig med hotelkapacitet i København og foreslår i stedet, at kommunen erhverver bygningen og indretter et hovedbibliotek heri.

5) Brev af 6. september 2004 fra Indre Bys Lokalråd v/Bent Lohmann og Finn Hemmingsen

Rådet undrer sig over at Scalabygningen, der er præmieret af kommunen for god arkitektur, allerede efter 10-15 år ikke kan regnes for egentlig bevaringsværdig. Med begrundelsen "at bygningens formsprog er meget bundet til sin tid", kan alt rives ned i København.

Rådet finder projektet meget bastant og meget højt. Det virker anmassende og er ikke i harmoni med de omliggende bygninger.

Rådet har ingen indvendinger mod, at bygningen, med et mindre dominerende projekt, ombygges til hotel, men fastholder dog tidligere forslag om bygningens anvendelse til hovedbibliotek således, at man undgår at benytte Vandværksgrunden hertil.

6) Brev af 8. september 2004 fra advokaterne Nielsen og Thomsen på vegne af Brdr. Strecker, v/ Ole Strecker.

I indsigelsen fremføres en række synspunkter på og ønsker til den fremtidige indretning af Scalabygningen. Det ønskes sikret, at der primært indrettes restaurations- og cafévirksomhed i stueetagen, og at eventuelle butikker placeres på 1. sal. Dette begrundes med, at restauranterne på grund af de længere åbningstider i højere grad end butikker kan sikre den i lokalplanen ønskede udadvendthed i bebyggelsens nederste etager.

Idet indsigeren frygter, at flytningen af indgangen til hjørnet af Vesterbrogade og Axeltorv vil medføre nedlæggelse af her beliggende restauranter, ønskes der i lokalplanen optaget bestemmelse om opretholdelse af den nuværende indgang mod Vesterbrogade.

Endelig ønskes det sikret, at der ved hotelindretningen tages behørigt hensyn til, at der kan opretholdes restauranter mv. med 5-bevilling i bebyggelsens stueetage.

Bemærkninger

For så vidt angår de fremsatte bemærkninger om bevaring af den nuværende Scala-bygning samt indvendinger mod en forøgelse af Scalabygningens højde og bemærkninger om nybygningens arkitektoniske udtryk, skal anføres følgende:

Scalabygningen blev i sin tid, da den blev ombygget til sit nuværende udseende, anset for at være et godt eksempel på den dengang herskende postmoderne arkitekturstrømning, og bygningen blev i 1989 præmieret af Københavns Kommune. Uanset dette finder forvaltningen, at bygningen fremstår med en uskøn tagopbygning, som på grund af bygningens begrænsede højde i forhold til omgivelserne er meget synlig. Det er forvaltningens opfattelse, at det nu foreliggende projekt vil skabe en bedre proportionering i forhold til den omgivende bebyggelse og pladsrummet omkring Axeltorv, ligesom projektet med de blødt afrundede, skulpturelle former, materialerne m.v. rummer arkitektoniske kvaliteter. Uanset kvaliteterne i den nuværende Scalabygning finder forvaltningen, at der med det foreliggende projekt tilføres dette vigtige område af byen mere harmoniske og sammenhængende proportioner. Forvaltningen finder det i den sammenhæng afgørende, at de kvaliteter, der er skitseret i projektet, opretholdes i den kommende projektering. Lokalplanen er derfor udformet således, at det er projektet, der fastlægges, og at en ændring heraf vil forudsætte en ny lokalplan.

For så vidt angår de fremsatte bemærkninger om, at der ikke er behov for flere hoteller, finder forvaltningerne det urealistisk og uønskeligt, via planbestemmelser at fastlægge placering og omfang af hotelvirksomhed i byen, idet denne er markedsbestemt og i en række henseender uforudsigelig. Lokalplanen begrænser derfor ikke anvendelsen til hotel, men muliggør her som andre steder i byen en bredere anvendelse af bebyggelsen til serviceerhverv, der i særlig grad er rettet mod offentligheden, til understøttelse af Axelborgområdets særlige karakter. Til forslaget om i stedet for hotel at indrette hovedbibliotek i bygningen bemærkes, at Borgerrepræsentationen den 9. september 2004 har vedtaget at udskrive en arkitektkonkurrence om et nyt hovedbibliotek ("Byens Hus") på Vandværksgrunden.

