Mødedato: 19.04.2005, kl. 15:00

Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST Københavns Kommune - Udsat

Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST Københavns Kommune - Udsat

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 19. april 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 95/2005

 

 

11.                Tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i Københavns Kommune som følge af udfasningen af BST Københavns Kommune - Udsat

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen godkender,

 

at Københavns Kommune med virkning fra den 1.7.2005 etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed, der organisatorisk placeres under Sundheds­forvaltningen og

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget til BST-formål anvendes dels til lovpligtige BST-opgaver og dels til drift af den tværgående arbejdsmiljøenhed, idet budgetrammen reduceres i takt med, at den statslige finansiering (DUT) af den lovpligtige BST-ordning ophører.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2005

Overborgmesteren fremsatte følgende ændringsforslag:

"Til indstillingens to at-punkter tilføjes følgende:

at der med henblik på at opretholde en fælles indsats for arbejdsmiljøet i 2005 med udgangspunkt i det nuværende BST indføres et kontingent for udvalgene. Kontingentet finansierer statens aftrapning af udgifterne til BST.

Kontingentet udgør i alt 3,5 mill. kr. i 2005 og er fordelt på følgende vis efter antal fuldtidsstillinger:

 

Udvalg

Antal fuldtidsstillinger i budget 2005

Kontingent i 2005

Økonomiudvalget

1.081

         89.305

Kultur- og Fritidsudvalget

1.223

       101.037

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

8.839

       730.223

Sundheds- og Omsorgsudvalget

9.112

       752.777

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

18.150

    1.499.440

Bygge- og Teknikudvalget

2.611

       215.705

Miljø- og Forsyningsudvalget

1.023

         84.514

I alt

42.039

    3.473.000

 

at Sundhedsforvaltningen pålægges at udarbejde modeller til den fremtidige finansiering af arbejdsmiljøindsatsen fra 2006 og frem. Forslaget skal fremsendes til Økonomiudvalget senest d. 2. august."

 

F fremsatte følgende ændringsforslag:

"at BST bevares med sin nuværende kapacitet. Udgiften på 3,5 mio. kr. i 2005 finansieres ved kassetræk (konto 8.05.5) og de manglende 7 mio. kr. i 2006 indarbejdes i budgettet."

 

V begærede afstemning om F's ændringsforslag.

For stemte 6 medlemmer: F, V og Ø

Imod stemte 4 medlemmer: A og D

F's ændringsforslag blev således anbefalet.

Dermed bortfaldt Overborgmesterens æ ndringsforslag og forvaltningens indstilling.

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 17. marts 2005

Et forslag fra Socialdemokraterne om at tilbagevise sagen til Økonomiudvalget blev vedtaget med 38 stemmer imod 12.
For stemte: A, B, C, F, O og UP.
Imod stemte: V og Ø.

 

 

RESUME

Som følge af ændringer i arbejdsmiljølovgivningen udfases BST-pligten og erstattes af arbejdsmiljørådgivning efter Arbejdstilsynets konkrete pålæg. Denne rådgivning kan fremover pålægges alle typer af institutioner.

 

BST Københavns Kommune, der organisatorisk henhører under Sundheds­forvaltningen, varetager ud over de lovpligtige BST-opgaver i Københavns Kommune også arbejdsmiljø­rådgivning på institutionsniveau, tværgående opgaver vedrørende udviklingsaktiviteter og projekter samt formidling og information.

 

Udfasningen af BST Københavns Kommune sker pr.1.7.2005 for de store områder i henholdsvis Sundheds­forvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen samt Uddannelses- og Ungdoms­forvaltningen. De sidste områder i Bygge- og Teknik­forvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil være udfaset senest pr. 31.12.2008.

 

Økonomiforvaltningen har på denne baggrund sendt et forslag om den fremtidige tilrettelæggelse af arbejds­miljøarbejdet i Københavns Kommune i høring i forvaltningerne og hos de fag­lige organisationer ved KFF.

