Mødedato: 18.09.2001, kl. 15:00

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2002

Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2002

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 18. september 2001


J.nr. ØU 263/2001

3. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2002

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder

  • at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2002
  • at Økonomiforvaltningen indarbejder et merprovenu på 8,4 mill. kr. fra selvbudgettering, ligningsprovenu og momsgæld fra staten i budget 2002 i indstillingen om 'Tekniske ændringsforslag til budget 2002'
  • at efterreguleringen af selvbudgettering i 2000 indarbejdes i kommunens budget medio 2002, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes

Økonomiudvalgets beslutning: Udsat.

 

Behandling: behandles igen i Økonomiudvalget den 9/11.

RESUME

I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af, at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2002.

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 1999 til 2002 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2002 skønnes det, at kommunen vil få et merprovenu på 108,0 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

Ved at selvbudgettere i 2002 med de selvbudgetterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb skønnes et merprovenu på samlet 108,0 mill. kr., der fordeles med 8,4 mill. kr. i 2002 og med 99,6 mill. kr. i 2004.

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 den 11. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering – f.eks. nye vurderinger af udviklingen i verdensøkonomien og afsmitningerne i Danmark forårsaget af den nuværende situation i USA – vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

 

Til top