Redegørelse om Miljø- og Forsyningsudvalgets investeringsbehov 2004-2007

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 19. august 2003

J.nr. ØU 271/2003

3. Redegørelse om Miljø- og Forsyningsudvalgets investeringsbehov 2004-2007

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

· drøfter redegørelsen vedr. Miljø- og Forsyningsudvalgets øgede investeringsbehov 2004 – 2007

· tager stilling til finansieringen i forbindelse med beslutningen om den fremtidige strategi for KE

RESUME

Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 2003 (ØU 167/2003) at anmode Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen om en redegørelse vedrørende finansieringen af Miljø- og Forsyningsudvalgets øgede investeringsbehov i perioden 2004 – 2007.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte redegørelse, der indstilles til drøftelse i Økonomiudvalget.

Der er igangsat et arbejde om den fremtidige strategi for KE, herunder optimering af forretningsmodellen. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der tages stilling til finansieringen af investeringsbehovet i KE i forbindelse med de beslutninger der træffes på baggrund af det igangsatte arbejde om strategi for KE.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 7. januar 2003 de økonomiske rammer for udvalgenes budgetter i 2004. På den baggrund blev Miljø- og Forsyningsudvalget anmodet om at udarbejde et budgetbidrag indenfor en samlet nettodrifts- og anlægsramme på -56,0 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte ved 2. behandlingen af budgettet for 2004 en stigning i anlægsinvesteringerne på 120 mill. kr., hvoraf godt 50 mill. kr. blev finansieret af stigende takster og effektiviseringer. Det indberettede budgetbidrag oversteg dermed den af Økonomiudvalget besluttede udgiftsramme med ca. 69 mill.kr.

Miljø- og Forsyningsudvalget anmodede Økonomiudvalget om et langfristet, internt lån i 2004 på differencen mellem den udmeldte budgetramme og det indberettede budgetbidrag.

Økonomiudvalget behandlede den 20. maj 2003 indstillingen vedr. "Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2004" (ØU 167/2003). I den forbindelse anmodede Økonomiudvalget Miljø- og Forsyningsudvalget om at udarbejde et nyt budgetbidrag, der overholdte den udmeldte ramme.

Økonomiudvalget anmodede endvidere Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen om at udarbejde forslag til Økonomiudvalget om finansiering af Miljø- og Forsyningsudvalgets øgede investeringsbehov.

Investeringsbehovet 2004 - 2007

I vedlagte redegørelse opgøres det samlede investeringsbehov i Københavns Energi i perioden 2004 til 2007 til 4.596 mio. kr. KE's anlægsbevilling er for perioden forudsat at være på 792,4 mio. kr. årligt, svarende til anlægsbevillingen i det fremlagte budgetforslag for 2004. Med den forudsatte bevillingsramme på 792,4 mio. kr. viser opgørelsen, at KE samlet over perioden har behov for yderligere 1.426 mio. kr. til investeringer.

I redegørelsen gennemgås herefter følgende finansieringsmuligheder:

· Muligheden for takststigninger

· Udskydelse af anlægsarbejder

· Effektiviseringer

· Udskillelse af hele eller dele af KE i et selskab

· Kommunal låneoptagelse

På baggrund af en gennemgang af de forskellige finansieringsmuligheder skitseres afslutningsvis i redegørelsen en række muligheder (scenarier) for at finansiere KE's investeringsbehov.

De muligheder der skitseres kan i princippet kombineres på mange måder. På baggrund af det opgjorte investeringsbehov er det imidlertid Økonomiforvaltningens vurdering, at det på længere sigt forekommer urealistisk, at det samlede investeringsbehov i KE alene kan finansieres gennem en kombination af takststigninger, udskydelse af investeringer samt effektiviseringer i KE.

Økonomiforvaltningen finder det derfor hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget drøfter, hvorvidt udvalget vil være indstillet på helt eller delvis at lånefinansiere investeringerne i KE.

Kommunal lånefinansieng af KE's investeringer

Som en del af Københavns Kommune kan KE Forsyning ikke selv optage lån til sine anlægsinvesteringer. En eventuel lånefinansiering vil derfor afhænge af, om Økonomiudvalget er indstillet på at optage lån til KE - lån som kommunen vil hæfte for, og som kommunen er forpligtet til at forrente og afdrage.

I henhold til Indenrigsministeriets regler er forsyningsvirksomheders investeringer låneberettigede. Kommunen kan således optage lån i samme omfang, som KE investerer. Såfremt kommunen vælger at lånefinansiere investeringerne i KE, vil det påvirke kommunens langfristede gæld (bruttogælden). Tilgodehavendet hos KE (udlægget) vil imidlertid vokse tilsvarende og kommunens gæld efter korrektion for forsyningsvirksomhedens udlæg (nettogælden), vil derfor være uændret.

