Mødedato: 18.11.2003, kl. 15:00

Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 18. november 2003

 

 


J.nr. ØU 361/2003

 

14. Anlægsbevilling til Ungdomsskolen i Utterslev, etape 3 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at      der gives anlægsbevilling på 17,2 mio. kr. til igangsættelse af etape 3 af helhedsplanen for Ungdomsskolen i Utterslev på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004 konto 3.07.3, rådighedsbeløb til undervisning af børn med vidtgående handicap

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2003

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at rådighedsbeløbet på 17,2 mio. kr. overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets konto 3.11.3, og der herefter anvises kassemæssig dækning for anlægsarbejdet på konto 3.11.3. under bevillingen Anlæg."

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. november 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

 

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 7. februar 2002 helhedsplan for Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) samt igangsættelse af etape 1A af udbygningen, herunder også opsigelse af lejemålet for Idrætsforeningen Comet. Idrætsforeningen havde en pavillonbygning opstillet på skolens grund, hvor etape 2 af helhedsplanen skulle etableres.

 

På mødet den 28. november 2002 godkendte Borgerrepræsentationen igangsættelse af etape 1B og etape 2 af helhedsplanen for UiU.

 

Helhedsplanen for UiU omfatter en udvidelse af skolen fra 40 til 90 pladser over en årrække. Samtidig ændres de fysiske rammer således, at skolen fremover kan rumme elever med meget forskellige grader af handicap og funktionsniveauer. Udbygningen og moderniseringen af skolens fysiske rammer sker dels ved nybyggeri på 3.704 m2  og modernisering af eksisterende bygninger.

 

Etape 1A blev igangsat i foråret 2002 og omfatter etablering af 3 nye basisbygninger. Byggeriet blev afsluttet i november 2002. Idrætsforeningen Comet fraflyttede UiU ved udgangen af februar 2003. Etape 1B og etape 2 blev igangsat i begyndelsen af 2003 og forventes afsluttet i december 2003. Endvidere nedrives pavillonbygningerne,

 

Etape 1B omfatter etablering af yderligere en basisbygning. Etape 2 omfatter byggeri af en ny 2 etages administrationsbygning, som ud over administrative funktioner også rummer hovedindgang/foyer, elevcafe, skolekøkken, pædagogisk center m.v. 

 

Der søges nu om en samlet anlægsbevilling på i alt ca. 17,2 mio. kr. ved index 177 til igangsættelse af etape 3 af helhedsplanen for  UiU.

 

3. etape omfatter bl.a. nybyggeri med gymnastiksal, multisal (træningssal), musikundervisningslokale og natur- og tekniklokale samt en ny basisrumsbygning til elever med særlige behov.

 

Anlægsbevilling til de resterende etaper vil afhængigt af de økonomiske muligheder blive søgt i de efterfølgende år. Ifølge helhedsplanen forventes det samlede byggeri afsluttet i 2006.

 


 


Til top