Udmøntning af energipuljen i 2000. (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Udmøntning af energipuljen i 2000. (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 19. september 2000
J.nr. ØU 262/2000
11. Udmøntning af energipuljen i 2000. (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,
at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler at den under konto 6.51.1 "Diverse puljer" etablerede energipulje på 5,0 mio. kr. disponeres i henhold til nærværende indstilling med tilhørende bilag, og
at sagen videresendes til Økonomiudvalget til endelig godkendelse.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 21. august 2000
Tiltrådt med den tilføjelse, at der fremover ønskes en standardisering af ansøgningerne.
ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget godkender den af Miljø- og Forsyningsudvalget anbefalede udmøntning af energipuljen for 2000 med følgende bemærkning:
"Den foreslåede omplacering af bevillingsbeløbet fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen, konto 6.51.1 Energipulje, til Københavns Energi, konto 6.51.1 Energipulje, skal vedtages i Borgerrepræsentation. Økonomiforvaltningen vil indarbejde ønsket om den bevillingsmæssige omflytning i forbindelse med indstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i november om overførsel af midler mellem 2000 og 2001.
./. Der henvises i øvrigt til vedlagte notat".
Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt, idet sagen vil blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse i forbindelse med sagen om overførsel af midler mellem 2000 og 2001.
Behandling: Indgår i sagen om overførsel af midler mellem 2000 og 2001.
RESUME
Borgerrepræsentationen har med vedtagelsen af budget 2000 vedtaget at etablere en energipulje på 5,0 mio. kr. til støtte til energibesparende foranstaltninger og til energimærkning af institutioner, som ikke er omfattet af kravet om obligatorisk energimærkning.
Det blev samtidigt vedtaget, at midlerne i puljen skal udmøntes en gang årligt af Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget.
Nærværende indstilling er resultatet af to møder i et koordinationsforum, hvor alle forvaltninger er repræsenteret, og som i enighed anbefaler den foreslåede fordeling af energipuljen for år 2000.