Lighedsudredning for Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen behandlede den 30. april 2015 et medlemsforslag fra Socialistisk Folkeparti om en lighedsudredning for Københavns Kommune. Medlemsforslaget samt ændringsforslag blev udvalgshenvist til Økonomiudvalget.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiforvaltningen udarbejder en lighedsudredning med fokus på indkomstudvikling og uddannelse jf. løsningsafsnittet.

Medlemsforslaget stiller forslag om at gennemføre en udredning af udviklingen i den økonomiske ulighed i Københavns Kommune med fokus på indkomstulighed, ulighed i formue, ulighed i boligforhold samt udviklingen i den kommunale lønstruktur set i et lighedsperspektiv. Medlemsforslaget stiller endvidere forslag om, at forvaltningen kommer med konkrete forslag til tiltag, der kan mindske den økonomiske ulighed i København på både kort og mellemlang sigt.

I forbindelse med behandlingen i Borgerrepræsentationen blev der fremsat to ændringsforslag af Det Konservative Folkeparti. Det første var, at alle mål for lighed gennemregnes for en estimeret livstidsindkomst. Det andet var, at det undersøges, hvad det betyder for den relative velstand mellem middelklassen og de rigeste, at grundskylden stiger.  

Borgerrepræsentationen henviste medlemsforslaget til Økonomiudvalget.

I det nedenstående redegøres der for, hvilke analyser det, ud fra datatilgængelighed mv., er muligt at gennemføre i forhold til medlemsforslaget og de stillede ændringsforslag.
Heraf fremgår det, at Økonomiforvaltningen vurderer, at lighedsudredningen bør afgrænses til at fokusere på udviklingen i den økonomiske ulighed i Københavns Kommune baseret på indkomstudviklingen. Medlemsforslaget stiller forslag om at gennemføre en udredning med fokus på ulighed i formueforhold samt en udredning med fokus på ulighed i boligforhold. Pga. de nuværende begrænsninger i data er det Økonomiforvaltningens vurdering, at udbyttet af sådanne analyser af ulighed i formuer og boligforhold vil være meget begrænset. Medlemsforslaget indebærer også, at Økonomiforvaltningen skal komme med konkrete forslag til tiltag, der kan mindske den økonomiske ulighed i København på både kort og mellemlangt sigt. Det er meget komplekse problemstillinger, som det er vanskeligt at afdække, og som kræver, at der opstilles en række hypotetiske forudsætninger for hvert forslag. Derfor anbefales det, at Økonomiforvaltningen ikke gennemfører beregninger heraf. Til gengæld anbefaler Økonomiforvaltningen, at udredningen også omhandler uddannelse.

Indkomstfordeling

Med udgangspunkt i eksisterende data er det muligt at belyse den økonomiske ulighed i københavnernes indkomster. Dette kan gøres ved beregning af ginikoefficienter, som er udtryk for, hvor stor afstanden i indkomstfordelingen er fra en fuldstændig ligelig fordeling. Det er desuden muligt at belyse uligheden ved hjælp af såkaldte decilgrupper, som viser gennemsnitsindkomsterne for befolkningen i ti lige store grupper, opdelt efter indkomstniveau.

Alle indkomstanalyserne kan baseres på den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. et indkomstbegreb, hvor der tages højde for familiestørrelse, hvormed det er muligt at foretage direkte sammenligninger af indkomsterne mellem forskellige aldersgrupper og familietyper. I indkomstbegrebet er der endvidere fratrukket skatter og tillagt offentlige ydelser som børneydelse, boligydelse o.l.

Analysen kan laves for perioden 2000 til 2013 og kan opdeles på bydele til belysning af den geografiske ulighed, aldersklasser, familietype, boligens ejerforhold, beskæftigelse, uddannelse mv. Ved hjælp af ginikoefficienter og eksempelvis decilgrupper belyses udviklingen i uligheden inden for forskellige befolkningsgrupper og geografiske områder, og ved hjælp af gennemsnits- og medianindkomster belyses udviklingen i uligheden imellem grupperne og de geografiske områder.

