Københavns Kommunens finansielle strategi og risikopolitik
Fastlæggelse af Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik til godkendelse.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik vedtages, jf. bilag 1.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen (ØKF) fremlægger en gang årligt, i maj - juni, kommunens finansielle strategi og risikopolitik til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en etisk investeringspolitik.
Formålet med risikopolitikken er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen overfor manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.
Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik i 2013.
Løsning
Likviditet
Kommunens likvide beholdninger og deponerede midler pr. d. 31/12 2012 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Likvide beholdninger pr. 31/12 2012
Mio. kr. |
Likvide frie midler |
Deponerede midler |
Frie og deponerede midler i alt |
Kontante beholdninger |
4 |
|
4 |
Indskud i pengeinstitutter m.v. (træk på kredit) |
- 1.253 |
39 |
- 1.214 |
Investeringsforening |
6.101 |
559 |
6.660 |
Realkreditobligationer |
1.919 |
|
1.919 |
Kommunekredit-obligationer |
653 |
4.775 |
5.428 |
= I alt |
7.423 |
5.374 |
12.797 |
(*) De deponerede obligationer på 4.775 mio. kr. er et tilgodehavende hos Københavns Energi. Københavns Kommune har i 2008 besluttet årligt at indskyde egenkapital i Københavns Energi (nu: HOFOR) svarende til selskabets udgifter til renten og fra 2012 også garantiprovision på et lån, selskabet har optaget i Kommunekredit, og hvis provenu er anvendt til at afdrage kommunens tilgodehavende i selskabet. Kommunen har deponeret de modtagne obligationer, svarende til et beløb på 4.775 mio. kr.
Pr. 31/12 2012 har kommunen en likvid beholdning i form af frie midler svarende til en værdi af 7.423 mio. kr. Desuden har kommunen deponerede midler på 5.374 mio. kr. Sammenlagt udgør de frie og deponerede midler 12.797 mio. kr. Kommunens reelle kasse er ifm. 1. prognose 2013 opgjort til 733 mio. kr. Forskellen mellem de likvide beholdninger i form af ”frie midler” og den reelle kasse skyldes bl.a., at en stor del af kommunens kassebeholdning allerede er reserveret bl.a. til finansiering af Nordhavnsvej og andre større anlægsprojekter.
Kommunens investeringsforening
Midler der kan placeres i længere perioder, og som ikke anvendes til direkte investeringer i obligationer, placeres via opkøb af investeringsbeviser i Placeringsforeningen Københavns Kommune (KK). Placeringsforeningen KK er etableret i november 2007, efter gennemførsel af et udbud af kommunens kapitalforvaltning. Kommunen ejer midler i Placeringsforeningen KK svarende til 6.660 mio. kr. pr. 31/12 2012. Investeringsrisikoen i Placeringsforeningen KK er begrænset via rammer for investering i de forskellige aktivtyper jævnfør Økonomiudvalgets (ØU) beslutning (ØU 256/2008). Rammerne og den faktiske fordeling pr. juni 2013 fremgår af tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Investeringsrammer og faktisk fordeling april 2013, Placeringsforeningen KK.
Tilladte investeringsaktiver |
Maksimal andel i pct. af den investerede kapital |
Faktisk andel juni 2013 |
Danske Stats og Realkreditobligationer inkl. SDO m.v. |
100 % |
76 % |
Kommunekredit obligationer |
30 % |
0 % |
Europæiske statsobligationer i EUR |
6 % |
0 % |
Erhvervskredit obligationer med rating AAA – BBB(1) |
20 % |
12 % |
Aktieinvesteringer via investeringsforening |
16 % |
10 % |
Kontantbeholdning (2) |
22 % |
2 % |
(1) Det er tilladt at obligationer, som en afdeling har investeret i, og som efterfølgende nedjusteres til en rating-kategori lavere end Baa3/BBB-, kan udgøre op til 5 pct. af afdelingens formue, men skal sælges senest 3 mdr. efter nedjusteringen. |
|
(2) Heri indgår, foruden kontanter / bankindestående og udtrukne obligationer, også valutaterminer, skyldige omkostninger samt evt. handler under afvikling.
Risikoprofil
Maksimalt 5 % af investeringerne i investeringsforeningen må være eksponeret overfor andre valutaer end DKK eller EUR. Den samlede vægtede korrigerede varighed, hvilket er et mål for ændringen i kurs ved ændringer i renten og dermed udtryk for risikoen, på obligationsbeholdningerne, må maksimalt være 3 år. Samlet betyder det, at investeringsforeningens risikoprofil må betegnes som værende forholdsvis forsigtig.
Resultat i 2012
Årets resultat i 2012 i investeringsforeningen var positivt med et samlet afkast på 5,59 %. Det svarer til 353 mio. kr. I 2012 blev der udbetalt udbytte på 171 mio. kr. vedr. 2011. I 2013 er der udbetalt udbytte på 271 mio. kr. vedr. 2011. Udbyttebetalingerne geninvesteres i investeringsforeningen.
Kreditter
Københavns Kommune fik i 2010 efter en Borgerrepræsentationsbeslutning øget sin kassekredit hos Nordea fra 1,6 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Desuden besluttede Borgerrepræsentationen (BR), at kommunen kan optage korte lån / kreditter mod sikkerhed i obligationer (repo) for op til 1,5 mia. kr. Formålet med kreditterne er bl.a. at give kommunen mulighed for at reducere størrelsen på sine indeståender i pengeinstitutter for derved at reducere sin modpartsrisiko. I perioder, hvor der er store kassetræk, kan dette finansieres ved træk på kreditterne. Kreditterne medvirker også til, at kommunes økonomiske styrke og fleksibilitet øges.
