Årlig status på Sikker By programmets mål samt afrapportering på effekt og evidens

Se alle bilag

Økonomiudvalget forelægges den årlige status på Sikker By programmets mål samt afrapportering på og rangering af effekt og evidens for udvalgte Sikker By-indsatser.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

at status for Sikker By programmet (bilag 1) tages til efterretning,
at afrapportering på effekt og evidens med rangering af udvalgte Sikker By indsatser jf. løsningsafsnittet og bilag 1-4 tages til efterretning.

Problemstilling

Status på Sikker By programmet
Sikker By udarbejder årligt forud for budgetforhandlingerne et samlet notat til Økonomiudvalget med status på Sikker By programmets effektmål. Notatet opsummerer også årets afrapportering på effekt og evidens jf. nedenfor.

Afrapportering på effekt og evidens
Styregruppen for Sikker By skal i lighed med foregående år forelægge Økonomiudvalget en rangering af udvalgte Sikker By-indsatser. Rangeringen tager udgangspunkt i indsatsernes målopfyldelse og anvendelse af evidensbaserede metoder og er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Sikker By/Økonomiforvaltningen og de enkelte indsatser, med inddragelse af centralforvaltningerne. Bilag 2 indeholder en oversigt over de indsatser, der indgår i rangeringen, med angivelse af, hvem der har deltaget i rangeringsarbejdet.

Det er kun indsatser, der arbejder kvalificeret med at følge op på egne effekter og samtidig har et kriminalpræventivt eller tryghedsskabende formål, der relevant kan indgå i effektarbejdet. Hver enkelt forvaltning vurderer årligt, hvilke indsatser, der kan indgå, og hvilke indsatser, der er ’godt på vej’. Sikker By-indsatser, der søger genbevilling i årets budgetforhandlinger, skal dog altid afrapportere på effekt og evidens for at sikre et kvalificeret udgangspunkt for den politiske prioritering.

Økonomiudvalget forelægges endvidere 5. afrapportering på indsatser i Sikker By effektmodellen (bilag 4), der er en del af vidensgrundlaget for rangeringen.

Resultatberetning
Sikker By har med input fra forvaltningerne udarbejdet en resultatberetning (bilag 6), der skal skabe overblik over relevant viden om den aktuelle situation i København i forhold til kriminalitet og tryghed. Resultatberetningen omfatter også hvor muligt og relevant status på den helt tidlige forebyggelse i kernedriften, der jf. forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer har relevans for udviklingen i tryghed og sikkerhed på sigt. Resultatberetningen supplerer dermed den viden, som indgår i opfølgningen på Sikker By-målsætningerne.

Det er første år, resultatberetningen udarbejdes, og det foreslås, at den fremover udarbejdes årligt og løbende udvides efter relevans og behov.

Løsning

Status på Sikker By programmet
Målsætningerne for Sikker By programmet gælder for perioden 2014-2017. Nedenfor opsummeres status, som findes uddybet i bilag 1.

Effektmål 1: Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten.
I 2014 følte 18 % af københavnerne sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Frem mod 2017 skal denne andel falde kontinuerligt og med mindst 1 procentpoint om året, så den i 2017 ikke overstiger 15 %.

I 2015 følte 18 % af københavnerne sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften- og nattetimerne. Målsætningen for 2015 er dermed ikke nået.

Effektmål 2: Færre utrygge lokalområder i København
I 2014 følte 7,1 % af københavnere sig utrygge i deres nabolag. I 3 ud af de 12 bydele følte mere end 10 % af beboerne sig utrygge. I 2015 skal andelen af utrygge borgere være faldet i alle bydele, og i ingen bydele må den overstige 10 %.

Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 viser, at der i 2014 fortsat var 3 bydele, hvor andelen af utrygge beboere oversteg 10 %, Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum. Det er de samme bydele, der i 2013 havde mere end 10 % utrygge beboere.

