Mødedato: 19.08.2020, kl. 11:00
Mødested: Schæffergården, Jægersborg Alle 166, 2820 Gentofte

Forventet regnskab pr. august 2020

Se alle bilag

Med denne indstilling præsenteres kommunens forventede regnskab pr. august 2020, herunder status på udgifter vedr. COVID-19.

Regeringen og KL har aftalt, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke må fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd. Når der korrigeres for udgifter vedr. COVID-19, viser det forventede regnskab på serviceområdet et samlet mindreforbrug på 272,6 mio. kr., hvoraf servicebufferen udgør 105,4 mio. kr. Der er indmeldt udgifter vedr. COVID-19 for 537,6 mio. kr. Hvis udgifterne til COVID-19 medregnes, viser det forventede regnskab et merforbrug på 265,0 mio. kr.

Regeringen har ophævet loftet over bruttoanlægsudgifterne i 2020. På bruttoanlæg forventes et forbrug på 3.761,9 mio.kr. Forbruget ligger hermed 361,9 mio. kr. over vedtaget budget, hvilket primært kan henføres til fremrykkede projekter. 

På overførselsområdet forventes et samlet merforbrug på 1.083,7 mio. kr. Merforbruget skyldes overordnet merudgifter på efterspørgselsstyrede overførsler og herunder primært merudgifter til a-dagpenge. Kommunen har modtaget 1.233,9 mio. kr. i midtvejsregulering af hhv. beskæftigelsestilskud og overførsler, som kan dække merforbruget på området.

Den reelle kasse kan opgøres til 1.115,3 mio. kr., efter forvaltningerne er kompenseret for udgifter til COVID-19 frem til 30. juni 2020, og der er foretaget reservation svarende til halvdelen af de forventede udgifter for resten af året. Kompensationen til forvaltningerne for merudgifter til COVID-19 sker i særskilt sag, som Økonomiudvalget behandler på samme møde som forventet regnskab pr. august.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. august 2020 tages til efterretning,
  2. at Økonomiudvalget meddeler Teknik- og Miljøudvalget, at udvalgets serviceområde ekskl. COVID-19-relaterede udgifter skal bringes i balance,
  3. at status på forventede merudgifter i forbindelse med COVID-19 tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres endvidere status på afholdte udgifter forbundet med COVID-19 i første halvår samt forventede udgifter resten af året. 

Løsning

Det forventede regnskab pr. august (augustprognosen) er baseret på forvaltningernes indberetninger, herunder de faktisk afholdte udgifter i første halvår samt forventninger til forbruget i andet halvår. I forbindelse med augustprognosen har forvaltningerne indmeldt deres forventede regnskab inkl. udgifter vedr. COVID-19. Herudover har forvaltningerne særskilt indmeldt deres faktiske udgifter i første halvår og forventede udgifter resten af året vedr. COVID-19. På baggrund af forvaltningernes indmeldinger fremgår herunder udvalgenes forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler. Endvidere fremgår opgørelse af kommunens reelle kasse samt kommunens forventede likviditet ultimo året 2020. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter og finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår forklaringer for afvigelser mellem forventet forbrug og budgettet for de enkelte udvalg.

Service
Udvalgenes forventede regnskab på service ekskl. udgifter relateret til COVID-19 udviser et forventet mindreforbrug på 272,6 mio. kr. De forventede udgifter relateret til COVID-19 udgør samlet 537,6 mio. kr. og forventet regnskab inkl. COVID-19 er således et merforbrug 265,0 mio. kr.

Tabel 1. Forventet regnskab på serviceområdet

kr.1.000

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab ekskl. COVID-19

Afvigelse ekskl. COVID-19

Forventede udgifter til COVID-19

Afvigelse inkl. COVID-19

KK i alt

27.015.819

26.743.215

272.604

537.617

-265.012

Ekskl. servicebuffer

26.910.429

27.280.831

167.214

-

-

Af aftalen mellem regeringen og KL om Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 fremgår, at regeringen vil sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Sigtepunktet for kommunernes serviceramme i regnskab 2020, og dermed Københavns Kommunes korrigerede måltal i tabel 1, er således ekskl. merudgifter til COVID-19.

I tabel 2 fremgår det forventede regnskab fordelt på udvalg, hvor der ses bort fra forvaltningernes indmeldinger af faktisk og forventet forbrug vedr. COVID-19.

