Kommuneplanstrategi "Fremtidens København og Københavnere" - Midtvejsdrøftelse

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. november 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 362/2003

 

 

1.                   Kommuneplanstrategi "Fremtidens København og Københavnere" - Midtvejsdrøftelse

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget drøfter bilag A med udkastet til målsætninger, igangværende og kommende initiativer som grundlag for udarbejdelsen af det endelige udkast til en kommuneplanstrategi om " Fremtidens København og københavnere", samt

 

at Økonomiudvalget tiltræder bilag B som grundlag for den videre proces.

 

 

 

 

 

 

RESUME

Økonomiudvalget Besluttede på sit møde den 2. september 2003 de temaer, som skal indgå i udarbejdelsen af en kommuneplanstrategi for København. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger efterfølgende forestået udarbejdelsen af et udkast til kommuneplanstrategi.

Udkastet til kommuneplanstrategi indeholder vision, målsætninger, oversigt over igangværende initiativer og kommende initiativer. Udkastet forelægges hermed til en midtvejsdrøftelse i Økonomiudvalget.

 

Styregruppen for Kommuneplanprocessen 2005 har tiltrådt det forelagte udkast til kommuneplanstrategiens mål og midler som grundlag for drøftelsen i Økonomiudvalget.

 

På tværs af forvaltningerne er ligeledes blevet udarbejdet en rede gørelse for status og udfordringer for hvert tema. Denne tekst vil blive indarbejdet i Kommuneplanstrategien i sidste fase af redigeringen, når Økonomiudvalget har drøftet de foreslåede mål og midler, således at den endelige strategi indeholder mål, en redegørelse for status og udfordringer og en oversigt over nuværende og kommende initiativer for hvert af temaerne.

 

Bilag A viser det layout, der er under udvikling for kommuneplanstrategien, herunder opbygningen af Kommuneplanstrategiens indhold.

 

Strategien indledes med en formel gennemgang af proces, strategi og overordnet tidsplan. Herefter følger et bud på den overordnede vision for Københavns udvikling, der sætter to pejlemærker:

·        København som metropol, en international by med en stærk byidentitet

·        En by med livskvalitet og et sundt bymiljø

 

De tværgående temaer udspringer af Økonomiudvalgets beslutning på mødet i september og afspejler de områder, der bliver af central betydning i de kommende år. Det gælder København som en international by, fremtidens erhverv, boliger, den mangfoldige by, fritid og mødesteder, børn og unge, arkitektur og sidst men ikke mindst trafik og byudvikling. Dertil kommer en byudviklingsstrategi for omdannelse af den eksisterende by og nye byudviklingsområder. Målsætningerne for de enkelte temaer er af overordnet, tværgående karakter og rummeligt formuleret. De danner rammen for de opfølgende initiativer indenfor hvert tema. 

 

Temaet om en ny byudviklingsstrategi for København lægger op til udarbejdelsen af en rækkefølgeplanlægning, som forpligtiger forvaltningerne til at prioritere indsatsen i aktuelle omdannelsesområder i byen. Rækkefølgeplanlægningen bliver hermed retningsgivende for forvaltningernes investeringsplaner.

 

Økonomiforvaltningen foreslår, at målsætningerne og de foreslåede initiativer for hvert tema gennemgås og diskuteres enkeltvis på Økonomiudvalgets møde, i henhold opstillingen i bilag A.

 

Økonomiforvaltningen påtænker at invitere repræsentanter fra de politiske partier i Borgerrepræsentationen til en orientering og drøftelse af indholdet som led i færdiggørelsen af Kommuneplanstrategien.

 

I bilag B gennemgås det lovgivningsmæssige grundlag for udarbejdelse af kommuneplanstrategien. En kommuneplanstrategi er et selvstændigt dokument af politisk karakter. Kommuneplanstrategien danner det formelle grundlag for at igangsætte en kommuneplanrevision. Der er få krav til form og indhold.