Det Konservative Folkeparti stillede et ændringsforslag til medlemsforslaget om, at alle mål gennemregnes for en estimeret livstidsindkomst. Det er yderst kompliceret at estimere livstidsindkomster, og beregninger heraf er baseret på en række forudsætninger, hvorfor det vil kræve opstilling af adskillige scenarier med eksempelvis forskellige tilbagetrækningsaldre o.l. for forskellige grupper baseret på uddannelse mv. Det anbefales derfor, at der udelukkende beregnes på faktiske og pristalsregulerede indkomster.

I medlemsforslaget ønskes en sammenligning af den økonomiske ulighed i Københavns Kommune med resten af landet. Danmarks Statistik udgiver én gang årligt en publikation om indkomster, som indeholder et afsnit om indkomstfordelinger og udviklingen heri, herunder Lorenzkurver (grafisk fremstilling af den faktiske fordeling af, f.eks. indkomst, der bruges til udregning af ginikoefficienten), ginikoefficienter og decilgrupper. Det er derfor muligt at sammenligne udviklingen i uligheden i København med udviklingen i uligheden i landet som helhed. Dog begrænser opdelingen i denne analyse sig til nogle få parametre såsom alder, familietype og socioøkonomisk gruppe (lønmodtagere/selvstændige), hvorfor det ikke er muligt at lave en mere tilbundsgående sammenligning med udviklingen på landsplan. En sammenligning med udviklingen i uligheden i hovedstadsområdet er muligt, men vil kræve tilkøb af data.

Formuefordeling
Medlemsforslaget stiller endvidere forslag om at gennemføre en udredning med fokus på ulighed i formueforhold. Pga. de nuværende begrænsninger i data er det Økonomiforvaltningens vurdering, at udbyttet af en analyse af ulighed i formuer vil være meget begrænset.

På sigt vil det være muligt at foretage en mere fyldestgørende analyse af formuefordelingen på forskellige socioøkonomiske og demografiske grupper samt på forskellige geografiske områder.

Generelt er de historiske formueoplysningerne i Danmark, og dermed også for københavnerne, meget mangelfulde. Dette er specielt tilfældet på aktivsiden, hvor der mangler oplysninger om værdi af andelsboliger, pensionsformuer, værdi af biler, både o.l.  

Københavns Kommune har oplysninger om bankindeståender, prioritets- og bankgæld (hvor gælden til andelsboliger indgår, men ikke som særskilt post), kursværdi af danske aktier i depot samt kontant ejendomsværdi. Der findes dog kun oplysninger om kontant ejendomsværdi for ejerboliger og som nævnt ikke andelsboliger, der udgør en tredjedel af boligmassen i København.

I første halvdel af 2016 forventes der at foreligge et forbedret datagrundlag for formuer vedr. år 2014, idet værdien af andelsboliger og den særskilte gæld til andelsboliger kan beregnes. Derudover vil der være oplysninger om pensionsformuer samt værdien af biler, både mm. Formuerne kan dog ikke beregnes med tilbagevirkende kraft, dvs. at der kun kan beregnes formuer på det forbedrede datagrundlagt for 2014 og fremefter.  

En sammenligning med hele landet og hovedstadsområdet vil kræve tilkøb af data og vil indeholde de samme begrænsninger, som beskrevet ovenfor.

Boligforhold og prisudvikling
Medlemsforslaget stiller endvidere forslag om at gennemføre en udredning med fokus på ulighed i boligforhold. Pga. de nuværende begrænsninger i data er det Økonomiforvaltningens vurdering, at udbyttet af en analyse af ulighed i boligforhold vil være meget begrænset.

Københavns Kommune har ikke adgang til registre over boligpriser, men data på et overordnet niveau kan hentes fra Realkreditrådets databank. Her dækker statistikken dog kun over ejerboliger og ikke andelsboliger, der som nævnt udgør en tredjedel af boligmassen i København. Dette vanskeliggør samtidig en sammenligning med andre lande og byer. Med hensyn til husleje foreligger der kun meget begrænsede oplysninger, ud over for den almene sektor i Københavns Kommune for perioden 2013-2014. Der eksisterer ikke et samlet register med husleje i privat udlejning.

Det er ikke muligt for Økonomiforvaltningen at lave en analyse af boligprisernes indflydelse på uligheden, og dette vil derfor i givet fald begrænse sig til et litteraturstudie.

Den kommunale lønudvikling
Medlemsforslaget stiller forslag om at gennemføre en udredning af den kommunale lønudvikling i et lighedsperspektiv.