I nedenstående figur er vist udviklingen i henholdsvis udlægget med forsyningsvirksomheden samt kommunens langfristede gæld, såfremt kommunen lånefinansierer KE's opgjorte investeringsbehov 2004-2007. Endelig er vist den forventede udvikling i kommunens langfristede gæld på baggrund af de gældsafdrag, der er indarbejdet i budgetforslaget for 2004 og overslagsårene.

Såfremt kommunen fuldt ud lånefinansierer det opgjorte investeringsbehov i KE, vil såvel KE's gæld til kommunen som kommunens langfristede gæld vokse i perioden 2004 – 2007. Dette skal ses i forhold til, at der i budgetforslaget for 2004 og overslagsårene er indarbejdet en fortsat nedbringelse af kommunens langfristede gæld.

Forbrugerne betaler over taksterne renter og afdrag på de lån, som måtte blive optaget til investeringerne i KE, og derfor påvirkes den rentebyrde, som skatteyderne skal bære, ikke af en lånefinansiering af investeringerne.

I tabellen nedenfor er vist de enkelte forsyningsområders udlægskonto. Udlægskontoen er udtryk for den gæld Københavns Energi på vegne af borgerne har oparbejdet til kommunen. Gæld er i tabellen angivet med positive tal.

KE's samlede afdrag på udlægget budgetteres i 2004 til 76,3 mio. kr., jf. forslaget til budget for 2004. Med uændret ydelse på lånet vil udlægskontoen, der er på 1.644,0 mio. kr. primo 2004, kunne være afviklet efter godt 14 år, i starten af 2018. Med det nuværende, årlige investeringsbudget på 792,4 mio. kr. svarer udlægskontoen til godt to års investeringer, hvilket er den gennemsnitlige tid, som KE's investeringer er belånt.

Som det fremgår ovenfor er KE's mellemværende med Københavns Kommune højere end udlægssaldiene. Dette beror på finansposterne (der omfatter f.eks. KE's tilgodehavende hos debitorer og gæld til leverandører), som er en del af mellemregningssaldoen, men ikke en del af udlægssaldoen. Den totale mellemregningssaldo er i størrelsesordenen 2 mia. kr.

Selskabsudskillelse af KE

Et af alternativerne til kommunal lånefinansiering af KE's investeringer er hel eller delvis udskillelse af KE i et selvstændig selskab. Et udskilt KE vil kunne låne penge helt på lige fod med andre virksomheder med en fornuftig soliditet og et stabilt indtjeningsgrundlag, og KE's lån vil ikke påvirke kommunens lånepolitik.

Udskillelse af dele af KE i et selvstændigt selskab, der alene skal regnskabsaflægge efter årsregnskabslovens principper, vil endvidere indebære mulighed for at reducere omkostningerne forbundet med at skulle arbejde med to regnskabssystemer, f.eks. ressourcer til vedligeholdelse/anskaffelse af IT-systemer og ressourcer som er bundet i samspillet mellem KEs interne regnskabssystem (Axapta) og det kommunale regnskabssystem KØR.

Alle forsyningsaktiviteter kan udskilles i en selskabsform. Ved en udskillelse i et aktieselskab skal man dog være opmærksom på, at, myndighedsopgaverne på de forskellige forsyningsområder skal forblive i den kommunale forvaltning.

En lang række byer har allerede valgt at udskille deres elforsyning eller hele forsyningsområdet i selskaber. Eksempler herpå er bl.a. Odense, Viborg, Århus, Holstebro, Randers, Frederiksberg. I Odense er hhv. el- vand- og spildevandsområdet udskilt, mens udskillelsen i Viborg og Holstebro ligeledes omfatter varmeforsyningen. Randers, Herning og Struer har udskilt el, varme- og vandforsyningerne, mens Slagelse, Århus og Frederiksberg har udskilt deres elforsyninger. Forsyningsselskabet Tre-For består ligeledes af bl.a. tidligere kommunale forsyningsselskaber (bl.a. kommunerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding).

I Københavns kommune er selskabsformen på forsyningsområdet stort set kun anvendt dér, hvor lovningen har krævet det, eller hvor Københavns Kommune har haft et stort investeringsbehov fælles med andre kommuner, som i forbindelse med rensningsanlægget Lynetten I/S og varmetransmissionsselskabet CTR I/S.