 

Tidsplanen sigter på vedtagelse af Kommuneplanstrategien i Borgerrepræsentationen i februar 2004.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kommuneplanstrategien er mere end en fysisk plan. Det er en tværgående strategi, som udstikker mål og indsatsområder for udviklingen af København. Derfor er de foreslåede initiativer ikke kun af fysisk karakter. Strategien er en nemlig også en tværgående og koordinerende platform for den fremtidige byudvikling på tværs af sektorer i Københavns Kommune. Det er derfor vigtigt, at der er enighed omkring de valgte temaer og de initiativer, der peges på i forhold til den kommende udvikling af byen.  Kommuneplanstrategien fastlægger samtidigt temaerne for den kommende revision af kommuneplanen.

 

Under arbejdstitlen "Fremtidens København og københavnere" tegnes to guidelines for udviklingen af en byudviklingsstrategi: "København som metropol/international by" og "En by med livskvalitet". Der sættes således fokus på Københavns rolle som en international by med en stærk byidentitet – og på den menneskelige ressource og et sundt bymiljø som råstof for den fremtidige udvikling af København. Visionen er formuleret med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og forholder sig til de udfordringer som København overordnet står overfor og peger på en række tværgående temaer, der vil være centrale for byens udvikling de kommende år.

 

Målsætningerne for de tværgående temaer fokuserer på – i en lidt sammenskrevet form:

o       Den internationale by

At udvikle København som en international by med en stærk byidentitet, samarbejde på tværs af grænser og aktiv markedsføring af kvalitet og særpræg

o       Viden, kreativitet og vækst

At understøtte de erhverv og vækstmiljøer, der er centrale for byen i en vidensbaseret økonomi, sætte fokus på teknologi, kreativitet og tolerance, se på rammebetingelser og fungere som hjertet i Øresundsregionen

o       Byens liv og boliger

At udvikle Københav n som en attraktiv boligby med et varieret boligudbud, der modsvarer københavnernes behov nu og i fremtiden

o       Den mangfoldige by

At fortsat udvikle byen som en mangfoldig storby med livskvalitet for alle og udvikle sig i dialog med alle københavnere.

o       Fritid og mødesteder  

At udvikle byen med livskvalitet og et sundt bymiljø ved at sætte fokus på københavnernes mulighed for aktiv udfoldelse i byens rum og styrke og udvikle rammerne for hverdagens demokrati.

o       Børn og unge i byen

At sikre fysiske rammer for børn og unge så de får en alsidig udvikling og udfoldelse, skabe et trygt miljø for denne gruppe og give dem indflydelse på udformningen af det offentlige rum.

o       Byens arkitektur

At udvikle en stærk byidentitet, en helhedsorienteret planlægning, der skal bidrage til at bevare og forny byen, samt understøtte udviklingen af en sund og bæredygtig by.

o       Trafik og byudvikling

At udvikle en levende, attraktiv og dynamisk storby der ikke belastets af de miljøgener, som fortsat vækst i biltrafikken ville medføre, og lægge særlig vægt på i planlægningen af byudviklingen en betjening med kollektiv trafik og cykeltrafik, og høj bykvalitet.

 

De enkelte temaer tager udgangspunkt i de initiativer, der allerede er sat i gang i Københavns Kommune og peger på forslag til kommende initiativer. De foreslåede initiativer retter sig i overvejende grad mod forslag til Kommuneplan 2005, men rummer også forslag til initiativer indenfor andre områder af den kommunale forvaltning.

 

De tværgående temaer er suppleret med en byudviklingsstrategi. Byudviklingsstrategien går på to ben: Dels på "Forbedring af den eksisterende by" og på "Byudvikling af nye byområder". Denne del af strategien er opbygget af:

 

1.      En ny Byudviklingsstrategi og rækkefølgeplan for Københavns omdannelse.

 

2.      Forbedring af den eksisterende by:

o       Metroens 4. etape

o       Områdefornyelse og partnerskaber

o       Bevaringsværdige bygninger

 

3.      Byudvikling af nye byområder:

o       Nordøstamager

o       Ørestad Syd

o       Sydhavnen

o       Nordhavnen

o       Artillerivej Syd

 

4.      Andre større opgaver:

o       Arealer omkring Ringbanestationerne

o       Forslag til Valby Bydelsplan

o       Revision af de gældende rammer for lokalplanlægning

 

Med udviklingen af ny byudviklingsstrategi lægges bl.a. lægger op til en prioritering af rækkefølgen i byens omdannelse og udvikling af en ny byfornyelsesstrategi som led i Kommuneplan 2005. Det sker ud fra den betragtning, at de kommende byudviklingsområder, som f.eks. Østamager, vil være områder, hvor en byomdannelse ikke kan hægtes op en eksisterende offentlige service og infrastruktur, og derfor vil forudsætte en høj grad af kommunale investeringer.

