Mødedato: 18.08.2009, kl. 15:15

Projekt Sikre Skoleveje 2009-11

Se alle bilag

Projekt Sikre Skoleveje 2009-11

21. Projekt Sikre Skoleveje 2009-11 (2008-20197) Udvalgene skal tage stilling til forslag til indsatser for, at københavnske skolebørn kan komme sikkert i skole, herunder især sikre og trygge skoleveje omkring de kommunale skoler og institutioner, der indgik i strukturomlægningen i 2008. INDSTILLING OG Beslutning Teknik- og Miljøudvalget (TMU) og Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) indstiller overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR), at anlægsrammen på 47,5 mio. kr. (2008 p/l) til sikre skoleveje overføres fra Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget for 2010, funktion 3.22.01.3, folkeskoler, til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektstyring og realisering af projekter, information og kampagner i 2009, 2010 og 2011 med hhv. 6,5 mio.kr. i 2009, 25 mio.kr. i 2010 og 16 mio. kr. i 2011, at TMF?s og BUF?s reviderede programudkast for sikre skoleveje 2008-11 godkendes (bilag 1), at der frigives 6,5 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter i projektet sikker skolevej i 2009. Bevillingen dækker: Projektstyring Kampagner til at forbedre sikkerheden for børn på skolevejen magen til den cykelhjelm-event, som forvaltningen gennemførte på Politigården sidste år Konkrete skolevejsprojekter, herunder projekter der afprøver forskellige modeller for bilfri skoleveje at mindre anlægsprojekter under 5 mio. kan overdrages til udførelse ved kommunens egen driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi, at aktiviteterne drøftes i den fælles følgegruppe, der er nedsat mellem TMF og BUF, at der årligt fremlægges en status på gennemførte ?Sikker Skolevejs? initiativer for Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: ?Økonomiudvalget bemærker i forhold til 1. at-punkt, at modposten for overførslerne i 2009, 2010 og 2011 er Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, funktion 8.22.05.5 (kassen). De bevillingsmæssige ændringer for 2010 og 2011 indarbejdes i udvalgenes budgetrammer. Herudover bemærkes det, at der ikke er angivet bevilling og funktion i 3. at-punkt, hvorfor 3. at-punkt erstattes af følgende: ?3. at der gives en anlægsbevilling på 6,5 mio. kr. i 2009 til gennemførelse af aktiviteter i projektet sikre skoleveje til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) finansieret af overførslen i 1. at-punkt. Bevillingen dækker: Projektstyring Kampagner til at forbedre sikkerheden for børn på skolevejen magen til den cykelhjelm-event, som forvaltningen gennemførte på Politigården sidste år Konkrete skolevejsprojekter, herunder projekter der afprøver forskellige modeller for bilfri skoleveje? Endeligt bemærkes det, at Teknik- og Miljøforvaltningen har oplyst, at 2,5 mio. kr. af bevillingen i 2009 forventes brugt på projektstyring og kampagner, og de resterende 4,0 mio. kr. forventes brugt på konkrete skolevejsprojekter. Eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets og Børne- og Ungdomsudvalgets budgetrammer?. Problemstilling I 2008 bevilgede Borgerrepræsentationen 50 mio. kr. i budgettet til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), til sikring af skole- og institutionsveje. Anledningen var, at strukturomlægningen ændrede på de hidtidige skole- og institutionsstruktur og dermed også på de ruter, som børnene benytter til at komme til og fra skoler og institutioner. Satsningen på sikre skoleveje ligger desuden i god tråd med tankerne bag ?Miljømetropolen København?. En af målsætningerne er, at antallet af dræbte og alvorligt kvæstede cyklister skal reduceres fra 118 i 2005 til 56 i 2015. Andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken