Mødedato: 18.06.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Godkendelse og underskrift af legatregnskaber 2012

Se alle bilag
Økonomiudvalget skal som legatbestyrelse godkende 50 legatregnskaber for 2012 og nedsætte et underudvalg bestående af tre medlemmer, der skal underskrive disse legatregnskaber.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at 50 legatregnskaber for 2012 godkendes,
  2. at legatregnskaber underskrives af Underskriftsudvalget.

Problemstilling

Økonomiudvalget skal godkende 50 legatregnskaber for 2012 og nedsætte et underudvalg til at underskrive legatregnskaber.


Underskriftsudvalget skal herefter underskrive de godkendte legatregnskaber.

Løsning

Økonomiudvalget udgør bestyrelsen for de 50 legater, der administreres af Økonomiforvaltningen, Københavns Borgerservice.


Regnskaberne skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 13 medlemmer.


Civilstyrelsen har den 4. april 2011 godkendt, at der nedsættes et underudvalg bestående af tre medlemmer af Økonomiudvalget til at underskrive regnskaberne, når disse er godkendt af udvalget, hvilket tidligere har været gældende. Et af medlemmerne i underudvalget skal være formanden for Økonomiudvalget, hvilket er en forudsætning for Civilstyrelsens godkendelse, herunder at den samlede bestyrelse godkender regnskaberne. Der er kun tale om en praktisk foranstaltning, da bestyrelsesansvaret ikke kan delegeres til underudvalget eller andre.


Økonomiudvalget skal - ud over formanden - udpege to medlemmer til underudvalget. I mødet den 14. juni 2011 blev godkendt, at underudvalget består af Overborgmester Frank Jensen, 1. næstformand Jesper Christensen og 2. næstformand Mogens Lønborg.


Regnskaberne er revideret af Nordea Bank A/S og for såvidt Direktør Michael Hermann Mindelegat, afdeling B af AP Statsautoriserede Revisorer. Revisorerne har ingen forbehold for de aflagte regnskaber. 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På opfordring skal regnskaberne i underskrevet stand efterfølgende indsendes til SKATog/eller Civilstyrelsen.


Frist for indsendelse af selvangivelser/erklæring til SKAT er 30. juni 2013.




Claus Juhl                            /Thomas Jakobsen

Beslutning

Dagsordenspunkt 17: Godkendelse og underskrift af legatregnskaber 2012

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. juni 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top