Københavns Kommunes regnskab 2004
Københavns Kommunes regnskab 2004
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 19. april 2005
J.nr. ØU 156/2005
5. Københavns Kommunes regnskab 2004
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller:
1. at Økonomiudvalget aflægger regnskab og beretning for 2004 til Borgerrepræsentationen.
2. at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens re gnskab og beretning for 2004 til revision.
RESUME
Københavns
Kommunes regnskab fremlægges i Beretning 2004, der indeholder en overordnet
beskrivelse af aktiviteten i 2004, og i Regnskab 2004, som indeholder
specifikationer og forklaringer til regnskabstallene samt et omkostningsbaseret
regnskab for 2004.
I beretningen
er der desuden fokuseret på nøgletal for kommunen og København som by,
brugertilfredshed og på sammenligninger med 6-byere. Kommunens beretning indeholder
endvidere et te
Regnskab 2004
viser, at Københavns Kommune i 2004 har haft en bruttoomsætning på 44 mia. kr.
og nettoudgifter for 29 mia. kr.
I
overensstemmelse med Borgerrepræsentationens prioriteringer er udgifterne til
serviceområderne øget, hvilket bl.a. har resulteret i, at en større andel af
kommunens midler er anvendt på service end tidligere.
På
indtægtssiden har kommunen, trods en skattenedsættelse på 0,1 pct. point haft
en stigning i indtægterne i 2004. Det skyldes bl.a. højere indtægter fra
selskabsskatter. Kommunens samlede skatteindtægter var på 27 mia. kr.
Det
finansielle resultat, dvs. årets kasseopbygning før kursreguleringer, blev et
plus på 454 mill. kr. Resultatet betyder, at kommunen ved udgangen af 2004
havde en kassebeholdning på 2,8 mia. kr. (efter kursreguleringer).
Kommunens reelle kasse - dvs. kassebeholdningen ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene – udgør 406 mill. kr. primo 2004.
Det samlede mindreforbrug,
dvs. forskellen mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet, blev
2.579 mill. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 1.393 mill. kr. på rammebelagt
anlæg og 735 mill. kr. på rammebelagt drift samt mindreudgifter på det
takstfinansierede område på 4 mill. kr. Hertil kommer merindtægter på de finansielle
poster på 447 mill. kr. og et mindreforbrug på lovbundne udgifter på 1. mill. kr.
Mindreforbruget skal ses i lyset af, at udvalgene ventes at fremsætte ønsker om overførsel af indtil 1,9 mia. kr. i uforbrugte midler fra 2004 til 2005, hvoraf 865 mill. kr. allerede er overført fra 2004 til 2005 (BR 94/05).
I alt udgør mindreforbruget 4 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på de rammebelagte områder, hvilket er på niveau med sidste år.
Kommunen har i
2004 afdraget på den langfristede gæld med i alt 430 mill. kr., hvilet er 90
mill. kr. mindre end budgetteret. Den langfristede gæld var ultimo 2004 på
7.203 mill. kr.
Kommunens
samlede resultat opgjort efter principperne i det omkostningsbaserede regnskab
blev på 375 mill. kr. I resultatet er indeholdt afskrivninger m.v.
Kommunen har i
forbindelse med lønadministrationen oplevet problemer med bogføring af korrekt
løn på de enkelte institutioner og forvaltninger, som helhed i 2004. De
mangelfulde lønbogføringer vurderes ikke at have betydning for kommunens
samlede regnskab, men kan medføre problemer med at styre lønforbruget på den enkelte
institution, da der mangler et opdateret styringsgrundlag. Økonomiforvaltningen
har som led i prognosen for april 2005 bedt udvalgene om at redegøre nærmere
for hvilke konsekvenser, de mangelfulde bogføringer har for udvalgets
kvartalsregnskab og forventede regnskab i 2005.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til
styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen.
Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revision senest den 31.
