Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 14/2002
Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 14/2002
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 19. august 2003
J.nr. ØU 264/2003
9. Indstilling om besvarelse af revisionsprotokollat nr. 14/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget tiltræder at nedenfor angivne sagsbeskrivelse kan afgives som høringssvar på Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat nr. 14/2002 vedrørende revisionen af Skatte- og Registerforvaltningens regnskab for 2002.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003
Godkendt.
Behandling: -
RESUME
Revisionsdirektoratet har fremsendt revisionsprotokollat nr.14/2002 vedrørende Skatte- og Registerforvaltningens regnskab for 2002.
Revisionsdirektoratet
har bedt om at evt. bemærkninger til det fremsendte protokollat er
udvalgsbehandlet og fremsendt til Revisionen senest den 20. august, hvorefter
Revisionen fremsender det endelige protokollat vedrørende Københavns Kommunes
Regnskab 2002 fremsendes til behandling i Borgerrepræsentationen.
Protokollatet indeholder en række anbefalinger, som forvaltningen tager til efterretning og som er eller vil blive gennemført.
Protokollatet indeholder en kritik af forvaltningens interne styring af og kontrol med udbetalte over- og merarbejdsvederlag. Det er forvaltningens opfattelse, at der foreligger relevante begrundelser for udførelsen af over- og merarbejde – herunder at det sker mod vederlag – og at der er den fornødne styring og kontrol hermed.
Skatte- og
Registerforvaltningens forslag til høringssvar til Revisionens fremsendte revisionsprotokollat
fremgår af sagsbeskrivelsen herunder, idet det skal bemærkes, at forvaltningen
har haft mulighed for at afgive faktuelle bemærkninger til revisionsprotokollatet
i juni måned. Det her indstillede høringssvar vedrører derfor alene de forhold,
hvor Revisionen enten har fremsat nye bemærkninger efter den faktuelle høring
eller hvor Skatte- og Registerforvaltningen fremsætter nye eller supplerende
svar til Revisionen.