skal øges fra 58 % til 80 % i samme periode. En betydelig del af Københavns cyklister er skolebørn, og andelen af elever, der går eller cykler til skole, er stor i forhold til landsgennemsnittet. Omvendt har København en lav andel af børn, der bliver kørt til skole i bil. Projekt Sikre Skoleveje understøtter målrettet dette forhold. På baggrund af et medlemsforslag vedtog TMU den 7. marts 2007 at undersøge forskellige muligheder for ?bilfri skoleveje?. Forslaget blev forelagt BUU til høring på et ordinært møde den 20. april 2007. Bilfri skoleveje indgår i grundlaget for at sikre skolevejene bedre. Med budgetforliget for 2009 blev projekt Sikker Skolevej udskudt til 2010 og årene herefter. Som konsekvens heraf sendte BR den tidligere fremsendte og behandlede fællesindstilling fra Teknik og Miljøudvalget (TMU) og BUU tilbage til udvalgene. Sikker skolevejsprojektet på 50 mio. kr. var en del af budgetforliget for 2008. Heraf fik Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) frigivet 2.5 mio. kr. til gennemførelse af projekter i 2008. Med denne fællesindstilling fra TMF og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) anmodes Borgerrepræsentationen om tage stilling til de resterende 47,5 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningens måltal for 2009 giver mulighed for at fremrykke et antal ?sikker skolevejprojekter? til 2009. Konkret anmoder Teknik- og Miljøforvaltningen om, at der frigives 6,5 mio. kr. Desuden overføres i alt 0,7 mio. kr., som er ubrugte midler fra 2008 til 2009. Dette svarer til projekter, som forvaltningen realistisk kan nå at gennemføre i 2009 idet BR tidligst forventes at frigive midler i maj ?09. Nærværende fællesindstilling blev 1. gang behandlet af Børne- og Ungdomsudvalget den 15. april 2009. Børne- og Ungdomsudvalget ønskede et nyt fælles oplæg om anvendelsen af midlerne, hvori indgår forslag til trafikløsning i Sydhavnen (Bavnehøj Skole). Teknik- og Miljøudvalget har tiltrådt fællesindstillingen den 22. april 2009. Løsning TMF og BUF har udarbejdet et notat, hvor arbejdsproces, tidsplan, brugerinddragelse og projektstyring er beskrevet. Dette notat blev godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i forbindelse med tidligere indstilling om samme fra 2008. Det reviderede notat (bilag 1) er identisk med det oprindeligt godkendte notat. Dog er den nu uaktuelle tidsplan fjernet, og der er tilføjet en status for arbejdet i 2008 En revideret tidsplan vil blive forelagt følgegruppen, når bevilling foreligger, se bilag 1. Borgerinddragelse Skolebestyrelser, forældre, lærere m.v. vil blive inddraget for at sikre optimal brugerindflydelse på de konkrete forslag til forbedring af skole- og institutionsveje. Med henblik på at igangsætte relevante tiltag og fra starten af, involvere skoler og skolebestyrelser, skal der indkaldes til workshops med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere. Desuden vil lokaludvalgene blive orienteret om projektet og indgå i en dialog om de konkrete skolevejsprojekter. Midler til at øge sikkerhed og tryghed på vej til skole og institutioner: Bilfri skoleveje Hastighedsdæmpning Ulykkesbekæmpelse Cykelstier Undervisning og kampagner Punktløsninger ved utryghedsproblemer Variable skilte Dialogen med skolerne og lokaludvalgene vil, sammen med de ønsker, som Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har fået i løbet af 2007, 2008 og 2009 danne grundlag for konkrete projektpakker, der vil blive forelagt for følgegruppen og Teknik og Miljøudvalget. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at følgende kriterier indgår i valget til at prioriterer mellem de enkelte projekter: Trafiksikringer på steder, hvor der reelt er øget risiko for ulykker med børn Sikringer af skole- og institutionsveje, der påvirkes af skole- og institutionssammenlægninger eller -nedlæggelser Tryghedsprojekter på steder hvor trafikmængder, andelen af tung trafik, oversigtsforhold mv. taler for det Skoler eller institutioner, der indgår i et arbejde om at indføre, eller som har indført en trafikpolitik Der er oprettet en følgegruppe bestående af TMF og BUF, hvor projektudviklingen følges og diskuteres. Der udarbejdes én gang årligt en status på de gennemførte trafiksikkerhedsinitiativer. Den årlige status fremlægges for både BUU og TMU. Bro over Vasbygade (Sydhavn/ Bavnehøj Skole) Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har afholdt et fællesmøde om skolevejsforbindelse i Sydhavn. Teknik- og Miljøforvaltningen er i dialog med Bavnehøjskolen, og løsningerne kan allerede indgå i dette års prioritering af skolevejssikringer. Teknik- og Miljøforvaltningen vil vurdere krydsene Teglholmsgade/Vasbygade og Tranehavevej/Enghavevej med henblik på at gennemføre forbedringer. Der anlægges desuden cykelstier i Teglholmsgade i 2009/10. En evt. bro vil beløbe sig til 50-80 mio. kr. og alene overstige den samlede bevilling til alle skoler. Det har tidligere været omtalt, at en ekstern bidragyder evt. kunne tænkes at bidrage til broen. Der har til dato ikke været en officiel henvendelse om dette. Da en ekstern finansiering derfor snarere vil virke forsinkende end fremmende på forløbet, bør muligheden for en ekstern finansiering ikke længere indgå i overvejelserne. Finansiering af en evt. broforbindelse er ikke en del af rammebeløbet på 50 mio. kr. til ?sikker skolevejs? ?projektet. Til sikring af Den grønne Kastrup Fort rute vil Teknik- og Miljøforvaltningen indstille til budgetforhandlingerne for budget 2010, at der etableres en broforbindelse for ruten over Scaniagade med tilslutning ved Gammel Vasbygade. Dette stiforløb vil i fremtiden være den primære forbindelse fra Sydhavnskvarteret til kollektive trafikforbindelser (Sydhavn Station). Økonomi I budget 2008 blev der afsat 50 mio. kr. til formålet. Heraf fik Teknik- og Miljøforvaltningen frigivet 2,5 mio. kr. til gennemførelse af projekter i 2008. Resten af midlerne, 47,5 mio. kr., foreslås fordelt på følgende måde over de kommende tre år: 6,5 mio. kr. i 2009 (2008 p/l) 25 mio. kr. i 2010(2008 p/l) 16 mio. kr. i 2011 (2008 p/l). Videre proces Når Borgerrepræsentationen har vedtaget indstillingen, vil arbejdet med gennemførelsen af projekt sikker skolevej 2008-11 blive påbegyndt. Teknik- og Miljøforvaltningen etablerer et løbende samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolebestyrelserne om projektudvikling. I den sammenhæng vil forvaltningen prioritere ønsket om at arbejde bilfri løsninger omkring skolerne. Flest mulige skoler vil blive tilskyndet til at udarbejde ?trafikplaner? efter en model som Rådet for Større Færdselssikkerhed har udarbejdet. Trafikplanerne indeholder forslag til, hvad skolerne selv kan gøre for at fremme sikkerheden og trygheden på elvernes skolevej.. Prioriteringen af de enkelte skolevejsprojekter forelægges for Teknik- og Miljøudvalget. I hvert af årene 2009 og i 2011 forventes Teknik- og Miljøforvaltningen at forelægge 2-3 projektpakker til politisk behandling. I den første projektpulje, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen færdiggørelsen af de tre projekter, der blev delvist gennemført i slutningen af 2008 (se bilag 1). Herudover er der indmeldinger fra tre til fem skoler og institutioner, det vil være realistisk at gennemføre tilsvarende projekter på. De vil bl.a. blive bearbejdet med elementer af hastighedsdæmpning, bilfri skolevej, variable skilte og tryghedsforbedrende foranstaltninger for cyklister og fodgængere. Hjalte Aaberg