Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 – udsendelse i intern høring

Med forslag til Københavns Kommuneplan 2019 sættes retningen for Københavns udvikling frem mod 2031. Under overskriften ”Verdensby med ansvar” beskriver kommuneplanen de overordnede politiske visioner for byens udvikling, konkrete retningslinjer for arealanvendelsen samt de specifikke rammer for byggeriet.

På baggrund af indstillingen skal Økonomiudvalget tage stilling til om forslaget til Kommuneplan 2019 skal sendes i intern høring i fag- og lokalvalg samt råd.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at forslag til Københavns Kommuneplan 2019 sendes i 8 ugers intern høring i de politiske fagudvalg, lokaludvalgene samt Ældrerådet, Handicaprådet, Ungeråd KBH og Udsatterådet.

Problemstilling

København oplever i disse år den største befolkningsvækst siden 1940’erne. Med ca. 100.000 nye københavnere de sidste 10 år og yderligere 100.000 de næste 12 år er grundlaget lagt for en by i udvikling.

Befolkningsvæksten medfører en lang række muligheder, men også udfordringer. Stigende boligpriser, trængsel samt behov for nye skoler, biblioteker, idrætsanlæg og grønne områder er bare nogle få af de udfordringer, som byen står over for. Med Kommuneplan 2019 gives der konkrete bud på, hvordan byens udfordringer kan håndteres og hvordan planlægningen kan understøtte en by i udvikling.

Løsning

Forslag til Kommuneplan 2019 er udarbejdet med udgangspunkt i Københavns Kommuneplanstrategi 2018, herunder de centrale budskaber, som københavnerne kom med under høringen af strategien i 2018, samt en række faglige analyser om de væsentlige temaer i kommuneplanen. I samarbejde med de øvrige forvaltninger har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en politisk hovedstruktur for kommuneplanen (bilag 1), der indeholder følgende fokusområder:

En social og mangfoldig by
Med den forventede befolkningsvækst er der behov for 60.000 nye boliger frem mod 2031. Heraf skal 12.000 boliger være ungdomsboliger. For at imødekomme det store boligbehov udlægges der med kommuneplanen nye områder til byudvikling i Valby Syd, Tingbjerg, Bystævneparken, Nordhavn, Bådehavnsgade, Vejlands Allé, Prags Boulevard og Godsbaneterrænet.

Der skal være plads til alle i København, uanset økonomisk og social baggrund. Derfor indføres et mål om, at almene boliger skal udgøre 25 % af de nye boliger. Med kommuneplanen indføres et nyt administrationsgrundlag for, hvordan kommunen anvender kravet om 25 % almene boliger. Ændringerne understøtter hensynet til blandet by ved placering af nye almene boliger, og det bliver muligt at stille krav om almene boliger i flere tilfælde, end det er tilfældet med Kommuneplan 2015.

Med forslag til Kommuneplan 2019 revideres boligstørrelsesbestemmelserne, så det bliver muligt at bygge flere mindre boliger. 50 % af etagearealet i nybyggeriet vil med de nye bestemmelser kunne indrettes som boliger ned til 50 m2. Den resterende del af etagearealet skal indrettes så den gennemsnitlige boligstørrelse er mindst 95 m2 i gennemsnit for boligprojekterne med henblik på at sikre boliger til børnefamilierne, som fortsat vil udgøre halvdelen af Københavns befolkningsvækst.

Derudover lempes der på krav til mindstestørrelsen af boligerne, så det fremover er muligt at bygge ned til 50 m2 i hele byen. Ændringerne sker som baggrund af en omfattende analyse som ses i bilag 6, hvor forvaltningen undervejs har haft dialog med ejendomsbranchen, undersøgt københavnernes boligpræferencer og analyseret udvikling i byggeriet som følge af de lempelser, der skete ved Kommuneplan 2015.

Der rettes et særligt fokus på byens udsatte områder. Her er målet, at København skal løfte områderne ved både private og offentlige investeringer i nye kommunale tilbud som skoler, kultur og fritid mv., og at der skal flere private boliger i områder med mange almene boliger.

