Mødedato: 18.08.2009, kl. 15:15
Samarbejdsaftale mellem Seoul og København omkring klima og cykler
Se alle bilag
Til top
Samarbejdsaftale mellem Seoul og København omkring klima og cykler
5. Samarbejdsaftale mellem Seoul og København omkring klima og cykler (2009-76161)
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune indgår en toårig samarbejdsaftale med Seoul med fokus på klima og cykler
Problemstilling
Seouls borgmester har i forbindelse med Overborgmesterens deltagelse i C40-topmødet i Seoul den 18.-21. maj 2009 spurgt, om København ville indgå en samarbejdsaftale med fokus på erfaringsudveksling på klimaområdet og om cykelpolitik.
Seoul er en central samarbejdspartner i forberedelsen af det borgmestertopmøde om klima, som BR den 12. december 2008 besluttede at afsætte midler til at afholde i forbindelse med FN?s klimakonference i december 2009. Borgmestertopmødet afholdes mellem den 14. og 17. december 2009 med deltagelse af 100 borgmestre fra de mest indflydelsesrige byer i verden.
Løsning
Overborgmesteren deltog i C40-summit i Seoul den 18-21. maj 2009. I denne forbindelse blev der arrangeret et bilateralt møde mellem overborgmesteren og Seouls borgmester Mr. Oh Se-Hoon. Seoul forespurgte inden mødet om indgåelse af en samarbejdsaftale med København med fokus på klima og cykelpolitik.
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at et tidsbegrænset samarbejde med Seoul på klima- og cykelområdet er til stor fordel for Københavns Kommune.
Økonomiforvaltningen vurderer endvidere, at aftalen er i tråd med den internationale strategi, som ØU godkendte i juni 2007. Her fremgår det, at samarbejdsaftaler med byer kan indgås, når de har et klart formål, er tidsbegrænsede og omhandler udvalgte og prioriterede områder, hvor begge parter får noget ud af samarbejdet.
Seoul er en meget central samarbejdspartner for København i arbejdet for at skabe et borgmestertopmøde, som nyder støtte af verdens centrale storbyer. Borgmestertopmødet arrangeres i samarbejde med to store internationale byorganisationer C40 Cities og ICLEI ? Local Governments for sustainability. Seoul sidder i C40?s bestyrelse og vil derigennem blive inddraget i udviklingen af program for borgmestertopmødet. Seoul er derudover en toneangivende asiatisk by på klimaområdet, som kan være med til at sikre, at Borgmestertopmødet får den nødvendige globale balance.
Med hensyn til samarbejdsaftalens opfordring til gensidig deltagelse i konferencer og seminarer vurderer Økonomiforvaltningen, at København har opfyldt sin del ved Københavns deltagelse i C40-topmødet i Seoul i maj 2009. Seoul vil for sin del være forpligtet til at deltage i Borgmestertopmødet i København i december 2009.
Økonomiforvaltningen har desuden forespurgt Teknik- og Miljøforvaltningen omkring mulig erfaringsudveksling på cykelområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen har udtrykt positiv interesse i at give Seoul en rolle, når Velocity Global afvikles i København i 2010.
Økonomi
Der er ingen udgifter forbundet ved indgåelse af aftalen.
Videre proces
Sagen vil blive behandlet i Borgerrepræsentationen den 27. august 2009.
Claus Juhl Henrik Plougmann Olsen
bilag
1. Kopi af samarbejdsaftale med Seoul