For så vidt angår de fremsatte bemærkninger til, at der ikke kræves anlagt parkeringspladser i forbindelse med nybygning på Scalabygningens grund, bemærkes, at muligheden for at indrette Scalabygningens kælderetage til bilparkering har været drøftet under planforslagets behandling i Bygge- og Teknikudvalget. Forvaltningen har i den forbindelse undersøgt spørgsmålet og måtte konstatere, at da det foreliggende projekt baserer sig på genanvendelse af de overordnede bærende konstruktioner, kan indretning af parkeringskælder ikke lade sig gøre: Mure/fundamenter er placeret således og fylder så meget, at dette er fysisk umuligt. Såfremt et parkeringsanlæg som påtænkt placeres under den inderste strækning af Vesterbrogade, vil de ca. 80 parkeringspladser, som svarer til arealudvidelsen af Scalabygningen, kunne etableres hér – ellers må parkeringsdækningen som anført i lokalplanen tilgodeses andetsteds i kvarteret.

For så vidt angår ønskerne til sikring af den nuværende indretning og anvendelse af især bebyggelsens stueetage, skal bemærkes, at forvaltningen ikke finder det ønskeligt, at fastsætte mere detaljerede bestemmelser for bebyggelsens anvendelser, h erunder fordelinger på etager, end fastsat i lokalplanforslaget. Der er herved lagt vægt på, at lokalplanen skal muliggøre en hensigtsmæssig og helhedsorienteret indretning af bebyggelsen, herunder sikre at bebyggelsen over tid kan tilpasses aktuelle behov. For så vidt angår de helt konkrete synspunkter om restauranter mv. i stueetagen og butikker på 1. sal, vil dette kunne lade sig gøre i henhold til lokalplanen, såfremt ejeren måtte ønske dette. Med hensyn til forslaget om at opretholde den nuværende adgang til bygningen fra Vesterbrogade bemærkes, at det foreliggende projekt forudsætter indgang til hotellet indrettet i hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv. Spørgsmål om etablering eller opretholdelse af yderligere indgange til bebyggelsen og dennes restauranter, butikker og virksomheder vurderes mest hensigtsmæssigt, at blive løst i forbindelse med den konkrete projektering af bebyggelsen. Endelig skal bemærkes, at der ikke vurderes, at være hjemmel i planloven til at fastsætte bestemmelser, der sikrer opretholdelse af restauranter med natbevillinger.

På den baggrund anbefaler forvaltningerne lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg vedtaget uden ændringer.

BILAG VEDLAGT

1. Referat af borgermødet i Informationscentret, Rådhuspladsen den 10. august 2004

2. Oversigt over modtagne indsigelser.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Offentliggørelsesmateriale omfattende indstillinger med bilag samt orienteringspjece og –folder.

B. Kopi af de i bilag 2 nævnte henvendelser.

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

J.nr. ØU 333/2004

12. Byudviklingspuljen - dispensation til skoler (Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Bygge- & Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- & Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at skoler der har fået tilsagn om støtte fra Byudviklingspuljen, får dispensation således at det bliver muligt at anvende kommunale midler som medfinansiering af projekter

at dispensationen gælder samtlige tilsagn givet i alle ansøgningsrunder

at tidligere projekter får frem til 1. december 2004 til at skaffe medfinansiering under det nye vilkår og at behandlingen af de indkomne ansøgninger i 4. runde (1. oktober 2004) udsættes til 1. december 2004 således at Byudviklingspuljen kan få et samlet overblik over midlerne til uddeling.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2004

Der blev stemt om indstillingen

Afstemning

	For	Imod	Stemte ikke
Søren Pind (V)	X	&nbs p;
Wallait Khan (V)
Ole Hentzen (C)	X
Monica Thon (B)
Johannes Nymark (A)	X
Lars Engberg (A)	X
Winnie Larsen-Jensen (A)	X
Karin Storgaard (O)	X
Jens Johansen (F)			X
Sven Milthers (F)			X
Mikkel Warming (Ø)	X

Indstillingen blev anbefalet.

Winnie Larsen-Jensen (A), Lars Engberg (A) og Johannes Nymark (A) afgav følgende bemærkning: "Socialdemokraterne bemærker med denne konkrete sag, at vi ikke hermed ønsker at fravige det generelle princip om medfinansiering."

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter under Bygge- og Teknikudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget som følge af sagen, finansieres indenfor udvalgenes egne rammer."

RESUME

Borgmester Søren Pind stillede på udvalgsmødet den 1. september 2004 BTU(406/2004) et medlemsforslag om at "Ansøgere, der har fået tilsagn om støtte fra Byudviklingspuljen, får dispensation således at det bliver muligt at anvende kommunale midler som medfinansiering af projekter"

Udvalget bad forvaltningen udarbejde en indstilling på baggrund af medlemsforslaget. Forvaltningen foreslår at dispensation fra reglen begrænset til kun at omfatte skoler.