Else Sommer Oversigt over politisk behandling Projekt Sikre Skoleveje 2009-2011 Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) og Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler, at anlægsrammen på 47,5 mio. kr. (2008 p/l) til sikre skoleveje overføres fra Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsbudget for 2010, funktion 3.22.01.3, folkeskoler, til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektstyring og realisering af projekter, information og kampagner i 2009, 2010 og 2011 med hhv. 6,5 mio.kr. i 2009, 25 mio.kr. i 2010 og 16 mio. kr. i 2011 at TMF?s og BUF?s reviderede programudkast for sikre skoleveje 2008-11 godkendes (bilag 1) at der frigives 6,5 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter i projektet sikker skolevej i 2009. Bevillingen dækker: Projektstyring Kampagner til at forbedre sikkerheden for børn på skolevejen magen til den cykelhjelm-event, som forvaltningen gennemførte på Politigården sidste år Konkrete skolevejsprojekter, herunder projekter der afprøver forskellige modeller for bilfri skoleveje at mindre anlægsprojekter under 5 mio. kan overdrages til udførelse ved kommunens egen driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi at aktiviteterne drøftes i den fælles følgegruppe, der er nedsat mellem TMF og BUF. at der årligt fremlægges en status på gennemførte ?Sikker Skolevejs? initiativer for Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. april 2009 Udvalget ønskede et nyt fælles oplæg om anvendelsen af midlerne, hvori indgår forslag til trafikløsning i Sydhavnen (Bavnehøj Skole). Cecilia Lonning (V) og Louise Frevert (løsgænger) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Vi kan ikke støtte punkt 3 c, da det p.t. indebærer en fare for bilfri veje. Vi mener, at københavnerne har ret til at køre i bil." Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. april 2009 Der blev stemt om indstillingen. Der blev først stemt om indstillings 3. at punkt C For stemte: Morten Kabell (Ø), Signe Goldmann (F), Johannes Nymark (A), Anne Vang (A), Klaus Bondam (B), Monica Thon (B) og Winnie Berndtson (U). Imod stemte: Lars Dueholm (V) og Karin Storgaard (O) Ingen undlod at stemme. Indstillingens 3. at punkt C blev anbefalet. Indstillingen blev anbefalet. (Efter behandling i Børne- og Ungdomsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i april 2009 er der ændret i indstillingsteksten, men ikke i at-punkterne) Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 2009 Indstillingen blev godkendt, idet udvalget dog tog det forbehold, at der skal findes en bedre løsning omkring Sydhavnen og en bro over Vasbygade. Cecilia Lonning (V) og Louise Frevert (løsgænger) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Vi støtter sikre skoleveje, herunder bilfrie skoleveje, sålænge løsninger etableres vej-for-vej og med fleksible skilte, så forbud alene gælder i skoletiden." Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2009 Lars Dueholm (V) stillede ændringsforslag om at 4. at-punkt ændres fra: 4. at mindre anlægsprojekter under 5 mio. kan overdrages til udførelse ved kommunens egen driftsorganisation jf. BR 334/07 om Ny Driftsstrategi til: 4. at mindre anlægsprojekter under 5 mio. sendes i udbud. Der blev stemte om ændringsforslaget: For stemte 1 udvalgsmedlem: Lars Dueholm (V). Imod stemte 7 udvalgsmedlemmer: Morten Kabell (Ø), Signe Goldmann (F), Johannes Nymark (A), Anne Vang (A), Hamid El Mousti (A), Klaus Bondam (B) og Monica Thon (B). 1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Karin Storgaard (O). Ændringsforslaget blev ikke vedtaget. Indstillingen blev anbefalet. bilag 1. Programudkast for sikre skoleveje 2008-11 2. Notat til BUF om skoleforbindelse Sydhavn
Til top