Måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2019
Indstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-oktober 2018 tages til efterretning,
- at forslag om måltal for 2019 for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud (1.280 helårspersoner) og måltallet for fleksjob (850 fleksjobansatte) godkendes,
- at forslag til en ny model for fordeling af måltal for de særlige jobordninger mellem forvaltningerne i Københavns Kommune, godkendes.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefalede indstillingen på mødet den 28. januar 2019, jf. afsnittet "Oversigt over politiske behandling".
Problemstilling
Generelt har virksomhedsrettede indsatser bedst effekt ift. at få ledige i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Københavns Kommune (KK) har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at være en rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse eller fastholde beskæftigelse på særlige vilkår.
Måltallene understøtter kommunens ambition om, at andelen af medarbejdere ansat på særlige vilkår eller i forløb på særlige vilkår svarer til 6 pct. af ordinært ansatte (Her indgår også ordningerne jobrotation og seniorjob, som der ikke er måltal for). Generelt er der sket en stigning i andelen af medarbejdere på særlige vilkår i KK siden 2016. I 2016 svarede forløb og ansættelser i de særlige jobordninger til 5 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte medarbejdere. I første halvår 2018 svarede forløb og ansættelser i særlige jobordninger til 5,8 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i perioden.
Sammenlignet med de andre 6-byer har KK som arbejdsplads en relativ lav andel af ansatte i særlige jobordninger, jf. bilag 1. Dette kan primært tilskrives, at de øvrige kommuner har en større andel af fleksjobansatte. For så vidt angår virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud og jobrotation, ligger Københavns Kommune kun lidt lavere end de øvrige 6-byer.
Løsning
Med denne indstilling foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) måltal for de særlige jobordninger for 2019.
Indstillingen vedrører særlige jobordninger, der overordnet kan opdeles i to kategorier:
- Virksomhedsrettede forløb (løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats) til personer, der som led i at opnå varig ordinær beskæftigelse modtager tilbud om en midlertidig virksomhedsrettet indsats.
- Fleksjob til personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men vurderes at kunne varetage et fleksjob på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering. En fleksjobstilling tager højde for personens arbejdsevne og kan variere fra få timer om ugen til op til 37 timer ugentligt.
Opfølgning og udvikling i målopfyldelsen i perioden 2016-2018
For 2018 blev der vedtaget et fleksibelt måltal pr. forvaltning for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats. Det betyder, at alle tre ordninger tæller med, når forvaltningerne skal opnå deres måltal og at forvaltningerne har frihed til selv at afgøre, hvilke ordninger, de ønsker at benytte. Måltallet er fastsat som antal helårspersoner. Der er endvidere vedtaget et separat måltal pr. forvaltning for fleksjob, som er opgjort som antal ansatte.
Af bilag 1 fremgår målopfyldelsen for de enkelte forvaltninger for perioden januar til og med oktober 2018 fordelt på de enkelte jobordninger. KK’s samlede målopfyldelse for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud fremgår af tabel 1. Tallene skal læses sådan, at hvis indsatsen i resten af året fastholdes på samme niveau som i januar til oktober 2018 vil KK opnå en målopfyldelse på 68 pct. på løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats og 96 pct. på fleksjob.
Tabel 1: Opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger for perioden januar til og med oktober 2018
Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats (helårspersoner) |
Fleksjob (antal ansatte) |
|||||
Samlet status |
Måltal |
Procentvis målopfyldelse for perioden jan-okt. |
Samlet status |
Måltal |
Procentvis målopfyldelse for perioden jan-okt. |
|
KK i alt |
1.039 |
1.520 |
68 pct. |
815 |
850 |
96 pct. |
Af tabel 2 fremgår status for perioden januar til og med oktober i 2016, 2017 og 2018. Antallet af helårspersoner i virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats er steget i perioden. For fleksjob er der sket en tydelig stigning i antallet af ansatte siden 2016.
Tabel 2: Opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger for perioden januar til og med oktober i 2016, 2017 og 2018
Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats (helårspersoner) |
Fleksjob (antal ansatte) |
|||||
Status jan-okt 2016 |
Status jan-okt 2017 |
Status jan-okt 2018 |
Status oktober 2016 |
Status oktober 2017 |
Status oktober 2018 |
|
Måltal |
1.520 |
1.520 |
1.520 |
751 |
850 |
850 |
KK i alt (pct.) |
961 (63 pct.) |
944 (62 pct.) |
1.039 (68 pct.) |
633 (84 pct.) |
718 (84 pct.) |
815 (96 pct.) |
I "Årsstatus for de særlige jobordninger i KK for 2018" der er forelagt på Økonomiudvalgets aflæggerbord, fremgår en status for målopfyldelsen for hele 2018. Ovenstående opgørelse dækker januar - oktober 2018, grundet mangel på data for november og december ved udarbejdelse af indstillingen.
Ny model for fordeling af måltal mellem forvaltningerne
Den hidtidige model for fordeling af måltal mellem forvaltningerne har været baseret på andelen af ordinært ansatte medarbejdere i forvaltningerne. Forvaltninger med flere ansatte har altså haft et højere måltal.
