Mødedato: 19.08.2003, kl. 15:00

Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. juli 2003

Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. juli 2003

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 19. august 2003

 

 


J.nr. ØU 270/2003

 

1. Regnskabsprognose for 2003 pr. 21. juli 2003

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:

 

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Økonomiudvalgets, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab 2003 tages til efterretning.

2.      Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2003 tages til efterretning, idet Økonomiudvalget noterer sig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil foretage en gennemgang af økonomien med henblik på at afdække hvilke muligheder, der er for at dække Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets underskud i 2003 og frem. Endvidere har Økonomiudvalget noteret sig, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen primo oktober 2003 vil udarbejde en redegørelse om økonomistyringen særligt på de områder, hvor ubalancen er opstået, med henblik på forelæggelse for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget.

3.      Udvalgene som en del af prognosen af 21. oktober 2003 overfor Økonomiudvalget særskilt skal redegøre for afvigelserne på finansposterne i kvartalsregnskabet for 3. kvartal og forventet regnskab, herunder i hvilket omfang afvigelserne skyldes periodisering, ikke budgetteret udvikling i aktiviteter og udgifter eller andet.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003

Godkendt henholdsvis taget til efterretning.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

I denne indstilling redegøres der for den tredje regnskabsprognose for 2003, herunder kommunens likviditet, regnskab for 1. halvår, mål og resultater, på grundlag af udvalgenes indberetninger pr. 21. juli 2003.

Udvalgene har indberettet følgende afvigelser til budgettet:

 

Tabel 1. Regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Bevillingsområde

Vedtaget

Tillægs-

Korrigeret

Forventet

Forventet

(Mill. Kr.)

budget

bevilling

budget

regnskab

afvigelse

 

 

(1)

 

 

(2)

Rammebelagt drift & anlæg

22.191

442

22.633

22.284

349

Indtægtsdækket drift & anlæg

-267

21

-246

-257

10

Lovbundne områder

6.294

1

6.294

6.224

70

Skatter og udligning

-28.623

5

-28.618

-28.777

160

Øvrige finansielle poster

397

589

986

1.161

-176

&n bsp;

 

 

 

 

 

Kassebevægelse

-9

1.058

1.049

636

413

[1] Tiltrådt af Borgerrepræsentationen ultimo juni 2003.

 

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

 

 

 

 

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2003 at udgøre 788 mill. kr. Primo 2003 var kassebeholdningen på 2.172 mill. kr. Kassebeholdningen er således reduceret med 1,4 mia. kr. jf. nedenfor.

Borgerrepræsentationen har ved udgangen af 2. kvartal 2003 tiltrådt tillægsbevillinger til budgettet for 1.058 mill. kr.

 

Efter udgangen af 3. kvartal ventes herudover givet tillægsbevillinger på 671 mill. kr., herunder at der overføres 529 mill. kr. i august 2003 i forbindelse med overførsel af mindreforbrug fra 2002 til 2003 (ØU 252/2003).

 

Udvalgene har til denne prognose indberettet samlede mindreudgifter på 413 mill. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på 349 mill. kr. de rammebelagte drifts- og anlægsområder, et min dreforbrug på 10 mill. kr. på de indtægtsdækkede områder, et mindreforbrug på 70 mill. kr. på de lovbundne områder og en merindtægt på skatter og udligning på 160 mill. kr. samt en forværring på 176 mill. kr. på de øvrige finansielle poster.

 

Af det indberettede mindreforbrug i 2003 ventes indtil 282 mill. kr. at kunne overføres til 2004. Beløbet ventes overført til udskudte aktiviteter m.v., der oprindeligt var forudsat gennemført i 2003, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte.

Tages der herudover højde for beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2004-2006, ventes kommunens reelle kasse at udgøre 1.054 mill. kr.

Udvalgenes indberetninger af forventet regnskab viser, at udvalgene forventer samlet set at overholde budgetrammen for 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forventer samlet set at overholder budgetrammen, men har for 2003 indrapporteret en ubalance på 128 mill. kr., når der tages højde for opsparede midler mv., der først i 2004 ventes anvendt til besluttede aktiviteter. For 2004 ventes ubalancen p.t. at udgøre 81 mill. kr. i forhold til det fremlagte budgetforslag. Det forventes, at udvalget anviser dækning for den opståede ubalance senest i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004. 

Bygge- og Teknikudvalget har taget forbehold for det forventede regnskab for så vidt angår KTK, da der endnu ikke er skabt tilstrækkelig sikkerhed for grundlaget for KTK's prognose. Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet en fælles indstilling med forslag til en række initiativer, der har til formål at afklare den fremtidige situation for KTK og styrke KTK's økonomistyring.

Miljø- og Forsyningsudvalget har oplyst, at de igangsatte initiativer til styrkelse af økonomistyringen i KE endnu ikke fuldt ud gennemført. Miljø- og Forsyningsudvalget har på deres udvalgsmøde den 11. august behandlet yderligere initiativer, der skal styrke økonomistyringen j.fr. bilag 3.

Denne prognose sætter fokus på udvalgenes mål og resultatopfyldelse i forbindelse med halvårsregnskabet.

Prognosen sætter endvidere særlig fokus på kommunens administrationsudgifter, herunder, at der fortsat er behov for at gøre en indsat for at nedbringe udgifterne, hvis kommunens mål om, at administrationsudgifterne pr. indbygger skal nedbringes og nærme sig landsgennemsnittet, skal indfries.


 


Til top