Tabel
1. Regnskab 2004
|
Bevillingsområde |
Vedtaget |
Tillægs- |
Korrigeret |
Års |
Afvigelse |
|
(Mill. kr.) |
Budget |
bevillinger |
Budget |
regnskab |
(1) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Rammebelagte områder |
23.475 |
1.463 |
24.938 |
22.806 |
-2.132 |
|
Rammebelagte driftsområder |
21.927 |
703 |
22.630 |
21.895 |
-735 |
|
Rammebelagte anlægsområder |
1.762 |
672 |
2.434 |
1.041 |
-1.393 |
|
Takstfinansierede driftsområder |
-1.010 |
32 |
-978 |
-907 |
71 |
|
Takstfinansierede anlægsområder |
796 |
56 |
852 |
778 |
-75 |
|
Lovbundne områder og finansposter |
-22.884 |
71 |
-22.812 |
-23.260 |
-448 |
|
Lovbundne områder |
6.508 |
-13 |
6.494 |
6.494 |
-1 |
|
Skatter og udligning |
-29.823 |
-2 |
-29.825 |
-29.937 |
-112 |
|
Øvrige finansielle poster |
431 |
87 |
518 |
183 |
-335 |
|
Kassebevægelse |
592 |
1.534 |
2.126 |
-454 |
-2.579 |
(1) -
er mindreforbrug/merindtægt. I tabellen
indgår indtægter og udgifter vedr. A
Afvigelserne
forklares indgående i regnskabet. For at øge infor
Regnskabsaflæggelsen
er de senere år blevet fremrykket. Dette regnskab fremlægges således til
beslutning 16 dage tidligere end regnskabet for 2003. Som led i den tidligere
regnskabslukning vil også udvalgenes anmodninger om overførsler kunne behandles
tidligere på året. Der er samtidig i 2005 gennemført en tidlig overførselssag 2
måneder tidligere end sidste år, hvor udvalgene på baggrund af mindreforbruget
i oktoberprognosen kunne få overført beløb fra 2004 til 2005. I 2005 vil
oktoberprognosen ligeledes fungere som grundlag for vurdering af hastende
overførsler mellem 2005 og 2006 således, at udvalgene allerede kan få overført
dele af mindreforbruget inden året er omme. Med den tidligere overførsel gives
udvalgene en større fleksibilitet i planlægningen og udførslen af projekterne
hen over årsskiftet, hvilket kan føre til at færre projekter forsinkes.
Der vil frem
mod trykning af regnskab og beretning kunne komme redaktionelle ændringer.
1. Mindreforbrug i 2004
Regnskab 2004 viser et samlet mindreforbrug på 2.579 mill. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2004.
Mindreforbruget
fordeler sig med 1.393 mill. kr. på rammebelagt anlæg og 735 mill. kr. på
rammebelagt drift samt mindreudgifter på det takstfinansierede område på 4
mill. kr. Hertil kommer merindtægter på de finansielle poster på 447 mill. kr.
og et mindreforbrug på lovbundne udgifter på 1. mill. kr.
Mindreforbruget
på anlægsområdet er større end i de foregående år. Det samlede mindreforbrug
udgør 40 pct. af anlægsbudgettet i 2004. Det store mindreforbrug skyldes især,
at der i oktober 2002 blev afsat 403 mill. kr. finansieret af en efterregulering
af skatteindtægter (selvbudgetteringspuljen, BR 519/02) til en række anlægsprojekter
i 2003 og efterfølgende år. Der blev herudover afsat ekstraordinære midler i
budget 2004 til børneplan på 845 mill. kr., hvor projekterne er forskudt over
flere år. Flere af midlerne var således på forhånd tiltænkt til projekter, der
strækker sig over flere budgetår. Konsekvensen er, at der skubbes midler foran
i budgetterne, hvilket bliver til mindreforbrug i regnskaberne. Dette er også
tilfældet i regnskabet for 2004.
