Forslag til investeringspuljen, som indgår i overførselssagen 2018-2019
Økonomiudvalget skal forelægges alle investerings- og innovationspuljeforslag og skal godkende tværgående investeringsforslag. Med indstillingen fremlægges fem tværgående investeringsforslag til Økonomiudvalgets godkendelse med henblik på, at de indgår i forhandlingerne om udmøntning af midler fra investeringspuljen ved overførselssagen 2018-2019. Samtidig orienteres Økonomiudvalget om samtlige indkomne investerings- og innovationspuljeforslag, som indgår i forhandlingerne om udmøntning af midler fra investerings- og innovationspuljerne ved overførselssagen 2018-2019. Økonomiudvalget forelægges i særskilte sager på samme møde Økonomiforvaltningens forvaltningsspecifikke investeringsforslag samt en række større tværgående investeringsforslag til godkendelse.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at det godkendes, at nedenstående tværgående investeringsforslag, jf. bilag 2, indgår i forhandlingen om midler fra investeringspuljen ved overførselssagen 2018-2019:
- Automatisering af IT-drift med fokus på standardisering af Københavns Kommunes Microsoft-databaseplatform
- Optimering af regres i kommunens forsikringssager
- Belysningspakke 2B
- Automatisering af support ved medarbejderhenvendelser om it-, finans- og personalesager
- Effektivisering i det tidligere Betaling og Kontrol i Koncernservice
2. at det tages til efterretning, at vedlagte indkomne investerings- og innovationspuljeforslag fra fagudvalgene kan indgå i forhandlingerne om midler fra investeringspuljerne i forbindelse med overførselssagen 2018-2019, jf. bilag 2, bilag 3 og bilag 4.
Problemstilling
Investeringspuljerne skal sikre, at den nødvendige omstilling i kommunen sker på baggrund af intelligente effektiviseringer frem for simple besparelser. Det blev med budget 2019 besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i velfærden. Investeringspuljerne udmøntes to gange årligt i forbindelse med overførselssagen og budgetforhandlingerne. Denne indstilling fremlægger alle de indkommende investerings- og innovationspuljeforslag fra fagudvalgene til forhandlingerne om midler fra investeringspuljerne i forbindelse med overførselssagen 2018-2019.
Økonomiudvalget (ØU) skal godkende tværgående investeringsforslag. Med denne indstilling indstiller Økonomiforvaltningen (ØKF), at fem tværgående investeringsforslag indgår i udmøntningen af investeringspuljen ved overførselssagen 2018-2019. Forslagene kan bruges til at indfri forvaltningernes effektiviseringsmåltal. Økonomiforvaltningen har været i dialog med forvaltningerne omkring forslagene med henblik på at sikre enighed om effektiviseringspotentialerne. Forslagene findes i bilag 2.
Yderligere tre tværgående investeringsforslag; ”Styrket Indkøbsorganisation, ”Arealpleje og viceværtsdrift” og ”Etablering af rengøringsfælleskab” skal godkendes særskilt på samme ØU-møde. Økonomiudvalgets forvaltningsspecifikke investeringsforslag (fem investeringsforslag og to innovationsforslag) behandles ligeledes på samme ØU-møde i indstillingen "Bruttoliste over ØKFs effektiviseringsforslag til Budget 2020". Disse indgår i opgørelsen af investeringspuljerne i denne indstilling.
Løsning
Principper for udmøntning af midler fra investeringspuljerne
Investeringspuljerne udmøntes efter principper godkendt på Økonomiudvalgets møde den 11. december 2018, jf. bilag 6. Principperne for investeringspuljen er opsummeret her:
- Tæt kobling mellem investering og effektivisering
- Tilbagebetalingstid på maksimalt seks år på service
- Forslag, som indgår til opfyldelse af effektiviseringsmåltal prioriteres først
- Effektiviseringer på service prioriteres før effektiviseringer på overførsler og indsatsmidler
- For forslag med effektiviseringer på bevillingen overførsler mv. foretages der en velfærdsanalytisk vurdering
- Grundinvesteringer i teknologi er friholdt for kravet om seks års tilbagebetalingstid
- Effektiviseringen skal være varig
For ansøgninger til innovationspuljen gælder følgende kriterier:
- Ansøgningen skal have sammenhæng til et konkret investeringsforslag, der kan blive modnet frem mod en evt. effektivisering
- Midlernes anvendelse skal beskrives klart og detaljeret
- Der skal udarbejdes en tentativ business case, der sandsynliggør forslagets effektiviseringspotentiale.
