Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2001.

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 19. september 2000

Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigsministeriets statsgaranteret udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Indenrigsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2001 til 502.398 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2000 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2000-2001 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne.

Indenrigsministeriet beregner det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2001 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 1998 fremskrevet til 2001 med et statsligt vækstskøn for landet som helhed på 12,5 pct. for perioden 1998-2001. Dette vækstskøn er baseret på Økonomiministeriets prognose fra maj 2000.

I budgetforslag 2001 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Økonomiministeriet ville ved udgangen af august måned justere deres vækstskøn i forhold til de skøn, der lå til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen ville opgøre deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig ville der medio september foreligge en ny prognose for befolkningstallet pr. 1. januar 2001 fra Statistisk Kontor.

De nye prognosetal, der nu foreligger giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti kan sammenfattes således:

På grundlag af den seneste befolkningsprognose, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderes kommunen foreløbigt at kunne opnå en merindtægt på 73 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti.

Merprovenuet vil fordele sig med 20 mio. kr. i 2001 og 53 mio. kr. i 2003. Merprovenuet på 20 mio. kr. vil indgå i kommunens budget med følgende fordeling:

• Merprovenu vedr. personskat og ligningsprovenu 193 mio. kr.
• Merprovenu vedr. ejendomsværdiskat 44 mio. kr.
• Mindreprovenu vedr. tilskud og udligning 217 mio. kr.

Fordelingen på de enkelte budgetposter i BF2001 fremgår af vedlagte bilag.

Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld bliver højere end Indenrigsministeriets skøn. Det medfører merindtægter på 9 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering jf. tabel 1.

I kommunens seneste prognose af 8. september 2000 for befolkningstallet pr. 1. januar 2001 er der forudsat et befolkningstal på 501.898 svarende til et befolkningstal, der er 500 indb. lavere end det statsgaranterede befolkningstal.

Det medfører en mindreindtægt på 19 mio. kr. jf. tabel 1.

Økonomiministeriets seneste skøn afviger ikke væsentligt fra det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien. Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 1998-2001 vurderes nu af Økonomiministeriet til at være 0,2 procentpoint lavere end den statsgaranterede vækst på 12,5%.

Væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har i de seneste år været større end i resten af landet jf. tabel 2.

For årene 1996-97 og 1997-98 har væksten i hovedstadsregionen været over væksten for landet som helhed. Frem til 1996-97 har væksten i Københavns Kommune nærmet sig væksten i hele landet, mens væksten fra 1997-98 lå over hele landet.

Økonomiforvaltningen vurderer, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune og hovedstadsregionen også i de kommende år vil ligge over landet som helhed. Denne vurdering deles af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, som i deres seneste opgørelser venter større vækst i Københavns Kommune og hovedstadsregionen end i resten af landet.

Endvidere vurderer Økonomiforvaltningen, at væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune over hele perioden 1998-2001 vil ligge på niveau med væksten i hovedstadsregionen. Væksten kan dog afvige i de enkelte år.

I perioden 1996-98 har væksten i Københavns Kommune og hovedstadsregionen gennemsnitligt været 0,4-0,6 procentpoint højere end hele landet. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen vurderer, at væksten i Københavns Kommune vil være ca. 1 procentpoint højere end i landet som helhed fra 1998-99.

Såfremt væksten i København og hovedstadsregionen årligt bliver 0,4 pct. point større end i landet som helhed fra 1998 til 2001 – svarende til en vækst på 1,2 procentpoint over det statsgaranterede skøn for perioden - vil det alt andet lige give Københavns Kommune et samlet merprovenu på 83 mio. kr. Heraf vil de 30 mio. kr. skyldes den højere vækst i Københavns Kommune og de 53 mio. kr. skyldes den højere vækst i hovedstadsregionen jf. tabel 1.

Væksten i udskrivningsgrundlaget er direkte eller indirekte afhængig af faktorer som udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden, antallet af skatteydere, lønindkomster m.m.

For Københavns Kommune er det bl.a. udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen, der ligger til grund for, at kommunens vækst i udskrivningsgrundlaget i perioden 1998-2001 skønnes større end i resten af landet jf. nedenfor.

Tabel 3 viser, at det årlige fald i ledigheden i København og hovedstadsregionen er større end i hele landet.

Økonomiforvaltningen vurderer, at kommunen vil opnå et merprovenu ved at selvbudgettere på 73 mio. kr., heraf 20 mio. kr. i 2001 og 53 mio. kr. i 2003.

Til grund for dette skøn ligger blandt andet de nyeste prognoser for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune og hovedstadsregionen, udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 1994-98 og udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden fra 1997-1999. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningens vurderer også en højere vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune og hovedstadsregionen end i resten af landet.

Herudover bygger vurderingen på de seneste skøn fra Statistisk Kontor over befolkningstallet pr. 1. januar 2001 og Skatte- og Registerforvaltningens skøn over udviklingen i ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier.

På den baggrund indstilles det, at Københavns Kommune vælger at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning, og at Økonomiforvaltningen indarbejder dette i indstillingen "Tekniske ændringsforslag til budgetforslaget for 2001", der forelægges Økonomiudvalget den 3. oktober.

-