Med denne indstilling foreslås der en model, der tager højde for rekrutteringsudfordringer. Der lægges op til at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen, hvori Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør faggrupper, hvor der regionalt er mangel eller omfattende mangel på arbejdskraft, som f.eks. for lærere og sygeplejersker, jf. bilag 2 (Arbejdsmarkedsbalancen drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den viser jobmuligheder og virksomhedernes rekrutteringssituation i de 8 regionale arbejdsmarkedsområder).
Arbejdsmarkedsbalancen sammenholdes med sammensætningen af faggrupper i forvaltningerne og faggrupper med ”omfattende mangel” udgår af beregningsgrundlaget, mens faggrupper med ”mangel” tæller halvt så meget i beregningsgrundlaget, som øvrige faggrupper.
Justering af det samlede niveau for måltal i 2019
Den overordnede ambition i 2018 var, at forløb og ansættelser på særlige vilkår skulle svare til 6 pct. af de ansatte i KK’s forvaltninger. I den nye fordelingsmodel er der taget højde for, at der er faggrupper i forvaltningerne, som er vanskelige at rekruttere, da der er meget få ledige med de nødvendige kompetencer, og dermed også mindre behov for støttet beskæftigelse til disse grupper. Dette kan gøre det svært for forvaltningerne at leve op til måltallet. Flere forvaltninger har derfor et måltal, der udgør mindre end 6 pct., af ansatte i forvaltningen. Det samlede niveau for måltallet er derfor mindre end 6 pct.
Med denne indstilling foreslås måltal i 2019 for løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og fleksjob, der svarer til 5,6 pct. af ordinært ansatte i KK. Det udmøntes ved, at måltallet for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats justeres fra 1.520 helårspersoner i 2018 til 1.280 helårspersoner i 2019, mens måltallet for fleksjob bibeholdes på 850 fleksjobansatte.
Opfyldes måltallene, og fastholdes omfanget af personer i seniorjob og jobrotation på samme niveau som i 2018, vil det samlede antal personer i særlige jobordninger i KK i 2019 svare til 6,4 pct. af de ordinært ansatte.
Forslag til måltal for 2019
Af tabel 3 fremgår fordelingen af måltal efter hhv. den nye og den nuværende fordelingsmodel. Med denne indstilling foreslås det, at måltal for de særlige jobordninger for 2019 følger den nye fordelingsmodel.
Tabel 3: Nuværende fordeling af måltal og forslag til ny fordeling af måltal mellem forvaltningerne for 2019
|
Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats (helårspersoner) |
Fleksjob (antal ansatte) |
||
Måltal 2018 |
Måltal for 2019 (ny fordelingsmodel og justeret niveau) |
Måltal 2018 |
Måltal for 2019 (ny fordelingsmodel og samme niveau) |
|
BIF |
74 |
71 |
41 |
47 |
BUF |
625 |
484 |
350 |
322 |
KFF |
65 |
51 |
36 |
34 |
SOF |
280 |
243 |
156 |
161 |
SUF |
285 |
267 |
159 |
178 |
TMF |
91 |
86 |
51 |
57 |
ØKF |
100 |
77 |
57 |
51 |
KK i alt |
1.520 |
1.280 |
850 |
850 |
BIF = Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen
KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen
SOF = Socialforvaltningen
SUF = Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen
ØKF = Økonomiforvaltningen
Økonomi
Udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i særlige jobordninger afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.
I forhold til løntilskud gælder det, at forvaltningernes lønudgifter til ansættelser af ikke-forsikrede ledige som hidtil dækkes centralt over overførselsrammen. En forøgelse af antallet af ikke-forsikrede ledige i løntilskud vil blive håndteret indenfor en uændret overførselsramme under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU).
For de forsikrede ledige skal forvaltningerne selv afholde lønudgifter til ansatte i løntilskud. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til dækning af arbejdsgiverudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på KK’s arbejdspladser. Midlerne vil blive fordelt kvartalsvis ud fra forvaltningernes brug af løntilskudsordningen.
Videre proces
- Denne indstilling behandles i Økonomiudvalget den 19. februar og Borgerrepræsentationen den 28. februar 2019.
- Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger kvartalsvis op på realiseringen af måltallene i kredsen af administrerende direktører.
- Indstilling om måltal for 2020 samt status på måltallene for 2019 forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2019.
Tanja Franck /Peter Stensgaard Mørch
Oversigt over politisk behandling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-oktober 2018 tages til efterretning,
- at forslag om måltal for 2019 for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud (1.280 helårspersoner) og måltallet for fleksjob (850 fleksjobansatte) godkendes,
- at forslag til en ny model for fordeling af måltal for de særlige jobordninger mellem forvaltningerne i Københavns Kommune, godkendes.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 28. januar 2019
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.
Indstillingens 2. og 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Beslutning
Dagsordenspunkt 13: Måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2019 (2018-0299887)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. februar 2019
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten ser gerne en anden fordeling af måltallene mellem hhv. fleksjob og virksomhedspraktisk, nytteindsats og løntilskud. Ved indstillingens behandling i Borgerrepræsentationen vil vi stille et ændringsforslag herom.”