I 2 bydele er andelen af utrygge steget, Indre By/Christianshavn og Valby. I 4 bydele, Bispebjerg, Nørrebro, Vesterbro/Kgs. Enghave og Vanløse er andelen på niveau med Tryghedsindeks 2014 (som måler på 2013). ’På niveau’ er her defineret som en udvikling på mindre end 0,5 procentpoint, mens det defineres som stigning/fald, hvis udviklingen er mere end 0,5 procentpoint.

Målsætningen er dermed ikke opnået.

Effektmål 3: Færre kommunale institutioner eller serviceydelser holder lukket som følge af uro i et område
I 2013 var der i Københavns Kommune 283 ikke-planlagte lukkedage fordelt på 9 kommunale institutioner/services. Frem mod 2017 skal der årligt ske et fald i både antallet af ikke-planlagte lukkedage og antallet af institutioner/services, der har holdt lukket som følge af uro i et område. I 2017 skal begge dele være reduceret med 33 % sammenlignet med 2013. Når institutioner/services lukker ned, skal der inden for 3 arbejdsdage været udarbejdet en handleplan for genåbning eller etablering af et alternativt tilbud til målgruppen.

Det bemærkes, at der med 'afbrud i service' menes, at der er en del af en ydelse, som ikke har kunnet gennemføres, men at ydelsen i øvrigt har fungeret. Eksempelvis at nedlukningen kun har berørt den ubemandede del af åbningstiden på biblioteket.

Målsætningen om et årligt fald i lukkedage er opnået, mens der ikke er sket et fald i antallet af institutioner/services, der har holdt lukket. Antallet af dage med afbrud i services er steget markant, men indgår ikke i succeskriteriet. Stigningen skyldes, at der har været afbrud i selvbetjent åbningstid 207 gange på et enkelt bibliotek. Derfor er det totale antal lukkedage/serviceafbrud steget lidt i 2014.

Ud af de 9 institutioner eller services, der har holdt lukket eller været afbrudt i 2014, er der i 7 af tilfældene blevet udarbejdet en handleplan, og 6 af disse har haft et alternativt tilbud til målgruppen. 2 institutioner har ikke udarbejdet en handleplan. Det drejede sig om lukning af to bemandede legepladser i henholdsvis 1 og 3 dage.

Antal/år	2013	2014
Lukkedage	283	116
Dage med afbrud i services	37	216
Samlet antal lukkedage/serviceafbrud	320	332
Antal institutioner/services med lukkedage	9	9

Lukninger pga. sygdom eller uvejr indgår ikke i opgørelsen.

Sikker By har med input fra samtlige forvaltninger udarbejdet et best practise-katalog, der opsamler gode eksempler på forebyggelse af lukninger og målrettet arbejde med at sikre medarbejdertryghed og stabil drift i kommunen.

Effektmål 4: Mindre ungdomskriminalitet

Vores mål er, at ungdomskriminaliteten i kommunen skal reduceres, særligt den alvorlige og personfarlige kriminalitet. I 2013 var andelen af unge mellem 15 og 25 år i Københavns Kommune, der blev sigtet for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet 1,1 %.

Andelen af københavnske unge, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet har ligget stabilt omkring 1,1 pct. siden 2011. I 2014 er andelen dog steget til 1,3 pct. Målet om et fald i ungdomskriminaliteten er dermed ikke nået.

Effektmål 5: Færre rocker- og bandemedlemmer i København

Vi arbejder for at hindre tilgangen til rocker- og bandegrupperinger og hjælpe de medlemmer, der ønsker det, ud af miljøet. Københavns Politi registrer som led i Pinpoint-indsatsen på Indre Nørrebro antallet af personer med relation til bandemiljøet på Indre Nørrebro i en bandelog. I 2017 skal antallet af personer i bandeloggen for Indre Nørrebro være faldet i forhold til 2014.

Antallet af personer i bandeloggen er faldet med 25 % fra 2014 til 2015. Pr. 31. marts 2014 var der således 165 personer i bandeloggen for Indre Nørrebro. Pr. 31. marts 2015 var tallet faldet til 124 personer. Målet for 2015 er dermed nået, da der er sket en reduktion.