Tabel 2. Forventet regnskab på serviceområdet ekskl. COVID-19

kr. 1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab ekskl. COVID-19

Afvigelse ekskl. COVID-19

Økonomiudvalget

2.144.712

1.866.177

1.801.918

64.259

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.601.880

4.645.682

4.610.455

35.227

Børne- og Ungdomsudvalget

11.018.027

11.073.181

10.988.369

84.812

Teknik- og Miljøudvalget

833.385

908.289

940.003

-31.714

Kultur- og Fritidsudvalget

1.429.898

1.477.780

1.477.780

0

Socialudvalget

5.809.891

5.897.087

5.892.007

5.080

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

1.022.729

1.013.980

1.005.230

8.750

Uden for forvaltningsinddeling

28.270

28.253

27.453

800

Servicebuffer

207.357

105.390

0

105.390

I alt

27.096.150

27.015.819

26.743.215

272.604

- Ekskl. servicebuffer

26.888.793

26.910.429

27.280.831

167.214

Anm.: Mindreforbrug angives med positivt fortegn, mens merforbrug angives med negativt fortegn.

Forventet regnskab ekskl. COVID-19 viser et samlet mindreforbrug på 272,6 mio. kr., hvoraf servicebufferen udgør 105,4 mio. kr. Det bemærkes, at servicebufferen blev nulstillet i forbindelse med overførselssagen. Opjusteringen af servicebufferen siden overførselssagen kan primært tilskrives, at Økonomiudvalgets budget er nedskrevet med 74,2 mio. kr. pga. mindreudgifter til tjenestemandspension og forsikring. Herudover sker der bl.a. reperiodiseringer af megaeventpulje samt udgifter i forbindelse med afholdelse af EM og Tour de France, som tilsammen giver 23,1 mio. kr. i ledigt servicemåltal. Hertil kommer en tilbagebetaling på 8,4 mio. kr. vedr. VEU-bidrag (Voksen Efteruddannelsesstøtte) samt en række mindre og modsatrettede budgettilpasninger i forbindelse med 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.  

Teknik- og Miljøudvalget forventer merforbrug på service på 31,7 mio. kr., som skyldes udfaldet af retssag om opkrævning af betaling for opstilling af containere mv., hvoraf det følger, at yderligere opkrævede beløb de seneste år skal tilbagebetales. Det forventes, at Teknik- og Miljøudvalgets i en særskilt sag vil anmode om et internt lån til håndtering af merforbruget.

Primært Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer mindreforbrug. Økonomiudvalgets mindreforbrug kan primært tilskrives puljen til uforudsete udgifter på service, som udgør 52,8 mio. kr. Mindreforbruget på i alt 84,8 mio. under Børne- og Ungdomsudvalget henføres til forventning om decentral opsparing på 42,0 mio. kr. og mindreforbrug på den ordinære drift på 42,8 mio. kr. Mindreforbruget under Sundheds- og Omsorgsudvalget skyldes bl.a., at der indenfor ældreområdet forventes mindreudgifter til uddannelse pga. frafald på elevområdet.

Bruttoanlæg
Regeringen og KL har indgået aftale om, at anlægsloftet for 2020 ophæves og i forlængelse heraf har Økonomiudvalget den 31. marts 2020 ophævet udvalgenes måltal i 2020. Der er i den forbindelse fremrykket projekter til 2020. Det forventede regnskab på bruttoanlæg viser et forventet forbrug på 3.761,9 mio.kr. Det forventede forbrug ligger således 361,9 mio. kr. over vedtaget budget, som udgør 3.400,0 mio. kr., hvilket skyldes de fremrykkede projekter. 

Tabel 3. Forventet regnskab på bruttoanlæg inkl. COVID-19

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

2.170.270

2.460.946

2.433.121

27.824

Sundheds- og Omsorgsudvalget

84.281

95.639

101.059

-5.420

Børne- og Ungdomsudvalget

350.365

246.253

246.253

0

Teknik- og Miljøudvalget*

621.894

767.432

767.432

0

Kultur- og Fritidsudvalget

96.852

135.877

140.222

-4.345

Socialudvalget

44.075

54.309

53.657

651

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

32.264

20.149

20.149

0

I alt

3.400.000

3.780.605

3.761.894

18.711

Anm.: Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Der forventes et mindreforbrug på bruttoanlæg ift. korrigeret budget på 18,7 mio. kr., jf. tabel 3. Mindreforbruget kan primært henføres til puljen til uforudsete udgifter på anlæg under Økonomiudvalget, som udgør 27,8 mio. kr. Hertil kommer merforbrug på samlet 9,8 mio. kr. under hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, hvoraf 7,0 mio. kr. vedrører COVID-19, jf. bilag 1.