Mindreforbruget
på driftsområdet er på niveau med tidligere år, svarende til 4 pct. af
kommunens driftsudgifter. Mindreforbruget skyldes bl.a. puljemidler til
aktiviteter, der forskydes over årsskiftet, samt det forhold, at flere
institutioner som følge af kommunens overførselsadgang opbygger reserver til
investeringer m.m. i efterfølgende år.
Regnskabet
indeholder på udvalgte områder en uddybende analyse af kommunens udgifter i
2004, herunder kommunens puljemidler.
Borgerrepræsentationen tiltrådte
den 10. februar 2005, at udvalgene fik 865 mill. kr. overført til 2005,
hovedsageligt til igangværende anlægsopgaver (BR 94/05). Det forventes
yderligere, at op mod 1 mia. kr. kan overføres i en kommende overførselssag,
forudsat at betingelserne herfor er opfyldte. Sagen forventes forelagt Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen i
I alt udgør det samlede mindreforbrug på de rammebelagte områder 4 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på drift og anlæg, hvilket er på niveau med sidste år.
I forbindelse
med rettelser som følge af overgang til nyt lønsystem, er der efter regnskabslukningen
den 4. februar 2005 bogført i alt 18 mill. kr. i regnskab 2005, der vedrører
regnskab 2004. De mangelfulde lønbogføringer vurderes ikke at have betydning
for kommunens samlede regnskab, men kan medføre problemer med at styre
lønforbruget på den enkelte institution, da der mangler et opdateret
styringsgrundlag. I det omfang de enkelte udvalg har bemærkninger eller
korrektioner til lønbogføringer i 2004, der række ud over de 18 mill. kr., der
det nævnt under udvalgenes regnskabsforklaringer.
Økonomiforvaltningen
har som led i prognosen for april 2005 bedt udvalgene om at redegøre nærmere
for hvilke konsekvenser, de mangelfulde bogføringer har for udvalgets
kvartalsregnskab og forventede regnskab i 2005
2. Det finansielle resultat
I det korrigerede budget var forudsat et kassetræk på 2.126 mill. kr. Heraf vedrører 592 mill. kr. et kassetræk i budgettet for 2004 bl.a. til børneplanen. De øvrige tillægsbevillinger på 1.532 mill. kr., der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen i årets løb, vedrører primært overførsler mellem 2003 og 2004. Grundet mindreforbruget på 2.579 mill. kr. viser regnskabet i stedet en kasseopbygning før kursreguleringer på 454 mill. kr. i 2004.
Medtages kursreguleringer på 9
mill. kr. får kommunen en samlet kasseopbygning på 445 mill. kr. i 2004 fra 2.354
mill. kr. primo 2003 til 2.799 mill. kr. ultimo året.
Borgerrepræsentationen
har disponeret over en del af midlerne i budgetoverslagsårende 2006-2008. Tages
der bl.a. højde herfor, udgør kommunens reelle kasse 406 mill. i regnskabet for
2004. I regnskabsprognosen for kommunens økonomi, januar 2005 (ØU 92/05), der
blev behandlet af ØU den 1. marts 2005 blev den reelle kasse opgjort til 319
mill. kr.
3. Kommunens overordnede målsætninger
De tiltrådte
tillægsbevillinger for 2004 vurderes alle på linie med tidligere år finansieret
i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller ved ekstraordinære
indtægter i løbet af budgetåret bl.a. på ejendomssalg. Som led i budgettet for
2004 blev der givet en række tillægsbevillinger til at gennemføre ny
aktiviteter og til at dække forventede
merforbrug i 2004 i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Regnskabet for 2004
viser, at der på en række områder, hvor der blev tildelt flere midler optræder
et mindreforbrug i 2004.
