Havneparken på Islands Brygge - tillægsbevilling. (Bygge- og Teknikudvalget)
Havneparken på Islands Brygge - tillægsbevilling. (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 19. september 2000
J.nr. ØU 261/2000
10. Havneparken på Islands Brygge - tillægsbevilling. (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at projektet afsluttes i 2000 uden at delprojekterne Pontonbroen, Beboerhaven og Festplads Øst gennemføres
at budgettet for projektet reguleres med en udgiftsbevilling på - 2,6 mio. kr. og en indtægtsbevilling på - 1,25 mio. kr. (funktion 0.21.3)
at Bygge- og Teknikforvaltningen overdrager, som det forefindes, et byggefelt i Havneparken til Kultur- og Fritidsforvaltningen til opførelse af medborgerhus
at Forvaltningen optager forhandlinger med Kultur- og Fritidsforvaltningen om betingelserne for overdragelsen, herunder anlæg og drift af friarealerne i byggefeltet for medborgerhuset
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2000
Anbefalet
ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at der opnås en aftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen om overtagelse af et byggefelt i Havneparken samt at udgifter og indtægter på Bygge- og Teknikudvalgets konto 0.21.3, parker og legepladser, reduceres med 1,25 mill.kr."
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Havneparken skal i henhold til kapitalbevillingen fra 1997 (K424/97) afsluttes i år 2000. Tre delprojekter, Pontonbroen, Beboerhaven og Festplads Øst, kan imidlertid ikke gennemføres og foreslås at udgå af projektet.
Budgettet for Havneparken reduceres med udgifter for 2,6 mio. kr. som er de budgetterede udgifter til de tre udtagne delprojekter. Forventede indtægter knyttet til de tre delprojekter (fonds- og sponsormidler) reduceres med 1,25 mio. kr. Det forventes, at delprojekterne Pontonbroen og Festplads Øst kan realiseres efter en fornyet projektudvikling og politisk behandling, og at indtægterne kan realiseres i den forbindelse.
Ved at udelade delprojekterne kan Havneparken afsluttes i 2000 som beskrevet i kapitalbevillingen. Forvaltningen vil på et senere tidspunkt fremkomme med indstillinger til kapitalbevillinger for Pontonbro og Festplads Øst.
I forbindelse med realiseringen af et nyt medborgerhus foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at et byggefelt og en adgangsvej overdrages til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Bygge- og Teknikforvaltningen stiller som forudsætning for overdragelsen af byggefeltet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen/KUC også anlægger og driver medborgerhusets kommende friarealer, som erstatter den oprindeligt planlagte beboerhave, og som i fremtiden vil fungere som cafe og opholdsarealer for medborgerhuset.