Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001-2002 - Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen fik den 5. december 1996 (B.F. 1996, sp. 3157) forelagt forslag til "Erhvervspolitisk program og handlingsplan – Københavns Kommune 1997" der dækker perioden 1997-2001. Programmet og handlingsplanen har efterfølgende dannet grundlag for den erhvervspolitiske indsats. Borgerrepræsentationen har årligt fået forelagt en status for det erhvervspolitiske arbejde. Den årlige status er drøftet i Københavns Kommunes Erhvervsråd og rådets udtalelse forelagt Borgerrepræsentationen.

Københavns Kommunes Erhvervsråd tiltrådte den 10. november 1999, at der blev etableret en arbejdsgruppe der skulle komme med forslag til Erhvervspolitisk Strategi for perioden 2001-2004 og handlingsplan for 2001-2002. Rådet bad samtidig om, løbende at blive orienteret om arbejdet.

Arbejdsgruppen blev sammensat af Joan Jensen, LO/København, Sven-Erik Hørmann (DA/København), adm. direktør Henrik Busch (detailhandel), Sven Milthers (forskning, kompetence), Erling Fugmann (Små og Mellemstore Virksomheder, SMV), direktør Søren H. Vogelsang (vidensintensiv virksomhed), Claes Lyngholm Andersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Erhvervschef Sven Rubak (Københavns Erhvervscenter). Näringslivsdirektör Matz Bruzæus, Malmö Stad har deltaget som observatør i gruppens arbejde. Kontorchef Kim Røssell, Økonomiforvaltningen har fungeret for formand for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen har holdt i alt 7 møder – heraf 5 temamøder, hvortil der har været indbudt en række ressourcepersoner. Arbejdsgruppens drøftelser på temamøderne har dannet grundlag for de forslag som er optaget i handlingsplanen.

Københavns Kommunes Erhvervsråd har på sit møde den 30. august 2000 drøftet den erhvervspolitiske strategi med tilhørende handlingsplan og tiltrådt det foreliggende forslag med de på mødet foreslåede rettelser, som arbejdsgruppen blev bemyndiget til at indarbejde. Arbejdsgruppen har på sit afsluttende møde den 5. september 2000 afsluttet arbejdet med strategien og handlingsplanen.

Den overordnede vision for Københavns Kommunes erhvervspolitik i perioden 2001-2004 lyder :

Visionen indebærer, at København i perioden 2001-2004 skal lægge vægt på at forbedre rammebetingelserne for virksomhederne i København, med særlig vægt på brancher som IT- og medico-bioteknologi.

Københavns Kommune er hjemsted for en række af landets førende vidensinstitutioner. Med etableringen af Medicon Valley Academy er der skabt et meget stærkt netværk mellem vidensinstitutioner og virksomheder indenfor medicin og bioteknologi i Øresundsregionen. I de kommende år etableres nye bioteknologiske og IT-forskerparker. Herved er der skabt et stærkt udgangspunkt for at fastholde eksisterende og tiltrække nye arbejdspladser indenfor IT og medico/bioteknologi til regionen.

Arbejdsgruppen foreslår, at erhvervspolitikken fokuseres på 5 temaområder,

1. Globalisering
2. Turisme
3. Arbejdsmarked
4. Detailhandel
5. Videns- og kompetenceudvikling

Forandringerne i den globale arbejdsdeling vil i stigende omfang give storbyregionerne bedre mulighed for at placere sig på verdenskortet. Virksomheder kan i dag placere aktiviteter rundt omkring i forskellige dele af verdenen – f.eks. foretage indkøb i ét land, forarbejde produktet i et andet, mens en udviklingsafdeling er placeret i et helt tredje land.

En øget globalisering vil styrke erhvervslivet i Københavns Kommune: København er Danmarks "port" til internationale markeder, og byen er samtidig internationale virksomheders "port" til Danmark.

Københavns Kommune skal derfor være med til at sikre, at kommunens virksomheder fastholder og forbedrer deres internationale konkurrenceevne – herunder også de små og mellemstore virksomheder.