Kommunens har som målsætning at gælden skal nedbringes. I 2004 blev gælden nedbragt med samlet 430 mill. kr. til 7.203 mill. kr. ultimo året. Nedbringelsen skyldes budgetterede gældsafdrag samt en valutakursregulering ultimo året på de udenlandske lån og afskrivninger som følge af regeringsaftalen for 2004. Afdraget er 90 mill. kr. mindre end budgetteret, hvilket der ventes korrigeret for i 2005.
Kommunen har i
2004 modtaget ekstraordinære engangsindtægter. I tidligere år er indtægterne
anvendt til ekstraordinære afdrag på kommunens langfristede gæld. Kommunen har
i 2004 bl.a. engangsindtægter på ejendomssalg, der ikke er disponeret, og et
mindreforbrug på byfornyelse, der er finansieret gennem låneoptag. Økonomiforvaltningen
vil indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der på linie
med foregående år sker en korrektion af afdragene på den langfristede gæld i
2005 således, at Borgerrepræsentationens målsætninger om at nedbringe gælden
kan opfyldes. Korrektionen omfatter
I opgørelsen
af den reelle kasse (jf. ovenfor) er der taget højde for disse reguleringer for
så vidt angår indtægterne fra ejendomssalg og mindreudgifterne på byfornyelse.
I
overensstemmelse med Borgerrepræsentationens prioriteringer er udgifterne til
forskellige serviceområder øget i 2004. Det har bl.a. givet sig udslag i, at serviceudgifters
andel af kommunens indtægter er steget fra 80 til 81 procent. Der er således en
større andel af indtægterne, der anvendes til service end tidligere år. Serviceudgifterne er steget med 2,6 pct. i
forhold til 2003, mens indtægterne er steget med 1,6 pct. (2004 priser).
4. Mindreforbrug i regnskabet fordelt på
udvalg
I tabel 2 ses mindreforbruget fordelt på udvalg. I regnskabet forklares mindre- og merforbrug under de forskellige udvalg på de specifikke udgiftsområder, og forbrug sammenholdes med aktivitet, enhedspriser og mål.
For at øge gennemsigtigheden yderligere vil sammenkædningen af økonomiske afvigelser, aktiviteter, enhedspriser og mål blive styrket yderligere i den fremadrettede økonomirapportering. Det sker i de kvartalsmæssige prognoser og i den nye budgetmodel, der indføres i budget 2006..
Tabel
2. Mindreforbrug fordelt på udvalg
|
Mill.
kr. |
Rammebelagt |
Indtægts- |
Lov- |
Finans- |
|
|
|
|
Drift |
Anlæg |
dækket |
Bundne |
poster* |
I alt |
|
REV |
0 |
- |
- |
- |
0 |
0 |
|
ØU |
-259 |
-612 |
- |
-10 |
-5 |
-885 |
|
KFU |
-10 |
-138 |
- |
- |
-33 |
-180 |
|
UUU |
36 |
-184 |
- |
- |
103 |
-44 |
|
SOU |
7 |
-6 |
- |
34 |
-1937 |
-1902 |
|
FAU |
-403 |
-181 |
- |
-16 |
1873 |
1274 |
|
BTU** |
-82 |
-262 |
- |
-9 |
-363 |
-716 |
|
MFU |
-23 |
-11 |
-4 |
- |
-86 |
-125 |
|
Kassebevægelse i alt |
-735 |
-1.393 |
-4 |
-1 |
-447 |
-2.579 |
|
* Finansposter for ØU omfatter også
skatter- og udligning |
|
|
|
|
||
|
** Under BTU er medtaget Amager
Strandpark og Skorstenfejer |
|
|
|
|||
Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har i regnskabet et merforbrug på det rammebelagte driftsområde. De øvrige udvalg har alle mindreforbrug på de rammebelagte områder.
