Forventet regnskab pr. august 2020

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. august 2020 tages til efterretning,
2. at Økonomiudvalget meddeler Teknik- og Miljøudvalget, at udvalgets serviceområde ekskl. COVID-19-relaterede udgifter skal bringes i balance,
3. at status på forventede merudgifter i forbindelse med COVID-19 tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har med budgetopfølgningscirkulæret opstillet krav og retningslinjer til budgetopfølgningen i Københavns Kommune. Forvaltningerne indberetter på den baggrund tre gange årligt forventet regnskab til Økonomiforvaltningen, som forelægger en samlet regnskabsprognose for Økonomiudvalget. Med indstillingen gøres endvidere status på afholdte udgifter forbundet med COVID-19 i første halvår samt forventede udgifter resten af året. 

Løsning

Det forventede regnskab pr. august (augustprognosen) er baseret på forvaltningernes indberetninger, herunder de faktisk afholdte udgifter i første halvår samt forventninger til forbruget i andet halvår. I forbindelse med augustprognosen har forvaltningerne indmeldt deres forventede regnskab inkl. udgifter vedr. COVID-19. Herudover har forvaltningerne særskilt indmeldt deres faktiske udgifter i første halvår og forventede udgifter resten af året vedr. COVID-19. På baggrund af forvaltningernes indmeldinger fremgår herunder udvalgenes forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler. Endvidere fremgår opgørelse af kommunens reelle kasse samt kommunens forventede likviditet ultimo året 2020. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter og finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår forklaringer for afvigelser mellem forventet forbrug og budgettet for de enkelte udvalg.

Service
Udvalgenes forventede regnskab på service ekskl. udgifter relateret til COVID-19 udviser et forventet mindreforbrug på 272,6 mio. kr. De forventede udgifter relateret til COVID-19 udgør samlet 537,6 mio. kr. og forventet regnskab inkl. COVID-19 er således et merforbrug 265,0 mio. kr.

Tabel 1. Forventet regnskab på serviceområdet

Af aftalen mellem regeringen og KL om Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 fremgår, at regeringen vil sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Sigtepunktet for kommunernes serviceramme i regnskab 2020, og dermed Københavns Kommunes korrigerede måltal i tabel 1, er således ekskl. merudgifter til COVID-19.

I tabel 2 fremgår det forventede regnskab fordelt på udvalg, hvor der ses bort fra forvaltningernes indmeldinger af faktisk og forventet forbrug vedr. COVID-19.

Tabel 2. Forventet regnskab på serviceområdet ekskl. COVID-19

Anm.: Mindreforbrug angives med positivt fortegn, mens merforbrug angives med negativt fortegn.

Forventet regnskab ekskl. COVID-19 viser et samlet mindreforbrug på 272,6 mio. kr., hvoraf servicebufferen udgør 105,4 mio. kr. Det bemærkes, at servicebufferen blev nulstillet i forbindelse med overførselssagen. Opjusteringen af servicebufferen siden overførselssagen kan primært tilskrives, at Økonomiudvalgets budget er nedskrevet med 74,2 mio. kr. pga. mindreudgifter til tjenestemandspension og forsikring. Herudover sker der bl.a. reperiodiseringer af megaeventpulje samt udgifter i forbindelse med afholdelse af EM og Tour de France, som tilsammen giver 23,1 mio. kr. i ledigt servicemåltal. Hertil kommer en tilbagebetaling på 8,4 mio. kr. vedr. VEU-bidrag (Voksen Efteruddannelsesstøtte) samt en række mindre og modsatrettede budgettilpasninger i forbindelse med 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.  

Teknik- og Miljøudvalget forventer merforbrug på service på 31,7 mio. kr., som skyldes udfaldet af retssag om opkrævning af betaling for opstilling af containere mv., hvoraf det følger, at yderligere opkrævede beløb de seneste år skal tilbagebetales. Det forventes, at Teknik- og Miljøudvalgets i en særskilt sag vil anmode om et internt lån til håndtering af merforbruget.