 

I høringssvarerne har Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejds­markeds­udvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget anbefalet, "at Økonomi­udvalget tilvejebringer midler til at videreføre en fælles arbejdsmiljøindsats for hele Københavns Kommune, og at denne fælles indsats sker med udgangspunkt i den nuværende BST med de ændringer, som arbejdsmiljøreformen giver anledning til". Kultur- og Fritids­forvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener, der bør etableres et fælles kommunalt arbejdsmiljø­center. De faglige organisationer ved KFF har "kraftigt opfordret Københavns Kommune til at afsætte den nødvendige økonomi til at videreføre en central BST- enhed med den eksisterende kapacitet".

 

Økonomiforvaltningen foreslår på denne baggrund, at Københavns Kommune etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed under Sundhedsforvaltningen, der dels viderefører den resterende lov­pligtige BST-ordning indtil den er udfaset og dels viderefører eksisterende tværgående opgaver såsom hjemmeside, BST-nyt, netværk for arbejdsmiljøledere, strategier, videndeling, kvalitetssikring og generel arbejdsmiljøfaglig rådgivning.

 

Det er forudsat, at forvaltningernes udgifter ved brug af konkret arbejdsmiljø­rådgivning - udenfor det lovpligtige BST-område - afholdes inden for den enkelte forvaltnings budget.

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget for 2005 er der afsat 10,769 mio. kr. til BST Københavns Kommune. I 2006 vil budgettet med det nuværende grundlag være på 7,229 mio. kr. I 2007 vil DUT-korrektionerne være fuldt gennemført og budgettet vil med det nuværende grundlag være på 7,209 mio.kr. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Arbejdsmiljøreformen

Ved lov nr. 425 af 9. juni 2004 er lov om arbejdsmiljø ændret. Ændringerne gennem­­føres som hovedregel med virkning fra den 1. januar 2005. Københavns Kommune er blevet hørt om lovforslaget og Borgerrepræsentationen tiltrådte hørings­­svaret i sit møde den 25. marts 2004 (BR 159/04).

 

Arbejdsmiljøreformen indebærer en skærpelse af Arbejdstilsynets kontrol, men også en større frihed for kommunen til at organisere arbejdsmiljørådgivning. Reformen fastholder det nuværende lovkrav om, at arbejdsmiljøforholdene skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgiverforpligtelser og fore­byggelses­nivauer vedrørende såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø er uændrede.

 

Ifølge lovgivningen udfases BST. BST-pligten er knyttet til bestemte branche­områder. I stedet indføres en ny rådgivningspligt, som Arbejdstilsynet kan pålægge den enkelte arbejdsplads efter en konkret vurdering. Denne rådgivnings­pligt kan pålægges alle typer af institutioner, som ikke har orden i arbejdsmiljøet, fx en skole, et plejehjem, en daginstitution eller en kontorarbejds­plads.  

 

Arbejdsmiljøreformens konsekvenser for BST Københavns Kommune

BST Københavns Kommune er (som virksomheds-BST) en institution under Sundheds­forvaltningen. BST betjener ca. 25.000 medarbejdere i Københavns Kommune med arbejds­miljø­rådgivning. BST dækker stort set hele Sundheds­forvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Miljø- og Forsynings­forvaltningen. Ca. 1/3 af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og mindre dele af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen er omfattet af BST. BST er normeret med 27,5 stillinger.

 

BST Københavns Kommune varetager ud over de lovpligtige BST-opgaver også arbejdsmiljø­rådgivning på institutionsniveau, tværgående opgaver vedrørende udviklings­aktiviteter og projekter samt formidling og information.

 

Ifølge loven forløber udfasningen af BST-pligten således:

 

·        Senest den 30. juni 2005 er BST-pligten ophørt i Sundheds­forvaltningen og store dele af Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen samt i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

·        Senest den 31. december 2005 er BST-pligten ophørt for el- og varmeforsyningen

·        Senest den 31. december 2006 er BST- pligten ophørt for kantiner og køkkener, der ikke er omfattet af ovenstående områder

·        Senest den 31. december 2008 er BST pligten ophørt på bygge- og anlægsområde, kloakområdet samt værksteder mv.

 

Som en konsekvens af udfasningen skal den resterende lovpligtige BST ifølge lovgivningen fra den 1.7.2005 være normeret med 4,56 faglige fuldtids­medarbejdere. Hertil kommer ledelse og administration. 