Uddannelses-
og Ungdomsudvalget har et merforbrug på 36 mill. kr. på rammebelagt drift i
regnskabet. I henhold til reglerne skal et merforbrug i regnskabet tilbagebetales
i det følgende år. Udvalget fik endvidere overført på 28 mill. kr. i den
tidlige overførselssag (BR 94/05). På baggrund af udvalgets merforbrug i regnskabet
for 2004 vil Økonomiforvaltningen i sa
Sundheds- og
Omsorgsudvalget har et merforbrug på driften på 7 mill. kr. Merforbruget er
lavere end det merforbrug, der var forventet i kommunens juliprognose. I
prognosen var der et forventet merforbrug på 27 mill. kr. Partierne bag budgetforliget
2004 har tidligere tilkendegivet, at de i Borgerrepræsentationen vil foreslå et
eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill.
kr. dækket ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt har
partierne tilkendegivet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle søge at
reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring. Regnskabsresultatet viser, at det delvist er
lykkedes at bremse merforbruget. Borgerrepræsentationen vil skulle tage
stilling til størrelse af en eventuel tillægsbevilling over kassen til dækning
af underskuddet i forbindelse med overførselssagen, der ventes behandlet i
Familie- og
Arbejds
Som bilag til
denne indstilling vedlægges en afrapportering fra det arbejde, der blev
igangsat i 2003 mhp., at styrke økonomistyringen i Familie- og Arbejds
5. Kommunens balance og udskillelsen af
Københavns Ene
rgi
Kommunens balance er påvirket af et Københavns Energi blev udskilt i selvstændige aktieselskaber pr. 31. december 2004. Udskillelsen påvirker bl.a. kommunens langfristede tilgodehavender, udlæg til forsyningsvirksomheder, kortfristede tilgodehavender og aktiekapitalen.
Som led i
udskillelsen har Borgerrepræsentationen vedtaget at indfrielse af tilgodehavender
skal anvendes til afdrag på kommunens langfristede gæld (BR 603/04). Det var i
indstillingen forventet, at Københavns Energi samlede gæld til kommunen kunne
opgøres til 3,9 mia. kr. Dette beløb er betalt aconto til kommunen i starten af
januar og anvendt til at indfri langfristet gæld, som forudsat af
Borgerrepræsentationen. En foreløbig opgørelse i regnskabet viser, at den
samlede gæld blev 400 mill. kr. større end forventet. Størrelsen af indfrielsen
af tilgodehavenderne fastlægges endelig i en refusionsopgørelse, der udarbejdes
i forbindelse med at det endelige årsregnskab for Københavns Energi.
Årsregnskabet for Københavns Energi ventes at foreligge endeligt i
6. Det omkostningsbaserede regnskab
Som noget nyt kan kommunen vise et regnskab for 2004, der har afsæt i de regnskabsprincipper som private virksomheder anvender. Regeringen har ønsket at skabe større sammenlignelighed mellem den private og offentlige sektor og et omkostningsbaseret regnskab er et af tiltagene. Københavns Kommunen har forventning om øget gennemsigtighed af omkostninger og indtægter samt mulighed for at forbedre kommunens økonomistyring.
Rapporteringen af et omkostningsbaseret regnskab består af en resultatopgørelse, der har fokus på årets resultat og forbrug af ressourcer, en balance, der viser, hvordan kommunens økonomiske situation var ved årsskiftet fordelt på aktiver og passiver samt en pengestrømsopgørelse, der viser, hvilken likviditetsvirkning årets aktiviteter har haft.
Københavns Kommune har et samlet overskud på 375 mill. kr. Årsresultatet for det skattefinansierede område er et overskud på 228 mill. kr. og for forsyningsområdet er årets resultat et overskud på 147 mill. kr.
Kommunens samlede indtægter er 44 mia. kr. Heraf kommer de 26 mia. kr. fra skatteindtægter og 8,5 mia. kr. fra brugerbetaling. Kommunens samlede kontante omkostninger er 42,7 mia. kr. Heraf er 13 mia. kr. løn, 10 mia. kr. til varekøb og tjenesteydelser og 11 mia. kr. i overførsel til borgerne.
