Mødedato: 19.09.2006, kl. 15:15

Rødegårdsparken, Amager (Teknik- og Miljøudvalget)

Rødegårdsparken, Amager (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 19. september 2006

 

 


J.nr. ØU 345/2006

 

9. Rødegårdsparken, Amager (Teknik- og Miljøudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

at Rødegårdsparken ved Øresundsvej renoveres i hele dens udstrækning, herunder en ny legeplads i den nordlige ende af parken.

at  der gives en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 0.21.3 Parker og legepladser), udformet som en udgiftsbevilling på 4,2 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 4,2 mio. kr. fra Områdefornyelse Øresundsvejkvarterets budgetramme.

at der gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme konto (0.21.3 Parker og legepladser) til fjernel se af dækningsgrave i Rødegårdsparken ved Øresundsvej.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2006

Sagen blev udsat

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret har taget initiativ til et fornyelsesprojekt i Rødegårdparken ved Øresundsvej.

 

Parken indgår som en del af de planlagte grønne tiltag i Kvarterplan 2005 for Områdefornyelsen. Målet er, at kvarterets parker og grønne rum skal være trygge og rare at være i for alle.

 

Rødegårdsparken er i dag nedslidt og præges af gadedrikkeri.

Projektudviklingsgruppen med repræsentanter fra boligforeningerne omkring parken og daginstitutioner i området har sammen med Landskabsarkitektfirmaet GHB udarbejdet forslaget til parkens indretning og beplantning.

Parken foreslås indrettet med legeplads i den nordlige del, som udformes efter ideer fra den afholdte workshops: "Plads til Leg", hvor børn fra Øresundskvarteret udviklede idéer. Endvidere renoveres det eksisterende boldbur i parken.

Det foreslås, at den sydlige del af anlægget indrettes med en åben plads mod Øresundsvej for at give en bedre og mere åben adgang til parken. I den øvrige del af parken tyndes der ud i den eksisterende beplantning for at give lys og luft, bl.a. omkring det eksisterende offentlige toilet i midten af parken,. Der anlægges nye stier på tværs af parken, og der indrettes nye opholdszoner med bede og inventar.

En nyindretning og renovering af Rødegårdsparken vil tilgodese omkringboende borgere, nærliggende institutioner med begrænsede udearealer og københavnere iøvrigt. Målet er, at parken bliver et af kvarterets nye fælles åndehuller.

Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret foreslår, at der i forbindelse med parkprojektet gennemføres et projekt til forbedring af Lynettevej, som er en privat fællesvej syd for Øresundsvej, jf. bilag 2. Områdefornyelsen vil derfor afsætte 180.000 kr. i parkprojektets budget som tilskud til udvikling af et projekt for Lynettevej.

Det er imidlertid ikke muligt at afholde omkostningen til projektudvikling af Lynettevej indenfor parkprojektets økonomiske ramme. Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en anlægsbevilling på 180.000 kr. på Vej & Parks Anlægsramme til fjernelse af dækningsgravene i Rødegårdsparken, Som følge af faseforskydninger af flere anlægsprojekter på Vej & Parks anlægsramme i 2006 er der plads indenfor rammen til at fremrykke nedlæggelse af dækningsgrave fra dækningsgravspuljen i 2007 til 2006, Da dækningsgravene i Rødegårdsparken er prioriteret i 2007, vil fjernelse kunne gennemføres, uden  at denne omkostning ikke belaster parkrenoveringsprojektet økonomi.

Lynettevej omtales i Kvarterplan 2005 for Øresundsvejkvarteret som et selvstændigt projekt uden finansiering fra områdefornyelsen.

Såfremt bevillingen til fjernelse af dækningsgravene ikke kan anbefales, gennemfører forvaltningen alene projektet for Rødegårdsparken.

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 23. august 2006, men blev udsat.


 

Til top