Beslutning om udmøntning af budget 2004 inden for Vej & Parks driftsområde (Bygge- og Teknikudvalget)
Beslutning om udmøntning af budget 2004 inden for Vej & Parks driftsområde (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 18. november 2003
J.nr. ØU 365/2003
18. Beslutning om udmøntning af budget 2004 inden for Vej & Parks driftsområde (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget beslutter at udmønte de manglende midler på 20,8 mio. kr. i budget 2004 på følgende områder:
· Vejvedligeholdelse 6,0 mio. kr.
· Renholdelse 2,2 mio. kr.
· Parker mm 3,0 mio. kr.
· Nye arealer incl. Ørestad 4,8 mio. kr.
·
Offentlige toiletter 1,8 mio. kr.
I alt 17,8 mio. kr.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller herudover, at Bygge- og Teknikudvalget tager til efterretning, at Vej & Park har iværksat stillingsnedlæggelser med henblik på netto at reducere lønbudgettet for 2004 med 3,0 mio. kr., som en del af udmøntningen af de manglende midler på 20,8 mio. kr. i budget 2004. Processen med afskedigelser er igangsat.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2003
Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales, at der gives en tillægsbevilling på 20,8 mio. kr. til Bygge- og Teknikudvalget til at opretholde serviceniveauet på Vej & Parks driftsområde, finansieret af Kommunekassen
Afstemning
|
For |
Imod
|
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
|
X |
Johannes Nymark (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
|
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Bygge- og Teknikudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der gives en tillægsbevilling på 20,8 mio. kr. til Bygge- og Teknikudvalget til at opretholde serviceniveauet på Vej & Parks driftsområde, finansieret af Kommunekassen.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget beslutter at anbefale Borgerrepræsentationen, at forslaget fra Bygge- og Teknikudvalget om at udgifter på 20,8 mill.kr. finansieres af kassen ikke tiltrædes, samt at udgifterne på 20,8 mill.kr. afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets udgiftsramme.
Der henvises endvidere til vedlagte notat".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2003
Der blev stemt om indstillingen, idet dog Økonomiforvaltningens notat af 11. november 2003 trækkes tilbage:
7 medlemmer stemte for: D, A, F og B.
5 medlemmer stemte imod: V, Ø og O.
Ingen undlod at stemme.
Indstillingen, med Økonomiforvaltningens notat af 11. november 2003 trukket tilbage, blev således anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På Bygge- og Teknikudvalgets møder henholdsvis den 10. september 2003 og den 24. september 2003 redegjorde forvaltningen først generelt, og senere mere konkret for konsekvenserne af budgetforliget for 2004 for driftsområdet.
Borgerrepræsentationen har nu vedtaget budgettet for 2004. Vedtagelsen har ikke ændret ved de forhold, som er af betydning for budgettet i 2004 for driftsområdet. Der vil derfor mangle 20,8 mio. kr. til løsning af opgaverne – på samme serviceniveau som i 2003. I dette beløb er ikke medtaget de nødvendige midler for at fastholde standarden på de offentlige veje.
Med henblik på at udmønte budgettet således, at konsekvenserne for serviceniveauet bliver så lidt mærkbart som muligt, foreslår forvaltningen, at de manglende midler indarbejdes i budget 2004 efter følgende principper:
· At vejvedligeholdelsen – større arbejder – belastes relativt meget, idet der i løbet af foråret 2004 udarbejdes en række projektforslag, der kan indgå i forhandlingerne i august 2004 vedr. anvendelsen af "investeringspuljen".
· At nye arealer incl. Ørestaden får tilført de midler, som ligger i det vedtagne budget. Der er tale om 7,0 mio. kr., hvilket betyder manglende midler på ca. 4,8 mio. kr.
· At de øvrige områder derefter belastes efter "grønthøster-princippet".
En udmøntning af budget 2004 efter disse principper vil konkret have følgende konsekvenser:
1. Vejvedligeholdelse - større arbejder - 6,0 mio. kr.
2. Nye arealer - Ørestaden - 4,8 mio. kr.
3. Renholdelse - 2,2 mio. kr.
4. Parker mm - 3,0 mio. kr.
5. Offentlige toiletter - 1,8 mio. kr.
6. Lønbudgettet - 3,0 mio. kr.