Primært Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer mindreforbrug. Økonomiudvalgets mindreforbrug kan primært tilskrives puljen til uforudsete udgifter på service, som udgør 52,8 mio. kr. Mindreforbruget på i alt 84,8 mio. under Børne- og Ungdomsudvalget henføres til forventning om decentral opsparing på 42,0 mio. kr. og mindreforbrug på den ordinære drift på 42,8 mio. kr. Mindreforbruget under Sundheds- og Omsorgsudvalget skyldes bl.a., at der indenfor ældreområdet forventes mindreudgifter til uddannelse pga. frafald på elevområdet.

Bruttoanlæg
Regeringen og KL har indgået aftale om, at anlægsloftet for 2020 ophæves og i forlængelse heraf har Økonomiudvalget den 31. marts 2020 ophævet udvalgenes måltal i 2020. Der er i den forbindelse fremrykket projekter til 2020. Det forventede regnskab på bruttoanlæg viser et forventet forbrug på 3.761,9 mio.kr. Det forventede forbrug ligger således 361,9 mio. kr. over vedtaget budget, som udgør 3.400,0 mio. kr., hvilket skyldes de fremrykkede projekter. 

Tabel 3. Forventet regnskab på bruttoanlæg inkl. COVID-19

Anm.: Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Der forventes et mindreforbrug på bruttoanlæg ift. korrigeret budget på 18,7 mio. kr., jf. tabel 3. Mindreforbruget kan primært henføres til puljen til uforudsete udgifter på anlæg under Økonomiudvalget, som udgør 27,8 mio. kr. Hertil kommer merforbrug på samlet 9,8 mio. kr. under hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, hvoraf 7,0 mio. kr. vedrører COVID-19, jf. bilag 1.

Overførsler mv.
På styringsområdet overførsler mv. forventes et merforbrug inkl. udgifter relateret til COVID-19 på 1.083,7 mio. kr., jf. tabel 4. 

Tabel 4. Forventet regnskab på Overførsler inkl. COVID-19

Anm.: Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede området (Hovedkonto 1) under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Det samlede merforbrug på overførselsområdet kan primært henføres til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et merforbrug på 1.097,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at der på efterspørgselsstyrede overførsler forventes merudgifter for 1.169,4 mio. kr., hvoraf 904,4 mio. kr. er forventet merforbrug på a-dagpenge. Omvendt forventes mindreforbrug på 72,0 mio. kr. på efterspørgselsstyret indsat, hvilket primært hænger sammen med, at der ikke har kunnet gennemføres aktivering af ledige borgere under nedlukningen pga. COVID-19.

Merforbruget på beskæftigelsesområdet modsvares af, at kommunen modtager hhv. 924,8 mio. kr. og 309,1 mio. kr. i forbindelse med midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud og overførsler, jf. 2. sag om bevillingsmæssige ændringer. I forbindelse med overførselssagen blev afsat en risikoafdækning på 130 mio. kr. af hensyn til en evt. ubalance mellem udgifterne og tilskudsudmeldingen fra staten. Idet tilskudsudmeldingen modsvarer det forventede merforbrug, tilgår risikoafdækningen kassen.

Det samlede merforbrug på området dækker desuden over, at Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 28,3 mio. kr., som henføres til pulje til håndtering af merudgifter til forsikrede ledige. Herudover forventer Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalget merforbrug på hhv. 3,0 mio. kr. og 11,7 mio. kr., jf. bilag 1.

Overførsler til personer har jf. kommunens bevillingsregler modpost på kassen. Midler svarende til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets merforbrug på efterspørgselsstyrede overførsler på 1.169,4 mio. kr. samt merforbrug på 3,0 mio. kr. og 11,7 mio. kr. under hhv. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget reserveres derfor med henblik på bevillingsmæssig håndtering i 3. sag om bevillingsmæssige ændringer. Der reserveres hermed i alt 1.184,0 mio. kr. til håndtering af bruttomerforbrug på overførselsområdet. Herudover resterer puljen til stigning i forsikrede ledige under Økonomiudvalget på 28,3 mio. kr. til eventuel håndtering af yderligere merudgifter.

