Redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restancer 2018

Økonomiudvalget forelægges årligt en redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restancer; borgernes og virksomhedernes gæld til Københavns Kommune. Den samlede restance er fra 2017 til 2018 steget med 2 pct. til 887 mio. kr. Københavns Kommune har haft en stigende restance siden lukningen af Et Fælles Inddrivelsessystem hos Gældsstyrelsen. Gældsstyrelsen er ansvarlig for at inddrive de restancer, som det ikke har været muligt for Københavns Kommune at opkræve. Dette forventes at fortsætte, indtil Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret, forventeligt i 2021.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at den årlige redegørelse om restanceudviklingen for 2018 tages til efterretning.

Problemstilling

Den centrale opkrævning af alle KK’s restancer varetages af Koncernservice (KS) i Økonomiforvaltningen (ØKF). For at Økonomiudvalget (ØU) kan følge restanceudviklingen i Københavns Kommune (KK), forelægges efter sædvanlig praksis redegørelsen for det forgangne år. Således er fokus i nærværende redegørelse på restanceudviklingen i 2018. Den årlige redegørelse om restanceudviklingen blev en del af Økonomiudvalgets ressortområde i forbindelse med kommunalvalget 2017, hvor opgaven rykkede fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til ØKF.

Løsning

Udviklingen på restanceområdet i 2018

Ultimo 2018 udgjorde KKs samlede restance 887 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold 2017. Figur 1 nedenfor illustrerer udviklingen i KKs restance eksklusiv statsrefusion.

Figur 1: Restanceudviklingen i mio. kr. (2015 – 2018)

Note: De to stiplede linjer viser, hvad restancen ville have været, hvis ikke Gældsstyrelsen havde foretaget den ekstraordinære afskrivning på 128 mio. kr. i oktober og november 2018. Restancen i figuren er fraregnet statsrefusion.

De store restanceområder fraregnet statsrefusion, der ligger til inddrivelse i Gældsstyrelsen ultimo 2018, er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (125,5 mio. kr.), parkeringsafgifter (75,4 mio. kr.) og kommunal boliganvisning (46,8 mio. kr.). Gebyrer (80,4 mio. kr.) og renter (13,4 mio. kr.) indgår ligeledes i summen på 520 mio. kr., jf. Bilag 1.  

KKs restance i Gældsstyrelsen er fra 2017 til 2018 faldet med 13 pct., så den ultimo 2018 udgjorde 520 mio. kr. Dette fald kan hovedsageligt tilskrives Gældsstyrelsens ekstraordinære afskrivninger på 128 mio. kr. i efteråret 2018. Afskrivningerne blev foretaget på baggrund af en lovændring af gældsinddrivelsesloven den 15. april 2018, som giver Gældsstyrelsen mulighed for at afskrive restancer med tvivlsom retskraft. Lovændringen blev vedtaget med afsæt i problemerne med inddrivelsen i Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). I alt er der i 2018 afskrevet 162 mio. kr. af KKs restancer. Dette inkluderer både de ekstraordinære afskrivninger samt øvrige afskrivninger på 34 mio. kr., som skyldes forældelse i forbindelse med den løbende drift samt døds- og konkursboer.

KKs restancesum forventes at være fortsat stigende, indtil Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem tages fuldt i brug forventeligt i 2021.

De samlede indbetalinger via debitorsystemet til KK er fra 2017 til 2018 steget fra 7.361 mio. kr. til 9.418 mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. Stigningen skyldes hovedsageligt, at KK i forbindelse med implementeringen af kommunens nye økonomisystem, Kvantum, har samlet 50 yderligere restancetyper til central opkrævning i KS. Fraregnes Kvantum-restancetyperne, er indbetalingerne via debitorsystemet til KK steget fra 6.394 mio. kr. til 7.796 mio. kr. fra 2017 til 2018. Dette er en stigning på 22 pct.

Delmængden af indbetalinger fra Gældsstyrelsen er fra 2017 til 2018 faldet fra 72 mio. kr. til 62 mio. kr., svarende til et fald på 14 pct. Indbetalingerne fra Gældsstyrelsen til KK stammer fra inddrivelse. De øvrige indbetalinger via debitorsystemet stammer fra opkrævning, hvor borgere og virksomheder med gæld til kommunen betaler direkte til KK. Modsat KK (med undtagelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav) kan Gældsstyrelsen inddrive restancer via f.eks. modregning, lønindeholdelse eller ved at foretage udlæg.

I 2018 er der arbejdet målrettet på, at indlæsningen af restancer til opkrævning i kommunens opkrævningssystem, Opus Debitor, i endnu højere grad foregår gennem integration fra fagsystemer som erstatning for manuelle indlæsninger. Slutteligt har der været fokus på at klargøre KK til den kommende tilkobling til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem.

Ekstraordinære afskrivninger fra Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen har i to omgange i henholdsvis oktober og november 2018 foretaget ekstraordinære afskrivninger på KKs samlede restancer på i alt 128 mio. kr. Langt størstedelen vedrører p-afgifter fra Teknik- og Miljøforvaltningen samt gebyrer og renter på debitorbeholdningen fra ØKF. Alle kommuner har modtaget en kompensation for de ekstraordinære afskrivninger i 2018; KK har modtaget 79 mio. kr. Kompensationen øger isoleret set den reelle kasse, da der var afsat finansiering til at dække den samlede afskrivning.

Håndtering af den økonomiske risiko for tab

KS har foretaget en analyse af størrelsen på den restancesum, som vurderes at have risiko for at blive afskrevet af Gældsstyrelsen fremover. Analysen tager udgangspunkt i Gældsstyrelsens opgørelse af kursværdier på kommunernes forskellige restancetyper. Eksempelvis har ejendomsskat en kursværdi på 88,7 pct., mens kontanthjælp har en kursværdi på 40 pct. Jo højere kursværdien er, desto større er sandsynligheden for, at restancen bliver betalt.

Ud fra denne analyse bliver risikoen for KK ultimo 2018 opgjort til et muligt tab på 278 mio. kr. på de restancer, som er sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Statsrefusion er fratrukket dette beløb. Opgørelsesmetoden, som er anvendt i analysen, vil fremover blive benyttet til at opgøre kommunens risiko for tab. Beløbet på 278 mio. kr. er på denne baggrund reserveret i reel kasse primo 2019.

Fremadrettet inddrivelse hos Gældsstyrelsen

KK deltager med de øvrige kommuner i et forberedende arbejde med at få koblet kommunerne på afløseren for EFI. Tilkoblingen til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem kører i henholdsvis et systemteknisk og et forretningsmæssigt spor.

KK vil have omkostninger i tilkoblingen til statens nye inddrivelsessystem, da der både skal ske systemudvikling i fag- og debitorsystemer, men også i form af ændrede processer og kontroller for at kunne leve op til den krævede datakvalitet. De præcise omkostninger til systemtilretninger af både Opus Debitor og diverse fagsystemer kendes endnu ikke.

KL har netop igangsat et nyt projekt i fællesskab med KOMBIT, der skal understøtte kommunernes tilslutning til det nye inddrivelsessystem. Som nævnt ovenfor forventes statens nye inddrivelsessystem at være fuldt indfaset i 2021. Efter planen startes der med at indlæse de mindst komplekse krav, såsom p-afgifter, i løbet af 2019.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget modtager redegørelsen om restanceudviklingen for 2019 til efterretning på samme vis næste år, forventeligt primo 2020.

Peter Stensgaard Mørch                                   /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 25: Redegørelse om udviklingen i Københavns Kommunes restancer 2018 (2019-0002615)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2019

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.