Mødedato: 18.08.2009, kl. 15:15
Salg af servicearealer (Fortrolig)
Se alle bilag
Til top
Salg af servicearealer (Fortrolig)
8. Salg af servicearealer (Fortrolig) (2009-76835)
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal godkende, at Bjergvænget 18 st., th., som er en del af de udbudte servicearealer, sælges til højestbydende på de anførte vilkår.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune i 2009 sælger Bjergvænget 18 st., th., som er en del af de udbudte servicearealer beliggende Bjergvænget 16, st., 17, st. 18, st., 20, kld., 21, kld. og Bispebjergvej 43, kld. 51, kld., 2400 København NV til Lejerbo for en kontant købesum på 354.000 kr. (2009 p/l) og i øvrigt på de nedenfor anførte vilkår.
Problemstilling
Ejerlejlighed 2 af matr. nr. 1146 og 1276 Utterslev har hidtil været anvendt til servicearealer af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Socialforvaltningen har imidlertid ikke længere brug for de pågældende lokaler, hvorfor de p.t. står tomme. Lokalerne ligger i forbindelse med nogle ældreboliger som ejes af Lejerbo. Lokalerne har været i offentligt udbud i over et år, uden at der er kommet konkrete henvendelser fra andre end Lejerbo.
Ejerlejlighed 2 af matr. nr. 1146 og 1276 består af en række mindre lokaler på i alt 469 m2 beliggende på 7 forskellige adresser.
Løsning
Lejerbo har tilbudt alene at købe det på vedlagte kort indtegnede lokale på 42 m2 for 354.000 kr. til brug for administration. Prisen er markedskonform i forhold til lokalets beliggenhed og stand. På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at lokalet sælges til Lejerbo.
Den offentlige ejendomsvurdering for alle lokalerne var pr. 1.10.2007 på 4.600.000,00 kr.
Lokalet sælges som det er og forefindes og som beset af køber. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen. Lokalet sælges herudover på vilkår af at Lejerbo betaler og forestår selvstændig udstykning af lokalet.
Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. i måneden efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af salget.
Ejendommen har været udbudt i henhold til lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme.
Restejendommen forsøges fortsat solgt.
Økonomi
Salget medfører, at salgsprovenuet indtægtsføres i 2009 på bevillingen salg af rettigheder m.v., funktion 0.22.05.03
Videre proces
Salget skal godkendes i ØU og BR
Claus Juhl Bjarne Winge
bilag
1. Bjergvænget