 

Kernen bliver derfor udvikling af en rækkefølgeplanlægning for byudviklingen, som forpligtiger forvaltningerne til at prioritere indsatsen i de aktuelle omdannelsesområder i byen. Rækkefølgeplanlægningen bliver hermed retningsgivende for forvaltningernes investeringsplaner. Rækkefølgeplanen vil bygge på en række parametre for prioritering af indsatsen. Eksempelvis mulighederne for kollektiv trafikbetjening, eksisterende institutionsdækning, øvrige eksisterende servicefaciliteter m.v.

 

Denne del af strategien sigter direkte på en revision af hovedstrukturen og rammedelen i forslag til Kommuneplan 2005.

 

Processen bag udarbejdelsen af oplægget

Det vedlagte materiale er udarbejdet i en tematisk orienteret proces på tværs af alle forvaltninger. Processen ledes af Økonomiforvaltningens, der i samarbejde med den tværgående Kommuneplangruppe har struktureret og udarbejdet den overordnede strategi.

 

Der er nedsat 8 temagrupper med repræsentanter fra de forvaltninger, der har ønsket at deltage i udarbejdelsen af de enkelte temaer.

 

Det samme vil gælde for den del af Kommuneplanstrategien, der retter sig mod byomdannelsen.

 

Processen før og efter vedtagelsen af Kommuneplanstrategien

I bilag B gennemgås det lovgivningsmæssige grundlag for udarbejdelse af kommuneplanstrategien. Det fremgår af planloven og de kommentarer, der knytter sig til de aktuelle bestemmelser om udarbejdelse af en kommuneplanstrategi, at der er tale om et selvstændigt dokument af politisk karakter. Kommuneplanstrategien danner det formelle grundlag for at igangsætte en evt. kommuneplanrevision. Der er få krav til form og indhold, idet loven forudsætter, at de enkelte kommuner skal have mulighed for at tilpasse kommuneplanstrategien til de specifikke lokale og regionale forhold. Dog skal påtænkte større ændringer i rammedelen nævnes i Kommuneplanstrategien, som grundlag for at revidere selve kommuneplanen.

 

Bilag B gennemgår den overordnede tidsplan for den samlede proces for Kommuneplanstrategi og udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2005. Tidsplanen sigter på vedtagelse af Kommuneplanstrategien i Borgerrepræsentationen den 21. januar 2004. Den endelig vedtagelse af Kommuneplan 2005 forudsættes at finde sted omkring sommeren 2005.

 

Endelig skitseres den indholdsmæssige sammenhæng med kommuneplanforslaget 2005 i bilaget.

 

I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplanstrategien skal der træffes beslutning om fristen for at fremsende bemærkninger m.v. til kommuneplanstrategien, samt eventuelle tiltag af informativ og kommunikativ karakter overfor offentligheden i denne periode.

 

Status for livsformsanalysen

Livsformsanalysen forventes endeligt afsluttet i december. Der vil herefter blive udarbejdet en selvstændig publikation om analysens resultater, som fremsendes til orientering i Økonomiudvalget sammen med det endelige udkast til Kommuneplanstrategi i januar 2004. Publikationen offentliggøres sammen med den vedtagne Kommuneplanstrategi i de første måneder af 2004.

 

Økonomiforvaltningen forventer at følge op på afslutningen af livsformsanalysen med et internt seminar for alle forvaltningerne om indhold og resultater. Formålet er, at skabe fælles ejerskab til livsformsanalysen som grundlag for den kommende kommunale planlægning.

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

ØKONOMI

-

 

BILAG

 

Bilag A: Kommuneplanstrategi "Fremtidens København og Københavnere" udkast 03.11.03, udarbejdet af Økonomiforvaltningen.

 

Bilag B: "Kommuneplanprocessen 2005 – baggrund, tidsplan og den videre proces", udarbejdet af Økonomiforvaltningen den 8. oktober 2003.

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik Jacobsen     /    Paul Sax Møller