Høringssvar til forslag til HUR's trafikplan 2003 (Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Høringssvar til forslag til HUR's trafikplan 2003 (Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 18. november 2003
J.nr. ØU 351/2003
7. Høringssvar til forslag til HUR's trafikplan 2003 (Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
· at denne indstilling fremsendes som høringssvar til HUR´s forslag til Trafikplan 2003.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2003
Udsat.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2003
Tiltrådt.
Sven Milthers (F) og Rikke Fog-Møller (Ø) tog forbehold og afgav protokolbemærkning om, at de ikke kunne tilslutte sig formuleringen om havnetunneler som langsigtede muligheder. Til gengæld burde svaret pege på behovet for kørselsafgift som reguleringsværktøj, og de fandt, at svaret eksplicit burde anbefale etablering af en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Ring III.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2003
Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at omtalen af havnetunnelforslagene udgår af indstillingen og dermed af høringssvaret til HUR.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Johannes Nymark (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
|
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
|
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
|
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Indstillingen blev anbefalet.
Mikkel Warming (Ø) tog forbehold for omtalen af havnetunnelforslagene.
Monica Thon (B) Ole Hentzen (C), Søren Pind (V) og afgav
følgende bemærkning: "B, C og V ønsker at præcisere, at etableringen af en
havnetunnel ikke er tidsmæssig afhængig af færdiggørelsen af metroens 4.
etape eller en ny regional vejforbindelse mellem Nordhavnsområdet og
Lyngbyvej."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2003
Anbefalet.
Ø videreførte sit forbehold samt bemærkning fra Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 10. november 2003.
D afgav følgende bemærkning: "CD tager forbehold overfor indførelse af miljøzoner, da tunge køretøjer uden partikelfiltre kan vælge at køre længere strækninger udenom miljøzoner og derved forurene mere end nødvendigt. CD mener desuden, at alternative løsninger som f.eks. letdiesel ikke er undersøgt grundigt."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
HUR har udsendt et forslag til Trafikplan 2003 i offentlig høring frem til 1. december 2003. Trafikplanen har været under udarbejdelse siden 2002, og Københavns Kommune har i denne forbindelse deltaget i flere arbejdsgrupper og i projektets følgegruppe.
Københavns Kommune finder anledning til især at kommentere fire forhold i trafikplanen:
Trafik- og Regionplanlægning. Københavns Kommune finder det af afgørende betydning, at diskussionen om stationsnærhedsprincippet ses i sammenhæng med de øvrige overvejelser om en strategi for regionens udvikling på langt sigt, og at der i region- og trafikplanlægningen lægges vægt på at formindske behovet for biltrafik, samt at der tilstræbes den størst mulige hensyntagen til miljøet og til den kollektive trafiks konkurrenceevne.
Målsætning og miljøpåvirkning. Københavns Kommune savner en overordnet og sammenhængende vision og målsætning for trafikken i hovedstadsområdet. Herunder finder Københavns Kommune, at der i planen bør lægges større vægt på trafikkens miljøkonsekvenser.
Miljøzoner for den tunge trafik. Københavns Kommune betragter miljøzoner, hvor der stilles krav om partikelfiltre til den tunge trafik, som et vigtigt middel til at forbedre luftkvaliteten og vil foreslå, at HUR medtager miljøzoner i sin trafikplanlægning.
Store projekter i København. Københavns Kommune prioriterer anlæg af Metroens fjerde etape og en ny regional vejforbindelse mellem Nordhavnsområdet og Lyngbyvej højest. Efter disse to projekter kan behovet for en østlig og en sydlig havnetunnel i København vurderes og prioriteres. Projekterne skal – som nævnt i punkt 1 – ses i sammenhæng med den samlede regionale udvikling, og de skal vurderes i forhold til de miljømæssige målsætninger. Havnetunnelforslagene foreslås på denne baggrund medtaget i Trafikplan 2003 som langsigtede muligheder.