En række skoler har modtaget tilsagn om støtte fra Byudviklingspuljen til renovering af skolernes udearealer. Betingelserne for støtten er at skolerne selv skaffer 25% af omkostningerne og at disse 25% ikke må være kommunale midler.

Skolerne har dog svært ved at imødekomme dette krav, da det har vist sig meget vanskeligt at skaffe fondsmidler. Endvidere ligger flere skoler i socialt belastede områder med mange ressourcesvage beboere, hvorfor det ikke er muligt at skaffe private midler f.eks. fra forældre eller fra lokale forretninger. Ungdoms- og uddannelsesforvaltningen har vist stor interesse for at bidrage økonomisk til projekterne, da de i høj grad ses som et positivt bidrag til indsatsen om at vende de negative spiraler, som præger mange skoler især i belastede kvarterer.

Eneste mulighed for at hjælpe skolerne er ved at Borgerrepræsentationen beslutter, at der kan dispenseres fra Byudviklingspuljens krav om at ikke kommunale midler ikke må anvendes til medfinansiering af projekterne.

Der er til og med næstsidste ansøgningsrunde givet tilsagn til 6 skoler. Skolerne er Østrigsgade skole (S), Grøndalsvænget skole (NV), Langelinieskolen (Ø), Sjællandsgade skole (N), Holbergskolen (NV), Blågårdsskolen (N), og Bordings friskole (K).

Økonomisk vil en ændring af medfinansieringsreglen ikke have betydning for Byudviklingspuljen, idet sidste ansøgningsrunde har fristen 1. oktober 2004. Derfor vil der næppe komme nye ansøgninger fra andre skoler end ovennævnte.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Udvalget bad forvaltningen udarbejde en indstilling på baggrund af medlemsforslaget.

Byudviklingspuljen er etableret i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentationen vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,814 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje".

Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

En række skoler har modtaget tilsagn om støtte fra Byudviklingspuljen til renovering af skolerne udearealer. Betingelserne for støtten er at skolerne selv skal skaffe 25% af omkostningerne og at disse midler ikke må være kommunale midler.

Skolerne har dog svært ved at imødekomme dette krav, da det har vist sig meget vanskeligt at skaffe fondsmidler. Endvidere ligger flere skoler i socialt belastede områder med mange ressourcesvage beboere, hvorfor det ikke er muligt at skaffe private midler fx fra forældre eller fra lokale forretninger. Ungdoms- og uddannelsesforvaltningen har vist stor interesse for at bidrage økonomisk til projekterne, da de i høj grad ses som et positivt bidrag til indsatsen om at vende de negative spiraler, som præger mange skoler især i belastede kvarterer.

Der er givet støtte til i alt 6 skoler i samtlige ansøgningsrunder, heraf 5 kommunale og en friskole. De 6 skoler har modtaget et tilsagn på i alt kr. 6.319.000 svarende til 75 % af anlægsbudgettet (8.425mio.kr.) for projekterne. Skolernes medfinansiering svarer til i alt kr. 2.106.000.

Skolerne er Østrigsgade skole (S), Grøndalsvænget skole (NV), Langelinieskolen (Ø), Sjællandsgade skole (N), Holbergskolen (NV), Blågårdsskolen (N), og Bordings friskole (K).

Fristen for skolerne for, at skaffe medfinansiering var 1. september / 1. oktober 2004, forvaltningen har på baggrund af medlemsforslaget udskudt fristen for alle til tidligst 1. oktober 2004.

Hvis det besluttes at give dispensation anbefaler forvaltningen at tidligere projekter får frem til 1. december 2004 til at skaffe medfinansiering under det nye vilkår og at behandlingen af de indkomne ansøgninger i 4. runde (1. oktober 2004) udsættes til 1. december 2004 således at skolerne kan nå at skaffe medfinansiering og Byudviklingspuljen kan få et samlet overblik over midlerne til uddeling .

Økonomi

Økonomisk vil en ændring af medfinansieringsreglen ikke have betydning for Byudviklingspuljen, idet sidste ansøgningsrunde ligger umiddelbart for (1. oktober 2004) og det derfor ikke forventes at kunne nå at få afgørende betydning for de indkomne ansøgninger.

Byudviklingspuljen skal i sidste ansøgningsrunde uddele mindst 5 mio. kr. plus de midler der tilbageføres fra projekter der ikke kan realiseres.

Ole Bach

13. Meddelelser fra Overborgmesteren.

INDSTILLING

14. Eventuelt.

INDSTILLING

[1] OTM prognosen (dvs. analyse af, hvilket passagertal, der kan forventes i Metroen) er inkl. elasticitet på 3 %.

Til top