Dækningsbidraget er 1,5 mill. kr., hvilket svarer til en dækningsgrad på 3,5 pct. Dækningsbidraget er tilstrækkeligt til at dække årets afskrivninger på 1,2 mia. kr. og resultatet er herefter et overskud af den primære drift på 296 mill. kr. Københavns kommune har en netto renteindtægt på 79 mill. kr. incl. leasing renter.
Tabel 3. Resultatopgørelse 2004 for Københavns Kommune, mill. kr.
|
|
Skattefinansieret |
Takstfinansieret |
I alt |
|
Samlede indtægter |
38.935 |
5.308 |
44.243 |
|
Samlede omkostninger |
-38.343 |
-4.361 |
-42.704 |
|
Dækningsbidrag |
592 |
947 |
1.539 |
|
Afskrivninger |
-445 |
-798 |
-1.243 |
|
Resultat af primær
drift |
147 |
150 |
296 |
|
Finansielle indtægter |
385 |
0 |
385 |
|
Finansielle omkostninger |
-304 |
-2 |
-306 |
|
Årets resultat |
228 |
147 |
375 |
Københavns Kommunes samlede balancesum er 48 mia. kr. pr. 31. december 2004. Balancesummen er i 2004 øget med 8 pct. svarende til 3,4 mia. kr.
Egenkapitalen er øget med knap 20 pct. svarende til 2,2 mia. kr. Hovedårsagen til væksten i egenkapitalen skyldes aktieudskillelse af KE's aktiviteter. Hertil kommer et gældsafdrag på samlet 430 mill. kr. samt årets overskud på knap 400 mill. kr. Kommunens soliditetsgrad er 23 procent. Den primære grund til den forøgelse i egenkapitalen er, at kommunens aktiver i KE og kommunens ejerandele i virksomheder er opgjort efter andre principper end i regnskab 2003.
Kommunens hensættelser til tjenestemænd udgør 68 pct. af kommunens samlede forpligtigelser. Langfristet gæld udgør 20 pct. og kortfristet gæld 12 pct.
Tabel 4. Balance 2004, mill. kr.
|
|
Primo |
Ultimo |
|
Materielle anlægsaktiver |
29.260 |
13.272 |
|
Immaterielle anlægsaktiver |
55 |
2 |
|
Finansielle anlægsaktiver |
7.268 |
24.552 |
|
Anlægsaktiver i alt |
36.583 |
37.825 |
|
Omsætningsaktiver |
8.286 |
10.470 |
|
AKTIVER I ALT |
44.869 |
48.295 |
|
|
|
|
|
Egenkapital |
9.182 |
11.347 |
|
Hensatte forpligtigelser |
20.947 |
25.170 |
|
Kort gæld |
6.809 |
4.404 |
|
Lang gæld* |
7.932 |
7.374 |
|
Gæld i alt |
14.741 |
11.778 |
|
PASSIVER I ALT |
44.869 |
48.295 |
* I den langfristede gæld er
der medtaget gæld fra leasingforpligtelser m.m., hvorfor gælden ikke er ens med
den gæld der opgøres i det normale regnskab for kommunen.
Forholdet mellem egenfinansiering og fremmedfinansiering er 3,3. Den største andel af fremmedkapital er hensættelsen af pension til tjenestemænd på 21,5 mia. kr. Kommunen kender tidsperspektivet i de fremtidige afdrag svarende til de udbetalinger, der frem mod 2016 årligt udgør ca. 1,1 mia. kr. og herefter ventes udbetalingerne at falde.
