Mødedato: 19.03.2002, kl. 15:00

Udformning af Metroens 3. etape (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Udformning af Metroens 3. etape (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 19. marts 2002


J.nr. ØU 61/2002

5. Udformning af Metroens 3. etape (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  • at Borgerrepræsentationen tiltræder aftalen af 22. februar 2002 mellem trafikministeren, amtsborgmesteren for Københavns Amt og overborgmesteren om det videre forløb med etablering af Metroens 3. etape,
  • at Borgerrepræsentationen godkender udkast til rammeaftale mellem Københavns Kommune og Østamagerbaneselskabet om ændret udformning af Metroens 3. etape i Københavns Kommune inden for en ramme på 220 mio. kr. i 1999-priser, hvoraf 20 mio. kr. afsættes i en særlig pulje til reduktion af støjgener ved boliger og haveforeningshuse beligggende nær ved banen, samt indbliksgener for haveforeningshuse ved Hedegaardsvej,
  • at der afsættes en pulje på 5 mio. kr. på Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2004 til trafiksanering m.v. i forbindelse med lukningen af Italiensvej,
  • at Borgerrepræsentationen godkender, at Ørestadsselskabets låneramme hæves fra 12,2 til 12,5 mia. kr. i 2002-priser,
  • at Borgerrepræsentationen dermed har taget stilling til et medlemsforslag fremsat af Enhedslisten om nedgravning af Metroens 3. etape (BR 474/01), henvist til Økonomiudvalget i Borgerrepræsentationens møde 15. november 2001.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Jens Johansen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ø stillede følgende ændringsforslag:

"Økonomiudvalget pålægger Overborgmesteren at anmode aftaleparterne om yderligere 250 mio. kr., finansieret ved forøgelse af lånerammen, til at lægge Metroen i "åben grav"."

Der blev foretaget afstemning om medlemsforslaget fra Enhedslisten (BR 474/01) nævnt i indstillingens 5. at.

For stemte 2 medlemmer: Ø

Imod stemte 5 medlemmer: A, D og V

2 medlemmer undlod: F og O

Forslaget var dermed forkastet.

Økonomiudvalget stemte herefter om Enhedslistens ændringsforslag:

For stemte 3 medlemmer: Ø og F

Imod stemte 5 medlemmer: A, D og V

1 medlem undlod: O

Ændringsforslaget var dermed forkastet.

Herefter blev foretaget afstemning om indstillingen.

For stemte 5 medlemmer: A, D og V

Imod stemte 3 medlemmer: Ø og F

1 medlem undlod: O

Indstillingen var dermed anbefalet.

F ønskede følgende tilført protokollen:

"SF kan ikke tiltræde indstillingen og aftalen mellem ejerkredsen, da SF ønsker metroens 3. etape nedgravet. Det kan ikke gøres i Københavns Kommune for 220 mio. SF finder det i øvrigt kritisabelt, at der forelægges en sag om udformningen af metroens 3. etape, førend den lokalplan, som sendtes i høring for 5 måneder siden, er endeligt vedtaget."

Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:

"Enhedslisten stemmer imod, idet aftalen er et råddent kompromis, der ikke tilfredsstiller borgernes ønske om en nedgravet metro – ej heller løfterne om en nedgravning."

Dansk Folkeparti ønskede følgende tilført protokollen:

"Dansk Folkeparti har den principielle holdning at Metroens 3. etape skal nedgraves. I øvrigt ønsker vi at afvente forhandlingerne mellem Trafikministeriet og Tårnby Kommune samt høringen blandt Østamagerbanens bestyrelse."

 

Behandling: Borgerrepræsentationen og Bygge- og Teknikudvalget.

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd vedtog 23. januar 2002 regionplantillæg om Østamagerbanen, som giver mulighed for, at anlægget kan etableres på dæmning, i terræn eller nedgravet i overensstemmelse med det hovedforslag og de alternativer, der er beskrevet i den til regionplantillægget hørende VVM-redegørelse. Anlægget kan også inden for VVM-redegørelsens rammer etableres som en kombination af de beskrevne alternativer.

På et møde den 22. februar indgik Trafikministeren, Københavns Amt og Overborgmesteren en aftale om det videre forløb med etablering af metroens tredje etape.

Parterne var enige om at tilbyde naboer til den kommende metro, der frygter for at deres ejendom vil falde i værdi at købe deres ejendomme. Til det formål afsættes en ramme på 400 mio. kr. Alle ejendomme forventes videresolgt. Nettoudgiften ved overtagelse anslås til 50 mio. kr. Parterne var i øvrigt enige om at såvel Københavns Kommune som Tårnby Kommune skal have mulighed for at tilkøbe sig ekstraordinære miljøforbedringenr, samt at kommunerne får mulighed for at lånefinansiere miljøforbedringer igennem lånoptagelse via Østamagerbaneselskabet. Indenrigs- og Sundhedsministeren har efterfølgende tilkendegivet at lånerammen for hver af kommunerne er ca. 200 mio. kr.

På den baggrund foreslår Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, at der indgås en aftale om at anvende 220 mio. kr. til miljøforbedrende foranstaltninger, samt at der herudover afsættes 5 mio. kr til trafiksanering i området omkring Italiensvej.

Det foreslås, at puljen til miljøforbedrende foranstaltninger primært anvendes til at undgå visuelle barrierer og indbliks- og støjproblemer. Så vidt muligt søges banen ført i niveau eller under jorden. Banen foreslås ført i en åben grav under Øresundsvej til en nedgravet station syd for vejen. Herefter føres banen i niveau over Italiensvej frem til Hedegårdsvej, som placeres på en dæmning. Italiensvej lukkes for gennemkørende biltrafik og der etableres en cykel- gangtunnel.

Der foreslås afsat en pulje på 20 mio. kr. til at reducere støjgener for boliger med høj støjbelastning, der ligger nær banen.

 

Til top