- Der skal indgå mindst én privat virksomhed eller vidensinstitution eller forslaget skal være et digitalt pilotprojekt anbefalet i IT-redegørelsen.
Ansøgninger til investerings- og innovationspuljen
Med vedtagelse af Budget 2019 blev der afsat 450 mio. kr. til investeringspuljerne i 2019, heraf 115,0 mio. kr. på service og 325,0 mio. kr. på anlæg til investeringspuljen, samt 10,0 mio. kr. på service til innovationspuljen, jf. tabel 1.
Økonomiforvaltningen har samlet modtaget 64 ansøgninger til investeringspuljerne, som fordeler sig med 53 ansøgninger til investeringspuljen, jf. bilag 2 og bilag 3, og 11 til innovationspuljen, jf. bilag 4. Forslagene er godkendt af Økonomiforvaltningen efter investeringspuljernes principper.
Enkelte af de fremlagte forslag afventer godkendelse i fagudvalgene. Såfremt udvalgene afviser et eller flere forslag, vil de ikke indgå i forhandlingerne om investeringspuljen. I bilag er det markeret, hvilke forslag der endnu afventer udvalgsgodkendelse. Indstillingen er opdateret efter behandling i fagudvalgene, jf. rettelsesblad.
Tabel 1 viser økonomien i de fem tværgående investeringsforslag til godkendelse samt i alle de modtagne investerings- og innovationsforslag. Der er til udmøntningen ifm. overførselssagen 2018-19 ansøgt for i alt 334,4 mio. kr., heraf 239,3 mio. kr. på service, 81,0 mio. kr. på anlæg og 14,2 mio. kr. til innovationspuljen.
Tabel 1. Status på investeringspuljerne samt tværgående og øvrige indkomne forslag
Mio. kr. 2019-p/l |
Antal forslag |
Service midler |
Anlægs midler |
Innovation (service) |
Effektivisering ved fuld indfasning (service) |
Effektivisering ved fuld indfasning, overførsler mv. |
Investeringspuljen 2019 |
115 |
325 |
10 |
- |
- |
|
Tværgående forslag til godkendelse i nærværende indstilling, i alt |
5 |
5,1 |
30,3 |
- |
8,8 |
- |
- heraf Automatisering af IT-drift |
- |
4,5 |
- |
1,2 |
- |
|
- heraf Optimering af regres |
2,1 |
- |
- |
1,2 |
- |
|
- heraf Belysningspakke 2B |
- |
10,7 |
- |
2 |
- |
|
- heraf Automatisering af support |
1,1 |
4,9* |
- |
1,3 |
- |
|
- heraf Effektivisering i det tidligere Betaling og Kontrol |
1,9 |
10,1 |
- |
3,1 |
- |
|
Øvrige investerings-forslag |
48 |
234,2 |
50,7 |
- |
294,4 |
- |
Investeringsforslag i alt |
53 |
239,3 |
81,0 |
- |
303,2 |
0,1 |
Innovationspuljeforslag i alt |
11 |
- |
- |
14,2 |
- |
- |
Forslag i alt |
64 |
239,3 |
81,0 |
14,2 |
303,2 |
0,1 |
*) Indeholder grundinvestering i teknologi på 2,0 mio. kr.