Afrapportering på effekt og evidens
I bilag 2 ses en oversigt over Sikker By rangeringen 2015. Rangeringen er uddybet i bilag 3, mens aktiviteternes målopfyldelse uddybes i bilag 4. Sidst i bilag 3 fremgår en række opmærksomhedspunkter og metodiske forbehold i forhold til rangeringsarbejdet.

Frem mod budgetforhandlingerne for 2017 udarbejder styregruppen for Sikker By en fornyet rangering af Sikker By indsatser. Formålet med rangeringsarbejdet er at sikre størst mulig kriminalpræventiv og tryghedsskabende effekt af Københavns Kommunes Sikker By-indsatser. Rangeringsarbejdet understøtter dette formål ved at sikre videndeling om effekter på tværs af Sikker By-arbejdet og fastholde fokus på, hvad der virker i de enkelte indsatser. Dette gøres i praksis ved, at rangeringen udarbejdes i tæt dialog mellem Sikker By, de ansvarlige forvaltninger og de enkelte indsatser. Indsatserne opstiller selv relevante mål, Sikker By bistår, hvis dette ønskes, ligesom indsatserne sammen med Sikker By vurderer, i hvilken grad der er evidens bag de anvendte metoder og fokusområder. Der arbejdes løbende på at forenkle effektafrapporteringsarbejdet og sikre, at det giver mening for de deltagende indsatser.

Det er en central prioritering i Sikker By effektarbejdet, at rangeringen, som er målrettet Økonomiudvalget, også skal understøtte forvaltningernes lokale arbejde med at indlejre perspektiverne i effektbaseret ledelse og udvikling i de enkelte aktiviteter.

Resultatberetning
Resultatberetningen findes i bilag 6, herunder både de indikatorer, hvor Sikker By har modtaget data og de indikatorer, hvor Sikker By ikke aktuelt har konkret data, men som det vil være relevant at indhente data på frem mod næste resultatberetning.

Følgende er eksempler fra årets resultatberetning:

- I 2014 var der i to nærområder gentagne gange uro og chikane forvoldt af unge under 18 - mod 4 områder i 2013.
- Antallet af SSP-enkeltsager (individsager(børn og unge), der vedrører (risiko for) kriminel adfærd, og som kræver koordinering på tværs af forvaltningerne og med politiet) er steget fra 905 i 2013 til 1269 i 2014. SSP vurderer, at stigningen primært skyldes, at målgruppen for enkeltsagskonceptet er udvidet med de 16- og 17-årige. Der er flest enkeltsager i Brønshøj/Husum, Tingbjerg og Bispebjerg.
- SSP-beredskabet, som igangsættes ved voldsomme hændelser eller akutte uroligheder, som vedrører børn og unge, blev i 2014 igangsat 6 gange mod 9 gange i 2013.
- I 2014 blev 71 københavnske unge under 18 fremstillet i dommervagten sigtet for alvorlig kriminalitet. Det er et fald fra 109 i 2013.

Videreudvikling af effektarbejdet
Bilag 5 indeholder status på de enkelte udviklingsspor i effektarbejdet. En af udfordringerne med det nuværende scoringsværktøj er, at innovative og koordinerende indsatser ikke kan score særligt højt – heller ikke selvom der kan være en kvalificeret formodning om, at de er effektfulde. Det skyldes, at der for de innovative indsatsers vedkommende endnu ikke er etableret evidens, og at det er vanskeligt at effektmåle koordinering, som desuden er underbelyst forskningsmæssigt. For at imødekomme denne udfordring, er Sikker By gået i dialog med professor Jacob Torfing om at udvikle et redskab til en styrket vurdering af effekten af henholdsvis innovation og samarbejde/koordinering. Det Kriminalpræventive Råd har givet tilsagn om at støtte udviklingsarbejdet med 300 t. kr. Der igangsættes i første omgang en pilotfase, hvor foreløbigt 18+-centrene og partnerskaberne på Amager og i Tingbjerg-Husum har tilkendegivet interesse for at deltage.