Overførsler mv.
På styringsområdet overførsler mv. forventes et merforbrug inkl. udgifter relateret til COVID-19 på 1.083,7 mio. kr., jf. tabel 4. 

Tabel 4. Forventet regnskab på Overførsler inkl. COVID-19

kr.1.000

Vedtaget budget

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab

Afvigelse ift. korrigeret budget

Økonomiudvalget

275.921

2.033.759

2.005.508

28.251

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.956.081

1.956.081

1.959.046

-2.965

Børne- og Ungdomsudvalget

28.884

28.884

28.884

0

Teknik- og Miljøudvalget*

3.130

3.238

3.247

-10

Kultur- og Fritidsudvalget

541.381

544.350

544.350

0

Socialudvalget

146.527

147.505

159.157

-11.652

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

7.413.087

7.402.438

8.499.794

-1.097.356

I alt

10.365.012

12.116.255

13.199.987

-1.083.732

Anm.: Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede området (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Det samlede merforbrug på overførselsområdet kan primært henføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et merforbrug på 1.097,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at der på efterspørgselsstyrede overførsler forventes merudgifter for 1.169,4 mio. kr., hvoraf 904,4 mio. kr. er forventet merforbrug på a-dagpenge. Omvendt forventes mindreforbrug på 72,0 mio. kr. på efterspørgselsstyret indsat, hvilket primært hænger sammen med, at der ikke har kunnet gennemføres aktivering af ledige borgere under nedlukningen pga. COVID-19.

Merforbruget på beskæftigelsesområdet modsvares af, at kommunen modtager hhv. 924,8 mio. kr. og 309,1 mio. kr. i forbindelse med midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og overførsler, jf. 2. sag om bevillingsmæssige ændringer. I forbindelse med overførselssagen blev afsat en risikoafdækning på 130 mio. kr. af hensyn til en evt. ubalance mellem udgifterne og tilskudsudmeldingen fra staten. Idet tilskudsudmeldingen modsvarer det forventede merforbrug, tilgår risikoafdækningen kassen.

Det samlede merforbrug på området dækker desuden over, at Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 28,3 mio. kr., som henføres til pulje til håndtering af merudgifter til forsikrede ledige. Herudover forventer Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalget merforbrug på hhv. 3,0 mio. kr. og 11,7 mio. kr., jf. bilag 1.

Overførsler til personer har jf. kommunens bevillingsregler modpost på kassen. Midler svarende til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets merforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler på 1.169,4 mio. kr. samt merforbrug på 3,0 mio. kr. og 11,7 mio. kr. under hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget reserveres derfor med henblik på bevillingsmæssig håndtering i 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. Der reserveres hermed i alt 1.184,0 mio. kr. til håndtering af bruttomerforbrug på overførselsområdet. Herudover resterer puljen til stigning i forsikrede ledige under Økonomiudvalget på 28,3 mio. kr. til eventuel håndtering af yderligere merudgifter.

Reel kasse
Den reelle kasse udgjorde efter finansieringen af overførselssagen 702,5 mio. kr. Det anbefales, at den reelle kasse løbende udgør mindst 700 mio. kr. Den reelle kasse opgøres pr. august til 1.266,2 mio. kr. I tabel 5 fremgår årsagerne til opjusteringen af reel kasse siden overførselssagen.  

Tabel 5. Opgørelse af reel kasse pr. august

Mio. kr.

Kasseeffekt

Reel kasse efter overførselssagen

702,5

Annullering af risikoafdækning vedr. merudgifter på overførsler

afsat i overførselssagen

130,0

Efterregulering af beskæftigelsestilskud i 2019

122,6

Nedjustering af budget til tjenestemandspension pga. forventet

mindreforbrug (på tværs af service og overførsler)