Langfristet gæld
Der er som udgangspunkt en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Kommunens langfristede gæld faldt ca. 249 mio. kr. i løbet af 2012 fra 3.126 mio. kr. ultimo 2011 til 2.877 mio. kr. ultimo 2012. Kommunens langfristede gæld på 3.126 mio. kr. svarer til 5.143 kr. pr. indbygger pr. ultimo 2012, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet.
Det gælder, at langfristet gæld skal optages i danske kroner eller euro, eller skal ved hjælp af finansielle instrumenter omlægges til disse valutaer, hvis de er optaget i en anden valuta.
Swaps
P.t. har KK et lån med tilhørende swap, der er overtaget af Nykredit Bank mod betaling af en samlet sum på ca. 0,6 mia. kr. Lånet udløber i slutningen af 2014.
I praksis vurderes risikoen for tab at være meget beskeden, idet Nykredit har en solid egenkapital og en høj kreditværdighed. Endvidere er det meget vanskeligt at forestille sig, at den danske stat vil lade et pengeinstitut af Nykredits størrelse gå konkurs. ØKF har tidligere vurderet arrangementet nøjere, og har i den forbindelse bl.a. haft drøftelser med Nykredit. Konklusionen har været, at der ikke er fundet tilstrækkelig anledning eller økonomi i at ophæve arrangementet i utide.
Økonomiudvalget (ØU) vedtog på dets møde d. 30/1 2013 indstilling om ikke at ophæve arrangementet (2013-3041).
Arrangementet fremgår af kommunens regnskab, hvor det er beskrevet i noterne.
Etisk investeringspolitik
Københavns Kommunes etiske investeringspolitik, der blev vedtaget af ØU i august 2009 bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder. Det gælder f.eks. på områder som:
- Menneskerettigheder
- Våbenproduktion
- Arbejdstagerrettigheder
- Miljøbeskyttelse
- Antikorruption
Den etiske politik blev senest revideret december 2009 således, at den også omfatter et forbud mod investering i selskaber, der producerer A-våben.
Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes.
Den etiske investeringspolitik gælder også obligationer. Fsva. statsobligationer, kan der kun investeres i danske eller europæiske statsobligationer.
Til brug for eksklusionen anvendes negativ-lister, der ajourføres løbende, typisk to gange årligt. Negativlisterne, der leveres fra kommunens investeringsforening, bygger på input fra det uafhængige etiske screening-selskab, Ethix SRI Advisors.
Tidligere har listerne været opdelt på hhv. en generel negativliste og en liste med atomvåben-producenter. Listerne fra Ethix opdeles nu på hhv. en generel liste og en liste med producenter af kontroversielle våben, herunder atomvåbenproducenter. Der er ikke sket nogen substantiel ændring af listerne.
Sammenlignet med negativlisterne fra foråret 2012 (vedlagt som bilag til "Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2012" (2012-20050)) er der selskaber, der er gledet ud og nye, der er kommet til. De nye er : Aeroteh SA, CACI International Inc, Constructions Industrielles de la Mediterranee - CNIM SA, Exelis Inc, Motovilikhinskiye Zavody OAO og United Technologies Corp.
I november 2012 blev ØU (2012-935485) af ØKF orienteret om pressehenvendelser vedr. KKs etiske investeringspolitik og Palæstina-investeringer. I den forbindelse blev det også nævnt, at Danwatch havde lavet en rapport, "Forretninger på forbudt land", om kommuners investeringer i selskaber i navngivne selskaber, der opererer i Palæstina.
På KK negativlister er der p.t. ekskluderet tre selskaber, der opererer i Palæstina på en måde, der ikke er forenelig med kommunens etiske investeringspolitik.
I Danwatch' rapport omtales også andre selskaber. De omtalte selskabers aktiviteter er i regi af investeringsforeningen (SRI Board) blevet undersøgt nærmere, og der er p.t. ikke fundet grundlag for at foretage yderligere ekskluderinger p.g.a. aktiviteter i Palæstina. I overvejelserne er der indgået "fact-finding". For selskaber som f.eks. Alstom og Veolia er desuden primært følgende to forhold indgået i overvejelserne: For det første har selskaberne vist en villighed til at gå i dialog med sine interessenter og aktionærer vedrørende problemstillingerne. For det andet har selskaberne i et vist omfang imødekommet den kritik, der er blevet fremført.
Udbud af kapitalforvaltning
Der blev i efteråret 2012 lavet en tilbudsrunde fsva. forvaltningen af midlerne i kommunens investeringsforening. Det havde effekt pr. 1/1 2013. De fire forvaltere er nu Jyske Bank, Maj Invest, Danske Capital og Nordea. Medio 2013 gennemføres en tilbudsrunde fsva. administrationen af kommunens investeringsforening. ØKF vil forventeligt august forelægge en indstilling til ØU vedr. valg og aflønning af evt. ny administrator. Evt. skifte af administrator ventes at få effekt pr. 1/ 10 2013.
Videre proces
Risikopolitikken implementeres af ØKF efter godkendelse.
ØKF vil en gang årligt revurdere politikken. Eventuelle ændringer vil blive forelagt ØU. Rapportering af opnåede resultater vil som hidtil ske i regnskabsprognoserne og regnskabet.
Claus Juhl /Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 2: Københavns Kommunens finansielle strategi og risikopolitik
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2013
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.