Til sidst kan nævnes et særskilt fokus på nye boformer, boligeksperimenter samt udbygning af de kommunale funktioner.

En grøn, sund og bæredygtig by
Et centralt tema i kommuneplanen er grønne områder. Der udpeges seks nye potentialeområder for mellemstore og store grønne områder, ligesom der er fokus på tiltag, der kan forbedre kvaliteten af byens grønne åndehuller. Dette følges op med konkrete projekter, grundkøb og planlægning for nye parker i den kommende planperiode.

Kommuneplanen har endvidere et øget fokus på københavnernes sundhed og kommuneplanen lægger bl.a. op til, at der skal skabes rammer for nye lægehuse i den videre planlægning.

I takt med at byen vokser stiller det krav til en god kollektiv trafik og infrastruktur. Kommuneplanen fastholder den overordnede målsætning om, at de kørte ture i byen skal fordeles ligeligt mellem bil, cykel og kollektiv trafik. Der introduceres et nyt mål for gang og så fokuseres der på yderligere udbygning af den kollektive trafik.

På baggrund af en analyse af de gældende bestemmelser for parkering indeholder forslaget til kommuneplanen forslag om ændring af parkeringsnormerne, så de fremover fastsættes efter bebyggelsens funktion (bolig, erhverv, skole, daginstitution, plejecenter mv.) i stedet for kommuneplanens områdetype. Der introduceres endvidere en mulighed for at etablere forsøgsordninger med delvis bilfrie bydele efter konkret vurdering i planlægningen af de enkelte byområder.

En kulturel storby med kant
Byens kultur- og fritidsfaciliteter skal udvikles i takt med byens befolkningsvækst og der skal i højere grad arbejdes med samlokalisering. Med en stigende befolkning følger en højere udnyttelse af de eksisterende arealer og faciliteter. Det medfører et behov for at udnytte pladsen mere effektivt og udvide mulighederne for at bruge bygninger og arealer på nye måder eller i kombination med andre anvendelser.

I kommuneplanen udpeges bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer. Det med henblik på bl.a. at kunne videreføre Københavns særegenhed, historie og identitet når byen udvikles.  Midlertidighed og kreativ brug af byen skal medvirke til at skabe en by med kant. Her spiller kommuneplanens fleksible bestemmelser for midlertidige anvendelser i byens perspektivområder en central rolle.

Der er endvidere et fokus på havnen som rekreativt byrum og på København som værtsby for store sports- og kulturbegivenheder.

En by i vækst med talenter og arbejdspladser
Med ændringerne i rækkefølgeplanen for byudvikling skabes der plads til i alt 2,75 mio. m2 nyt erhvervsbyggeri. Der er fokus på et varieret udbud af erhvervslejemål ved bl.a. at fastholde områder til blandet erhverv, herunder 8 kreative zoner, der bl.a. skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for håndværksvirksomheder, kreative virksomheder og iværksættere, der ønsker fleksible og prisbillige lejemål.

København oplever en stigning i antallet af turister, der kommer til byen og over de kommende år udvides kapaciteten for byens gæster markant med nye hoteller og udvidelser af eksisterende. Der lægges i kommuneplanen op til, at det for byen er væsentligt, at turismen fordeles i flere kvarterer end blot de indre byområder.  

Kommuneplanen fokuserer desuden på at skabe gode rammer for byens iværksættermiljøer, innovationsdistrikter og universiteter. Herunder er der et særligt fokus på København som attraktiv studieby for danske og udenlandske studerende.

En international byregion
Greater Copenhagen-samarbejdet er centralt i målet om at tiltrække investeringer og international arbejdskraft. Kommuneplanen fokuserer i den forbindelse på vigtigheden af nye og forbedring af eksisterende forbindelser til ind og udland.

Et andet fokusområde er samspillet i hovedstadsområdet i forhold til en regional boligudbygning, der bl.a. skal sikres gennem Fingerplanen.

