Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2002

for mødet «MDAT» kl Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 18. september 2001

J.nr. ØU 263/2001

3. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2002

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder

at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2002

at Økonomiforvaltningen indarbejder et merprovenu på 8,4 mill. kr. fra selvbudgettering, ligningsprovenu og momsgæld fra staten i budget 2002 i indstillingen om 'Tekniske ændringsforslag til budget 2002'

at efterreguleringen af selvbudgettering i 2000 indarbejdes i kommunens budget medio 2002, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes

RESUME

I det følgende gennemgås de økonomiske konsekvenser af, at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2002.

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 1999 til 2002 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2002 skønnes det, at kommunen vil få et merprovenu på 108,0 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier.

Ved at selvbudgettere i 2002 med de selvbudgetterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb skønnes et merprovenu på samlet 108,0 mill. kr., der fordeles med 8,4 mill. kr. i 2002 og med 99,6 mill. kr. i 2004.

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2002 den 11. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering – f.eks. nye vurderinger af udviklingen i verdensøkonomien og afsmitningerne i Danmark forårsaget af den nuværende situation i USA – vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

SAGSBESKRIVELSE

Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigsministeriets statsgaranteret udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Københavns Kommune har valgt statsgaranti for 1996-1999 og selvbudgettering for årene 2000-2001.

I budget 2000 var der forudsat en merindtægt på 90 mill. kr. ved valget af selvbudgettering i forhold til statsgaranti. Merindtægten var fordelt med 11 mill. kr. i 2000 og 79 mill. kr. i 2002. Det endelige resultat for 2000 opgøres og efterreguleres i juli 2002.

I budget 2001 var der forudsat en merindtægt på 112 mill. kr. ved valget af selvbudgettering i forhold til statsgaranti. Merindtægten var fordelt med 59 mill. kr. i 2001 og 53 mill. kr. i 2003. Det endelige resultat for 2001 opgøres og efterreguleres i juli 2003.

De væsentligste parametre i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2002 er:

Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 1999-2002

Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 1999-2002

Ændret skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet 1999-2002

Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2002

For de fire parametre gælder alt andet lige:

Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i København end i landet som helhed, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i hovedstadsregionen end i landet som helhed, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i statsgarantien, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hvis befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti.

Opgørelsen af statsgaranti

Indenrigsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2002 til 505.557 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2001 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2001-2002 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).

Indenrigsministeriet beregner det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2002 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 1999 fremskrevet til 2002 med et vækstskøn for landet som helhed på 12,9% for perioden 1999-2002. Dette vækstskøn er baseret på Økonomiministeriets 'Økonomisk Oversigt' (maj 2001).

Valg af statsgaranti i budgetforslag 2002

I budgetforslag 2002 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Økonomiministeriet ville ved udgangen af august måned justere deres vækstskøn i forhold til de skøn, der lå til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen ville opgøre deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig ville der primo september foreligge en ny prognose for befolkningstallet pr. 1. januar 2002 fra Statistisk Kontor.

De nye prognosetal, der nu foreligger giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Provenu ved statsgaranti og selvbudgettering

Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti kan sammenfattes således:

Tabel 1: Merprovenu ved valg af selvbudgettering (mill. kr.)

	Provenu 2002	Provenu 2004	Provenu i alt
Statsgaranteret provenu	23.640	-	23.640
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	-3,2		-3,2
Ændret befolkningstal	-32,9		-32,9
Forventet vækst på 14,5 pct. i København mod 12,9 pct. i statsgarantien	38,4		38,4
Forventet vækst på 13,9 pct. i hovedstadsregionen mod 12,9 pct. i statsgarantien		46,2	46,2
Forventet vækst på 13,5 pct. i hele landet mod 12,9 pct. i statsgarantien		55,1	55,1
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	2,3	101,3	103,6
Afledte effekter af valget af selvbudgettering
Ændret ligningsprovenu (afledt effekt af at selvbudgettere)	0,9		0,9
Ændret momsgæld (afledt effekt af at selvbudgettere)	5,2	-1,7	3,5
Afledte effekter af valget af selvbudgettering (i alt)	6,1	-1,7	4,4
Ændringer (i alt)	8,4	99,6	108,0
Selvbudgetteret provenu (i alt)	23.648	99,6	23.748

Valget af selvbudgettering i 2002 vil medføre et merprovenu på 103,6 mill. kr., heraf et merprovenu i 2002 på 2,3 mill. kr. og et merprovenu i 2004 på 101,3 mill. kr.