 

Økonomiforvaltningens forslag

Økonomiforvaltningen fremsendte i efteråret 2004 et forslag til høring i forvaltningerne. Dette forslag indebar, at de nuværende opgaver, som BST Københavns Kommune løser, varetages af de enkelte forvaltninger i takt med udfasning af BST-pligten, og at Sundheds-og Omsorgs­udvalgets ramme til BST Københavns Kommune overføres til de enkelte forvaltninger i forhold til antal fuldtidsstillinger.

 

Hertil har Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget anbefalet, "at Økonomiudvalget tilvejebringer midler til at videreføre en fælles arbejdsmiljøindsats for hele Københavns Kommune, og at denne fælles indsats sker med udgangspunkt i den nuværende BST med de ændringer, som arbejdsmiljøreformen giver anledning til". Kultur- og Fritids­forvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø-og Forsynings­forvaltningen mener, der bør etableres et fælles kommunalt arbejdsmiljø­center. De faglige organisationer ved KFF har "kraftigt opfordret Københavns Kommune til at afsætte den nødvendige økonomi til at videreføre en central BST-enhed med den eksisterende kapacitet".

 

På baggrund af den gennemførte høringsrunde kan det konstateres, at der er ønske en tværgående arbejdsmiljøenhed, der viderefører den lovpligtige BST under udfasningen, og varetager de tværgående opgaver, som BST allerede udfører.

 

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at Københavns Kommune etablerer en tværgående arbejdsmiljøenhed under Sundhedsforvaltningen.

 

Den tværgående arbejdsmiljø­­enhed viderefører dels den lovpligtige BST under udfasningen og dels de eksisterende tværgående opgaver, som BST varetager, fx hjemmeside, BST-nyt, netværk for arbejds­miljøledere, kvalitetssikring og generel arbejds­miljøfaglig rådgivning.

 

Den tværgående arbejdsmiljøenhed kan også ti lbyde konkret arbejds­miljø­rådgivning. Det forudsætter, at forvaltningerne ønsker at betale for den tværgående arbejdsmiljøenheds konkrete rådgivningsydelser.

 

Det bemærkes, at Økonomiforvaltningens hidtidige tværgående (fx arbejdsskade­ordningen og generelle forbyggelsesaktiviteter) og koordinerende (fx

viden­­­deling og kompetenceudvikling) aktiviteter på arbejdsmiljøområdet opretholdes.

 

ØKONOMI

De kommunale parter og Regeringen har aftalt, at den statslige finansiering af den (amts)kommunale BST-pligt ophører. Endvidere har de kommunale parter i forbindelse med økonomiforhandlingerne vedr. budget 2005 aftalt med Regeringen, "at ophør af BST-pligten giver anledning til at tilpasse udgifterne i amternes og kommunernes forebyggende arbejdsmiljøindsats, svarende til bortfaldet af ydelserne fra BST, hvis reformen skal være udgiftsneutral for amterne og kommunerne."

 

Aftalen betyder for Sundhedsforvaltningen, at BST´s budget i 2005 er nedskrevet med 3,473 mio. kr., at nedskrivningen i 2006 opsummeres til 7,013 mio. kr. samt i 2007 til 7,033 mio. kr.

 

Budgettet for BST var i 2004 14,242 mio. kr. I 2005 er budgettet reduceret til 10,769 mio. kr. I 2006 er budgettet på 7,229 mio. kr. I 2007 er DUT-korrektionerne fuldt gennemført og budgettet vil være på 7,209 mio. kr.  

 

Økonomiforvaltningens finder, at kommunens bevilling til BST efter fradrag af den statslige finansiering (DUT) bør anvendes til arbejdsmiljøformål.

 

Udgifterne ved de påbud om rådgivning og andre påbud, som Arbejdstilsynet pålægger de enkelte institutioner, afholdes af forvaltningerne.

 

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Høringssvar fra udvalg/ forvaltninger og de faglige organisationer ved KFF

 

 

Erik Jacobsen    /

 

                                                                  Hans Simmelkjær            

 

Til top