Anlægsregnskaber fra Københavns Ejendomme - oktober 2014
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at aflæggelsen af fem anlægsregnskaber, heraf ét delregnskab med 36 emner ud af en pulje med 104 emner, tages til efterretning.
Problemstilling
Med denne indstilling fremlægges fem anlægsregnskaber på 40 projekter med en samlet anlægssum på t.kr. 156.597 (p/l 2014).
Anlægsregnskaber for Københavns Ejendommes (KEjd) projekter aflægges forventeligt i det år, hvor de bliver ibrugtaget. Dog først i det efterfølgende år, såfremt projektet er afsluttet sidst på året, eller der udestår regninger, som ikke er til 1-års gennemgangen eller til ibrugtagningstilladelsen.
Et anlægsarbejde defineres i KEjd som afsluttet, når endelig afleveringsforretning har fundet sted. Dette er aftalt mellem KEjd som udfører, og de bestillende forvaltninger i KEjds Service Level Agreement på anlægsområdet.
Løsning
De omhandlende anlægsregnskaber jf. bilag 1-5 udarbejdet, og resultatet fremgår af nedenstående oversigt.Fremskrevet til prisniveau 2014 og i hele kr.1.000 | |||||||
Anlægs emne | Bevilling | Oprindelig anlægs bevilling | Anlægs bevilling | Kejd´s andel af Anlægs bevilling |
Kejd´s andel af Forbrug |
Kejd´s andel af Mer-/Mindre forbrug (-/+) |
Be- stiller |
Pulje til Energibesparende investeringer 2011 - Delregnskab I Puljen er en del af "Grøn effektivisering" jf. Budgetaftale 2011 den 07.10.2010 |
BR 16-12-2010, |
44.400 | 47.068 | 47.068 | 20.525 | 26.543 | Alle |
|
BR 19-06-2013, pkt. 36 |
2.350 | 2.388 | 1.752 | 971 | 781 | BUF |
Kirsebærhavens Skole - Pavillonrenovering/10.klasser |
BR 650/05 af den 01-12-2005 |
11.100 | 13.140 | 13.140 | 13.309 | -169 | BUF |
Nyborggade 23 /Sionsgade - Daginstitution |
BR 20-06-2012 BR 15-06-2011 BR 29-11-2012 BR 29-08-2013 BR 12-12-2013 BR 19-06-2014, Tillægsbevilling |
81.562 | 82.976 | 82.976 | 80.301 | 2.675 | BUF |
Struenseegade - Genhusning af daginstitution |
BR 14-04-2011 | 10.400 | 11.025 | 11.025 | 8.659 | 2.366 | BUF |
Total | 149.812 | 156.597 | 155.961 | 123.765 | 32.196 | ||
BR = Borgerrepræsentationen
BUF= Børne- og Ungdomsforvaltningen
Økonomi
Ifølge Københavns Kommunes kasse- og regnskabsregulativ skal anlægsregnskaber opgøres i prisniveauet for det år, hvor regnskabet aflægges.
Løber et anlægsprojekt over flere år, vil der grundet prisfremskrivningen være en forskel mellem den reelle kassemæssige effekt af projektet, og prisniveauet i afslutningsåret.
De her aflagte anlægsregnskaber udviser et samlet netto mindreforbrug i forhold til KEjd´s andel af bevillingen på t.kr. 32.196 (2014 p/l).
Heraf forbliver t.kr. 26.543 (2014 p/l) i puljen til Energibesparende investeringer, idet der her er tale om et delregnskab for 36 af de pt. i alt 104 projekter under denne pulje. Puljen vil blive regnskabsforklaret og forelagt etapevis grundet antallet af underliggende projekter.
Puljen til "Energibesparende investeringer" som hører under den oprindelige samlede bevilling til "Grøn effektivisering", er blevet godkendt af Borgerrepræsentationen med budgetaftalen for 2011, og er samlet på 130 mio. kr. (2011 p/l).
Kassemæssig effekt.
Idet der forbliver t.kr. 24.478 til igangværende projekter under puljen til Energibesparende investeringer, udgør den reelle kassemæssige effekt for nærværende indstilling, et samlet mindreforbrug på t.kr. 6.135.
I nærværende indstilling bærer KEjd det økonomiske ansvar for samtlige fem regnskaber hvoraf ét regnskab er et delregnskab indeholdende 36 enkeltprojekter af en pulje på pt. i alt 104 enkeltregnskaber.
Resultatet indarbejdes efterfølgende i sag om bevillingsmæssige ændringer mellem anlægsprojekter i KEjd.
Videre proces
Regnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen og Intern Revision.
Bjarne Winge /Gyrithe Saltorp
Beslutning
Dagsordenspunkt 12: Anlægsregnskaber fra Københavns Ejendomme - oktober 2014
Økonomiudvalgets beslutning den 18. november 2014
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.