Dertil fokuserer kommuneplanen på København som en grøn foregangsby, der er international kendt for grønne løsninger og en byudvikling, hvor den grønne dagsorden går hånd i hånd med økonomisk vækst, jobskabelse og øget livskvalitet.

Over 150 ændringer i kommuneplanens rammer og retningslinjer
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for byggeriet. De væsentligste ændringer i retningslinjer og rammer fremgår af bilag 2 og 3. Hovedparten af ændringerne relaterer sig til konkrete ændringer i kommuneplanens rammer (bilag 4) som følge af ønsker fra grundejere eller på baggrund af forvaltningens vurdering, som følge af ændret rækkefølgeplan, erhvervsanalysen (bilag 6) eller mindre tekniske justeringer mv. I kommuneplanens hovedstruktur kan man i kapitel 3 se de væsentlige ændringer i rammer fordelt på byens bydele.

Ændringerne i kommuneplanens retningslinjer relaterer sig bl.a. til parkering, boligstørrelser og kreative zoner. Dertil hører ændringer i retningslinjer som følge af udpegninger til Grønt Danmarkskort. Af bilag 5 fremgår en redegørelse for resultaterne af det lokale naturråds forslag til udpegninger til Grønt Danmarkskort.

Kommuneplan 2019, herunder retningslinjer og rammer, kan i sin helhed findes på www.kp19.kk.dk.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 sendes i 8 ugers intern høring i fag- og lokaludvalg samt Ældrerådet, Handicaprådet, Ungeråd KBH og Udsatterådet.

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af høringssvarene fra den interne høring udarbejde en hvidbog og et revideret forslag til Kommuneplan 2019 frem mod behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til august.

Herefter følger en 8 ugers offentlig høring inden endelig behandling i december 2019.

Peter Stensgaard Mørch                          /Søren Tegen Pedersen

Dagsordenspunkt 20: Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 – udsendelse i intern høring (2019-0049174)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2019

Indstillingen blev godkendt med 12 stemmer mod 0 stemmer. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F, V og O.

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: C.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten synes, der er nogle gode takter i Kommuneplan 2019, men der er også steder, hvor den er for uambitiøst, og vi ser derfor frem til de konstruktive forslag, der vil fremkomme i forbindelse med at udkastet til kommuneplanen sendes i intern- og eksternhøring.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre ser frem til forhandlingerne om Kommuneplan 2019. 

Vi glæder os over, at beslutningen om Havnetunnelen specifikt er skrevet ind i Kommuneplan 2019 med de positive følger, den får for borgerne, erhvervslivet og miljøet. 

Venstre tager forbehold for formuleringer på erhvervsområdet, rækkefølgeplanen, parkeringsnormer og letbanen til Brønshøj (som vi ønsker en kritisk gennemgang af de økonomiske forudsætninger for) - og disse forhold vil vi adressere frem mod forhandlingerne. 

Endeligt vil vi gerne kvittere for forvaltningernes store og grundige arbejde med Kommuneplan 2019, som helt overordnet rummer mange gode takter.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkninger:

”Vi ser frem til forhandlingerne om kommuneplanen.

Vi ønsker at inddrage flere nye områder i kommuneplanen, så vi kan opfylde ønsket om flere boliger. Vi ser gerne, at Refshaleøen og Kløverparken samt hele godsbaneterrænet indgår i kommuneplanen.

Vi er ikke indstillet på at nedsætte parkeringsnormen for hverken cykler eller biler, idet vi mener, at det er vigtigt, at københavnerne kan parkere i nærheden af deres bolig.

Vi er ikke enige i kravet om, at 25 procent af alle nye boliger skal være almene.

Vi savner omtale af de nødvendige infrastrukturanlæg i kommuneplanen, bl.a. den kommende havnetunnel og udvidelse af metronettet.”

”Vi finder, at der bør anlægges en Metrolinje til Brønshøj, så bydelen ikke skal nøjes med en letbane, der kommer til at skille bydelen ad langs Frederikssundsvej.”