Mødedato: 19.04.2005, kl. 15:00

Driftsmidler til Amager Strandpark samt udmøntning af rådighedsbevilling (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Driftsmidler til Amager Strandpark samt udmøntning af rådighedsbevilling (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 19. april 2005

 

 


J.nr. ØU 151/2005

 

15. Driftsmidler til Amager Strandpark samt udmøntning af rådighedsbevilling (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der i 2005 overføres 2,314 mio.kr. (2005 p/l) fra Bygge- og Teknikforvaltningens bevilling Vej & Park drift, konto 0.21.1 (parker og legepladser) til Bygge- og Teknikforvaltningens bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.1. Fra 2006 og fremefter indarbejdes en permanent rammeændring i Bygge- og Teknikforvaltningens budgetrammer, når den permanente årlige om-disponering inklusiv tilsyn mv. er endeligt fastlagt.

 

at der gives en tillægsbevilling på 2,236 mio.kr. fra Økonomiudvalgets bevilling, fælles anlægspuljer, konto 6.51.3 (pulje til uforudsete udgifter) til Bygge- og Teknikforvaltningens bevilling, Amager Strandpark I/S, konto 0.23.1. Størrelsen af Københavns Kommunes yderligere bidrag fra 2006 og fremefter vil blive indarbejdet i kommunens budget for 2006, når endeligt beløb kendes.

 

at der udmøntes 37,6 mio.kr til anlæg af Amager Strandpark som Københavns Kommunes bidrag til anlægget af Amager Strandpark i 2005 til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 jf. BR (423/04).

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2005

Anbefalet

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Amager Strandpark I/S overtog 1. januar ansvaret for driften af Amager Strandpark.

Ansvaret for driften af den gamle strand lå tidligere i Bygge- og Teknikforvaltningen, og med denne indstilling flyttes budgetmidlerne ved tillægsbevilling i 2005 fra Vej & Park til Amager Strandpark I/S. Der er tale om 2,314 mio.kr. (2005 p/l), og fra 2006 og fremefter indarbejdes flytningen af budgetmidlerne i Bygge- og Teknikudvalgets ramme, når omdisponeringen inklusiv tilsyn mv. er endeligt kendt.  

 

I og med at der er yderligere udgifter til drift af den nye strand, tilføres yderligere 2,236 mio.kr. til Amager Strandpark i 2005. Der anvises kassemæssig dækning herfor på Økonomiudvalgets bevilling fælles anlægspuljer, konto 6.51.3 (pulje til uforudsete udgifter), og fra 2006 og fremefter vil tilførslen af yderligere midler blive indarbejdet i kommunens budgetter som yderligere tilskud til Amager Strandpark I/S. Det skønnes, at der er tale om merudgifter på ca. 4 mio.kr., som indarbejdes i kommunens budget for 2006.

 

Med indstillingen udmøntes endeligt de 37,6 mio.kr., som blev afsat under Bygge- og Teknikudvalget til dækning af Københavns Kommunes bidrag til anlægget af Amager Strandpark i 2005.


 

Til top