ADSL-opkoblinger til medlemmer og observatører i Valby Lokaludvalg
ADSL-opkoblinger til medlemmer og observatører i Valby Lokaludvalg
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 19. marts 2002
J.nr. ØU 62/2002
2. ADSL-opkoblinger til medlemmer og observatører i Valby Lokaludvalg
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16 a, stk. 7, 2.pkt. i lov om kommunernes styrelse - tager stilling til Valby Lokaludvalgs forslag om,
at Valby Lokaludvalgs medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen,
at udgiften til etablering af ADSL-opkoblingerne samt abonnementsbetaling for den resterende del af indeværende år på op til sammenlagt 100.000,- kr. kan finansieres via Valby Lokaludvalgs midler for 2002 til sekretariatsbetjening mv.
at Valby Lokaludvalg i resten af funktionsperioden, dvs. for hvert af budgetårene 2003-2005, af midlerne til sekretariatsbetjening mv. årligt kan afsætte op til 108.000,- kr. til dækning af de løbende abonnementsudgifter.
Økonomiudvalgets beslutning: Valby Lokaludvalgs indstilling blev anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Valby Lokaludvalg vedtog i møde den 7. februar 2002 at arbejde videre med et ønske om etablering af en PC-ordning for medlemmer og observatører med henvisning til, at effektiv varetagelse af hvervet som medlem eller observatør kræver, at der kan kommunikeres nemt og hurtigt såvel indbyrdes som med sekretariatet og diverse interessenter.
Valby Lokaludvalg besluttede i sit møde den 12. marts 2002 at anmode Borgerrepræsentationen om – i medfør af reglen om "anden støtte" i § 16 a, stk. 7, 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse - at godkende, at lokaludvalgets medlemmer samt observatører får tilbud om installation af en ADSL-opkobling med tilhørende abonnement på hjemmeadressen.