Valget af selvbudgettering i 2002 medfører 2 afledte effekter (ændret ligningsprovenu og ændret momsgæld) på samlet 4,4 mill. kr., heraf et merprovenu i 2002 på 6,1 mill. kr. og et mindreprovenu i 2004 på 1,7 mill. kr.

Valget af selvbudgettering i 2002 vil medføre et merprovenu på samlet 108,0 mill. kr., heraf et merprovenu i 2002 på 8,4 mill. kr. og et merprovenu i 2004 på 99,6 mill. kr.

På grundlag af den seneste befolkningsprognose, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderes kommunen foreløbigt at kunne opnå en merindtægt på i 108,0 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti.

På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen:

at Økonomiforvaltningen indarbejder et merprovenu på 8,4 mill. kr. fra selvbudgettering, ligningsprovenu og momsgæld fra staten i budget 2002 i indstillingen om 'Tekniske ændringsforslag til budget 2002'

Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier

Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld bliver højere end Indenrigsministeriets skøn. Det medfører mindreindtægter på 3,2 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering, jf. tabel 1. Dette skyldes, at man ved at vælge selvbudgettering udlignes af provenuet af grundskyldsprovenu.

Befolkningstallet

I kommunens seneste prognose af 5. september 2001 for befolkningstallet pr. 1. januar 2002 er der forudsat et befolkningstal på 504.714 svarende til et befolkningstal, der er 843 indbyggere lavere end det statsgaranterede befolkningstal på 505.557.

Det medfører en mindreindtægt på 32,9 mill. kr., jf. tabel 1.

Væksten i udskrivningsgrundlaget

Økonomiministeriets seneste skøn fra 'Økonomisk Oversigt' (august 2001) afviger væsentligt fra det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i 'Økonomisk Oversigt' (maj 2001). Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 1999-2002 vurderes nu af Økonomiministeriet til at være 0,6%-point højere end den statsgaranterede vækst på 12,9%.

Væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har i de seneste år været større end i resten af landet, jf. tabel 2.

Tabel 2 viser, at både Københavns Kommune og Hovedstadsregionen har haft en årlig vækst i udskrivningsgrundlaget, som var større end væksten i hele landet i perioden 1997-1999.

I 2000 forventes væksten i udskrivningsgrundlaget at være lavere i Københavns Kommune end i Hovedstadsregionen og i hele landet. Dette skyldes bl.a., at lejeværdien af egen bolig bortfalder i 2000.

Lejeværdien af egen bolig indgår i udskrivningsgrundlaget for 1999 med følgende andele:

Københavns Kommune: 1,4%
Hovedstadsregionen: 3,0%
Hele landet: 3,0%

Når den bortfalder i 2000 reduceres udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune mindre end udskrivningsgrundlagene i Hovedstadsregionen og i hele landet, fordi andelen er lavere. Denne tekniske ændring medfører, at væksten fra 1999 til 2000 i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune er lavere end i Hovedstadsregionen og i hele landet.

Økonomiforvaltningen vurderer, at væksten i udskrivningsgrundlaget i Københavns Kommune og Hovedstadsregionen i 2001 og i 2002 vil ligge over landet som helhed. Denne vurdering deles af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, som i deres seneste opgørelser venter større vækst i Københavns Kommune og Hovedstadsregionen end i resten af landet.

Det medfører et merprovenu på samlet 139,6 mill. kr., heraf 38,4 mill. kr. fra et højere vækstskøn i Københavns Kommune og 46,1 mill. kr. fra et højere vækstskøn i Hovedstadsregionen samt 55,1 mill. kr. fra et højere vækstskøn i hele landet i forhold til væksten i statsgarantien, jf. tabel 1.

Væksten i udskrivningsgrundlaget er direkte eller indirekte afhængig af faktorer som udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden, antallet af skatteydere, lønindkomster m.m.

For Københavns Kommune er det bl.a. udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen, der ligger til grund for, at kommunens vækst i udskrivningsgrundlaget i perioden 1999-2002 skønnes større end i resten af landet, jf. nedenfor.

Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen

Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen understøtter, at Københavns Kommune i perioden 1999-2002 vil have en højere vækst i udskrivningsgrundlaget end i landet som helhed:

Ledigheden er faldet mere i København end i Hovedstadsregionen og i hele landet.

Beskæftigelsen er steget mere i København end i Hovedstadsregionen og i hele landet.

Tabel 3 viser, at ledighedsprocenten siden 1996 er faldet hvert år i Københavns Kommune. I 1996 var forskellen til hele landet på 4,4%-point. I juni 2001 er denne forskel reduceret til 0,1%-point.