Periodisering af service- og anlægsmidler
Tabel 2 og 3 viser, hvordan de ansøgte puljemidler trækker på service- og anlægsrammen i de kommende år. Forslagene trækker servicemåltal på i alt 253,5 mio. kr., heraf 83,6 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2. Der er reserveret servicemåltal til investeringsforslag og innovationsforslag for 60 mio. kr. i 2019 og 65 mio. kr. i 2020, jf. Vedtaget Budget 2019. Udmøntning af de ansøgte forslag i overførselssagen vil således forudsætte yderligere tildeling af servicemåltal i 2019 og frem.
Tabel 2. Periodisering af servicemåltal
Mio. kr. i 2019 p/l |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
I alt |
Reserveret servicemåltal til investeringspuljen 2019 |
60,0 |
65,0 |
- |
- |
- |
- |
125,0 |
Investeringsforslag |
72,4 |
84,1 |
44,6 |
24,0 |
9,4 |
4,7 |
239,3 |
Innovationspuljeforslag (service) |
11,2 |
3,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
14,2 |
Forslag i alt |
83,6 |
87,1 |
44,6 |
24,0 |
9,4 |
4,7 |
253,5 |
I tabel 3 fremgår periodisering af anlægsmidler. Forslagene trækker anlægsmåltal på i alt 81,0 mio. kr., heraf 57,3 mio. kr. i 2019. Med sagen 4. anlægsoversigt 2018 og styring af bruttoanlæg i 2019 (ØU den 11. december 2018) er der reserveret anlægsmåltal til initiering af nye investeringsforslag for i alt 65 mio. kr. i 2019.
Det følger af sagen Model for styring af bruttoanlæg i budget 2020 og 2021 (ØU den 19. februar 2019) at anlægsudgifter i 2020 og frem til investeringspuljeprojekter besluttet med overførselssagen 2018-2019 skal indgå i fagudvalgenes anlægsinvesteringsoversigter. Anlægsinvesteringsoversigterne skal overholde de foreløbige anlægsrammer for årene 2020-2021 og behandles i det enkelte fagudvalg senest d. 23. maj 2019.
Tabel 3. Periodisering af anlægsmåltal
Mio. kr. i 2019 p/l |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
I alt |
Reserveret anlægsmåltal til investeringspuljen 2019 |
65,0 |
- |
- |
- |
- |
- |
65,0 |
Investeringsforslag |
57,3 |
19,0 |
4,5 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
81,0 |
Forslag i alt |
57,3 |
19,0 |
4,5 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
81,0 |
Innovationspuljen
Samlet set er der indkomne innovationsforslag for 14,2 mio. kr. Der er afsat 10,0 mio. kr. til innovationspuljen på service. Der lægges op til en prioritering af forslag ved forhandlingerne om overførselssagen, da de ansøgte midler i de indkomne innovationsforslag overstiger innovationspuljen. Der fremgår et mere detaljeret overblik over indkomne innovationsforslag i bilag 5.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Enkelte af de fremlagte forslag afventer godkendelse i fagudvalgene. Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget behandler de sidste innovations- og investeringsforslag den 13. marts 2019. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler ét innovationsforslag den 14. marts 2019. Såfremt udvalgene afviser et eller flere af disse forslag, vil de ikke indgå forhandlingerne om udmøntning af investeringspuljen og opgørelsen af investeringspuljerne tilrettes i et rettelsesblad. Indstillingen er opdateret efter behandling i fagudvalgene, jf. rettelsesblad.
I forbindelse med overførselssagen 2018-2019 vil de fagudvalgsgodkendte forslag indgå i forhandlingerne om udmøntning af midler fra investeringspuljerne 2019. Udmøntning sker i forbindelse med vedtagelsen af overførselssagen, som behandles af Borgerrepræsentationen den 9. maj 2019.
Næste udmøntning af investeringspuljerne 2019 sker i forbindelse med budgetforhandlingerne om budget 2020.
Peter Stensgaard Mørch /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 13: Forslag til investeringspuljen, som indgår i overførselssagen 2018-2019 (2019-0021485)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2019
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.