76,2

Lavere modregning i statstilskud i 2020 vedr. parkering i 2019

som følge af udligningsreform

51,4

Overskydende midler ifm. statslig kompensation for merudgifter

på overførselsområdet

50,0

Overskydende midler ifm. udmøntning af DUT og andre regulering

48,4

Annullering af pulje til håndtering af demografiregulering af

kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

28,2

Øvrige sager

56,9

I alt

1.266,2

Håndtering af afholdte COVID-19-udgifter

-43,5

Reservation svarende til halvdelen af de forventede COVID-19-

udgifter resten af året

-107,4

I alt efter COVID-19

1.115,3

Håndtering af merudgifter vedr. COVID-19
I særskilt indstilling om håndtering af merudgifter vedr. COVID-19 indstilles det, at udvalgenes COVID-19-nettomerudgifter på service og anlæg indtil den 30. juni 2020 håndteres. Med indstillingen reserveres også midler i den reelle kasse svarende til halvdelen af forvaltningernes forventede COVID-19-udgifter resten af året. På tværs af service og anlæg udgør forvaltningernes afholdte udgifter til COVID-19 323,6 mio. kr., mens de forventede udgifter resten af året udgør 221,0 mio. kr.

Merforbrug for 50,3 mio. kr. vedrører indtægtstab på parkering. Indtægtstabet medfører et tilsvarende fald i afregningen med staten i 2021. Herudover udgør kommunens andel af statens kompensation til COVID-19-udgifter indtil den 10. maj 2020 147,0 mio. kr., mens puljen til uforudsete udgifter udgør 80,6 mio. kr. Det foreslås, at merudgifterne i første halvår finansieres af disse elementer, samt at mindreudgifter i det ordinære regnskab, som er tilført den reelle kasse, anvendes til at finansiere de resterende 43,5 mio. kr.

Finansieringsbehovet i forhold til de forventede udgifter resten af året udgør 214,9 mio. kr. KL og Regeringen vil ultimo 2020 gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes udgifter til COVID-19 i 2020. Af hensyn til usikkerhed om udgiftsskønnet vedrørende COVID-19, om resultatet af kommunens ordinære regnskab samt om størrelse af en evt. statslig kompensation af udgifter resten af året reserveres yderligere 107,4 mio. kr. svarende til halvdelen af de forventede udgifter resten af året.

Tabel 6. Håndtering af kommunens faktiske og forventede COVID-19-udgifter

Mio. kr.

Faktiske COVID-19-

udgifter

indtil 30. juni 2020

Forventede COVID-19-

udgifter

resten af året

COVID-19-

udgifter i alt

Service

322,6

215,1

537,6

Anlæg

1,1

5,9

7,0

Merforbrug i alt

323,6

221,0

544,6

Tab i parkeringsindtægter, som ikke

kræver finansiering

-44,2

-6,1

-50,3

Kompensation fra staten

-147,0

0,0

-147,0

Finansiering via puljen til uforudsete

udgifter (service og anlæg)

-80,6

0,0

-80,6

Tidligere udmøntning fra puljen til uforudsete udgifter til håndtering af COVID-19

(BR 26. marts 2020)

-8,4

0,0

-8,4

Resterende finansieringsbehov

43,5

214,9

258,3

Træk på reel kasse

-43,5

-107,4

-150,9

Der trækkes således i alt 150,9 mio. kr. på reel kasse vedr. afholdte og forventede COVID-19-udgifter på service og anlæg. Reel kasse udgør herefter 1.115,3 mio. kr. I bilag 2 fremgår udspecificeret opgørelse af reel kasse, hvor håndtering af udgifter til COVID-19-udgifter er indregnet. 

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2020 på 11,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2019 på 11,1 mia. kr. Der forventes bl.a. en positiv påvirkning af likviditeten som følge af, at der i Budget 2020 er afsat midler til en pulje til genopretning af vejinfrastruktur og grundkapitalindskud i almene boliger. Da midlerne først anvendes senere, medfører det alt andet lige en stigning. I modsat retning tæller beslutninger ifm. COVID-19 om udskydelse af betaling af dækningsafgift for erhvervsejendomme samt fremrykning af anlægsinvesteringer. Desuden vil indbetaling af kommunens indefrosne feriepenge reducere likviditeten med ca. 2 mia. kr.

Videre proces

KL og Regeringen vil ultimo 2020 gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes udgifter til COVID-19 i 2020. I forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober forelægges Økonomiudvalget status på afholdte udgifter vedr. COVID-19 i tredje kvartal samt forventninger til udgifterne i fjerde kvartal. 




Søren Hartmann Hede                                        / Mads Grønvall

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 4: Forventet regnskab pr. august 2020 (2020-0184353)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2020

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top