De materielle anlægsaktiver, tek
Tabel 4. Pengestrømsopgørelse 2004, mill. kr.
|
DB/indtjeningsbidrag |
1.539 |
|
Driftens
likviditets påvirkning |
3.117 |
|
Investeringens
likviditetspåvirkning |
-1.360 |
|
Finansieringens
likviditetspåvirkning |
-1.312 |
|
Periodens likviditet |
445 |
|
Ultimo likviditet |
2.799 |
Årets aktiviteter har resulteret i en kasseopbygning på 445 mill. kr. og en ultimo kasse på 2,8 mia. kr. Hvoraf 2,4 mia. kr. er prioriteret til fremtidige aktiviteter primært overførsler. Kommunens investering i anlægsaktiver var 1,4 mia. kr. i 2004. Årets afskrivninger var 1,2 mia. kr. Isoleret set har kommunens investeringer dermed oversteget afskrivningerne.
Udbetalinger til pensionerede tjenestemænd var 1,1 mia. kr. i 2004.
7. Om årsregnskabet i øvrigt
Kommunens årsregnskab for 2004 fremlægges i følgende publikationer:
·
Beretning
2004, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2004
·
Regnskab
2004, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene, samt
opfølgning på aktiviteter, enhedspriser og mål.
Personaletal for
2004 er vedlagt separat vil blive indarbejdet i både den trykte beretning og
det trykte regnskab for 2004.
Foruden det
økonomiske regnskab og beretningen udarbejder kommunen et grønt regnskab for
kommunen som virksomhed og hvert andet år et personalepolitisk regnskab.
Københavns Kommunens grønne regnskab 2004 ventes forelagt Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen i
Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens behandling af Beretning 2004 og Regnskab 2 004 trykkes de endelige udgaver af disse publikationer. Mindre redaktionelle ændringer kan således forekomme efter behandlingen.
Om Regnskab 2004
Regnskab 2004 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene på de enkelte konti. Udvalgenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Desuden har udvalgene forklaret væsentlige direkte posteringer på finansiel status. Endvidere indgår der en opgørelse af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder i regnskabet. Som noget nyt er opgørelsen af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede aktiviteter integreret i forklaringerne af økonomiske afvigelser for at give bedre overblik over sammenhængen mellem økonomi, aktiviteter og resultater.
Herudover er i regnskab 2004 indarbejdet en række tværgående, obligatoriske oversigter.
I regnskabet afrapporterer udvalgene og kommunens som helhed for første gang et omkostningsbaseret regnskab. Afrapporteringen indeholder en resultatopgørelse, en balance og en pengestrømsopgørelse for hvert udvalg. Derved synliggøres bl.a. kommunens afskrivninger og kommunens forskellige forpligtelser.
Om Beretning 2004
I beretningen for
2004 er der fokus på Københavns Kommune som servicevirksomhed. Beretningen
rapporterer om serviceforbedringer i kommunen i 2004, om kommunens økonomi og
blandet andet investeringer i kommunen.
Kapitlet 'København
for borgerne' gennemgår kommunens væsentligste resultater på serviceområderne,
herunder børne-, unge og ældreområdet, og der foretages sammenligninger med
6-byerne på udvalgte områder. I beretningen for 2004 er lagt særlig vægt på
sammenligning af brugertilfredshed mellem de 6 byer.
Andre centrale emner
er kommunalreformen og dens konsekvenser for kommunen – både økonomisk og
organisatorisk. I beretningen er også fremhævet arbejdet med forslaget til
erhvervspolitisk strategi, hvor visioner og indsatser for de kommende år er
beskrevet.
Som tema er der i
beretningens kapitel 4 sat fokus på integrationsområdet. Temaet beskriver
Københavns særlige udfordringer, og kommunens indsats belyses på en række
områder, herunder integration for førskolebørn, ved undervisning og gennem
beskæftigelse.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Ingen
konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Beretning 2004 (Bilag 1) - Til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat
Regnskab 2004 (Bilag 2)
Bilag 3. Opfølgning på tiltag besluttet i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forventede merforbrug i 2003.
Bilag 4. Oversigt over budget,
tillægsbevillinger, korrigeret budget og mindreforbrug på rammebelagt drift og
anlæg samt regnskabet som helhed (2000-2004).
/