Tabel 4 viser, at væksten i beskæftigelsen siden 1996 i Københavns Kommune har været højere end både væksten i Hovedstadsregionen og væksten i hele landet.

Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2000

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2000. I 2002 sker der en efterregulering af tilskud og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2000. I indstillingen (ØU 208/1999) om valg af selvbudgettering for 2000 vurderede Økonomiforvaltningen, at efterreguleringen i 2002 ville blive på 79 mill. kr.

På baggrund af oplysninger fra Indenrigsministeriet baseret på 'Økonomisk Oversigt' (august 2001) forventer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil modtage en efterregulering svarende til et merprovenu på 325 mill. kr. i 2002. Heraf er de 103,3 mill. kr. af efterreguleringen allerede indarbejdet i budget 2002 på baggrund af 'Økonomisk Oversigt' (maj 2001).

Efterreguleringen opgøres endeligt af Indenrigsministeriet den 1. juli 2002, og kommunen modtager merprovenuet i oktober, november og december 2002.

Størrelsen af efterreguleringen afhænger af en række variable, hvoraf de vigtigste er:

beskatningsgrundlaget (personskat, grundskyld og ejendomsværdiskat) for 2000 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet, der opgøres endeligt den 1. maj 2002
befolkningstallet for 2000 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet, der er endeligt opgjort pr. 1. januar 2000.

Såfremt de årlige vækstrater i udskrivningsgrundlaget fra tabel 2 anvendes, vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil modtage et yderligere provenu i 2002 udover de 325 mill. kr., som Indenrigsministeriet har oplyst. Økonomiforvaltningens beregninger viser, at efterreguleringen kan blive 385 mill. kr.

Nedenstående tabel illustrerer udviklingen i udskrivningsgrundlaget i hele landet for 2000 på baggrund af Økonomiministeriets 'Økonomisk Oversigt'.

Økonomiministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget i 2000 for hele landet er øget med 5,9 mia. kr. fra 'Økonomisk Oversigt' (maj 1999) til 'Økonomisk Oversigt' (august 2001), jf. tabel 6.

Økonomiministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget i 2000 for hele landet er øget med 8,8 mia. kr. fra 'Økonomisk Oversigt' (maj 2001) til 'Økonomisk Oversigt' (august 2001), jf. tabel 6. Dette medfører bl.a., at skønnet for efterreguleringen for 2000 er øget fra 103,3 mill. kr. til 325 mill. kr.

Da efterreguleringen først opgøres endeligt den 1. juli 2002, og beskatningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet først opgøres endeligt den 1. maj 2002 indstiller Økonomiforvaltningen:

at efterreguleringen af selvbudgettering i 2000 indarbejdes i kommunens budget medio 2002, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes.

Det medfører, at Økonomiudvalget i august 2002 skal tages stilling til, hvad efterreguleringen skal anvendes til, eksempelvis yderligere afvikling af den langsigtede gæld, kasseopbygning eller andet.

Sammenfatning

Ved at selvbudgettere i 2002 med de selvbudgetterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb er merprovenuet på samlet 108,0 mill. kr., der fordeles med 8,4 mill. kr. i 2002 og med 99,6 mill. kr. i 2004.

Det samlede merprovenu på 108,0 mill. kr. er fordelt mellem effekten af at selvbudgettere på 103,6 mill. kr. og en afledt effekt af at selvbudgettere på 4,4 mill. kr.

Det samlede merprovenu i 2002 er på 8,4 mill. kr. og det samlede merprovenu i 2004 er på 99,6 mill. kr.

Til grund for dette skøn ligger blandt andet de nyeste prognoser for udviklingen i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune og hovedstadsregionen, udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 1999-2002 og udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden fra 1996-2000. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningens vurderer også en højere vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune og hovedstadsregionen end i resten af landet.

Herudover bygger vurderingen på de seneste skøn fra Statistisk Kontor over befolkningstallet pr. 1. januar 2002 og Skatte- og Registerforvaltningens skøn over udviklingen i ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier.

På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen:

at kommunen selvbudgetterer skatter, tilskud og udligning i 2002

at Økonomiforvaltningen indarbejder et merprovenu på 8,4 mill. kr. fra selvbudgettering, ligningsprovenu og momsgæld fra staten i budget 2002 i indstillingen om 'Tekniske ændringsforslag til budget 2002'

På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen:

at efterreguleringen af selvbudgettering i 2000 indarbejdes i kommunens budget medio 2002, når det endelige efterreguleringsbeløb kendes

Økonomi

Høring

Andre konsekvenser

Bilag

Bilag 1: Budget 2002: Merprovenu ved at selvbudgettere fordelt på funktioner

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

Til top