Københavns Kommune kan vælge at udskille et eller flere aktieselskaber fra KE, i lighed med, hvorledes en række aktieselskaber (f.eks. KE Partner A/S, KE Marked A/S m.fl.) tidligere er udskilt.

Udskillelse af aktieselskaber kan ske uden at kommunens ejerskab berøres, idet kommunen kan forblive som eneaktionær i selskabet, og herigennem fortsat have den afgørende indflydelse på takstfastsættelse, investeringer m.v.

Hvor det i dag er Borgerrepræsentationen, der direkte fastsætter f.eks. budget, leveringsbestemmelser og takster for hele KE Forsyning, vil det efter en udskillelse være aktieselskabet selv, der træffer disse beslutninger, enten på generalforsamlingen eller af bestyrelsen – eventuelt delegeret til selskabets direktion. For de nuværende KE aktieselskabers vedkommende er det i praksis Miljø- og Forsyningsudvalget, der udgør selskabets generalforsamling og som godkender bestyrelsernes sammensætning. Borgerrepræsentationen har ikke egentlige instruktionsbeføjelser over for bestyrelsesmedlemmerne, der skal varetage selskabets interesser inden for rammerne af selskabslovgivningen.

Såfremt man vælger at udskille KE i selskabsf orm vil dette i lighed med de eksisterende datterselskaber i KE have Københavns Kommune som eneejer. Kommunen vil have den totale ejerindflydelse, og kan derfor fuldt ud varetage sine interesser og udstikke de overordnede rammer og strategier for, hvordan selskabet skal drives. Herved vil også forbrugernes interesser i bl.a. et konstant takstniveau kunne sikres.

Efter en eventuel selskabsudskillelse vil KE ikke være begrænset af fokus på bevillingsrammer og gældsafvikling men kan fokusere på økonomisk optimering, herunder igangsætningen af tilstandsbaseret vedligeholdelse og investeringsoptimering. Fokus vil således ændres fra gældsnedbringelse til optimering af det økonomiske resultat.

Udskillelse af KE i et eller flere yderligere aktieselskaber vil have en række økonomiske konsekvenser:

· Selskabet vil selv kunne optage lån uden for kommunen til investeringer.

· Selskabet vil kunne optage lån til indfrielse af mellemværendet med kommunen (herunder udlægskontoen og debitor- og kreditorforholdene med forbrugere, leverandører etc.). Indfrielse af et sådan mellemværende med kommunen vil indebære, at kommunen kan indfri langfristet gæld, men vil ikke påvirke kommunens nettogæld, da kommunen samtidig mister et tilgodehavende.

· Selskabet skal opgøre den historiske tjenestemandsforpligtelse og afdrage og forrente denne inden for en årrække, og herudover løbende indbetale et pensionsbidrag til finansiering af den del af tjenestemandspensionerne, der optjenes efter udskillelsen af selskabet. Kommunen vil kunne bruge de løbende indbetalinger til ekstraordinære afdrag på gælden, men vil til gengæld til sin tid skulle finansiere tjenestemandspensionerne, som med en fastholdelse af KE Forsyning som kommunal virksomhed betales af KE over udlægskontoen.

En hel eller delvis selskabsudskillelse af KE vil naturligvis skulle overvejes nøje, og en eventuel beslutning herom bør baseres på en lang række strategiske, langsigtede og forskelligartede betragtninger, hvori hensynet til såvel forsyningsvirksomhedens, forbrugernes og kommunens (ejer)interesser bør indgå.

Der er igangsat et arbejde om den fremtidige strategi for KE. Det forventes at beslutningerne på baggrund af dette arbejde bl.a. vil afklare KE's fremtidige forretningsmodel og organisationsform. Det anbefales derfor, at der ikke træffes beslutninger om eventuel hel eller delvis udskillelse fra kommunen alene som følge af de finansieringsmæssige forhold, men at dette spørgsmål afklares i forbindelse med den politiske behandling af strategien for KE.

ØKONOMI

Redegørelsen vedr. investeringsbehovet i Miljø- og Forsyningsudvalget er indstillet til drøftelse, og indstillingen har derfor ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Investeringsbehovet i KE kan finansieres på flere måder, der hver især vil påvirke såvel KE's som kommunens økonomi på forskellige vis.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Redegørelsen er udleveret til Miljø- og Forsyningsudvalget den 11. august 2003 og Økonomiudvalget den 12. august 2003.

BILAG

Bilag 1: "Redegørelse for Miljø- og Forsyningsudvalgets øgede investeringsbehov i perioden 2004 – 2007.

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

Til top