Reel kasse
Den reelle kasse udgjorde efter finansieringen af overførselssagen 702,5 mio. kr. Det anbefales, at den reelle kasse løbende udgør mindst 700 mio. kr. Den reelle kasse opgøres pr. august til 1.266,2 mio. kr. I tabel 5 fremgår årsagerne til opjusteringen af reel kasse siden overførselssagen.  

Tabel 5. Opgørelse af reel kasse pr. august

Håndtering af merudgifter vedr. COVID-19
I særskilt indstilling om håndtering af merudgifter vedr. COVID-19 indstilles det, at udvalgenes COVID-19-nettomerudgifter på service og anlæg indtil den 30. juni 2020 håndteres. Med indstillingen reserveres også midler i den reelle kasse svarende til halvdelen af forvaltningernes forventede COVID-19-udgifter resten af året. På tværs af service og anlæg udgør forvaltningernes afholdte udgifter til COVID-19 323,6 mio. kr., mens de forventede udgifter resten af året udgør 221,0 mio. kr.

Merforbrug for 50,3 mio. kr. vedrører indtægtstab på parkering. Indtægtstabet medfører et tilsvarende fald i afregningen med staten i 2021. Herudover udgør kommunens andel af statens kompensation til COVID-19-udgifter indtil den 10. maj 2020 147,0 mio. kr., mens puljen til uforudsete udgifter udgør 80,6 mio. kr. Det foreslås, at merudgifterne i første halvår finansieres af disse elementer, samt at mindreudgifter i det ordinære regnskab, som er tilført den reelle kasse, anvendes til at finansiere de resterende 43,5 mio. kr.

Finansieringsbehovet i forhold til de forventede udgifter resten af året udgør 214,9 mio. kr. KL og Regeringen vil ultimo 2020 gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes udgifter til COVID-19 i 2020. Af hensyn til usikkerhed om udgiftsskønnet vedrørende COVID-19, om resultatet af kommunens ordinære regnskab samt om størrelse af en evt. statslig kompensation af udgifter resten af året reserveres yderligere 107,4 mio. kr. svarende til halvdelen af de forventede udgifter resten af året.

Tabel 6. Håndtering af kommunens faktiske og forventede COVID-19-udgifter

Der trækkes således i alt 150,9 mio. kr. på reel kasse vedr. afholdte og forventede COVID-19-udgifter på service og anlæg. Reel kasse udgør herefter 1.115,3 mio. kr. I bilag 2 fremgår udspecificeret opgørelse af reel kasse, hvor håndtering af udgifter til COVID-19-udgifter er indregnet. 

Likviditet
Der forventes en likviditet ultimo 2020 på 11,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til likviditeten ultimo 2019 på 11,1 mia. kr. Der forventes bl.a. en positiv påvirkning af likviditeten som følge af, at der i Budget 2020 er afsat midler til en pulje til genopretning af vejinfrastruktur og grundkapitalindskud i almene boliger. Da midlerne først anvendes senere, medfører det alt andet lige en stigning. I modsat retning tæller beslutninger ifm. COVID-19 om udskydelse af betaling af dækningsafgift for erhvervsejendomme samt fremrykning af anlægsinvesteringer. Desuden vil indbetaling af kommunens indefrosne feriepenge reducere likviditeten med ca. 2 mia. kr.

Videre proces

KL og Regeringen vil ultimo 2020 gennemføre opfølgende drøftelser om eventuel yderligere håndtering af kommunernes udgifter til COVID-19 i 2020. I forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober forelægges Økonomiudvalget status på afholdte udgifter vedr. COVID-19 i tredje kvartal samt forventninger til udgifterne i fjerde kvartal.