Turismen i Storkøbenhavn er vokset betydeligt gennem 1990'erne. I 1999 var den samlede omsætning i Storkøbenhavn ca. 7,6 mia. kr. Storkøbenhavn har siden 1991 haft en samlet vækst i omsætningen inden for turismen på ca. 33%, mens væksten i resten af landet ligger på omtrent 13%.

Turismen udgør en stor indtægtskilde for byen – for byens hoteller, restauranter m.m. og for byens detailhandel og forlystelses- og kulturinstitutioner. Desuden rummer turismen en række positive, afledte effekter – bl.a. som et væsentligt element i markedsføringen af København og Øresundsregionen som muligt lokaliseringsmål for internationale virksomheder.

Turismen spiller i den forbindelse en væsentlig rolle i relation til en bred del af det internationale erhvervsliv. I disse år er der i stigende grad kommet fokus på København som Nordeuropas nye attraktive regionale center – først og fremmest som lokaliseringsregion tæt på de nordeuropæiske og baltiske markeder.

København har historisk indtaget en position som centrum for regionens detailhandel, en position der dog gennem de sidste årtier er blevet stadig mere truet i takt med supermarkedernes og butikcentrenes udbredelse i forstæder.

Udviklingen inden for elektronisk handel og den stigende globalisering vil i de kommende år yderligere udfordre den københavnske detailhandel.

Med den faste forbindelse over Øresund er København blevet centrum i en Øresundsregion med næsten 3 millioner indbyggere og er dermed nu Nordens største afsætningsmarked. Dette giver en lang række nye muligheder for den københavnske detailhandel, men det betyder samtidig øget konkurrence – f.eks. i Malmø, hvor der er bedre muligheder for at handle i weekenden, og rammebetingelserne ændres således for detailhandlen i kommunen.

Det er Københavns Kommunes mål at fastholde og udvikle Københavns position som overordnet butiks-, forlystelses-, og kulturcenter i Hovedstadsregionen, Øresundsregionen og Danmark.

Kommunen påvirker virksomhedernes rammevilkår i flere dimensioner. Kommunen kan være igangsætter, rådgiver og sparringspartner, kommunen er myndighed, serviceyder og kunde. Gennem en samordnet brug af disse roller, skal rammevilkårene for erhvervslivet i København i perioden 2001-2004 styrkes.

Det betyder, at erhvervspolitikken løbende skal søges samordnet med kommunens andre politikområder, boligpolitikken, miljøpolitikken, udbudspolitikken, indkøbspolitikken m.fl. Samtidig skal kommunens aktiviteter i videst muligt omfang samordnes med andre erhvervspolitiske aktørers indsats.

Kommunens indsats skal målrettes imod både små- og mellemstore virksomheder (SMV'ere) og større virksomheder.

Borgerrepræsentationen vil hvert år, efter en forudgående drøftelse i Københavns Kommunes Erhvervsråd, få forelagt en statusredegørelse for det forløbne års erhvervspolitiske indsats og forslag til handlingsplan for det følgende år. Herved sikres en dynamik i erhvervspolitikken.

Handlingsplanen rummer beskrivelse af 24 initiativer som skal søges gennemført i 2001. De 24 initiativer er opdelt i de 5 temaområder (globalisering, turisme, arbejdsmarkedspolitik, detailhandel, viden og kompetenceudvikling) samt et afsnit "Andre tiltag".

De enkelte initiativer varierer fra at være et udredningsarbejde – som f.eks. initiativ 1.B "Brancheforskydninger og ændret erhvervsstruktur" eller initiativ 2.C. "Myndighedsgodkendelse af arrangementer" - til at være større tværgående projekter – som f.eks. initiativ 3.A. "Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik" eller initiativ 5.B. "Udviklingskontrakter".

Økonomiforvaltningen har det overordnede ansvar for handlingsplanens gennemførelse og er samtidig ansvarlig for gennemførelsen af de fleste af aktiviteterne. Ved de fleste af initiativerne vil der blive tale om et tværgående samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i Københavns Kommune og repræsentanter fra virksomheder og organisationer/foreninger i Københavns Kommune. Københavns Erhvervsråd holdes løbende orienteret om status på de enkelte initiativer, og drøfter sammensætning af følgegrupper etc. under de enkelte initiativer.