I 2014 udarbejdede Økonomiforvaltningen en sådan analyse for perioden 2008 til 2013, hvor bl.a. lønudviklingen og forskellene på køn, faggrupper, forvaltninger og funktioner blev belyst. Analysen blev formidlet til Københavns Kommunes centrale ligestillingsudvalg. 

Derudover er Økonomiudvalget den 23. september 2014 blevet forelagt det foreløbige resultat af en analyse af lønforholdene for ledere og AC´ere, herunder special- og chefkonsulenter, som sammenlignes med øvrige 6-byer (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense og Randers) samt Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Rødovre. 

Forslag til tiltag, der kan mindske den økonomiske ulighed
Medlemsforslaget indebærer også, at Økonomiforvaltningen skal komme med konkrete forslag til tiltag, der kan mindske den økonomiske ulighed i København på både kort og mellemlangt sigt. I medlemsforslaget er der opstillet en række forslag til tiltag, som evt. kan mindske den økonomiske ulighed, såsom differentieret brugerbetaling, fripladser, lønninger, barsel, kommunal grundskyld og afgifter.

Det er meget komplekse problemstillinger, som det er vanskeligt at afdække, og som kræver, at der opstilles en række hypotetiske forudsætninger for hvert forslag. Derfor anbefales det, at Økonomiforvaltningen ikke gennemfører beregninger heraf.

Det Konservative Folkeparti stillede endvidere et ændringsforslag om, at det undersøges, hvad det betyder for den relative velstand mellem middelklassen (de midterste 50 pct. af indkomstfordelingen) og de rigeste (top 1 pct.), at grundskylden stiger.

Grundskylden er ikke fratrukket i den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. det indkomstbegreb, der som hovedregel anvendes til ulighedsberegninger, da det er en boligudgift. Principielt er det muligt at indhente oplysningerne om ejendomsskatter fra kommunens egne registre og samkøre med indkomstdata, men det vil udelukkende kunne samkøres for personer i ejerboliger. Derfor kan der ikke skabes et samlet overblik over grundskyldsbyrden på person- eller familieniveau, da lejere og andelshavere betaler grundskyld indirekte gennem huslejen/boligafgiften. Pga. disse begrænsninger i data er det Økonomiforvaltningens vurdering, at en sådan analyse ikke kan gennemføres på et tilfredsstillende niveau.
 
Uddannelse
Økonomiforvaltningen foreslår, at udredningen også omfatter uddannelsesområdet. Med udgangspunkt i eksisterende data er det muligt at belyse københavnernes uddannelsesniveau over tid og på tværs af bydele. Derudover er det på et overordnet niveau muligt at sammenligne uddannelsesniveauet i København med andre byer i Danmark, f.eks. 6-byerne. Grundet tilgængelighed af data vil tidsperioden for sammenligning variere. Hvor en sammenligning af uddannelsesniveauet i Københavns forskellige bydele vil kunne analyseres i perioden 2006 til 2014, vil 6-byerne kunne sammenlignes tilbage til år 2000. Yderligere er det muligt, at belyse indkomstuligheden indenfor grupper af borgere med en specifik uddannelsesbaggrund. Dette kan gøres ved at kombinere uddannelsesdata med indkomstdata, som beskrevet i afsnittet Indkomstfordeling. Det er ikke muligt at foretage internationale sammenligninger, da der ikke eksisterer internationalt sammenligneligt uddannelsesdata på by-niveau. 

Mikkel Hemmingsen                    / Bjarne Winge

Dagsordenspunkt 7: Lighedsudredning for Københavns Kommune (2015-0097751)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2015

SF fremsatte følgende ændringsforslag til et nyt 2. at-punkt:

”Det foreslås,

2. At Økonomiforvaltningen i forbindelse med udredningsarbejdet endvidere:

a) Redegør for prisudviklingen på ejerboliger på baggrund af data fra Realkreditrådet samt for den nuværende husleje i den almene sektor, og

b) Forsøger at foretage en analyse af udviklingen i boligkøbernes socioøkonomiske baggrund for perioden 2003-2013/2014 ved brug af kommunens egne registre.”

 
Ændringsforslaget blev vedtaget med 9 stemmer mod 3. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B og F.

Imod stemte: V, C og I.

Undlod at stemme: O.

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 10 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, B, F og O.

Imod stemte: V, C og I.